Spm. nr. S 1309

8) Til social- og indenrigsministeren af:

Morten Messerschmidt (DF) :

Hvad er generelt efter ministerens opfattelse den rimelige grænse for som byrådsmedlem at opholde sig i udlandet og derfra blot varetage sine forpligtelser via videolink i stedet for at bede om orlov fra byrådsarbejdet og indkalde en stedfortræder, og hvad er konkret ministerens holdning til, at byrådsmedlem i Albertslund Hediye Temiz (R) siden marts måned har opholdt sig i Tyrkiet og passet sit hverv i byrådet derfra via videolink?

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak, formand. Hvad er generelt efter ministerens opfattelse den rimelige grænse for som byrådsmedlem at opholde sig i udlandet og derfra blot varetage sine forpligtelser via videolink i stedet for at bede om orlov fra byrådsarbejdet og indkalde en stedfortræder, og hvad er konkret ministerens holdning til, at byrådsmedlem i Albertslund Hediye Temiz (R) siden marts måned har opholdt sig i Tyrkiet og passet sit hverv i byrådet derfra via videolink?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. For at være medlem af en kommunalbestyrelse skal man bo i kommunen, og det giver mening, for hvervet kræver lokal tilknytning og lokal tilstedeværelse. Hvervet består ikke kun af de politiske møder, men også af andre aktiviteter, f.eks. besøg på institutioner, møder med borgere og interessegrupper. Derfor er det generelt min opfattelse, at et kommunalbestyrelsesmedlem ikke kan være væk fra kommunen i længere tid og samtidig varetage et hverv på en fyldestgørende måde

Vurderingen af, om det er rimeligt, at et medlem varetager sit hverv fra et sted uden for kommunen, kan nok i nogle tilfælde være anderledes under coronakrisen end i en normal situation. Det skyldes dels, at de politiske møder nogle steder afholdes via video, dels, at smitterisikoen har lukket rigtig mange af kommunalbestyrelsernes udadvendte aktiviteter ned. Dermed har der mange steder været færre aktiviteter for lokalpolitikere end normalt.

Jeg kender kun den konkrete sag, sådan som den er beskrevet i Danske Kommuner den 26. maj i år. Her fremgår det, at gældende regler er overholdt. Jeg kan også konstatere, at kommunalbestyrelsen i sidste uge på foranledning af Dansk Folkepartis byrådsmedlem tog sagen op og besluttede, at medlemmer af Albertslunds kommunalbestyrelse kan deltage i virtuelle møder, indtil den offentlige sektor på Sjælland genåbner. Så man har lokalt fundet en løsning, som man mener fungerer.

Så vil jeg bare sige helt personligt, at jeg som folkevalgt ikke ville have stor lyst til at sidde i et land langt væk, mens Danmark var ramt af en alvorlig krise som coronaen.

Hr. Morten Messerschmidt.

Der tror jeg, at ministeren og jeg har det på samme måde. Det at være valgt til et borgerligt ombud, det at være valgt, hvad enten det er til Folketinget eller til et byråd, er jo ikke bare et spørgsmål om, at man så sådan rent teknisk eller på anden måde er med til beslutningerne, men også om at vise interesse i det arbejde, man nu engang er blevet bedt om at varetage af vælgerne.

Derfor er jeg glad for den sidste bemærkning fra ministeren, ikke mindst fordi man jo, når sådan en sag her får lov til at passere, sagtens kunne forestille sig, at der sidder andre folk rundtomkring i andre kommunalbestyrelser, som synes, at det da kunne være frygtelig rart at passe arbejdet fra en eller anden pool omkring Middelhavet, eller hvor det nu måtte være, hvor det måske sådan vejrmæssigt er lidt mere bekvemt, eller hvad det måtte være.

Det, der jo især er bemærkelsesværdigt ved den her sag, er, at den pågældende radikale politiker helt åbent på Facebook tilkendegiver, at det skam ikke er, fordi hun ikke kan komme hjem, at hun bliver i Tyrkiet. Det er simpelt hen, fordi hun bare hellere vil være sammen med sine bedsteforældre, end hun vil være hjemme i Danmark. Og det er der, hvor tingene begynder at blive en lille smule, synes jeg, underlige. For det første fordi Udenrigsministeriet jo meget klart har opfordret folk til at komme hjem til Danmark, men for det andet jo også fordi der kan være et sikkerhedsmæssigt spørgsmål, tænker jeg, når man er på videolink. Altså, de møder, som vi både i Folketinget, men også i byrådene, har i udvalgene, er jo lukkede, og der må det bare siges, at man jo altså ikke kan vide sig helt sikker på, hvem det er, der sidder på den anden side af en pc-skærm, altså hvad det er for nogle folk, der rent faktisk sidder og lytter med, når der holdes de her møder.

Så derfor vil jeg gerne bede social- og indenrigsministeren om meget klart at sige, at kan man komme hjem som byrådsmedlem, så skal man selvfølgelig komme hjem. Eller også skal man sørge for, at der kommer en stedfortræder ind.

Ministeren.

Jamen som sagt kender jeg jo ikke til alle leder og kanter af den konkrete sag, men jeg kan konstatere, at ifølge den artikel, som jeg også tror at spørgerne tager afsæt i i deres spørgsmål her, har den lokale forvaltning slået fast, at det her er inden for gældende regler. Og det kan jeg henholde mig til, så langt som hvad det angår.

Så er der den her diskussion om sikkerhed i udvalgsmøder via videolink. Altså, selv i en normal situation, hvor der ikke er et særligt møderegelsæt i forlængelse af coronaen, er det faktisk sådan, at det er muligt for udvalgene at holde deres møder som videomøder.

Hr. Morten Messerschmidt, værsgo.

Men det er vel næppe det, der er tilrådeligt. Som ministeren også selv er inde på i sit første svar, handler det at varetage et hverv jo om, at man er til stede, at man viser interesse osv. og ikke bare holder sig væk, fordi det nu lige er mere bekvemt. Altså, det kan godt være, at det er inden for reglerne. Jeg synes nu, at den måde, jeg læser § 15, stk. 1, i styrelsesvedtægten på, lidt indikerer noget andet. Men derfor har jeg bare brug for, at indenrigsministeren – i forhold til alle andre, der måtte have samme ambitioner om at komme til et måske mere bekvemt land og sidde på videolink der – siger, at det ikke er det, regeringen ønsker, at det ikke er den rigtige måde at gøre det på.

Ministeren, værsgo.

Jeg tror, at jeg kan sige det tydeligt sådan, at jeg synes, det er meget godt, at vi har de regler, vi har normalt. Jeg ser ikke nogen anledning til, at de særlige muligheder, der har været under coronaen, skal blive hverdag.

Men når spørgeren nu selv spørger ind til det her med sikkerheden i forhold til at holde udvalgsmøder over video, vil jeg bare opklare, at den mulighed allerede er der i dag efter de normale regler, altså også, når vi ikke står i en særlig situation. Jeg har ikke noget overblik over, hvor mange udvalg i hvor mange kommuner der vælger at benytte sig af det, men jeg antager, at sikkerheden, når det er en del af de gældende regler, er eksisterende med hensyn til at kunne afvikle det på den måde.

Så er det medspørgeren, hr. Jens Henrik Thulesen Dahl. 1 minut, værsgo.

Tak. Jeg synes jo, det er interessant at tage den her diskussion, også i lyset af, at regeringen lige er på vej med nogle regler i forhold til fravær. For mig at se stiller det her jo spørgsmålet: Hvad er fravær? Er det ikke fravær, hvis man sidder i et land et eller andet sted ude i verden og godt nok er med på et videolink, men ikke er bare i nærheden af at være i nærheden? Altså, hvornår er det fravær? I de nye regler, der er på vej, tales der om 1 måneds fravær. Her har man så været fraværende i 2 måneder. Er det ikke fravær? Hvornår er det fravær?

Jeg sidder selv i en kommunalbestyrelse, og det er jo da lidt interessant at vide. Jeg er fuldstændig med på, at i et vist omfang kan der godt være et telefonmøde eller et videomøde, hvis der er ting, der haster og lige skal klares, måske lidt uafhængigt af de normale udvalgsmøder, men der er et stykke derfra og så til at deltage systematisk over længere tid på videolink. Burde det ikke komme ind i de nye regler?

Ministeren.

Hvad angår de gældende regler, kan jeg sige, at den bekendtgørelse, som gør det muligt, at kommunalbestyrelser og byrødder mødes på videolink, udløber med udgangen af den her måned. Det er jo en nødbekendtgørelse, der har været udstedt på grund af de særlige omstændigheder, coronaen har givet. Vi har ikke pålagt kommunalbestyrelser og byråd at afvikle møderne på den måde, men man har fået muligheden for at lave lokale vurderinger. Det er jo også det, der er tilfældet her, og på Dansk Folkepartis foranledning har man tilmed så i sidste uge, som jeg forstår det, haft en fornyet drøftelse af, hvordan man lokalt mener man vil tilrettelægge sit arbejde.

Jeg er glad for, at vi har de regler, vi har normalt, og at vi meget snart går tilbage til de almindelige rammer. Men jeg må også bare sige, at Dansk Folkepartis eget byrådsmedlem, der har stillet det her forslag, jo selv i den artikel, vi kredser omkring her, også medgiver, at det er svært at definere hundrede procent, hvor grænsen går.

Er det så et problem, hvis man sidder i Ringkøbing eller i Skagen? Hvad så, hvis ens kommune grænser op til Malmø eller Flensborg? Er det så noget andet? Og på den måde tror jeg, at det er meget godt, at vi har nogle klare regler til hverdag, altså at den her særlige periode er ved at være slut nu, og at man så i øvrigt tager nogle gode solide lokale drøftelser.

Jens Henrik Thulesen Dahl, værsgo.

Men derfor virker det vel også oplagt, når man nu netop er i gang med at diskutere fravær og diskutere fraværsreglerne, at sige, at så må den her diskussion også ind. For som ministeren selv siger, er der udvalgsmøder i dag, der kører med skypedeltagelse eller med telefondeltagelse. Og det kunne man jo godt forestille sig – i lyset af det, vi har været udsat for de seneste måneder – kunne gribe om sig, hvis vi ikke ligesom bliver enige om at sætte nogle rammer for, hvilket niveau der er acceptabelt i den her sammenhæng.

Ministeren.

Jamen til det er der jo at sige, at der er grænser for, hvor meget det kan gribe om sig, for under normale omstændigheder kan man ikke afholde kommunalbestyrelsesmøder som videomøder, og det er jo først og fremmest af den meget principielle grund, at offentligheden skal have adgang til møderne. Derfor er det ikke en del af de gældende regler, at man kan det, og det har jeg ikke nogen intention om at det skal blive.

Som jeg også sagde, ville jeg personligt have det mærkeligt med at være folkevalgt og så befinde mig meget langt væk fra det land eller det område, jeg var folkevalgt i, under så stor en sundhedskrise som den, vi har været i lige nu. Og jeg synes jo også, det er sundt, at man har haft nogle af de der diskussioner lokalt. Jeg er i øvrigt meget enig med spørgeren og spørgerens kollega i, at det er et enormt vigtigt erhverv, man har, når man er lokalpolitiker, og at det skal man tage alvorligt.

Så er det hr. Morten Messerschmidt for det sidste spørgsmål. Værsgo.

Jeg må sige, at jeg synes, det er underligt, at ministeren tager så let på det her. Altså, vi har en udenrigsminister, der siger, at man skal komme hjem til Danmark. Vi har en styrelsesvedtægt, der klart siger og understreger, hvad ministeren i øvrigt også selv gør, det her med, at man skal bo i den pågældende kommune. Og det er ikke lang tid siden, at Socialdemokratiet var ude med en udmelding – sammen med Socialistisk Folkeparti og i øvrigt også De Radikale, V og K – om, at man skal gøre den periode, hvor man kan være fraværende uden at indkalde en stedfortræder, kortere. Jeg vil gøre opmærksom på, at Steen Christiansen, der er borgmester i Albertslund, tilhører det samme parti som indenrigsministeren. Så jeg synes, det er underligt, at indenrigsministeren ikke kan sige: Det her er ikke acceptabelt.

Ministeren, værsgo.

Der har jo været nogle særlige regler gældende her under coronakrisen, af hensyn til at det lokale demokrati også der har været helt afgørende. Det har været vigtigt, at det har kunnet fungere, og at man har kunnet være beslutningsdygtig og jo også har kunnet tage et ansvar for en meget svær situation for hele vores land, men i høj grad også i forhold til de mange forskellige funktioner, en kommune varetager for nogle af de udsatte borgere, for børnene og for de ældre. Og derfor har der jo været en bekendtgørelse, der har gjort det muligt at afvikle møder, at træffe beslutninger og at være ansvarlige lokalpolitikere på en anden led.

Jeg er glad for, at vi ikke har de regler til hverdag. Som spørgeren værdsætter jeg også utrolig meget det lokale demokrati, og det fordrer også en aktiv deltagelse.

Tak til spørgerne. Tak til ministeren.

Vi går videre. Nu er det et spørgsmål til sundheds- og ældreministeren fra hr. Martin Geertsen.