Spm. nr. S 215

20) Til boligministeren af:

Carsten Kudsk (DF) :

Hvad mener ministeren om at bæredygtighed som en fast del af byggeriet ikke er implementeret i bygningsreglementet?

Værsgo at læse højt.

Jeg starter med at læse spørgsmålet op: Hvad mener ministeren om, at bæredygtighed som en fast del af byggeriet ikke er implementeret i bygningsreglementet?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet, og velkommen tilbage til hr. Carsten Kudsk. Jeg mener sådan set, at der allerede indgår flere krav i bygningsreglementet, som bidrager til bæredygtighed i byggeriet. Eksempelvis er både de gældende indeklimakrav og energikrav med til at skabe gode og bæredygtige boliger.

Men der er potentiale for, at byggeriet bliver mere bæredygtigt, og derfor vil regeringen udarbejde en national strategi for bæredygtigt byggeri, som jeg er ansvarlig for. I strategien vil vi præsentere regeringens bud på, hvordan byggeriet kan blive endnu mere bæredygtigt. I hvilket omfang der skal stilles yderligere krav i bygningsreglementet, mener jeg er for tidligt at sige noget om på nuværende tidspunkt.

Spørgeren.

Hvis ministeren kigger på det, så blev der lavet en brochure i 2015 fra Energistyrelsen. Den er faktisk fra Rasmus Helveg Petersen, der på det tidspunkt havde været minister godt og vel et års tid. Han siger:

»Bæredygtigt byggeri er fremtiden. Med denne publikation ønsker jeg at sikre, at vi i Danmark har et fælles grundlag for arbejdet med bæredygtigt byggeri. Det er helt nødvendigt, når vi skal fremme og udvikle nye bæredygtige løsninger i dansk byggeri, der på afgørende vis kan bidrage til fremtidens globale, bæredygtige samfund. Dermed banes vejen for, at den danske byggebranche kan opbygge en global styrkeposition inden for bæredygtigt og ressourceeffektivt byggeri.«

Der er også henvist til, hvor meget den samlede affaldsmængde er på byggeriområdet, og hvor meget det betyder i forhold til CO2. Så er det jo netop, man kan se, at man fra Dansk Industri og Dansk Byggeri alle steder – også hvis man kommer ud til et arrangement uden for danske byggecentre – hører ordet bæredygtighed. Kommuner, selv min egen kommune, har etableret en egen bæredygtighedskodeks, som man kører efter. Alle studser bare over, hvorfor det ikke kommer nogen steder i forhold til bygningsreglementet. Og så er der den melding, der kommer fra Dansk Byggeri, at alle står klar; de tripper og vil gerne i gang. Så jeg vil gerne spørge ministeren, hvad ministeren vil gøre for at lytte til alle de grupper og finde en løsning og finde noget i bygningsreglementet, som alle føler de er en del af.

Ministeren.

Jeg er fuldstændig enig i ambitionen. Det, som er min opgave i foråret, er at lave en national strategi for bæredygtigt byggeri og sørge for, at vi får indtænkt alle de store ambitioner, vi har, både i forhold til klimaspørgsmål, i forhold til genbrug af materialer, i forhold til biodiversitet og i forhold til spørgsmålet om indlejring af CO2 i de enkelte bygningsdele. Alle de spørgsmål skal jo munde ud i en samlet strategi, og det er selvfølgelig i samarbejde med dem, der bygger til daglig.

Spørgeren.

Det, som vi har set eksempler på, bl.a. i forhold til oksekød, er jo den problemstilling, at der er nogle store koncerner, der har en særinteresse. Det vil man også opleve i den her situation. Så jeg kunne godt tænke mig at spørge ministeren, hvad ministeren vil gøre, for at der kommer nogle neutrale parter ind i forhold til at komme med ideer. Der er jo kommuner, der er mange andre, som er kommet med nogle gode eksempler. Der er Energistyrelsens rapport. Hvad vil ministeren gøre, for at der ikke bliver nogle særinteresser?

Ministeren.

Generelt er jeg ikke interesseret i, at der kommer særinteresser ind, hvis ikke det, de kommer med, på en eller anden måde er validt og noget, som man kan regne med. Det er klart, at hvis der kommer særinteresser med udregninger, som også kan bekræftes af uafhængige myndigheder eller universiteter, eller hvad det kunne være, ja, så kan det jo være et godt bidrag. Men det er klart, at det er vigtigt at sørge for, at det ikke kun er de store entreprenører, men selvfølgelig også de mindre virksomheder, der bygger, nogle af de nyere, som går meget op i bæredygtighed, som får en stemme i den her diskussion.

Tak. Spørgeren.

Når man kigger på f.eks. byggeri, har man netop set eksempler på, at sådan noget som affaldsmængde giver kæmpestore problemer for bl.a. nogle megastore koncerner. Det vil sige, at de vil gøre, hvad de kan for at tilgodese deres interesse i, at der bliver sendt nogle signaler om, at man skal have noget minimumsspild, også i forhold til miljøområdet. Så det, der er vigtigt, og som jeg godt vil have at vide fra ministeren, er: Hvad vil ministeren gøre, for at sådan noget som affaldsmængde bliver minimeret i forhold til bæredygtighed?

Ministeren.

Jamen der er en lang række greb, som vi overvejer, i forhold til affaldsmængde. Der er selvfølgelig en decideret affaldsstrategi, som ligger i Miljø- og Fødevareministeriet, men der er jo også spørgsmålet om, hvad man bruger det byggeaffald, man har, til. Hvis man eksempelvis knuser beton, hvor kommer det så hen, når man er færdig? Kan man genbruge det i selve bygningerne? Går det ind som vejgrus? Kan det bruges andre steder?

Altså, alle de diskussioner er for mig at se vanvittig komplekse, og derfor ville jeg også synes, det ville være forkert, hvis jeg lagde mig fast på det her i diskussionen. Men jeg vil da invitere hr. Carsten Kudsk over og være med til at diskutere de her ting. Det er jo åbenlyst, at ordføreren har en stor interesse i det.

Tak for det.

Vi går videre til det næste spørgsmål, som er spørgsmål 216. Det er også til boligministeren, og det er også stillet af hr. Carsten Kudsk.

(Talen er under udarbejdelse)