Det er jo ærgerligt, og så må vi håbe, at debatten bringer regeringen på bedre tanker. Det må trods alt være det, der er ideen, hvis man er åben over for en debat.
Jeg går ud fra, at ministeren er opmærksom på den tankegang, der ligger bag det islamiske tørklæde. Det er jo simpelt hen at sende et signal til verden om, at her er en pige, som er ren. Hun følger sharia, hun følger den islamiske lov. Og hvis man ikke går med tørklæde, er man uren. Det er også derfor, at vi kan se, hvordan piger i ghettoer bliver behandlet ofte meget forskelligt. Dem, der står imod presset og ikke går med tørklæde, bliver chikaneret, og dem, der går med tørklæde, er de pæne rene, som får lov til at gå hjem fra skole. Jeg kan faktisk ikke huske et eneste eksempel på en pige med tørklæde, der f.eks. er blevet voldtaget Danmark. Det er altid folk i den anden grøft, der bliver udpeget af de her gerningsmænd, fordi de simpelt hen er urene. Det er jo det, der ligger i tørklædet. Det er det, der ligger i hele islams lovreligiøse tilgang til tilværelsen.
Når ministeren i sit svar betoner det med ligeværd, så kan jeg ikke se noget mere rigtigt, end at vi gør ligesom visse skånske kommuner nu har gjort, nemlig siger, at tørklædet selvsagt ikke hører til i skolerne. Det er altså der, hvor vi taler om børn, der måske er op til 14-15 år, og som selvfølgelig overhovedet ikke frit kan træffe noget oplyst valg om, hvorvidt de skulle indgå den pagt med Allah, eller hvad det er, om nu at gå med tørklæde. Det er entydigt enten forældrenes pres eller omgivelsernes pres, der får et barn til at træffe et sådant valg. Der mener jeg simpelt hen, at man, i lyset af den linje som regeringen har udstukket, jo ikke mindst i statsministerens nytårstale, bør stille sig på børnenes side. Jeg tror, at man over det ganske land kan se statsministerens kontrafej sammen med ordene om, at man er på børnenes hold. Det bør man også være her og simpelt hen sige, at tørklædet forbyder vi i de danske skoler, vi vil ikke have det.