Det, der får os til at spærre øjnene op her, er jo netop, at det er en ledende stilling, og så er det korrekt, at det er en vicedirektørstilling. Men som jeg har forstået det, er det jo netop den tilstedeværende øverste leder i Sønderjylland, for den øverste direktør er placeret i København, og så er det, man spærrer øjnene lidt op. For en tilstedeværende ledelse er jo netop også utrolig vigtig for en institution, også for Landbrugsstyrelsen. Det er jo på alle større steder, at den tilstedeværende ledelse er til stede, så man kan udøve sin ledelse. Så det synes jeg der skulle noget mere fokus på. Der bør jo være et fokus på, at det, når man ansøger til det, så også drejer sig om at være til stede på stedet, og så undrer det jo sådan set også, at man begrunder det med, at der ikke var nogen ansøgere. Nu er det jo klart, at vi ikke har fuld indsigt i, hvad der, om jeg så må sige, ligger i forhold til antallet, der var kvalificeret. Men det er almindeligt kendt, at der var ansøgere til stede, også kvalificerede ansøgere med statslig erfaring. Derfor vil jeg da opfordre ministeren til at få kigget ned i den sag, så vi kan få sikret, at der kommer en tilstedeværende ledelse i Landbrugsstyrelsen i Sønderjylland.