Spm. nr. S 537

10) Til børne- og undervisningsministeren af:

Ellen Trane Nørby (V) (medspørger: Anni Matthiesen (V) ) :

Mener ministeren, at det er rimeligt, at der fortsat er markant forskel på størrelsen af taxametertilskud til de forskellige typer af ungdomsuddannelser, og at de erhvervs- og handelsorienterede gymnasiale uddannelser modtager et mindre taxametertilskud på en række områder, og vil regeringen forpligte sig til at ændre det i en kommende taxameterreform?

Spm. nr. S 537

10) Til børne- og undervisningsministeren af:

Ellen Trane Nørby (V) (medspørger: Anni Matthiesen (V) ) :

Mener ministeren, at det er rimeligt, at der fortsat er markant forskel på størrelsen af taxametertilskud til de forskellige typer af ungdomsuddannelser, og at de erhvervs- og handelsorienterede gymnasiale uddannelser modtager et mindre taxametertilskud på en række områder, og vil regeringen forpligte sig til at ændre det i en kommende taxameterreform?

Spm. nr. S 537

10) Til børne- og undervisningsministeren af:

Ellen Trane Nørby (V) (medspørger: Anni Matthiesen (V) ) :

Mener ministeren, at det er rimeligt, at der fortsat er markant forskel på størrelsen af taxametertilskud til de forskellige typer af ungdomsuddannelser, og at de erhvervs- og handelsorienterede gymnasiale uddannelser modtager et mindre taxametertilskud på en række områder, og vil regeringen forpligte sig til at ændre det i en kommende taxameterreform?

Værsgo at læse spørgsmålet op.

Tak. Mener ministeren, at det er rimeligt, at der fortsat er markant forskel på størrelsen af taxametertilskud til de forskellige typer af ungdomsuddannelser, og at de erhvervs- og handelsorienterede gymnasiale uddannelser modtager et mindre taxametertilskud på en række områder, og vil regeringen forpligte sig til at ændre det i en kommende taxameterreform?

Værsgo.

Det skægge ved det her spørgsmål er, at fordi Venstre og Socialdemokratiet lige nu har flertal i Folketinget, får jeg næsten lyst til at sige, at hvis I gør det, har jeg også mulighed for at gøre det, kan man sige. Hvis I ikke gør det, bliver det lidt svært.

Det er jo lige om lidt, at vi får taxameter- og institutionseftersynene og får den afrapportering fra dem, fordi der jo har været et ønske hos den tidligere regering, som satte det i gang, om, at vi gik ind og fik kigget på det her. Det synes jeg var enormt fornuftigt af den tidligere regering at sætte i gang, og når jeg har valgt at fortsætte det, er det jo, fordi jeg uforandret synes, det er enormt fornuftigt at gå ind at kigge på det. Jeg tror, at jeg i alle de år, jeg har været i Folketinget, har været med til, hvad enten jeg har siddet på den ene eller den anden eller den tredje stol, at forsøge at løfte, at der var en ubalance i det her system af den karakter, som Venstre løfter. Så det er tæt på, at jeg vil sige, at hvis I vil forpligte jer til, at vi får kigget på det, så kan vi jo gøre det bedste forsøg i hele verden på at få det nivelleret ud.

Det er også kompliceret. Nu havde vi lige landbrugsskolerne oppe, og det er jo en kæmpe myriade, og jeg tror faktisk, at Ellen Trane Nørby er en af dem, der kender systemet allerbedst, dvs. også ved, hvor utrolig mange forskellige ting der skal tages i betragtning for at få det gjort rimeligt. Men jeg vil i hvert fald gerne garantere, at jeg vil gøre det bedste forsøg, jeg overhovedet kan, på, at vi får gjort det balanceret og ordentligt og retfærdigt og får rettet op på de ting, og det er jeg overbevist om at Venstre også vil, eftersom det var jer selv, der satte arbejdet i gang.

Husk ikke at bruge direkte tiltale og at sige hr. og fru. Tak.

Så er det igen spørgeren. Værsgo.

Tak. Jeg kan sige klart og tydeligt, at Venstre står ved vores tidligere tilsagn om, at vi ønsker, at der skal være en ligestilling. Det var et arbejde, vi påbegyndte, mens vi sad i regering – også på det mere symbolske plan, f.eks. hvornår man må kalde sig student, og forskellige andre ting, men det handler grundlæggende om en ligestilling, hvor vi også nu i samme lovgivning regulerer de forskellige retninger af vores gymnasiale uddannelser. Det er vigtigt, og taxameterreformen er nødvendig for også at sikre en økonomisk ligestilling.

I Børne- og Undervisningsudvalget var der foretræde fra nogle af synergiskolerne, altså nogle af de handelsgymnasier, som lige nu arbejder under at have en helt anden økonomi end de almene gymnasier. De havde fremlagt beregninger, som de også havde fået konsolideret i Moderniseringsstyrelsen, som viste, at et handelsgymnasium på deres størrelse havde rundt regnet på bundlinjen 4 mio. kr. mindre, end hvis de havde været et alment gymnasium. Det er beregninger, der har været lagt frem her i Folketinget. Det synes vi grundlæggende ikke er rimeligt, og det er jo også derfor, vi iværksatte eftersynet af taxameterordningerne, for vi ønsker, at der skal være det samme grundlag for at uddanne vores unge mennesker, ligegyldigt hvor man bor i landet, men også ligegyldigt om man vælger en merkantilt orienteret uddannelse, en teknisk orienteret uddannelse eller en alment orienteret gymnasieuddannelse, for dermed at sige, at der også kan være behov for ligestilling mellem nogle af de andre typer.

Men jeg vil egentlig gerne spørge ministeren til det helt konkret. Der er jo i dag en lang række særtilskud, som bl.a. også er med til at lave en omfordeling fra de store institutioner til de små institutioner, og det bryder jo egentlig lidt med det her lighedsprincip, men er jo forudsætningen for den geografiske lighed i vores uddannelser. Derfor vil jeg spørge ministeren helt konkret, om ministeren ser særtilskuddene til f.eks. udkanten som værende noget, der, desuagtet at vi går efter større ligestilling, er noget, der skal fortsætte efter en taxameterreform, så vi også sikrer ligestilling i vores udbud over hele landet.

Værsgo.

Der har jeg egentlig lyst til at sige ret klart, at jeg er imod alle de der fusioner, der har været, og jeg er imod, at man centraliserer uddannelsessystemet. Det er ikke en vej, jeg har lyst til at gå. Det betyder selvfølgelig også, at hvis der er noget, Venstre og Socialdemokratiet kommer til at være enige om inde ved det forhandlingsbord, er det ved Gud i himlen, at vi sørger for, at der bliver ved med at være uddannelsesudbud. Det bør efter min mening ikke bare være på det niveau, der er nu.

Spørgsmålet er så, om Venstre vil være med til at gå skridtet videre, og at vi faktisk sørger for, at der er uddannelsesudbud flere steder end i dag, og det mener jeg egentlig forudsætter det andet, Venstre siger, som jeg er enig i, nemlig den del, der handler om ligestilling mellem de forskellige typer af uddannelser. For jeg mener jo et eller andet sted, at vi skal bevæge os et sted hen, hvor der på ungdomsuddannelserne i langt højere grad bliver mulighed for, at man kan samarbejde. Det kræver, at man har nogenlunde samme struktur og nogenlunde samme økonomi. Det har man ikke i dag, så det skal vi have gjort noget ved.

Jeg er så ked af hele tiden at skulle rette talerne, men vil bare sige, at man skal holde sig til forretningsordenen. Man påberåber sig ikke de højere magter. Vi klarer os selv – det prøver vi i hvert fald – herinde. Værsgo til spørgeren.

Hvis jeg skal tolke det positivt, hører jeg i hvert fald et tilsagn fra ministerens side om, at det ønske, som Venstre på et tidspunkt har stået alene med, men som vi heldigvis ikke står alene med længere, nemlig at der også skal være en geografisk balance i vores uddannelsessystem og vores tilbud til unge over hele landet, er et ønske, som ministeren deler, og ministeren ser også et behov for, at vi fastholder nogle af de særtilskud – udkantstilskuddene, som vi kalder dem – der er i dag, også i et kommende taxametersystem.

Men jeg vil sådan set også høre, om ministeren så vil være med til at sikre en ligestilling mellem udkantstilskuddene, så der ikke er så stor forskel på de udkantstilskud, der er, til det merkantile område, og de udkantstilskud, der er, til det almene område.

Ministeren.

Jeg får lyst til igen at sige, at jeg jo ikke har 90 mandater, og jeg har ikke lavet den endelige model, og det vil sige, at det er utrolig svært altid at garantere noget. Men jeg har egentlig lyst til bare at sige et klart ja. Jeg har ikke lyst til, at vi finder på et nyt system, som ikke sikrer den balance. Det vil sige, at det bare er et tilsagn om, at ja, vi skal have ensartede økonomiske strukturer. Det er min ambition. Når jeg sætter mig ind til det forhandlingsbord, vil det oplæg, der kommer fra min side, være, at der skal være en ligestilling mellem de forskellige typer af ungdomsuddannelser. De skal have ensartede økonomiske betingelser for det, de laver.

Det vil sige, at uanset hvilken type ungdomsuddannelse der er tale om, vil der dog være nogle vrid, og et af de vrid vil være, at jo længere uddannelsen ligger væk fra en stor by, jo større tilskud får man, hvis det står til mig og regeringen. Det er selvfølgelig et ønske om på den ene side at sørge for, at uddannelserne er på nogenlunde de samme betingelser, og på den anden side, at man, uanset om man bor i en landkommune eller en bykommune, har mulighed for at have en ungdomsuddannelse. Det mener jeg er fuldstændig lige så fundamentalt (Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Tak – tak!), som folkeskolerne er det i landsbysamfund.

Og man skal også overholde taletiderne. Det gælder både spørgeren og ministeren.

Værsgo til fru Anni Matthiesen som medspørger.

Tak. I forlængelse af det, som min gode kollega fru Ellen Trane Nørby var omkring, kunne jeg høre, at ministeren sagde, at man ikke ønsker at lave flere fusioner, eller at fusioner faktisk ikke var noget af det, som ministeren holdt så meget af. Så kunne jeg godt tænke mig at få en kommentar til campusdannelsesdelen. Der har vi jo også helt konkret en problemstilling, som ikke er løst endnu, men som jeg helt klart mener vi bør tage fat på. Det kunne jeg også godt tænke mig at høre ministerens holdning til. I forhold til grundtilskuddet er der ikke ret meget gulerod i forhold til at lave et campusdannelse. Hvad mener ministeren om det?

Værsgo, ministeren.

Ja, så er det, vi begynder at komme ned i de finere nuancer, ikke? Jeg kan rigtig godt lide campusser, og nogle gange bliver det der med at være imod fusioner – i hvert fald ude i den store offentlighed, selvfølgelig ikke i det selskab her, hvor vi beskæftiger os rigtig meget med uddannelsespolitik – oversat til, at man så heller ikke kan lide campusdannelser. Jeg kan rigtig godt lide campusdannelser, for jeg kan godt lide, at de unge mennesker får et ordentligt ungdomsuddannelsesmiljø, altså at der simpelt hen kommer et ordentligt undervisningsmiljø – også blandt lærerne. Det giver os mulighed for at smelte tingene sammen. Der er rigtig meget godt i det. Og der er åbenhed over for, at vi sagtens efter min mening kan tage en diskussion om det, i forbindelse med at vi går ind og kigger på taxametrene.

Så får jeg lyst til bare lige at spørge den anden vej: Når vi nu skal ind og drøfte alt muligt, kunne man så også forestille sig, at man kiggede på kapacitetsstyringen? spørger jeg Venstre åbent. For jeg mener, at det er noget af det, der også er afgørende for, hvor langt vi egentlig kan komme, og om vi tør at gå så langt som at sige, at noget af det, der altid går galt med det der med fordelingen mellem de forskellige uddannelser og den konkurrencesituation, der på nogle punkter kan være god, er, at det kammer en lille smule over, når de selv får lov til at diktere, hvor i landet der skal være flest uddannelser, for folk vil stemme med fødderne.

Værsgo til medspørgeren.

Jeg tror helt bestemt, at det er noget af det, vi kommer til at drøfte, når vi forhåbentlig snart bliver inviteret. Det skal så være mit sidste spørgsmål: Hvornår er ministeren klar til at sende invitationen ud? Det er jo rigtigt, at det var noget af det, vi satte i gang, da vi havde magten, og derfor venter vi også utålmodigt på at komme i gang med at diskutere taxameterreformen.

Ministeren.

Og så er det, man får lyst til at drille lidt, for nogle, der er i det her lokale lige nu, har generet mig ved at gå ud og debattere nationale test, inden evalueringen kom. Jeg synes jo altid, man kan diskutere ting, selv om evalueringen ikke er der endnu; det er bare en god idé at vente, til efter den er kommet, med at begynde at lave ting om. Nu bliver jeg så bedt om at skulle indkalde til forhandlinger på et tidspunkt, hvor der formodentlig er ret kort tid, til de undersøgelser, som Venstre selv var med til at sætte i gang, kommer.

Jeg tænker, at vi venter med begge dele, i hvert fald med forandringsdelen af det. Jeg synes, vi skal bruge meget tid på at debattere det, men vi skal vente med at lave tingene om, indtil ekspertarbejdet er lavet færdigt, og det er der ikke særlig lang tid til. Og jeg vil gerne sige, at jeg også selv er utålmodig – i øvrigt på begge spørgsmål – med at komme i gang med de politiske drøftelser.

Hvis jeg skal følge op på det, min gode kollega lige spurgte om, nemlig hvornår vi så skal forhandle, så er det jo et udtryk for, at vi fra Venstres side er utålmodige. Det her er et arbejde, som vi satte i gang, og hvor vi har taget en lang række initiativer, men hvor vi jo ikke er fuldstændig i mål i forhold til vores ønske om også økonomisk at få ligestillet vores forskellige typer af ungdomsuddannelser.

Derfor er det jo ikke et spørgsmål om ikke at afvente anbefalingerne fra det ekspertudvalg, som er nedsat; det er bare et ønske om at få et tilsagn fra ministeren om, at der ikke går 1 år eller ½ år, inden vi skal i gang, men at ministeren også er i arbejdstøjet, sådan at vi kan forvente, at vi forhåbentlig kan få håndteret de her problemstillinger inden sommerferien.

Ministeren.

Altså, hvis Venstre er indstillet på at lave en aftale inden sommerferien, er det tæt på, at jeg bare har lyst til at sige: Top. Altså, i forhold til at indkalde til forhandlinger vil jeg sige, at det nok skal komme til at gå hurtigt. Jeg tror, at vi her taler om noget, som ikke er så simpelt. Altså, hvis de politiske forhandlinger kan gå så hurtigt, tror jeg, at man som minister altid er helt lykkelig – men mon dog? Det her er virkelig kompliceret, og det roder ind i hver eneste landsby i Danmark; der er ikke ét sted i Danmark, hvor man ikke bliver påvirket af det, vi kommer til at træffe beslutning om her.

Derfor vil det egentlig være min vurdering, at vi kan komme i gang hurtigt, og så er det altid som minister med håb om, at man også kan blive færdige så hurtigt som muligt, men min erfaring siger mig, at det nok tager lidt længere tid end som så med sådan noget som det her.

Tak for det. Der er ikke flere muligheder for at diskutere spørgsmål 10.

Så vi går over til spørgsmål 11. Ministeren er den samme, og det liberale spørgerhold er også det samme.