Jamen grunden til, at vi er optaget af det her med ydelser, er, at en del af ghettopakken jo er det her med, at vi skal have flere på passiv forsørgelse ud at have et arbejde, så de kan blive en del af et solidt arbejdende fællesskab, og så der er flere i Danmark til at trække læsset og løfte dem, som ikke kan selv. Og derfor er vi jo også optaget af, at flere børn lever i hjem, hvor de oplever, at mor og far går på arbejde. Og det gælder også de børn, der kommer fra familier, som er lidt længere væk fra det her fællesskab. Det er derfor, vi er optaget af den her del, og jeg synes også, at boligministeren burde være optaget af det. For skal vi lykkes med den ghettopakke, vi har, så er det jo ikke bare et spørgsmål om boligmasse. Det er jo alle de her elementer, vi skal sikre at vi får taget med.