Spm. nr. S 1191 (omtrykt)

11) Til skatteministeren af:

Morten Messerschmidt (DF) :

Vil ministeren i forlængelse af, at ministeren i sidste uge under besvarelsen af spørgsmål nr. S 1053 afviste, at Sigga Nolsøes bemærkninger om, at man skal være »professionel socialdemokrat« for at være embedsmand i Finansministeriet, havde nogen betydning, lade Folketinget under iagttagelse af fuld diskretion og fortrolighed gennemgå alle ansøgninger for regeringens i pressen meget omtalte ansættelser af presse- og kommunikationsmedarbejdere for således at kunne hjælpe regeringen med udadtil at bekræfte, at disse ikke er sket, fordi de pågældende er socialdemokrater, men fordi der ikke var bedre ansøgere?

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

Spm. nr. S 1191 (omtrykt)

11) Til skatteministeren af:

Morten Messerschmidt (DF) :

Vil ministeren i forlængelse af, at ministeren i sidste uge under besvarelsen af spørgsmål nr. S 1053 afviste, at Sigga Nolsøes bemærkninger om, at man skal være »professionel socialdemokrat« for at være embedsmand i Finansministeriet, havde nogen betydning, lade Folketinget under iagttagelse af fuld diskretion og fortrolighed gennemgå alle ansøgninger for regeringens i pressen meget omtalte ansættelser af presse- og kommunikationsmedarbejdere for således at kunne hjælpe regeringen med udadtil at bekræfte, at disse ikke er sket, fordi de pågældende er socialdemokrater, men fordi der ikke var bedre ansøgere?

Spm. nr. S 1191 (omtrykt)

11) Til skatteministeren af:

Morten Messerschmidt (DF) :

Vil ministeren i forlængelse af, at ministeren i sidste uge under besvarelsen af spørgsmål nr. S 1053 afviste, at Sigga Nolsøes bemærkninger om, at man skal være »professionel socialdemokrat« for at være embedsmand i Finansministeriet, havde nogen betydning, lade Folketinget under iagttagelse af fuld diskretion og fortrolighed gennemgå alle ansøgninger for regeringens i pressen meget omtalte ansættelser af presse- og kommunikationsmedarbejdere for således at kunne hjælpe regeringen med udadtil at bekræfte, at disse ikke er sket, fordi de pågældende er socialdemokrater, men fordi der ikke var bedre ansøgere?

Værsgo.

Tak, formand: Vil ministeren i forlængelse af, at finansministeren i sidste uge under besvarelsen af spørgsmål nr. S 1053 afviste, at Sigga Nolsøes bemærkninger om, at man skal være »professionel socialdemokrat« for at være embedsmand i Finansministeriet, havde nogen betydning, lade Folketinget under iagttagelse af fuld diskretion og fortrolighed gennemgå alle ansøgninger for regeringens i pressen meget omtalte ansættelser af presse- og kommunikationsmedarbejdere for således at kunne hjælpe regeringen med udadtil at bekræfte, at disse ikke er sket, fordi de pågældende er socialdemokrater, men fordi der ikke var bedre ansøgere?

Ministeren.

Tak for det, formand. Svaret på spørgsmålet er nej, og det vil jeg gerne begrunde. Oprindelig er spørgsmålet jo stillet til finansministeren, men jeg har lovet at besvare spørgsmålet, fordi jeg jo også er minister for statens arbejdsgiverfunktioner, og da spørgsmålet vedrører nogle mere generelle problemstillinger i forbindelse med ansættelser i staten, har jeg lovet at svare på det.

Som jeg tidligere har haft lejlighed til at redegøre for over for Folketinget, skal embedsværket selvfølgelig ansættes på baggrund af faglige kompetencer. En stilling skal besættes af den kandidat, der efter en samlet vurdering er den bedst kvalificerede til stillingen, og det skal naturligvis ske i overensstemmelse med de gældende regler. Embedsmænd skal professionelt og loyalt rådgive og bistå den til enhver tid siddende regering og dens ministre med at udvikle og gennemføre regeringen og ministerens politik. Det har bl.a. betydning for kontinuitet og faglighed, men det har også betydning for, at fremtidige regeringer kan have tillid til, at de jo altså kan lade sig rådgive af det samme embedsværk. Samtidig kan den enkelte embedsmand som privatperson naturligvis være politisk aktiv og f.eks. jo altså så også være medlem af et politisk parti.

De enkelte ministerier, ansætter selv deres embedsmænd, og jeg kan derfor ikke udtale mig om de konkrete ansættelser i andre ministerier. Jeg har dog ingen grund til at betvivle, at ansættelsesprocesserne har fundet sted i fuld overensstemmelse med de gældende regler. Jeg ser derfor som sagt ikke noget grundlag for, at ansøgningerne til de konkrete stillinger bliver videregivet til Folketinget og underkastet politisk kontrol. I den forbindelse skal vi også tage hensyn til de ansøgere, der ikke kom i betragtning. De har en berettiget forventning om, at deres ansøgning ikke bliver kendt i en større offentlighed, som det her jo vil føre til.

Så mit korte svar på spørgsmålet er som sagt: Nej, det vil jeg ikke være med til. Og jeg kan forstå, at finansministeren var af den samme opfattelse, da spørgeren stillede det tilsvarende spørgsmål, for en uges tid siden forstår jeg det var.

Spørgeren.

Jeg kan på den måde bekræfte, at finans- og skatteministeren er på linje, men jeg er ikke helt overbevist om, at det er en linje, som de to herrer fremadrettet vil være særlig stolte af. Sagen er jo, at den her tvivl ikke bare er etableret, den er ganske velunderbygget, når man i syv ud af de ni nyansættelser, som den her regering – en etpartiregering – har gennemført, siden den tiltrådte, kan pege på politiske sammenfald mellem den socialdemokratiske minister og så den embedsmand, man har ansat som f.eks. pressechef, og i skatteministerens tilfælde er der jo tale om hr. Sten Kristensen, der tidligere var rådgiver for hr. Bjarne Corydon. Så er der Erhvervsministeriet, hvor vi har hr. Mads Kolby, som også har en fortid som presserådgiver i Socialdemokratiet. Så er der Kulturministeriet, hvor Michael Dahl Nielsen har en fortid i Roskilde Kommune, hvor som bekendt fru Joy Mogensen tidligere var borgmester. Sådan kan man fortsætte med Børne- og Undervisningsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Social- og Indenrigsministeriet osv.

Det er klart, at det jo giver et billede af en magtfuldkommenhed og en arrogance, som jo ikke bare går ud over ministrene, men faktisk også går ud over embedsværket. Derfor tilbyder vi som Folketing, tilhørende en anden del af magtens tredeling end regeringen, at vi gerne vil bistå med at rydde den tvivl til side, og hvis der ikke er noget at komme efter, synes jeg egentlig bare, at ministeren skulle tage imod den udstrakte hånd, at vi gerne vil nedsætte et udvalg med en repræsentant fra hvert parti – Socialdemokratiet skal såmænd også være velkommen, og de røde partier, man støtter sig op ad skal være ganske velkommne – hvor vi så, fuldstændig ligesom man kender det fra andre fortroligt arbejdende udvalg, kan gennemgå tingene, og vi kan gå ud og sige: Her er ingenting at komme efter. Det eneste argument, man kan komme med, imod det generøse forslag er jo, hvis der er noget at komme efter, altså at de her syv ud af ni ansættelser rent faktisk har fundet sted på usagligt grundlag, fordi man gerne ville have en partikammerat.

Ministeren.

Jeg tror ikke rigtig, der var noget spørgsmål, og det er jo helt fair. Jeg ligger helt på linje med finansministerens udtalelser om samme emne. Det, jeg kan udtale mig om, er sådan på det mere generelle plan, al den stund jeg jo har ansvaret ikke for statslige ansættelser, men for rammerne for de statslige ansættelser: Der er ikke noget at komme efter, overhovedet. De er ansat ud fra det, man skal ansættes ud fra, nemlig den samlede vurdering af, at det er den bedste kandidat til den pågældende stilling.

Spørgeren.

Så vil jeg bare gerne spørge helt kortfattet, når nu man har valgt den her kamikazekurs: Hvem gennemførte samtalen med hr. Sten Kristensen i ministerens ministerium? Var ministeren selv en del af ansættelsessamtalerne? Blev der gennemført andre samtaler med andre kandidater, der havde søgt? Kunne man i anonymiseret form få at vide, hvilket cv de pågældende kandidater havde fremsendt til ministeriet?

Ministeren.

Altså, hr. Morten Messerschmidt kan stille alle de spørgsmål, som hr. Morten Messerschmidt vil. Dem svarer vi gerne på. Jeg tror ikke, der vil være noget nyt, i forhold til hvad der tidligere er blevet spurgt om, så det spørgsmål kan hr. Morten Messerschmidt sagtens stille.

I forhold til den pågældende ansættelse er ansættelsesprocessen foregået, som det foregår, forestået af afdelingschefen i det, der hedder Stab og Kommunikation, med bistand fra ministeriets hr-funktion og under inddragelse af departementschefen. Det er sådan, det er foregået – den rette person ud fra den samlede vurdering, som det også er grundlaget i andre ansættelser, og som, går jeg ud fra, det også har været tilfældet under tidligere regeringer.

Spørgeren med sidste spørgsmål.

Så skatteministeren er ikke blevet forelagt hr. Sten Kristensens ansøgning, forud for at der er blevet truffet en afgørelse? Og kan ministeren sige – og han behøver ikke nødvendigvis svare i dag, for ministeren er jo kun minister på sit eget område – at det samme gør sig gældende for erhvervsministeren, kulturministeren, børne- og undervisningsministeren, udlændinge- og integrationsministeren og social- og indenrigsministeren? Her er der jo også ansat socialdemokrater i de stillinger – ansættelser, som forhåbentlig er gennemført efter kun saglige kriterier.

Så altså, blev ministeren forelagt Sten Kristensens ansøgning, før beslutningen blev truffet, og var der en tilsvarende proces i de øvrige ministerier?

Ministeren.

Svaret er nej. Og i forhold til de andre ministerier har jeg som sagt ikke noget grundlag for at tro, at reglerne ikke er fulgt. Dem, man har valgt at ansætte, er de folk, der ud fra den samlede vurdering er vurderet til at være de bedste til stillingerne. Og hvis man har spørgsmål til det, må man jo, som det har været for vane, forstår jeg, indkalde de pågældende ministre til et spørgsmål om det, eller man kan stille skriftlige spørgsmål. (Morten Messerschmidt (DF): Det gør vi). Længere er den sådan set ikke.

Tak til skatteministeren for dagens indsats.

Så er vi kommet til spørgsmål nr. 12. Det er til sundheds- og ældreministeren, og spørgeren er fru Karina Adsbøl fra Dansk Folkeparti.