Spm. nr. S 1135

20) Til sundheds- og ældreministeren af:

Sophie Løhde (V) (medspørger: Martin Geertsen (V) ) :

Vil ministeren redegøre for, hvorfor ministeren har givet Statens Serum Institut mundkurv på og givet instruks om, at Seruminstituttet ikke må udlevere tal for, hvor mange der dagligt testes i Testcenter Danmarks telte?

Skriftlig begrundelse

Det fremgår af artiklen »Snæver testning forhindrer, at myndighederne får det fulde billede af smitten« i Jyllands-Posten den 7. maj 2020, at SSI har fået mundkurv på i forhold til at udlevere tallene for, hvor mange der hver dag testes i TestCenter Danmarks telte.

Værsgo at læse højt.

Tak for det. Vil ministeren redegøre for, hvorfor ministeren har givet Statens Serum Institut mundkurv på og givet instruks om, at Seruminstituttet ikke må udlevere tal for, hvor mange der dagligt testes i Testcenter Danmarks telte?

Ministeren.

Ja, det vil jeg godt redegøre for. Jeg har ikke givet nogen mundkurv på. Jeg kender ikke baggrunden for den artikel – jeg har godt set den – og derfor reagerede jeg samme dag, jeg læste den, og sørgede for, at tallene blev lagt ud til offentligheden. Jeg må så også være ærlig at sige, at det undrede mig dybt at se den artikel. Jeg kan heller ikke overhovedet se, hvad motivet skulle være.

Vi er et af de lande i verden, som gennemfører suverænt flest test per indbygger. Her i morges kl. 8.00 havde vi gennemført mere end 400.000 test af danskere. Det mener jeg sagtens er værd at stå på mål for; det arbejde, der er blevet gjort af vores medarbejdere, kan vi være stolte over.

På et mere generelt plan har regeringen fremlagt grundlaget for de politiske beslutninger, som er truffet i forbindelse med corona. De rapporter, som ekspertgruppen under Statens Serum Institut, har lavet, ligger tilgængelige på Statens Serum Instituts hjemmeside. Senest er kildekoderne til de modeller, som ekspertgruppen anvender, også lagt frem. Den daglige overvågning af epidemien fra Statens Serum Instituts side bliver løbende udbygget og gjort mere detaljeret, i takt med at overvågningen opbygges og tilpasses den fase, vi er i. Og der arbejdes stenhårdt på at udvikle og offentliggøre de opgørelser, som er relevante for, at alle kan følge med i epidemien. Det synes jeg vi er kommet langt med på kort tid.

Jeg tror, det er vigtigt også at huske på, at for et halvt år siden var der ingen, der havde forventet, at vi ville stå i en epidemi på nuværende tidspunkt – derfor står vi også på ubetrådt land. For mange af områderne gælder, at der skal tænkes nyt, og det er så det, som er blevet gjort af vores myndigheder.

Min tilgang er, at der skal være åbenhed både om de fejl, vi begår alle sammen – og der vil blive begået fejl – men selvfølgelig også om de her ting, og derfor blev de lagt åbent frem, da jeg havde læst den artikel, som undrede mig dybt. For der er ikke givet nogen, som der står i artiklen, mundkurv på.

Fru Sophie Løhde.

Tak for et langt svar, som jo desværre ikke handlede så meget om det, jeg spurgte ind til, for hvis ministeren siger, at han reagerede omgående, så er det jo underligt, at den reaktion ikke bestod i, at ministeren selvfølgelig sørgede for at indskærpe over for samtlige medarbejdere i departementet og i alle de styrelser, der henhører under ministerens ressort, at der naturligvis ikke er nogen medarbejdere, der har mundkurv på, og dermed naturligvis kan udtale sig. For der er jo helt tydeligvis en helt anden opfattelse af det ude i systemet, og det her er jo desværre ikke det eneste eksempel.

Men der er jo en person, som bl.a. har talt med Jyllands-Posten, som ikke ønsker sit navn frem med den begrundelse, at Sundhedsministeriet har bedt Seruminstituttet om ikke at udtale sig i sagen. Hvordan vil ministeren forklare det?

Ministeren.

Jeg kan jo af gode grunde ikke vide, hvordan den samtale er blevet ført. Det er jo ikke det, man betragter som en whistleblower, for der kommer ikke nogen oplysninger frem i det citat, som bliver læst op her. Jeg har ingen idé om, hvem det er, man har fået fat i. Jeg har ikke nogen viden om, at der skulle være fejl i Jyllands-Postens artikel, så jeg går ud fra, at samtalen har fundet sted. Men jeg har indskærpet over for den pågældende styrelse, at der ikke er givet mundkurv på, og at det selvfølgelig ikke er holdbart, at medarbejdere – uanset hvem det er – giver udtryk for det, for det er ikke sandt.

Spørgeren.

Men der er tydeligvis en medarbejder i den pågældende styrelse, som har den opfattelse, og det er jo nok et problem i forhold til ministerens departement og styrelser, som måske ikke kun indbefatter Statens Serum Institut. Altså, det er måske også nødvendigt, at sundhedsministeren sørger for at indskærpe over for de resterende styrelser og departementet, at der ikke gælder nogen mundkurv nogen steder, og at alle naturligvis kan udtale sig.

Men nu er det jo velkendt, at regeringen langtfra har levet op til alle sine mange løfter om test til danskerne. Det er jo det, den kritiske artikel handler om. Så hvor langt er vi egentlig fra ministerens mål om de 20.000 daglige test? Eller sagt mere direkte: Måske er det i virkeligheden derfor, at der er givet mundkurv på.

Ministeren.

Det hjælper ikke noget at gentage påstanden her. Der er ikke givet mundkurv på. Jeg har ikke givet mundkurv på, og der findes ingen som helst skygge af dokumentation eller andet for det. For jeg har ikke givet nogen medarbejdere mundkurv på – tværtimod har jeg reageret, da jeg læste artiklen. Jeg kan konstatere, at der er en samtale mellem en journalist og en medarbejder, jeg ikke kender, i en styrelse, hvor det ord er blevet sagt. Det er desværre forkert, og jeg reagerede jo prompte samme dag, jeg læste artiklen, ved at lægge tallene frem. Det er jo beviset på det. Hvorfor skulle der have været givet mundkurv på? Hvorfor skulle man holde de tal tilbage? Det er der ingen som helst grund til.

Så er det medspørgeren, hr. Martin Geertsen.

Tak for det. Men tilsyneladende, minister, må der jo være nogen i Statens Serum Institut, som går rundt med en opfattelse af, at de er blevet givet en mundkurv på. Ministeren siger, at han så straks selv har taget afstand fra det. Hvad er det helt konkret, ministeren har gjort i forhold til sit eget departement for at undgå den type af sager en anden gang?

Ministeren.

Som jeg sagde til en anden spørger: To ting. For det første har jeg sørget for den dag, jeg læste artiklen, at de tal, som journalisten efterspurgte, blev lagt frem. Og de er nu lagt frem, for der er ingen som helst grund til at skjule dem. Så de tal, man efterspurgte, er lagt frem.

For det andet er det blevet indskærpet over for den pågældende styrelse, at det selvfølgelig ikke er holdbart, at der er medarbejdere, som siger noget, som ikke er sandt, til journalister, altså noget, som ikke er faktuelt korrekt. Og det er ikke faktuelt korrekt.

Altså, jeg fokuserer primært på at håndtere epidemien, men jeg skal da være ærlig og sige, at det da er lidt frustrerende at se sådan en artikel, for det har intet som helst på sig. Der er ikke givet nogen mundkurv på af mig. Tværtimod har vi altså lagt tallene frem.

Hr. Martin Geertsen.

Det er jo prisværdigt nok af ministeren, at han så siger til en styrelse eller til Seruminstituttet, at man ikke må give mundkurv på, men det virker jo, som om det er en mundkurv, der, om jeg så må sige, er udstedt i departementet, altså i ministeriet. Og al respekt for det, ministeren har gjort, der så at sige rækker uden for ministerens eget departement, men hvad har ministeren gjort for at opspore, hvem der kan være kilden til en mundkurv udstedt til Seruminstituttet?

Ministeren.

Altså, det er klart, at jeg har spurgt i departementet. Jeg har sagt, at jeg ikke har givet nogen mundkurv på, og har spurgt: Er der nogen, der har? Der har jeg fået at vide, at det er der ikke. Så har vi spurgt i Seruminstituttet, og de kunne umiddelbart ikke svare på, hvem der havde ført samtalen med den journalist. Derudover er det så et personaleanliggende, som jeg selvfølgelig ikke vil gå ind og blande mig i på den måde, og som Folketinget jo heller ikke skal gøre.

Jeg vil bare sige helt generelt, at man ikke kan have åbnet særlig mange aviser eller set særlig meget tv, hvis man synes, at vores danske eksperter fra forskellige styrelser ikke har været tilgængelige for pressen i den her tid. For de har da i den grad været tilgængelige, hvilket jeg synes er godt, og jeg tilskynder til, at de er tilgængelige.

Så er det fru Sophie Løhde for det sidste spørgsmål.

Tak for det. Altså, mundkurven kommer fra Sundhedsministeriet – det fremgår jo sort på hvidt af den her artikel – som ministeren jo er øverste ansvarlige for. Så når ministeren dermed i dag blankt vil afvise, at mundkurven kommer fra ministeren, vil ministeren så dermed også meddele – for det er jo konklusionen på det, ministeren siger – at den person, der har udtalt sig anonymt til Jyllands-Posten, vel af frygt for repressalier, åbenbart ikke taler sandt? Eller hvordan skal det hænge sammen, når det er, at der ifølge ministerens opfattelse ikke eksisterer nogen mundkurv nogen steder? For begge dele kan jo ikke være sandt på samme tid.

Ministeren.

Der er ikke, som jeg sagde fra starten og har gentaget, hver eneste gang jeg har haft mulighed for det, i Folketingssalen i dag, givet mundkurv på. Det har jeg ikke gjort, det har vi ikke gjort. Og det bedste bevis er jo, at samme dag artiklen kom, sørgede jeg for, at de tal, journalisten efterspurgte, blev lagt åbent frem – blev lagt åbent frem. Herudover gælder det, at samtlige eksperter fra vores styrelser deltager både i vores pressemøder og andet – og i går aftes så jeg i TV Avisen en anden direktør i en styrelse stå der. Så de har i den grad været tilgængelige, og det vil de jo fortsat være, lige så vel som alle vores tal, alle de efterspurgte tal, er tilgængelige.

Derfor er det en misforståelse, en fejlopfattelse, som ikke har noget på sig. Og tallene er lagt frem.

Tak til ministeren. Spørgsmålet er slut.

Vi går videre til det næste spørgsmål, som er spørgsmål nr. S 1139, hvor hr. Martin Geertsen er spørger og fru Sophie Løhde er medspørger.