Spm. nr. S 1451

13) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Andreas Steenberg (RV):

Synes ministeren, at det er fair, at en dansk statsborger efter 30 års ægteskab får udvist sin hustru til et land, hun ikke har været i i årtier?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Ægtepar blev gift i Rind Kirke for 30 år siden: Nu skal hustruen ud af landet« fra Herning Folkeblad den 12. juni 2020.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Synes ministeren, at det er fair, at en dansk statsborger efter 30 års ægteskab får udvist sin hustru til et land, hun ikke har været i i årtier?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg føler mig temmelig sikker på, at spørgeren henviser til en konkret sag, der for nylig er beskrevet i Herning Folkeblad, og hvor vi, både spørgeren og også jeg selv, har udtalt os. Som spørgeren også ved, går jeg som minister selvfølgelig ikke ind i konkrete enkeltsager. Det tilkommer i første gang Udlændingestyrelsen og derefter Udlændingenævnet.

Men jeg vil godt generelt sige, at jeg egentlig godt forstår, at det må være frustrerende at få afslag på opholdstilladelse, at være tvunget til at forlade Danmark, men jeg mener helt grundlæggende, at vi har nogle fornuftige regler for familiesammenføring i Danmark, og jeg synes ikke, det er urimeligt at kræve, at man skal kunne forsørge sig selv, hvis man vil have sin ægtefælle til Danmark. Det er jo et krav, der har været stillet i rigtig mange år, og som også har overlevet både røde og blå regeringer, og det er også et krav, der er ens for alle, og som kun kan fraviges, når der er nogle ganske særlige grunde.

Det synes jeg er helt fair for at bruge spørgerens udtryk, og lige så fair er det, at et afslag ikke er gældende for tid og evighed. Der er jo både mulighed for at anke det til Udlændingenævnet, og der er også mulighed for at søge igen, når man opfylder kravene, herunder kravet om, at man ikke må have modtaget støtte fra kommunen.

Hr. Andreas Steenberg.

Det her er jo en helt vanvittig sag med en dansk statsborger, der i årti efter årti har arbejdet for danske virksomheder rundtom i verden. Jeg tror nærmest ikke, at der er et land, hvor den her mand ikke har arbejdet og været med til at tjene masser af penge ind til Danmark. Da han så bliver arbejdsløs, vender han tilbage til Danmark og modtager kontanthjælp i et halvt års tid, hvor han tager lastbilkørekort efter aftale med jobcenteret, og så kommer han i job med det samme igen og har været i job siden.

Det er jo lidt utroligt, når han så gerne vil flytte tilbage med sin newzealandske kone til Danmark, at man så ikke kan se på alle de år, han har været i arbejde og arbejdet for danske interesser og tjent penge ind. Man ser heller ikke på, at han nu er i arbejde. Man ser heller ikke på, at den tid, han havde på kontanthjælp, er blevet brugt på det, jeg tror ministeren og jeg er enige i er godt, nemlig at komme videre i sit jobforløb i stedet for bare at sidde permanent på kontanthjælp. Det er efter min mening uden sund fornuft, at man ikke kan se på det samlede livsforløb og på, hvor meget den her mand har været i beskæftigelse, i stedet for lige at se på, at der har været et halvt års tid, hvor der er modtaget kontanthjælp.

Jeg er fuldstændig enig i den her overordnede overskrift om, at man skal kunne forsørge sig selv, og derfor støtter vi i Radikale Venstre også den del af loven, der siger, at når ægtefællen er kommet hertil, skal man forsørge sig selv i mindst 8 år. Vi synes, det er rimeligt, at man må kunne forsørge ægtefællen, når ægtefællen er kommet, men det vil det her ægtepar jo også kunne, fordi manden er i arbejde, og det har han i øvrigt været stort set hele sit liv. Manden er 60 år, men så er der lige et halvt år, hvor han omskolede sig til lastbilchauffør for at kunne få et arbejde igen i Danmark. Kunne det ikke være sund fornuft, at man så lidt bredere på det, end at et ægtepar skal skilles ad efter 30 år på grund af et halvt års kontanthjælp?

Ministeren.

Det er i hvert fald sund fornuft, at reglerne ikke er så rigide, at de kun kan forstås på én måde. Derfor er der også i udlændingeloven som regel indbygget en lille ventil hist og pist – i det her tilfælde med formuleringen ganske særlige grunde – hvor der er mulighed for ikke kun at se på hovedreglen, men også se, om der er en eller anden særlig årsag til, at lige præcis den her sag skal afgøres anderledes.

Som jeg også nævnte i talen, vil det i første omgang være Udlændingestyrelsen, der skal træffe den beslutning, og hvis ikke man er enig i den beslutning, har man mulighed for at anke det. Det er klart, at jeg ikke på nogen måde kan udtale mig omkring de her konkrete sager, for så blander jeg mig også i, hvordan de skal afgøres, og det vil ikke være godt.

Hr. Andreas Steenberg.

Jeg kan sige til ministeren, at den har både været i Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet, så der er ikke flere muligheder.

Det, der er problemet her, er jo loven. Kunne man ikke i forbindelse med, at man ikke må have modtaget bare 1 kr. i kontanthjælp inden for 3 år, f.eks. se på, hvor meget man har været i beskæftigelse hele sit liv? Kunne man se på, om man har været på kontanthjælp i årtier? Kunne man se på, om man er i job nu? Kunne man tage lidt flere kriterier ind og lave en lovændring, sådan at man ikke står i sådan en situation, hvor man får en meget stor straf – vil jeg kalde det – på grund af et halvt års kontanthjælp?

Ministeren.

Hvis den både har været i Udlændingestyrelsen og i Udlændingenævnet, er den jo afgjort, kan man sige, og så har vi en mere generel diskussion omkring lovens indretning, og man kan selvfølgelig se på alt. Jeg vil bare sige med min sparsomme erfaring på udlændingeområdet, at vi ikke skal bilde os selv ind, at vi kan lave nogle regler, som gør, at der ikke hist og pist vil komme nogle trælse enkeltsager, som også viser, at selv om vi forsøger at tage hensyn til alt, vil der komme eksempler på folk, der kommer i klemme, og derfor er min appel også, at princippet om, at man forsørger sig selv, hvis man vil have sin udenlandske ægtefælle hertil, er godt, synes jeg, både fremadrettet og også i årene inden.

Hr. Andreas Steenberg.

Vedkommende her kan jo forsørge sig selv, men har så godt nok lige haft et halvt års kontanthjælp, som er blevet brugt til at tage en uddannelse, så vedkommende kunne få et job igen. Så derfor passer det jo ikke, at det her ægtepar ikke kan forsørge sig selv. Man kunne jo gøre, som Radikale Venstre ønsker, nemlig give danske statsborgere ret til at bo i deres fædreland med en ægtefælle og så stille kravene bagefter. For jeg er jo helt enig i, at vi ikke kan have sådan en laissez faire-politik som i 1980'erne og 1990'erne, hvor man ikke stillede krav.

Kunne regeringen ikke se for sig, at nogle af de her krav blev stillet, når ægtefællen var her, i forhold til at lære dansk, ikke begå kriminalitet, arbejde og forsørge sig selv, i stedet for at man stiller dem på forkant og rammer folk på grund af 6 måneders kontanthjælp?

Ministeren.

Jeg vil gerne holde fast i, at der også stilles nogle krav inden. Det kan handle om danskkundskaber; det kan handle om kriminalitet; det kan handle om boligforhold; det kan også handle om beskæftigelse og selvforsørgelse. For hvis der kommer udenlandske ægtefæller til Danmark – og det er de meget velkomne til – tror jeg, vi har en interesse i at sørge for, at de lander i familier, som er nogenlunde velfungerende og ikke er en del af et parallelsamfund. Vi kan selvfølgelig altid diskutere, hvor snittet lige præcis skal ligge. Jeg tror selv, at noget af det vigtigste er, at man ikke lander i en familie, der er på offentlig forsørgelse, men i en familie, der har vist sig i stand til at forsørge sig selv. For ellers risikerer vi at genskabe nogle af de problemer, der har været tidligere i Danmark.

Dermed er det slut på det første spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren fra hr. Andreas Steenberg.

Vi har et spørgsmål mere til udlændinge- og integrationsministeren stillet af hr. Andreas Steenberg, Radikale.