Spm. nr. S 541

13) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Nils Sjøberg (RV) :

Hvad mener ministeren at man kan gøre for at sikre, at sprogundervisningen etableres mest hensigtsmæssigt i forbindelse med afskaffelse af egenbetaling på danskuddannelserne for udlændinge?

Spm. nr. S 541

13) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Nils Sjøberg (RV) :

Hvad mener ministeren at man kan gøre for at sikre, at sprogundervisningen etableres mest hensigtsmæssigt i forbindelse med afskaffelse af egenbetaling på danskuddannelserne for udlændinge?

Spm. nr. S 541

13) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Nils Sjøberg (RV) :

Hvad mener ministeren at man kan gøre for at sikre, at sprogundervisningen etableres mest hensigtsmæssigt i forbindelse med afskaffelse af egenbetaling på danskuddannelserne for udlændinge?

Værsgo at læse spørgsmålet op.

Jeg har faktisk ikke spørgsmålet med, jeg beklager.

Det var jo en pinlig start, men her kommer det: Hvad mener ministeren at man kan gøre for at sikre, at sprogundervisningen etableres mest hensigtsmæssigt i forbindelse med afskaffelse af egenbetaling på danskuddannelserne for udlændinge?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Og der er ikke noget behov for at beklage over for mig. Med aftalen om finansloven afskaffer vi jo deltagerbetalingen for de kursister, som er selvforsørgende, dvs. typisk udenlandske arbejdstagere – det kan være østarbejdere eller studerende, der kommer fra alle verdens hjørner. Samtidig forhøjer vi depositummet for at deltage i danskuddannelserne. Der lægger de i dag et depositum på 1.250 kr. pr. modul, og det hæver vi til 2.000 kr. Og så skal vi skærpe reglerne for tilbagebetaling. Det betyder med andre ord, at vi får et system, hvor der ikke længere er deltagerbetaling for undervisningen for de her selvforsørgende kursister. Samtidig bliver der så et højere depositum, som man ikke automatisk får tilbage.

Med ændringerne lægger vi op til, at alene de kursister, der tilmelder sig danskuddannelse, og som deltager aktivt i undervisningen og består deres prøver, får deres depositum tilbage. Ændringerne vil træde i kraft den 1. juli, altså til sommer. Og jeg vil inden fremsættelsen af lovforslaget præsentere partierne bag finansloven for den konkrete model, så det er ud over spørgerens parti Enhedslisten, SF og Alternativet.

Vi har en grundlæggende interesse i, at de arbejdstagere og studerende, der opholder sig i kortere eller længere tid i Danmark, også tager del i samfundet og lærer vores sprog; kun på den måde får vi det størst mulige udbytte af de kompetencer, som både studerende og arbejdstagere kan bidrage med til Danmark. De foreslåede ændringer sigter i øvrigt ikke på at ændre tilrettelæggelsen eller selve indholdet af den undervisning, som landets kommuner har ansvar for at tilbyde nyankomne.

Til sidst vil jeg gerne understrege, at aftalen heller ikke ændrer ved reglerne om danskuddannelse for nyankomne flygtninge og familiesammenførte. Der fortsætter vi som hidtil, og det betyder, at den undervisning fortsat er gratis, men at hvis man udebliver fra den danskundervisning, som man har ret til og pligt til at deltage i, uden en gyldig grund, så er det kommunens opgave at trække beløbet i integrationsydelsen.

Spørgeren.

Tak. Der er jo ikke nogen tvivl om, i og med at vi også har været med til at lave finansloven, at det her er et område, som vi virkelig har arbejdet for, og vi er glade for, at den socialdemokratiske regering også har støttet det, og det indgår i finansloven. Så først og fremmest ros til ministeren og ministerens parti for det samarbejde, der har været om det.

Det er positivt, at selvforsørgende kursister ikke længere skal betale for danskundervisning efter den 1. juli. Men er ministeren opmærksom på de udfordringer, det indebærer, at det først er den 1. juli, man laver den her ordning? For det giver en overbemanding på sprogskolerne lige i øjeblikket, og det giver også et afbræk i undervisningsforløbet flere steder. Det faktum, at det er den 1. juli, betyder nemlig, at mange kursister vil melde sig ud efter bestået modultest; det er i hvert fald sprogskolernes vurdering, at mange vil melde sig ud, efter at de har taget det første modul, for så slipper de for at betale. Det stiller også sprogskolerne i en vanskelig situation. De forudser en afmatning og ikke mindst et afbræk i læringen, når de studerende melder sig ud for at undgå at betale netop her i foråret. Kursisterne vil til gengæld melde sig ind igen til efteråret, så der vil komme en skævvridning der.

Er det en situation, som regeringen har forholdt sig til, altså at der vil komme det her skisma med overbemanding på sprogskolerne og samtidig et afbræk i undervisningen? Og kunne det være en idé at fremrykke datoen fra den 1. juli til f.eks. den 1. marts eller den 1. april?

Ministeren.

Tak for det opfølgende spørgsmål. Jeg mindes ikke, at vi, da vi forhandlede finansloven, diskuterede, om der kunne være en tidligere ikrafttræden. Jeg tror også, det handler om, at det kræver en lovændring at få gennemført det her forslag, så det skal jo i høring og behandles tre gange her i Folketingssalen, og vi er allerede i gang i ministeriet, så vi kan være klar til den 1. juli. Derudover skal vi også lige være opmærksomme på, at for hver eneste måned, vi rykker den beslutning frem, vil det koste 12 mio. kr., og det er jo penge, som vi ikke har fundet i finanslovsaftalen.

Jeg er med på, at vi nok kommer til at se en stigning efter sommerferien – det regner vi i hvert fald med – men om der ligefrem kommer et fald her i det første halvår, tror jeg måske også er for tidligt at konkludere; det er i hvert fald ikke nogle oplysninger, jeg sidder inde med.

Spørgeren.

Men kunne man – det fik jeg jo næsten indirekte et svar på – afskaffe betalingen for kursister, der er i gang med danskundervisningen, så det kun er de nye kursister, der skal betale i foråret? Og kunne man f.eks. overveje – det er spørgsmål nr. 2 i den sammenhæng – at lave en ordning, hvor de kommuner, der havde lyst til det og mulighed for det, fik mulighed for at indføre det før tid?

Ministeren.

Jeg tror, det vil være svært at give nogle kommuner mulighed for at køre efter noget lovgivning, som ikke er vedtaget endnu. Så jeg er nok desværre nødt til at bede spørgeren om at væbne sig lidt med tålmodighed. Til gengæld vil jeg sige, at jeg også selv er interesseret i, om vi ser et fald i antallet af kursister her i de første måneder af 2020, for det håber jeg ikke; det håber jeg virkelig ikke. Jeg håber, at folk trods alt fortsætter deres danskuddannelse og så bare glæder sig over, at på den anden side af sommerferien vil det være billigere for dem, fordi de slipper for deltagerbetalingen.

Spørgeren.

Det vil sige, at man forestiller sig ikke, at man vil give kommunerne mulighed for f.eks. selv at betale eller at finde en ordning for det. Nu ved jeg, at der f.eks. i Kolding Kommune er politikere, der er meget positive over for en sådan ordning, og det ville konkret for den kommune koste et par hundrede tusinde.

Så derfor er spørgsmålet egentlig lidt: Ville det være en ordning, man kunne overveje at indføre, så man gennemførte den f.eks. den 1. marts eller den 1. april? Det ville koste et par hundrede tusinde for en konkret kommune, og den kommune forekommer at være positiv over for det.

Ministeren.

Jeg tør ikke afvise, at en kommune kan betale for deres borgere, hvis de deltager i danskuddannelse – det kan godt være – og hvis der er nogle kommuner, der vil det, så har jeg ikke noget politisk problem med det. Om der skulle være nogle juridiske problemer, tør jeg ikke lige sige.

Jeg vil da også sige, at det er nogle sprogskoler, der kan se frem til øget aktivitet på den anden side af sommerferien, og hvis de ellers har en nogenlunde sund likviditet, så kunne det jo også godt være, at de i det første halvår af 2020 kunne køre med lidt driftsunderskud mod til gengæld at kunne se frem til øget aktivitet på den anden side af sommerferien. Ellers skal de godt nok have en rimelig dårlig likviditet. Det kan selvfølgelig være, at der er nogle af dem, der har det, men så tror jeg måske også, at det skal håndteres individuelt, i stedet for at vi ruller nogle generelle regler ud over hele sprogcenterverdenen.

Tak for det. Spørgsmålet er slut, og vi siger tak til udlændinge- og integrationsministeren og til hr. Nils Sjøberg.

Den næste, der skal stille spørgsmål – og det er spørgsmål nr. 14 – er hr. Hans Andersen, der stiller spørgsmål til beskæftigelsesministeren.