Spm. nr. S 338

14) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Morten Dahlin (V) :

Gør det indtryk på ministeren, når postdoc på Princeton University Amalie Jensen til Information den 22. november 2019 siger, at det forskningsprojekt, hun er en del af, peger på, »at en afskaffelse eller ændring af integrationsydelsen til et højere niveau vil øge nettoindvandringen til Danmark«?

Hr. Morten Dahlin for oplæsning af spørgsmålet. Værsgo.

Tak, formand. Gør det indtryk på ministeren, når postdoc på Princeton University Amalie Jensen til Information den 22. november 2019 siger, at det forskningsprojekt, hun er en del af, peger på, »at en afskaffelse eller ændring af integrationsydelsen til et højere niveau vil øge nettoindvandringen til Danmark«?

Ministeren, værsgo.

Tak for spørgsmålet. Jeg vil starte med at svare: Ja, det gør indtryk. Jeg synes nemlig ligesom spørgeren, at det er interessant, at der nu er et forskningspapir fra det her amerikanske universitet, der påviser en sammenhæng mellem lave sociale ydelser og indvandring. Den sammenhæng kommer nu ikke bag på regeringen, vil jeg sige, og det er en del af baggrunden for, at regeringen ikke er tilhænger af bare at afskaffe integrationsydelsen. Alligevel tror jeg, at vi skal være forsigtige med at konkludere meget entydigt på effekten af ydelsesniveauet alene. Der er de seneste år indført en lang række stramninger på udlændingeområdet, og jeg tror, at man skal se tilstrømningen i et samlet perspektiv.

Når det så er sagt, er ydelsernes størrelse i forhold til en eventuel effekt på tilstrømningen noget, vi skal tage hensyn til, når vi drøfter ydelser, ligesom det for den her regering er et helt afgørende hensyn, at børnefamilier, der modtager offentlig forsørgelse, også har ordentlige økonomiske muligheder. Regeringen vil derfor, som vi også proklamerede før valget, nedsætte en ydelseskommission, som skal komme med forslag til et balanceret ydelsessystem, der både tager højde for, at der skal være rimelige økonomiske muligheder for alle børnefamilier her i landet, og at det skal kunne betale sig at arbejde, og også for den effekt, det vil have på tilstrømningen af asylansøgere til Danmark.

Spørgeren.

Tak til ministeren for besvarelsen. Jeg er glad for, at ministeren anerkender det, som vi i Venstre har sagt i mange år, nemlig at hvis man sænker ydelserne til flygtninge, kommer der færre til Danmark, og hæver man dem, kommer der flere. Det er jeg glad for at ministeren erkender nu. Og der ligger jo så også nu et studie fra Princeton University, der beviser netop det, og hvor der faktisk er taget højde for en lang række af de andre stramninger, der også er blevet gennemført. Men alligevel er konklusionen ret klar: Ydelser har en effekt.

Så når nu 1) ministeren anerkender, at højere ydelser fører til flere asylansøgere, og 2) ministerens anerkendelse bliver bekræftet af et videnskabeligt studie, hvordan kan det så være, at noget af det første, ministeren gjorde, da ministeren trådte ind i sit ministerkontor, var at hæve ydelserne målrettet til arbejdsløse indvandrere og flygtninge, altså når nu ministeren og forskningen siger klokkeklart, at det kommer til at øge asyltilstrømningen til Danmark? Synes ministeren ikke, at der er en ret klar forskel mellem det, ministeren siger, nemlig at ministeren ønsker en lav asyltilstrømning, og så det, ministeren gør, nemlig at hæve ydelserne, som fører til en øget asyltilstrømning?

Ministeren.

Jamen jeg vil godt starte med lige at anfægte præmissen for spørgsmålet, for regeringen har ikke hævet integrationsydelsen. Der kommer et midlertidigt tilskud til nogle børnefamilier, og det tilskud vil blive udbetalt, indtil en ydelseskommission kommer med sine anbefalinger. Og vores udgangspunkt for den diskussion vil være det, jeg selv kalder kassedamens perspektiv, nemlig at det skal kunne forklares for en kassedame på en almindelig HK-minimalløn, hvorfor der bliver udbetalt ydelser på et bestemt niveau. Og det betyder jo, at der er grænser for, hvor meget vi kan udbetale. Det er det ene hensyn. Det andet hensyn er så, at børn skal vokse op under nogle ordentlige vilkår i Danmark.

Tak. Spørgeren.

Tak. Ministeren svarer jo ikke rigtig på spørgsmålet, men snakker lidt udenom. Ministeren har hævet ydelserne, så en enlig integrationsydelsesmodtager med to børn i gennemsnit vil få lige over 2.000 kr. skattefrit ekstra hver måned. Det er et faktum, uanset hvad ministeren nu står og kalder det. Vil ministeren ikke anerkende, at de 2.000 kr. ekstra skattefrit kan få en betydning for tilstrømningen til Danmark?

Ministeren.

For det første er det jo et midlertidigt tilskud. Før vi kan konkludere, at det vil få nogen betydning for tilstrømningen, tror jeg, det er væsentligt, hvad der rent faktisk er permanente løsninger.

For det andet tror jeg, at det, som er det afgørende, er, at vi ikke har ydelsesniveauer, der ligger markant over vores nabolandes.

For det tredje tror jeg også, det er væsentligt at huske på, at hvis vi satte ydelsen ned til 0 kr., ville det betyde, at der ville komme færre asylansøgere til Danmark. Men det gør vi jo ikke – det ønsker Venstre jo heller ikke – fordi vi også anerkender, at der er andre hensyn. Så det her er et spørgsmål om at finde balancerne. Vi synes ikke, den tidligere regering fandt de rette balancer.

Spørgeren.

Nu siger ministeren, at tilskuddet er midlertidigt. Vil ministeren så her i dag garantere, at når ydelseskommissionen er færdig, så sætter ministeren ydelserne ned igen? Og når det handler om balancer, handler det jo også om, at der skal være en balance mellem det, man siger, og det, man gør. Ministeren har stået lige her i Folketingssalen og sagt, at Socialdemokratiet ønsker et lavere asyltal, men ministeren har kun fremlagt initiativer, der går den anden vej. Hvordan kan det være, at ministeren siger det, mens han faktisk hæver ydelserne, hvilket gør, at asyltallet vil stige?

Ministeren.

Jeg vil godt gentage, er regeringen ønsker at føre en politik, som skal sikre endnu lavere asyltal. Jeg har lige i dag fået asyltal fra den seneste uge, og jeg er glad, hver gang jeg får dem, for det er fortsat meget lavt, hvad vi ser af asyltilstrømning til Danmark. Kan jeg garantere noget omkring ydelsernes fremtid? Nej, det tør jeg ikke garantere.

Det eneste, jeg godt kunne tænke mig at sige, er, at det for os heller ikke kun handler om, hvorvidt ydelserne skal skrues ned eller op, for det handler også om, hvad det er for nogle logikker, der er i ydelsessystemet. Vi er utilfredse med, at der bliver udbetalt lidt for passive ydelser. Vi mener, at det skal knyttes mere an til, at man faktisk deltager i et integrationsprogram. Vi skal have et skærpet sanktionsregime, hvor der bliver mulighed for kun at udbetale ydelser for de timer, man deltager i, i f.eks. aktivering eller danskundervisning.

Tak til hr. Morten Dahlin.

Den næste, der skal stille spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren, er fru Sophie Løhde.