Spm. nr. S 515

17) Til miljøministeren af:

Erling Bonnesen (V) :

Hvad er ministerens holdning til, at en række lodsejere og husejere med grunde lavt beliggende tæt på kysten og dermed truet af og udsat for oversvømmelse ved storme og højvande har behov for tilskud fra staten til realisering af kystbeskyttelsesprojekter, f.eks. fordi udgifterne ellers vil blive uforholdsmæssigt store for lodsejerne?

Spm. nr. S 515

17) Til miljøministeren af:

Erling Bonnesen (V):

Hvad er ministerens holdning til, at en række lodsejere og husejere med grunde lavt beliggende tæt på kysten og dermed truet af og udsat for oversvømmelse ved storme og højvande har behov for tilskud fra staten til realisering af kystbeskyttelsesprojekter, f.eks. fordi udgifterne ellers vil blive uforholdsmæssigt store for lodsejerne?

Værsgo at læse op.

Hvad er ministerens holdning til, at en række lodsejere og husejere med grunde lavt beliggende tæt på kysten og dermed jo også truet af og udsat for oversvømmelse ved storme og ved højvande har behov for et tilskud fra staten til realisering af kystbeskyttelsesprojekter, f.eks. fordi udgifterne ellers ville blive uforholdsmæssigt store for de pågældende lodsejere?

Miljøministeren.

Det grundlæggende princip i kystbeskyttelsesloven er, at det er grundejerens ansvar at beskytte sin ejendom. Det princip ønsker regeringen at fastholde. Kystbeskyttelsesloven giver kommunerne mulighed for at etablere beskyttelse af længere kyststrækninger, bl.a. ved at kommunerne kan opkræve udgifterne hos de grundejere, der opnår fordele ved beskyttelsen, ligesom kommunerne også kan medfinansiere. Og jeg forstår godt den usikkerhed, som grundejere på udsatte kyststrækninger kan opleve. Derfor vil regeringens kommende klimatilpasningsplan bl.a. undersøge, om staten i højere grad kan være med til at koordinere og prioritere indsatsen i forhold til kystbeskyttelse.

Staten har inden for de seneste år iværksat et vejledningsarbejde og nogle initiativer, der hjælper kommuner og borgere med at beskytte værdier mod oversvømmelser og erosion ud mod havet. På dele af den jyske vestkyst, som både er særlig udsat og præget af få grundejere, bidrager staten til fællesaftalerne. Regeringen ønsker fortsat at understøtte det lokale ansvar og har senest indgået en bred politisk aftale, bl.a. med Venstre, for at forhindre, at nødvendige kommunale fællesprojekter kan trække i langdrag på grund af klagesager. I år følger flere værktøjer, bl.a. en national risikovurdering, der indeholder vejledende forslag til, hvordan risikoen for oversvømmelser og erosion konkret kan håndteres.

Tak.

Spørgeren.

Tak for det. Jamen for så vidt angår det med fælles kommunale projekter, altså over kommunegrænser, og at kommunerne selvfølgelig er inde over der, og også at lodsejerne et stykke hen ad vejen, så langt det er rimeligt, har de så at sige selv hånden med på kogepladen. Det tror jeg sådan set også mange lodsejere, der vil have gavn af sådan et projekt, er med på.

Det, det jo så handler om her, er, når det rækker ud over det. Altså, der kan være en situation, hvor et lille bysamfund med et vist antal huse f.eks. får gennemført et større projekt, men hvor det jo så netop bliver uforholdsmæssigt dyrt. Det er jo der, hvor det kunne påkalde staten, og det er jo også sådan nogle situationer, man kan referere til at ministerens parti jo før valget også selv slog til lyd for. Og så er det, jeg spørger ind til: Er det her, man kan forvente og regne med, at ministeren vil lade sine holdninger slå igennem, også i praksis?

Ministeren.

Jamen jeg kan godt forstå, at ordføreren spørger, for jeg tror sådan set, at vi alle sammen er meget optaget af det her spørgsmål. Vi kan se, at der kommer mere vand ned fra oven. Vi kan se, at der er flere, som er udsatte i forhold til kysterne, og at der skal sikres kystbeskyttelse mange steder i landet. Og det er jo også derfor, det har indgået i Socialdemokratiets oplæg inden et valg, og det er også det, som jeg refererer til i min besvarelse.

Men det er jo noget med, at man også skal tage tingene i den rigtige rækkefølge, og det, som vi har annonceret at vi gerne vil lave, er jo en samlet plan for klimatilpasning, og jeg håber da, at vi kan få en god dialog med Venstre om det.

Spørgeren.

I forlængelse af det kan vi også referere til – som jeg også kan forstå at ministeren godt kan huske – at ministerens eget parti før valget også slog til lyd for, at der skulle sættes nogle flere penge af. Det blev givet forskellige benævnelser, men en fond blev nævnt – vi kan jo kalde det en pulje eller en konto; det var i hvert fald nogle penge fra statskassen, altså penge, der skulle sættes af på finansloven i sidste ende. Man kan spørge, om det er noget, der indgår konkret, sådan at der kommer flere puljer nu, for nogle af de lodsejere, der befinder sig i de her situationer, kan jo med rette spørge, hvad de kan forvente. Kan man forvente, at der kommer et forslag fra regeringen om at sætte sådan en pulje af?

Ministeren.

Det er rigtigt, som ordføreren nævner, at der jo både er nogle puljer og nogle fællesaftaler i dag, hvor der er en finansiering og en forpligtelse fra statens side. Vi er sådan set gået rimelig fordomsfrit til opgaven, også når vi har kunnet se, at der er nogle steder, hvor der er borgere, der er blevet klemt, eksempelvis i Jyllinge Nordmark, hvor man år efter år har kæmpet for at sikre at få en kystbeskyttelse på plads. Der har jeg da været utrolig glad for, at vi faktisk på tværs af Folketinget med næsten alle partier har kunnet lave en aftale om det. Så er der klimatilpasningsplanen, som vi nu skal i gang med, og jeg håber, processen kan blive den samme i den forbindelse.

Spørgeren.

I forlængelse af det kan man nævne – det er måske lidt sammenligneligt, men måske et lidt andet størrelsesforhold end ved Jyllinge Nordmark – Odense Fjord og Seden. Jeg er godt klar over, at det af gode grunde måske ikke lige står hundrede procent skarpt, men man kan i hvert fald se netop sådan en klynge huse for sig, som er i samarbejde og dialog med Odense Kommune et stykke ad vejen, og at de lige præcis forventer en sådan håndsrækning.

I forbindelse med det peger de jo også på, at der er nogle ting, de kan få lov til at lave, og nogle ting, de så umiddelbart ikke lige kan få lov til at lave. I den forbindelse kunne det også være nyttigt at få ministerens tilkendegivelse af, om man er klar til også at se på nogle praktiske tilretninger, hvis der er nogle bureaukratiske forbistringer, man skal forbi.

Ministeren.

Jeg har også været i dialog med Seden Strandby, som har skrevet til mig om deres udfordringer, og de har spurgt til den her pulje, og om de kunne få del i den. Men der er udfordringen bare, at de umiddelbart ikke opfylder de betingelser, der skal til, fordi det ikke er et område, der er truet af erosion, og det er jo det, som den pulje er til for. Betyder det så, at der ikke kan ske nogle andre ting, eller at vi ikke skal kigge på deres problem? Nej, det gør det ikke, men det er heller ikke, fordi jeg har en konkret løsning med til dem her i dag. Men jeg er som sagt i dialog med dem.

Tak. Spørgsmålet er slut.

Men vi fortsætter med hr. Erling Bonnesen og miljøministeren.