Spm. nr. S 571

18) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Nils Sjøberg (RV) :

Hvad mener ministeren om at borgere, som har boet i Danmark i en menneskealder, har stemt ved folketingsvalg og været værnepligtige i det danske forsvar, kan få frataget deres statsborgerskab, fordi de ikke kan dokumentere, at de har dansk indfødsret ved hjælp af en original dåbsattest?

Spm. nr. S 571

18) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Nils Sjøberg (RV) :

Hvad mener ministeren om at borgere, som har boet i Danmark i en menneskealder, har stemt ved folketingsvalg og været værnepligtige i det danske forsvar, kan få frataget deres statsborgerskab, fordi de ikke kan dokumentere, at de har dansk indfødsret ved hjælp af en original dåbsattest?

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak. Hvad mener ministeren om, at borgere, som har boet i Danmark i en menneskealder, har stemt ved folketingsvalg og været værnepligtige i det danske forsvar, kan få frataget deres statsborgerskab, fordi de ikke kan dokumentere, at de har dansk indfødsret, ved hjælp af en original dåbsattest?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg går ud fra, at det er stillet i forlængelse af den konkrete sag, som bl.a. DR har omtalt. Jeg kan naturligvis ikke kommentere konkrete sager, men jeg vil gerne fortælle lidt mere om de bagvedliggende regler.

Lad mig starte med at sige, at jeg er helt med på, at det kan forekomme absurd, mildest talt, at en borger, der har opholdt sig det meste af sit liv i Danmark, aftjent værnepligt, stemt ved folketingsvalg, nu også bliver bedt om at dokumentere sit danske statsborgerskab.

Det er sådan, at når en borger, der er født i udlandet, søger om et pas ved en kommune eller en dansk repræsentation i udlandet, kan der være tilfælde, hvor borgeren anmodes om at fremlægge et bevis for, at borgeren er dansk statsborger, for at der kan udstedes et pas, og det her bevis bliver så udstødt af Udlændingeministeriet. Ved behandlingen af de sager foretager ministeriet en vurdering af, om personen har fået dansk statsborgerskab ved fødslen og efterfølgende bevaret sit danske statsborgerskab. Hvis personen har erhvervet og efterfølgende bevaret sit danske statsborgerskab, får folk det her bevis.

Baggrunden for, at der i nogle situationer anmodes om sådan et bevis for dansk statsborgerskab, er, at man vil undgå, at der bliver udstedt pas til folk, som enten aldrig har fået dansk statsborgerskab, eller som senere har tabt det. Det tror jeg sådan set de fleste af os er enige i er en rimelig fornuftig fremgangsmåde. Men i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om bevis for dansk statsborgerskab stilles der, alt afhængigt af hvor borgeren er født, visse krav til dokumentation for det danske statsborgerskab. Groft sagt, kan man sige, at borgere, der er født i en række lande uden for Europa, stilles over for ét krav, mens borgere, der er født i Europa, stilles over for et andet dokumentationskrav. Og det skyldes, at ikke alle dokumenter udstedt i lande uden for Europa umiddelbart kan anerkendes i Danmark. Dokumentationen skal bruges til at vurdere, om borgeren har fået statsborgerskabet ved sin fødsel. Der kan f.eks. være behov for forældrenes vielsesattest, hvis det efter den lovgivning, der gjaldt på tidspunktet for den pågældendes fødsel, var en forudsætning for at opnå dansk statsborgerskab, at forældrene var gift.

Skulle der opstå tvivl eller tilfælde, hvor en borger har svært ved at fremskaffe den dokumentation, som ministeriet har anmodet om, så vejleder ministeriet selvfølgelig altid gerne borgeren.

Spørgeren.

Tak. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Det Radikale Venstre er af den opfattelse, at der ikke er nogen, der skal have statsborgerskab, hvis der ikke er rimelighed i, at de får det. Der skal heller ikke herske nogen tvivl om, at vi ikke skal give folk, der er kriminelle, lov til at få adgang til Danmark som sådan. Nu er den her situation noget helt specielt. Vi har en person, der er født af danske statsborgere, og som har levet flere årtier i Danmark, en person, der som sagt har taget uddannelse i Danmark, har stemt i Danmark og har været i forsvaret i Danmark.

Er det efter ministerens opfattelse muligt, at denne praksisanvendelse af lovgivning på det her område, hvor man ikke nødvendigvis i en sådan situation, som gør sig gældende her, hvor der er alt, der taler for, at personen er dansk, er blevet lidt for rigid, er blevet lidt for firkantet, i den her sammenhæng, og at man måske kunne finde en mere hensigtsmæssig løsning i sådan nogle tilfælde?

Ministeren.

Jamen jeg synes faktisk, det er en rigtig konstruktiv måde at gå til problemet på, nemlig at spørge sig selv: Er det blevet for rigidt? Med forbehold for, at de her regler også er forholdsvis nye for mig, vil jeg sige: Jeg giver spørgeren meget ret i, at det er en meget speciel sag. Faktisk har jeg undersøgt det, og der bliver udstedt flere hundrede af de her beviser hvert eneste år, nogle får dem faktisk samme dag, som de søger, det er fuldstændig udproblematisk.

Så er der nogle enkelte sager, bl.a. den her, som trækker ud, og den her er trukket meget langt ud, men jeg vil også sige, at hvis ikke man kan få de dokumenter, der skal dokumentere, under hvilke forhold man er født i udlandet, så vejleder ministeriet meget gerne om, hvad man så gør, og så plejer man at finde en praktisk løsning. Nu kender jeg ikke den konkrete sag, men jeg håber da også, at man kommer frem til det, i den konkrete sag. For vi har regler, der gælder, og så har vi nogle hovedregler, og så har vi som regel også nogle undtagelser, fordi det er umuligt at lave lovgivning, der gælder i alle tænkelige tilfælde.

Spørgeren.

Naturligvis. Hvad vil ministeren gøre for at undgå, at andre personer kommer til at stå i den samme usikre situation, som den her mand har oplevet? Med andre ord: Hvilken opfølgning vil ministeren foretage for at sikre, at en tilsvarende situation ikke opstår igen?

Ministeren.

Det, som jeg er interesseret i, er, hvor mange der ud af de adskillige hundrede sager, der kører igennem ministeriet hvert år, går i hårdknude. Det er det, som jeg er interesseret i at følge. Har vi fået lavet nogle regler, hvor flere går i hårdknude, eller kan vi inden for rammerne af den hovedregel og så de sådan lidt mere fleksible muligheder, der også er tilgængelige, få håndteret sagerne? Nu kunne jeg forstå ud fra en af artiklerne, der har været bragt på DR, at det faktisk startede med, at hans datter søgte om at få et pas, og såvidt jeg kunne forstå det ud fra artiklen, har hun fået et pas. På den måde håber jeg jo, at sagerne trods alt finder deres løsning stille og roligt med de eksisterende regler. Men hvis man ser en kraftig stigning i antallet af sager, der går i hårdknude, sager, der trækker ud, og der er ting, der opleves af borgerne som rigide, så synes jeg da, vi skal kigge på reglerne.

Spørgeren.

Det glæder mig, at ministeren har et håb om, at man kan finde nogle ordninger på det her område. Det glæder mig, at ministeren vil se på reglerne, men hvad vil ministeren konkret gøre, for at en sådan situation ikke gentager sig?

Ministeren.

Jamen jeg vil starte med at sige, at jeg altid er påpasselig med at ændre de generelle regler på baggrund af en enkelt sag, men hvis den enkeltsag er udtrykt for en generel tendens, synes jeg, der er grundlag for at ændre de generelle regler. Ellers håber jeg, at de kattelemme og det gummi og elastik, der trods alt er i lovgivningen, kan få tingene til at glide, også selv om der er noget, der er gået i hårdknude.

Tak til ministeren for besvarelse af spørgsmålet, og tak til spørgeren. Spørgsmål nr. 18 er blevet besvaret, og dermed er der ikke flere spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren i dag.

Det næste og sidste spørgsmål er spørgsmål nr. 19, der er stillet til miljøministeren, og det er stillet af hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti.