Tak for spørgsmålet. Nu ved jeg, at spørgeren er uddannet jurist, og derfor overrasker det nok ikke spørgeren, at jeg ikke står her og udtaler mig om den konkrete sag, som jeg også selv kun kender fra pressen. Men jeg har kunnet læse mig til, at der angiveligt er tale om en meget trist sag, hvor en mand er repatrieret fra Danmark, altså rejst hjem, og på tragisk vis har taget livet af sin kone og søn i Syrien. Det, som jeg har læst, gør selvfølgelig indtryk både på mig og, er jeg sikker på, på spørgeren.
Det er forfærdeligt, at vi i 2020 stadig skal høre om sager, hvor kvinder må kæmpe for deres frihed og det liv, som de selv ønsker at leve, i ekstreme tilfælde endda med selve livet som indsats. Som samfund kan vi hjælpe og støtte kvinderne i den frihedskamp, som mange står midt i. Vi skal turde sige fra over for negativ social kontrol. Og for så vidt angår hjemrejsepengene, altså det, der bliver kaldt repatrieringsstøtten, vil jeg sige, at jeg synes, det er helt forkert og uholdbart, hvis danske skattekroner skal gå til en mand, der angiveligt har stenet sin kone.
Grundlæggende synes jeg, at den her hjemrejseordning er god. Det er en attraktiv mulighed for mange udlændinge, der ønsker at vende hjem til deres hjemland. Men dækningen af den konkrete sag fra Syrien viser på en meget trist baggrund, at der er behov for at justere lovgivningen. Det skal selvfølgelig ikke være muligt at rejse fra Danmark med danske skattekroner i kufferten for derefter at begå grov kriminalitet og så modtage endnu en rate dansk støtte.
Jeg vil derfor ændre loven. Jeg har været i diskussion med nogle embedsmænd i ministeriet om, hvordan vi gør det, både hvordan loven fremadrettet kan ændres, så der stilles krav om, at man ikke begår grovere kriminalitet, og om, at anden rate kan tilbageholdes i de tilfælde, hvor dem, der er rejst hjem, begår grovere kriminalitet, inden fortrydelsesfristen er udløbet. Jeg håber virkelig, at vi kan finde en god løsning på det her. Min plan er, at vi kan behandle et lovforslag i næste samling.