Spm. nr. S 232

19) Til erhvervsministeren af:

Tommy Ahlers (V) :

Deler ministeren 3F’s, Dansk Metals og DI’s bekymring om, at en hævelse af bo- og gaveafgiften på det foreliggende regelgrundlag vil stille mange af Danmarks ejerledede og familieejede virksomheder, især rundtomkring i lokalsamfundene, dårligt og ramme virksomhedernes evne til at investere i digitalisering og grøn omstilling?

Værsgo.

Tak for det. Deler ministeren 3F’s, Dansk Metals og DI’s bekymring om, at en hævelse af bo- og gaveafgiften på det foreliggende regelgrundlag vil stille mange af Danmarks ejerledede og familieejede virksomheder, især rundtomkring i lokalsamfundene, dårligt og ramme virksomhedernes evne til at investere i digitalisering og grøn omstilling?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg lytter selvfølgelig til de henvendelser, jeg får, og det gælder ikke mindst den henvendelse fra 3F, Dansk Metal og Dansk Industri, der bliver refereret til. To af de bekymringer, som er blevet rejst fra erhvervslivets side og også fra 3F og Dansk Metal vedrørende bo- og gaveafgiften, er jo om muligheden for at give virksomhederne et egentligt retskrav på en henstandsordning og en længere henstandsperiode.

Det har vi fremlagt i vores finanslovsforslag. Vi foreslår en forbedring af den gældende henstandsordning, så virksomhederne får et retskrav på henstand, og vi vil forlænge henstandsperioden fra 15 år til 30 år. Og så er vi allerede gået i dialog med erhvervsorganisationerne med henblik på at skabe klarhed om reglerne, og jeg er i øvrigt rigtig glad for, at den invitation er blevet positivt taget imod. Jeg håber selvfølgelig, at vi kan skabe en klarhed, så der i fremtiden bliver mere gennemskuelighed. Vi følger samtidig også op på anbefalingen fra de økonomiske vismænd. Tilbagerulningen af lettelsen betyder en ensretning af bo- og gaveafgiften, så alle betaler den samme sats, når overdragelsen sker til familien.

Når vi har foreslået at tilbagerulle sænkelsen af bo- og gaveafgiften, skyldes det, at gode rammevilkår for erhvervslivet ikke kun er et spørgsmål om skattelettelser. Regeringen har sat en ny retning for Danmark med større retfærdighed, velfærd først og et grønnere Danmark. Og velfærd kommer også erhvervslivet til gode. Vores uddannelsessystem giver veluddannede og raske medarbejdere, som ikke skal bekymre sig om muligheden for at få passet børnene i arbejdstiden. Og så vil jeg gerne understrege, at et velfungerende velfærdssamfund og et stærkt erhvervsliv er hinandens forudsætninger og ikke modsætninger. Med tilbagerulningen sikrer vi det økonomiske råderum på 1 mia. kr. årligt, som vi ønsker at bruge til at fremme lige muligheder, styrke vores samfund, som omgiver virksomhederne, og på den måde bidrage til et bedre erhvervsklima i Danmark.

Tak for det. Så er der 2 minutter til spørgeren til at uddybe.

Det er dejligt at møde ministeren hernede i salen. Jeg har glædet mig til den her diskussion – og tusind tak for svaret. Det lød jo næsten, som om vi har en bekymret minister her, men ikke helt.

Det, som rører mig i den her debat, er, at det i for høj grad har lydt lidt, som om den her afgiftsstigning, tredoblingen af generationsskifteskatten, rammer nogle få meget, meget rige personer – dem, der er blevet kaldt milliadærarvinger – og det er jo i hvert fald ikke kun tilfældet. Sagen er jo, at vi har rigtig mange familieejede virksomheder rundtomkring i Danmark, og i mange af dem er det kun familien – manden og konen – der arbejder der, og de har måske fem-ti ansatte, så det er en rygrad i hele det danske erhvervsliv, vi taler om her.

Det er virksomheder, virksomhedsejere og familier, der hver eneste dag knokler for arbejdspladser, lærepladser, eksport og de lokalsamfund, som de er en del af, og de virksomheder vil alle sammen, hvis de står over for et generationsskifte, nu opleve, at de skal betale mere. Og det er jo nogle penge, de skal trække ud af virksomheden, fordi de ofte ikke selv vil have den formue, der skal være til rådighed for at betale det her, og det kan være mange penge, de skal trække ud. Det kan også lyde lidt i debatten, som om det er rede penge, der står på en eller en bankbog i virksomheden, men det gør de ikke; de er bundet op i virksomhedens maskiner og bygninger, altså i selve produktionsapparatet, så der vil det også skade virksomheden. Men i hvert fald er det jo penge, der skal ud af virksomheden for dermed at kunne blive brugt til grøn omstilling og digitalisering.

Det er derfor, jeg synes, det er så rart, at Dansk Industri, 3F og Dansk Metal nu har meldt klart ud og siger, at de også er bekymret for det her. De siger jo tydeligt, at de er bekymret for det på vegne af de små virksomheder, der er spredt rundtomkring i hele Danmark.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge mere specifikt: Forstår ministeren den bekymring på vegne af de helt små virksomheder – lad os lige glemme de meget store virksomheder – for, om de kan blive ramt ret hårdt af det her?

Ministeren.

Jeg vil starte med at sige, at jeg udmærket forstår, at det at skulle betale en arveskat er en ting, der skal håndteres i en virksomhed, og der spørges jo bl.a. også i henvendelsen, om man dog ikke kunne få et retskrav på, at man ved, at man har en henstandsmulighed som virksomhed, og om man ikke via henstandsordningen kunne få længere tid til at planlægge sin tilbagebetaling, og det leverer regeringen jo på i den her sammenhæng.

Så jeg er ikke på den måde så bekymret. Jeg lytter til det, der kommer, og jeg mener, at vi fra regeringens side er kommet med nogle imødekommelser. Og så er jeg også nødt til at sige, at det jo også var sådan, at der, dengang afgiften var på 15 pct., også blev foretaget generationsskifter.

Spørgeren.

Vil den imødekommenhed, som ministeren nu giver udtryk for her, påvirke afgiftsprovenuet? For det, man har lagt op til i finansloven, er, at den her ændring, skal føre til et merprovenu på lidt mere end 1,3 mia. kr. Hvis man vil imødekomme dansk erhvervsliv, 3F og Dansk Metal med hensyn til det, de skriver – for de skriver både om henstand og retskrav på det og om værdifastsættelsen – forventer regeringen så stadig det samme provenu og dermed 1,3 mia. kr., der skal trækkes ud af dansk erhvervsliv for at finansiere andre ting?

Ministeren.

Det er helt klart, at hvis man vil føre en økonomisk ansvarlig politik – og det tror jeg både spørgerens parti og mit eget parti ønsker at gøre – så skal man jo finansiere de udgifter, der vil komme, og de investeringer, man i øvrigt vil foretage, når man laver en finanslov eller andre ting, og derfor er provenuspørgsmålet selvfølgelig et spørgsmål om at kunne fastholde det samme provenu. Men derfor kan vi jo godt være imødekommende, derfor kan vi jo godt lave et egentligt retskrav, hvor man faktisk ved, at man kan få en henstandsordning og længere tid til at planlægge og tilbagebetale, men provenuet bliver jo det samme. Det giver så mulighed for, at regeringen kan investere i nogle af de ting, som jeg ved spørgeren også engagerer sig i, nemlig uddannelse, forskning og andre ting, der gør, at der skabes et godt erhvervsklima for vores erhvervsliv.

Spørgeren.

Jeg skal bare lige forstå det korrekt: På trods af en imødekommenhed over for bekymringen forventer ministeren stadig væk, at der på baggrund af det her forslag i finansloven på den ene eller den anden måde totalt set skal trækkes 1,3 mia. kr. mere ud af danske virksomheder – også selv om man er imødekommende over for værdifastsættelse og henstand?

Ministeren.

Det, som regeringen ønsker, er selvfølgelig at tilvejebringe det provenu, der gør, at vi kan investere i de ting. F.eks. Dansk Metal, der har skrevet under her, har lavet en fremragende pjece, som jeg kun kan anbefale at læse, der hedder »7 veje til vækst«, hvor der står, at investering i uddannelse og forskning og andre ting er vigtige for vores virksomheder. Det kræver investeringsrum, og det kræver dermed også et provenu. Derfor kan en regering godt være imødekommende. Det er vi også, vi giver tilbud om et retskrav på henstandsordning og en længere tilbagebetalingsperiode, samtidig med at vi kan investere i de ting, vores arbejdspladser bygger på, også i fremtiden.

Tak for det. Der er ikke flere spørgsmål til erhvervsministeren.

Så går vi videre til spørgsmål til boligministeren. Det første spørgsmål er spørgsmål 215 stillet af hr. Carsten Kudsk.

(Talen er under udarbejdelse)