Jeg tror egentlig, at både den tidligere minister og jeg selv har været her længe nok til at vide, at det, at man siger, at man gerne vil have en forandring, jo intet siger om, hvordan man konkluderer, hvad det er for en forandring. Altså, nogle har kaldt de mindste hjørner af et eller andet for en reform, som faktisk stort set knap har været et lovforslag, og andre steder har man lavet kæmpestore strukturelle reformer, og begge dele har heddet reform. Der tror jeg simpelt hen, vi skal passe på med at hænge os for meget i ordene.
Det, der har været det væsentlige for os, har jo været at skyde i gang, at der bliver debatteret. Jeg har brug for og vi har brug for som regering – og jeg mener, at alle, der beskæftiger sig med skolepolitik, har brug for – at lytte til så mange som muligt. Og vi drager ingen konklusioner. Vi begynder end ikke at forhandle på den her side af, at der kommer en evaluering. Det ville nemlig være at kortslutte det. Men så længe vi tager og trækker vejret dybt ned i maven og giver os den tid, der skal til, til at få lavet noget solidt, der kan træde i stedet for det gamle, så mener jeg sådan set, vi kan tage alt det med, der var godt ved det, der var. Det må vi jo diskutere om er 20 eller 99,9 pct. Det finder vi ud af.