Spm. nr. S 1315

23) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Marie Krarup (DF) :

Hvad er ministerens holdning til, at sikkerhedssituationen i dele af Syrien siden december 2019 har været så god, at der i flere tilfælde ikke længere gives flygtningestatus til asylansøgere derfra, og at flere syrere tilsyneladende allerede frivilligt rejser tilbage, og vil ministeren i kølvandet på genoplukningen af verdenssamfundet efter coronakrisen have særlig fokus på hjemsendelse af herboende syriske flygtninge, der med deres tilbagevenden til Syrien kan bidrage yderligere til en stabilisering og genopbygning af det syriske samfund?

Værsgo at læse spørgsmålet højt.

Tak. Hvad er ministerens holdning til, at sikkerhedssituationen i dele af Syrien siden december 2019 har været så god, at der i flere tilfælde ikke længere gives flygtningestatus til asylansøgere derfra, og at flere syrere tilsyneladende allerede frivilligt rejser tilbage, og vil ministeren i kølvandet på genoplukningen af verdenssamfundet efter coronakrisen have særlig fokus på hjemsendelse af herboende syriske flygtninge, der med deres tilbagevenden til Syrien kan bidrage yderligere til en stabilisering og genopbygning af det syriske samfund?

Ministeren.

Jeg er først og fremmest glad for, at sikkerhedssituationen er bedre i Syrien. Flygtningenævnet har siden december, altså for et halvt år siden, taget stilling til en række sager vedrørende personer fra Damaskusområdet i Syrien. Og i de her sager har det været Flygtningenævnets vurdering, at de generelle forhold i Damaskus har ændret sig og ikke længere i sig selv kan føre til asylretlig beskyttelse, og det er der selvfølgelig grund til at være glad for. Men det er så ikke ensbetydende med, at alle personer, der stammer fra Damaskus eller Syrien, nu kan vende tilbage. Personer fra Damaskus kan stadig være i individuel risiko for forfølgelse, og Damaskus er stadig det eneste område i Syrien, hvor Flygtningenævnet har vurderet, at den generelle sikkerhedssituation gør det muligt at vende tilbage til området. Som spørgeren også selv peger på, har afgørelsen gjort det relevant at vurdere, hvordan vi stiller os i forhold til udsendelse af syrere, der ikke længere har lovligt ophold. Vores holdning er, at flygtninge som udgangspunkt skal rejse hjem igen, når forholdene i landet tillader det, og det gælder selvfølgelig også for syriske statsborgere. Og derfor synes jeg naturligvis, det er meget glædeligt, at der allerede er syrere, der rejser frivilligt hjem; sidste år var det omkring 100 syriske statsborgere, der er taget tilbage til Syrien.

Myndighederne vil også fortsat bistå syrere uden lovligt ophold med at planlægge frivillig udrejse til Syrien, og så vil de danske myndigheder som udgangspunkt kunne bruge de såkaldte motivationsfremmende foranstaltninger over for de udlændinge uden lovligt ophold, der ikke i første omgang udrejser frivilligt. Det betyder bl.a., at udlændinge kan pålægges opholds- og meldepligt. Hvis der skulle være syrere uden lovligt ophold, der ikke udrejser frivilligt, er der lige nu nogle helt særlige omstændigheder med hensyn til Syrien, fordi der af udenrigspolitiske årsager indtil videre ikke gennemføres tvangsmæssige udsendelser til Syrien. Beslutningen er baseret på en analyse og en politisk linje, som vi deler med vores allernærmeste allierede i Europa, bl.a. Tyskland, Frankrig, Storbritannien, og USA. Og vi er i dialog med vores allierede, og vi arbejder målrettet på at kunne genoptage eller igangsætte de tvangsmæssige udsendelser til Syrien, og det håber jeg selvfølgelig vi kan komme i gang med hurtigst muligt.

Spørgeren.

Tak for svaret. Kernen i spørgsmålet var jo, om man vil have særlig fokus på hjemsendelse af syriske flygtninge, og jeg synes, at svaret var nej. Det synes jeg jo er ærgerligt, fordi vi nu har den her afgørelse fra Flygtningenævnet om, at forholdene i sig selv i Damaskusområdet ikke kan berettige til asyl, og det burde jo åbne for, at man gennemgik alle opholdstilladelser for herboende syrere og fik dem sendt tilbage, som kan sendes tilbage nu, og som kommer fra de områder, hvor der ikke er nogen helt særlige ting, der gør, at de er særligt forfulgte – så de med det samme kan blive sendt tilbage. Og det var ikke det, jeg hørte i svaret, og det synes jeg er ærgerligt. Det, jeg hører i svaret, er jo bare et generelt udsagn om, at man arbejder med sagerne.

Men samtidig har vi jo også fået de nye regler om, at folk kan blive her, hvis de har arbejde. Så det vil jo sige, at man vil kunne se syriske flygtninge, der ikke har et særligt beskyttelsesbehov, som kommer fra Damaskusområdet, og som vil kunne blive boende i Danmark, fordi de har arbejde. Det synes jeg er virkelig sørgeligt og ærgerligt.

Derudover er det her med, at man ikke vil tvangsudsende, fordi man ikke vil samarbejde med Assads styre, jo virkelig en besynderlig beslutning. For vel er Assad en diktator af en ubehagelig art, som vi ikke vil have i Danmark, men dem er der rigtig mange af rundtomkring i verden. Vil det så betyde, at man ikke kan udsende til lande, hvor der er ubehagelige styreformer eller måske ubehagelige partier ved magten? Det mener jeg er en uholdbar måde at drive flygtningepolitik på.

Så alt i alt synes jeg, at det var et lidt ærgerligt svar at få her. Man vil altså ikke have fokus på hjemsendelse af syriske flygtninge i fremtiden.

Tak. Ministeren.

Jo, det vil vi gerne, både når vi nægter at forlænge opholdstilladelserne, fordi de generelle forhold er af en karakter, hvor der ikke er brug for beskyttelse, og også hvis vi inddrager opholdstilladelser, som egentlig skulle have løbet noget længere. Både når vi inddrager og når vi nægter at forlænge dem, har det selvfølgelig betydning, at nogle kommer fra det område af Syrien, hvor Flygtningenævnet nu har vurderet, at der i hvert fald i forhold til de generelle forhold ikke er noget grundlag for asylretlig beskyttelse.

Til det sidste vil jeg sige, at vi ikke har nogen kvaler med at udsende til stater, der er nogle skurke; vi udsender jo meget gerne til Iran, Saudi-Arabien, Qatar og andre steder. Det er, fordi der er en udenrigspolitisk linje, som vi er enige om i Vesten, om ikke at samarbejde med Assadregimet, og det er den alliance, vi meget nødig vil bryde.

Tak. Spørgeren.

Det synes jeg så man skal tage op til overvejelse, for der er jo rigtig mange syriske flygtninge i Vesteuropa. Det er jo en helt forkert måde at gå til det på. Men det er jo også en forkert måde at gå til det på, at man udelukkende vil nægte forlængelse af opholdstilladelser, men at man ikke vil iværksætte nogen foranstaltninger for at få folk til at rejse, andet end at man vil motivere. Men det er jo ikke tilstrækkeligt, for så kan folk jo i praksis blive her, så længe de har lyst til det. Det er ikke en fornuftig måde at føre politik på, og det er ikke en fastholdelse af paradigmeskiftet, som man jo ellers har lovet før valget.

Ministeren.

Vi står fast på det, der bliver kaldt paradigmeskiftet, altså at flygtninge er her midlertidigt. I det omfang, at syriske flygtninge får inddraget deres opholdstilladelse og kommer i udsendelsesposition, skal de også rejse hjem – det er der ingen tvivl om. Hvis ikke de gør det, ender de jo i sidste ende på et udrejsecenter, og så vil de kunne blive omfattet af alt det her opholds- og meldepligt. Og som jeg også nævnte i min tale, vil der også være mulighed for at kunne frihedsberøve folk oppe på det, der hedder Ellebæk, i Nordsjælland, hvis vi f.eks. kan se en mulighed for at udsende folk. Den særlige situation, der er omkring Syrien, er bare, at vi ikke vil bryde alliancen med resten af Vesten og begynde at arbejde sammen med Assad.

Spørgeren.

Men når det forholder sig sådan, er det jo heller ikke rigtigt, at der er fokus på hjemsendelser. Så er det jo forkert at sige det, fordi man ikke vil gøre noget konkret i forhold til det. Så jeg synes jo, at det i højere og højere grad bliver sådan lidt Komiske Ali-agtigt, at man står og siger, at man fastholder paradigmeskiftet, altså hjemsendelsespolitikken, samtidig med at man altså ikke vil bruge tvangsudsendelser, og man vil lade folk, der er i beskæftigelse, blive jeg er som ikke er jo tjekket er langtidssyge her. Det er jo helt grotesk.

Ministeren.

Vi vil gerne bruge tvangsudsendelser. Lige nu på grund af corona er der ikke så mange fly i luften, men ellers kører tvangsudsendelserne, og de skal køre, og vi glæder os til at komme i gang med det igen. Vi har ingen kvaler med at udsende folk med tvang, for hvis ikke det værktøj er i værktøjskassen, er der heller ingen, der accepterer at rejse hjem frivilligt. Så det er helt afgørende, at vi kan sende hjem med tvang. Der er bare ét land, vi har problemer med lige nu, fordi vi ikke ønsker at indlede et samarbejde med Assadregimet. Og vi synes, det ville være ufornuftigt, hvis Danmark som det eneste vestlige land begyndte at gå enegang dér og indirekte begyndte at anerkende det regime, der er i Syrien for tiden.

Tak til ministeren. Spørgsmålet er blevet besvaret.

Det næste spørgsmål under dagsordenspunktet er spørgsmål 24, og det er et spørgsmål til beskæftigelsesministeren, og det er stillet af fru Ulla Tørnæs.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)