Spm. nr. S 151

3) Til justitsministeren af:

Karina Adsbøl (DF) :

Mener ministeren, at der tages tilstrækkeligt hensyn til offeret og den generelle retsfølelse, når gerningsmænd får nedsat deres straf på grund af lang sagsbehandlingstid fra anmeldelse til dom?

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak. Mener ministeren, at der tages tilstrækkeligt hensyn til offeret og den generelle retsfølelse, når gerningsmænd får nedsat deres straf på grund af lang sagsbehandlingstid fra anmeldelse til dom?

Ministeren for besvarelse.

Jeg er enig med spørgeren – vi har også haft lejlighed til at snakke om det i anden sammenhæng – i, at det er et problem, at nogle gerningsmænd får nedsat deres straf. For mig handler det først og fremmest om, at der slet ikke skal være så lange sagsbehandlingstider i vores retssystem, at det kan føre til strafnedsættelse. Efter min mening skal vi tage fat om årsagerne til problemet frem for at handle på symptomerne, og til det med, at nogle får nedsat straffen på grund af lange sagsbehandlingstider, kan jeg sige, at vi har lange sagsbehandlingstider. Symptomet bliver så, at de kan få nedsat straffen jævnfør reguleringen i straffeloven, og derfor er der behov for at tage fat på de grundlæggende problemer, nemlig politiets og anklagemyndighedens manglende ressourcer og de lange sagsbehandlingstider, som vi ser. Og der skal vi, tror jeg, kigge på hele straffesagskæden, altså hvor lang tid der går fra anmeldelse til sigtelse, fra sigtelse til tiltale, og hvad der skal til, for at vi kan bringe den samlede sagsbehandlingstid ned. Det er jo den store opgave, som vi har foran os, og som vi gerne skulle håndtere med det nye politiforlig, som jeg håber vi får lejlighed til at diskutere sammen.

Det er jo ikke desto mindre noget – og det er jeg helt klar over – som kan løses fra den ene dag til den anden. Vi vil i bedste fald kunne lave en ambitiøs aftale om en reduktion af sagsbehandlingstiderne over tid, og derfor synes jeg i forlængelse af det, spørgeren siger, at der i virkeligheden kan være grund til at afdække praksis på området, altså se på, hvilke sager det er, hvor straffen er blevet nedsat på grund af for lang sagsbehandlingstid, og på, hvor stor strafnedsættelsen er. Derfor vil jeg bede Rigsadvokaten om at redegøre for, hvordan reglerne, altså straffelovens § 82, nr. 13, om strafnedsættelse anvendes i praksis. Og når jeg har modtaget den redegørelse, vil jeg forholde mig til, om det giver anledning til at foretage ændringer på området.

Tak. Spørgeren.

Tak for ministerens svar. Jeg synes, det er et kæmpe problem for offeret, når gerningsmænd får nedsat deres straf på grund af lange sagsbehandlingstider, og det er derfor, jeg stiller det her spørgsmål, ligesom det også er på baggrund af vores samråd, vi har haft.

Jeg har fået en række svar fra ministeren, som jeg følger op på her, netop i forhold til hvad det er for nogle gerningsmænd, der får nedsat deres straf. Er det voldtægtsforbryderen, er det morderen, er det voldsoverfald, hvad er det for nogle gerningsmænd? Det er jo grotesk, at man på grund af lang sagsbehandlingstid kan få nedsat sin straf, og offerets retsfølelse halter jo gevaldigt bagefter på det her område.

Jeg vil godt høre ministeren om noget i forhold til den redegørelse, han har sat i gang, og jeg tænker, han har sat det i gang på baggrund af mine spørgsmål til justitsministeren, for det var nogle gode spørgsmål, jeg havde stillet. Jeg vil godt i forhold til redegørelsen have at vide, om ministeren mener, at det simpelt hen skal registreres i systemet. I det svar, jeg har fået, skriver ministeren så, at det ikke bliver registreret i POLSAS, altså i politiets system, og at det vil kræve en alt for lang gennemgang, hvis man skulle give de svar, jeg anmodede om, netop i forhold til hvad det er for nogle straftyper, og hvad det er for nogle gerningsmænd, der får nedsat deres straf. Jeg tænker jo på offeret og hele retsfølelsen, og jeg mener ikke, at det er rimeligt, at gerningsmændene på grund af lange sagsbehandlingstider får nedsat deres straf, og det er derfor, jeg har taget det op her i ministerens spørgetime.

Jeg vil også høre, om ministeren mener, at det er i orden at nedsætte straffen på grund af lange sagsbehandlingstider. Det er også en diskussion, vi skal have, og den vil jeg godt høre ministerens holdning til i dag, altså om ministeren mener, at det er okay at nedsætte straffen, fordi sagsbehandlingstiden har været for lang.

Ministeren.

For det første vil jeg gerne give den anerkendelse, som spørgeren selv rækker ud efter. Det er rigtigt, at det er spørgeren, der i et samråd i første omgang og efterfølgende med skriftlige spørgsmål i hvert fald har gjort mig opmærksom på det her problem. Det er rigtigt, at det bl.a. er i forlængelse af det, at jeg nu beder Rigsadvokaten om en redegørelse for, hvordan det så ser ud. Og det rækker hen til det andet, som spørgeren spørger om, nemlig hvad det er for nogle forbrydelser, hvor det her finder sted, og hvordan det foregår. Det synes jeg er relevante spørgsmål, som vi skal have svar på, før vi forholder os til, hvad der skal gøres. Så var der en masse andre spørgsmål i spørgerens bemærkninger, som jeg håber jeg får lejlighed til at vende tilbage til.

Værsgo. Spørgeren.

Men så vil jeg først og fremmest kvittere for, at justitsministeren har sat noget i værk. For det er jo udfordrende for, kan man sige, både offeret, men også os politikere, at vi ikke kan få svar på, hvad det er for nogle gerningsmænd, der får rabat, og hvad det er for nogle sager. Det, jeg hører, er, at allerede når man afsiger dom, siger man, at her bliver man nødt til at give en rabat, fordi der simpelt hen har været for lang sagsbehandlingstid. Og det er jo hverken rimeligt for offeret eller rimeligt for samfundet i forhold til den retsfølelse, man gerne skal have, når det gælder vores straffesager.

Ministeren.

Jamen det er jeg enig i, og da jeg kan nøjes med at konstatere det, kan jeg bruge de sidste 26 sekunder, jeg har tilbage i den her runde, til at svare på noget af det andet, som jeg ikke nåede før, nemlig spørgsmålet om, hvorvidt vi bør have et registreringssystem i politiet, hvor man vil kunne trække den her type oplysninger ud. Der står man jo altid i den der modsatrettede situation, at det kan være rart at få alt muligt at vide og kunne trække alle mulige oplysninger, men på den anden side: Hvor meget bureaukrati vil vi bygge op for at kunne gøre det?

I den her situation håber jeg, vi kan håndtere det, ved at jeg får en redegørelse fra Rigsadvokaten, som giver anledning til på et oplyst grundlag at diskutere, om der er grund til at ændre reglerne her. Så håber jeg virkelig også, at vi vil kunne tage fat om det grundlæggende problem, nemlig at der er så lange sagsbehandlingstider, som der jo ikke bør være.

Spørgeren.

Ja, det er jo netop det. Jeg mener ikke, at det ene udelukker det andet. Jeg mener, at man samtidig godt kan registrere ting i forhold til lange sagsbehandlingstider, også selv om man får afviklet puklen i et nyt politiforlig. I Dansk Folkeparti stiller vi konstruktivt op – det bliver nok retsordføreren, justitsministeren får æren af. Men dermed også sagt, at der jo selvfølgelig skal handles på det her. Jeg tænker på perspektivet i forhold til længden: Hvad er perspektivet for, at man får løst det her? Og hvad er perspektivet for, at forbrydere ikke får nedsat deres straf, på grund af at der er for lange sagsbehandlingstider?

Ministeren.

Jeg er med på, at det ene ikke udelukker det andet. Jeg håber også, at spørgeren er enig i, at det, som vil være det bedste, vil være, hvis vi kan løse det grundlæggende problem, nemlig årsagen – det, at vi har så lange sagsbehandlingstider. For det er jo ikke bare skidt i de her tilfælde, det er skidt i alle tilfælde, hvor alle ofre må vente længe på, at retfærdigheden sker fyldest og den, der har begået en forbrydelse, får sin dom.

Men spørgeren har også ret i, at det jo ikke skal forhindre os i at se på det, der er symptomet, nemlig at det så giver sig udslag i afsigelser, hvor det giver en lavere straf, fordi der har været lang sagsbehandlingstid. Men det mener jeg sådan set godt vi kan og navnlig med udgangspunkt i den redegørelse, jeg som sagt har bedt om.

Tak til ministeren, og tak til spørgeren. Spørgsmålet er besvaret.

Næste spørgsmål er fra fru Inger Støjberg til justitsministeren.