Spm. nr. S 526

12) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Katrine Robsøe (RV) :

Anerkender ministeren, at håndtryksloven forekommer absurd, når den medfører, at Samsøs borgmester, Marcel Meijer (S), for at blive dansk i princippet skal give hånd til sig selv?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artikel fra DR Nyheder af 8. januar 2020: »Borgmester får dansk pas: Skal måske give sig selv hånden«.

Spm. nr. S 526

12) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Katrine Robsøe (RV) :

Anerkender ministeren, at håndtryksloven forekommer absurd, når den medfører, at Samsøs borgmester, Marcel Meijer (S), for at blive dansk i princippet skal give hånd til sig selv?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artikel fra DR Nyheder af 8. januar 2020: »Borgmester får dansk pas: Skal måske give sig selv hånden«.

Spm. nr. S 526

12) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Katrine Robsøe (RV) :

Anerkender ministeren, at håndtryksloven forekommer absurd, når den medfører, at Samsøs borgmester, Marcel Meijer (S), for at blive dansk i princippet skal give hånd til sig selv?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artikel fra DR Nyheder af 8. januar 2020: »Borgmester får dansk pas: Skal måske give sig selv hånden«.

Værsgo.

Tak. Anerkender ministeren, at håndtryksloven forekommer absurd, når den medfører, at Samsøs borgmester, Marcel Meijer, for at blive dansk i princippet skal give hånd til sig selv?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg er meget enig med spørgeren i, at det ville være absurd, hvis en borgmester skulle give hånd til sig selv, men sådan er det heldigvis heller ikke. Som reglerne er skruet sammen, er afholdelse af grundlovsceremonierne en opgave for kommunalbestyrelserne. Det er derfor op til den enkelte kommunalbestyrelse at tilrettelægge, hvordan kommunens ceremonier skal afholdes. I mange kommuner vil det nok være borgmesteren, der står i spidsen for sådan en ceremoni, men der er ikke noget, der forhindrer, at det kunne være et andet medlem af kommunalbestyrelsen eller en anden repræsentant fra kommunen. Det kunne f.eks. være kommunaldirektøren. Jeg kan i øvrigt oplyse, at ministeriet har været i kontakt med Samsø Kommune for at besvare de her spørgsmål, som kommunen har.

I sidste uge deltog jeg selv i en grundlovsceremoni, som Hvidovre Kommune afholdt som den første kommune i landet, og jeg vil sige, at det faktisk var en ret god oplevelse. Jeg er varm tilhænger af, at vi højtideligt markerer sådan en vigtig begivenhed, som det er at få tildelt dansk statsborgerskab. Det er med til at understrege, at det betyder noget, og jeg havde også indtryk af, at det var noget, de nu danske statsborgere, der deltog i ceremonien, var glade for.

Ingen af os ved dog helt endnu, hvordan de nye ceremonier kommer til at fungere i praksis, når de har været i mange kommuner. Jeg synes derfor, det er klogt, at vi lige prøver at afholde en eller to runder af ceremonier, og jeg har også selv tænkt mig at deltage i nogle af dem. Jeg synes, jeg har deltaget i rigelig mange debatter her i Folketingssalen og i medierne om det her spørgsmål. Jeg kunne godt tænke mig at prøve at komme ud i virkeligheden og se, hvordan det fungerer. Når jeg så har været på rundtur og set, hvordan det fungerer i praksis, er det egentlig min ambition, at vi på den baggrund skal tage stilling til, hvad der skal ske med ceremonierne fremadrettet. Men indtil videre er mit udgangspunkt faktisk, at det har været en succes, men det er som sagt på baggrund af en enkelt ceremoni, jeg har deltaget i.

Spørgeren.

Tak for det. Det er jo ikke nogen hemmelighed, tror jeg, at jeg ikke finder særlig meget fornuft i den her håndtrykslov, ikke fordi jeg på nogen måde underkender, at vi som udgangspunkt hilser på hinanden ved at give hinanden hånden, men fordi jeg simpelt hen ikke synes, at det giver mening at have det nedskrevet i en lov, hvordan vi håndflade mod håndflade skal hilse på hinanden til en ceremoni. Jeg synes, det er indbegrebet af symbolpolitik. Ministeren udtalte selv til DR – som han sagde, har han udtalt sig flere gange om emnet – den 12. september 2019, at der bør ryddes op i symbolpolitikken. Den udtalelse kom faktisk, i forbindelse med at flere socialdemokratiske borgmestre opfordrede til at afskaffe håndtryksloven, ikke fordi de havde noget imod en ceremoni, heller ikke en ceremoni, hvor man fik Faxe Kondi og saltstænger, men fordi borgmestrene heller ikke kunne finde særlig meget fornuftig i, at det skulle stå i en lov, hvordan man skulle give hånd til den her ceremoni. Hvilket indtryk gør det på ministeren, at flere socialdemokratiske borgmestre mener, at håndtryksloven bør afskaffes?

Ministeren.

Jamen jeg vil sige, at det altid gør indtryk på mig, både hvad partifæller og hvad andre borgmestre siger. Som jeg også sagde i min besvarelse, har jeg det selv sådan, at der nogle gange går lidt selvsving i Christiansborg. Vi kan synes, at noget er utrolig interessant at diskutere med hinanden, uden at vi overhovedet har nogen praktiske erfaringer med, hvordan det fungerer i virkeligheden. Derfor har jeg i den her sag og i andre, vil jeg sige, besluttet mig for, at nu tager vi lige en dyb indånding, og så ser vi lige, hvordan det fungerer.

Jeg kommer rundt i landet, i hovedstadsområdet, i Jylland, og kommer til at deltage i en hel del af de her grundlovsceremonier. Der vil jeg forsøge at snakke både med borgmestrene, men også med de nye statsborgere og deres familier for at høre, hvad de mener om hele ceremonien – alt, hvad ceremonien handler om. Og jeg må sige, at jeg indtil videre kun har mødt positive reaktioner. Men det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg også før valget selv syntes, at det måske var lidt mærkværdigt at skulle læse i en dansk lovtekst, at et håndtryk skulle foregå håndflade mod håndflade. Nu synes jeg bare, at det kan ende med at blive lige så symbolpolitisk at rulle det tilbage, så lad os nu lige se, hvordan det fungerer. Og så tror jeg, at et ret bredt flertal i Folketinget, efter de her ceremonier har fået lov til at fungere første gang, vil kunne blive enige om, hvordan vi kommer videre. Det kan jo også være, at der er andre dele af ceremonierne, der skal justeres lidt på.

Spørgeren.

Det er jo rigtig dejligt, at ministeren kommer rundt i landet og hilser på en masse af de nye danske statsborgere, men hvornår vil ministeren så vurdere at have nok praktisk erfaring med de her håndtryksceremonier til at kunne lægge sig fast på, om Socialdemokratiet og regeringen rent faktisk er for eller imod en håndtrykslov?

Ministeren.

Jeg vil starte med at sige, at vi er for, at man giver hånd, når et andet mennesker rækker hånden frem. Jeg synes også, man skulle overveje, om man har søgt statsborgerskab i det rigtige land, hvis man har et problem med at give hånd til det modsatte køn. Selve det at give hånd kan man godt kalde symbolsk, men det dækker jo over et syn på det andet køn, som jeg synes er rimelig grundlæggende, og det er en indgroet del af vores demokrati, at vi betragter køn som ligestillede. Ja, håndtrykket er måske symbolsk, men det dækker over noget, der er virkelig væsentligt, virkelig vigtigt at holde fast i. Det er mit udgangspunkt. Jeg har besluttet mig for at deltage i ceremonier frem til sommerferien, og de ligger spredt ud over landet og ud over månederne, og til den tid kan vi snakke sammen.

Tak. Spørgeren.

Tak. Mener ministeren så, at borgmesteren på Samsø bliver mere dansk og bedre integreret af at give hånd, eller ville han være mindre integreret, hvis han ikke deltog i en håndtryksceremoni?

Ministeren.

Når han får sit danske statsborgerskab, bliver han jo dansk statsborger, og det gælder for min partifælle på Samsø, ligesom det gælder for tusindvis af andre mennesker, som får tildelt statsborgerskab, når de har deltaget i grundlovsceremonierne. Ceremonierne skal jo højtideligholde det, men det er bare det absolut sidste og måske også det mindste af de krav, der bliver stillet til at få dansk statsborgerskab, som ellers handler om, at man har været i beskæftigelse, man har boet her i en årrække, man har permanent opholdstilladelse, man ikke har begået kriminalitet, og det er jo alt det, der er vurderingen af, hvorvidt man har levet op til kravene for at få statsborgerskab.

Tak for det. Spørgsmålet er slut.

Vi fortsætter til spørgsmål nr. 13, som også er til udlændinge- og integrationsministeren, og det er hr. Nils Sjøberg, der stiller spørgsmålet.