Spm. nr. S 271

16) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Peter Skaarup (DF) :

Hvilke muligheder ser ministeren for at udvide ordningen med administrativ fratagelse af statsborgerskab til at omfatte alle syrienskrigere med tilknytning til Danmark, så disse forhindres i at komme her til landet?

Spm. nr. S 271

16) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Peter Skaarup (DF) :

Hvilke muligheder ser ministeren for at udvide ordningen med administrativ fratagelse af statsborgerskab til at omfatte alle syrienskrigere med tilknytning til Danmark, så disse forhindres i at komme her til landet?

Værsgo.

Tak. Det lyder sådan her: Hvilke muligheder ser ministeren for at udvide ordningen med administrativ fratagelse af statsborgerskab til at omfatte alle syrienskrigere med tilknytning til Danmark, så disse forhindres i at komme her til landet?

Ministeren.

Tak. Fremmedkrigere, der er rejst til Syrien for at kæmpe i konfliktområder, har vendt ryggen til Danmark og har kæmpet imod de danske værdier om demokrati og frihed. Regeringen nærer absolut ingen sympati for dem, og de er uønskede i Danmark.

Vi vil derfor gå langt for at undgå, at fremmedkrigere vender tilbage til Danmark. Jeg er rigtig glad for, at et bredt flertal i Folketinget, herunder Dansk Folkeparti, bakkede op om lovforslaget om administrativ fratagelse af fremmedkrigeres statsborgerskab, og at reglerne nu er taget i brug. Jeg forstår det stillede spørgsmål sådan, at spørgeren ønsker at vide, om regeringen ser en mulighed for at udvide den nye adgang til administrativt at fratage fremmedkrigere deres statsborgerskab til også at omfatte personer, der ikke har dobbelt statsborgerskab, og som derfor ville blive statsløse ved fratagelsen af deres danske statsborgerskab.

Det er jo et spørgsmål, som er blevet drøftet for nylig i forbindelse med behandlingen af lovforslaget om administrativ fratagelse af statsborgerskab, og svaret er det samme i dag, som det var for nogle uger siden, nemlig at regeringen ikke anser det for en mulighed at udvide den nuværende ordning til også at omfatte statsløse. Det skyldes, at vores forpligtelser efter statsløsekonventionen gør, at vi ikke kan gøre en person statsløs ved at tage det danske statsborgerskab fra vedkommende.

Den samme forpligtelse fremgår af Europarådets statsborgerretskonvention fra 1997, som Danmark også har tiltrådt og ratificeret, og det følger også af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at det i visse tilfælde kan være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om retten til respekt for bl.a. privatliv at fratage en person dennes statsborgerskab. Det er umiddelbart vurderingen, at det som udgangspunkt vil være i strid med den her konvention, hvis en person fratages sit statsborgerskab i et tilfælde, hvor den pågældende ikke har statsborgerskab i et andet land eller er berettiget hertil.

Regeringen er som bekendt ikke villig til at handle i strid med Danmarks internationale forpligtelser, ligesom regeringen ikke har til hensigt at opsige internationale konventioner, som Danmark er en del af. Det mener vi set i det store perspektiv ikke er i Danmarks interesse. Vi har som land en interesse i, at det internationale samarbejde bygger på fælles regler.

Spørgeren.

Altså, jeg må nok indrømme, når jeg lige hører ministeren give det svar, som jeg selvfølgelig takker for, at jeg synes, der er meget politikersnak over det – altså en masse undskyldninger for ikke at gøre noget. Jeg ved ikke, om ministeren selv kan høre det, eller om regeringens ministre selv kan høre det, men vi har altså på den ene side et hensyn at tage til den danske befolkning, som i den grad er bekymret for de scener, man ser udspille sig i Syrien i øjeblikket. Man ser børn og unge stå fuldstændig fast på, at Islamisk Stat og IS-krigerne skal hyldes; de skal slagte europæere, som det blev udtrykt af en 10-årig her for nylig i en britisk tv-udsendelse. Så der er jo altså på den måde tale om meget, meget utryghedsskabende situation for mange danskere, også for mange europæere i det hele taget.

Kan ministeren så ikke godt høre, at det lyder meget fattigt, at regeringen siger, at, ja, det er også forfærdeligt, og de skal ikke til Danmark? Men de kommer til Danmark!

Regeringen siger, at den egentlig gerne ville nogle ting, men at den ikke må på grund af nogle tudsegamle konventioner. Kan ministeren ikke godt selv høre, at der er et eller andet her, der slet ikke spiller? Og var det ikke en idé fuldstændig åbenhjertigt at sige: Jamen vi har et problem med de her konventioner? Vi har et problem, når regeringen på den ene side fastholder, at konventionerne er, som de skal være, og at de er ufejlbarlige, og at vi kan ikke bryde med dem, men på den anden side så siger, at de forhindrer os i forskellige ting og sager.

Lige i forhold til statsløsekonventionen er det jo sådan, at en række af de lande, som vi har med at gøre her, slet ikke er omfattet af statsløsekonventionen. Tyrkiet er ikke omfattet; England er gået ind på et tidspunkt, hvor de krævede noget særbehandling, som bl.a. gør, at de kan noget mere end os i forhold til syrienskrigere.

Så mit spørgsmål går egentlig på: Hvad sker der fra regeringens side i forhold til alle de her forhindringer, for det er jo den ene forhindring efter den anden, som ministeren lister op, for at gøre det rigtige og gøre det, som regeringen siger den vil gøre?

Tak. Ministeren.

Jamen der er ingen tvivl om, at de mennesker, der er rejst til de her områder i Syrien og Irak, har levet under nogle fuldstændig vanvittige, brutale forhold, og der er heller ingen tvivl om, at de børn, der vokser op der, får alt andet end en normal europæisk opdragelse, og at nogle af dem, må vi formode, kan være i risiko for at være blevet radikaliseret. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Derfor skal vi også tage det her dybt alvorligt.

Vi siger så fra regeringens side: Vi vil gøre alt, hvad vi kan, inden for de rammer, vi normalt bevæger os, for at sikre, at de mennesker ikke kommer til Danmark, for det er befolkningens sikkerhed, der er vores topprioritet.

Tak. Spørgeren.

Så siger jeg: Det er så ikke nok! For regeringen vil åbenbart ikke gøre det, der skal til for at undgå, at vi får syrienskrigere til Danmark. Så spørger jeg så: Når nu regeringen har fået vedtaget hasteloven i forhold til dem med dobbelt statsborgerskab, vil regeringen så tage initiativ til i forhold til dem, der kun har dansk statsborgerskab, at de også kan fratages deres danske statsborgerskab? Lad mig minde om det, der står i regeringsforslaget, nemlig at hvis man har mulighed for at søge et andet statsborgerskab, kan man faktisk godt fratages et dansk statsborgerskab.

Ministeren.

Jeg synes ikke, det er rigtigt at sige, at regeringen ikke gør noget. Vi er dybt optaget af og arbejder på højtryk for at gøre alt, hvad vi kan, for at passe på den danske befolkning, og vi anerkender fuldt ud, at der er en situation, som er svær at håndtere, ikke bare for Danmark og den danske regering, men også for mange andre europæiske regeringer. Statsministeren sagde også i går, at nogle af de her konventioner jo også giver stof til eftertanke. Ikke bare i den her sag, men i mange sager sidder man da tilbage og tænker, om det var det, der var den oprindelige intention med konventionerne, sådan som de bliver forstået og brugt i dag.

Tak. Spørgeren.

Jeg synes faktisk, det er rigtigt at sige, at regeringen ikke gør det, der skal til, for at undgå, at vi får syrienskrigere til Danmark. Vi må jo basere det på fakta, for sådan er det med det som med så meget andet, og fakta er, at der ikke er nogen af dem, som man kunne fratage statsborgerskabet som konsekvens af hasteloven, som regeringen på nuværende tidspunkt har frataget statsborgerskabet. Det har ministeren jo selv sagt, så sådan er situationen. Fakta er også, at nu begynder syrienskrigerne at lande i Københavns Lufthavn.

Så kan ministeren ikke godt se, at regeringen taler med to tunger her? Man siger, man gør en masse, men der sker reelt ingenting.

Tak. Ministeren.

Jeg synes ikke, det er rigtigt at sige, at der ikke sker noget. Der er lige p.t. tre sager under behandling. De er i partshøring, og lige så snart den partshøring er overstået, er vi klar til at træffe beslutning. Det er ganske få dage siden, lovforslaget blev hastebehandlet i Folketinget, så jeg synes, vi er helt oppe på tåspidserne, og vi gør virkelig alt, hvad vi kan, fordi befolkningens sikkerhed er prioritet nr. 1. Men vi kommer ikke til at fremsætte lovforslag, som er i åben strid med de konventioner, vi har tiltrådt, og det skyldes også, at vi som et forholdsvis lille land har en interesse i, at det internationale samfund bygger på regler.

Tak til udlændinge- og integrationsministeren og til hr. Peter Skaarup.

Vi går videre til det næste spørgsmål, som er til social- og indenrigsministeren og er stillet af hr. Balder Mørk Andersen, og det er spørgsmål nr. S 263.