Tak for spørgsmålet. Som jeg tidligere har sagt, er jeg meget optaget af finansieringsmuligheder for virksomheder, ikke mindst for de små og mellemstore virksomheder. Erhvervsministeriet følger derfor løbende udviklingen i virksomhedernes adgang til finansiering i forhold til både lånefinansiering og adgang til egenkapital.
Jeg vil i den forbindelse gerne gøre opmærksom på, at skat ikke er det eneste instrument i værktøjskassen, som har betydning for virksomhedernes adgang til finansiering. Der er også andre instrumenter som f.eks. Vækstfonden, der yder et betydeligt bidrag til de virksomheder, som ikke kan opnå fuld finansiering i markedet eller eksportkredit gennem Eksportkreditfonden.
Som bekendt foreslår regeringen i finanslovsforslaget at tilbagerulle lempelsen af bo- og gaveafgiften. Det sagde vi før valget, og det holder vi fast i. Dermed følger vi også op på anbefalingen fra bl.a. de økonomiske vismænd. Regeringens tilbagerulning betyder ensretning af bo- og gaveafgiften, så alle betaler samme sats, når overdragelsen sker til familien. De økonomiske vismænd peger netop på i deres rapport, som kom i går, ligesom de har gjort tidligere, at en ensretning af arvebeskatningen er fornuftig.
Men vi lytter også til de bekymringer, erhvervslivet rejser. Derfor foreslår vi også en forbedring af den gældende henstandsordning ved at indføre retskrav og forlænge henstandsperioden fra 15 til 30 år. Samtidig går vi i dialog med erhvervslivet om de rejste opmærksomhedspunkter, herunder gennemsigtighed ved værdiansættelse ved virksomhedsoverdragelse, f.eks. til næste generation.
Med tilbagerulningen sikres et økonomisk råderum på 1 mia. kr. årligt, som vi ønsker at bruge på at fremme lige muligheder. Vi prioriterer derfor særlig penge til at afskaffe de løbende besparelser på uddannelse og undervisning. Vi vil investere i bedre uddannede unge, for hvis vi hjælper og uddanner unge bedre, skaber vi også bedre løsninger for virksomhederne og skaber bedre rum for vækst.