Spm. nr. S 1125 (omtrykt)

30) Til børne- og undervisningsministeren af:

Christoffer Aagaard Melson (V) (medspørger: Ellen Trane Nørby (V) ) :

Hvilke konkrete praktikpladsfremmende initiativer vil ministeren sætte i gang nu for at sikre sig, at de 14.500 elever, der om lidt er færdige på andet grundforløb på deres erhvervsuddannelse, ikke skal gå direkte i skolepraktik for at kunne begynde på hovedforløbet?

Værsgo til oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det. Hvilke konkrete praktikpladsfremmende initiativer vil ministeren sætte i gang nu for at sikre sig, at de 14.500 elever, der om lidt er færdige på andet grundforløb på deres erhvervsuddannelse, ikke skal gå direkte i skolepraktik for at kunne begynde på hovedforløbet?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Et af de vigtigste emner efter min bedste overbevisning og også et af de allermest alvorlige problemer, vi ser ind i, er faktisk lige præcis den her gruppe af unge, og jeg skal selvfølgelig nok lade Venstre være nogle af de første til at få at vide, når regeringen er klar til at komme med et udspil på området. Det er vi ikke endnu.

Vi er utrolig opmærksomme på, at der afventes et svar på, hvordan vi håndterer lærepladssituationen, og spørgeren har fuldstændig ret i, at det ser svært ud. Det viser også den lille undersøgelse, som ministeriet har foretaget, som er sendt til Børne- og Undervisningsudvalget. I marts 2020 var der sammenlignet med marts 2019 50 pct. færre, der fik en læreplads. Det synes jeg egentlig giver en meget god baggrund for at forstå, hvorfor det i virkeligheden ikke går hurtigere, for det her problem er så massivt, at det der med et fingerknips at sige, at vi da bare gør sådan her – spændende, spændende – tror jeg simpelt hen ikke på man kan.

Nogle af de første initiativer, vi har taget, handler om den helt akutte situation. Hvad gør man for de elever, som eksempelvis oplever, at deres virksomhed lukker, og at de derfor mister deres læreplads? Den slags problemer har vi tacklet i første omgang så at sige, og så kommer det næste store træk, som handler om, hvad vi så gør i forhold til lærepladserne.

Man kan sige, at nu med genåbningen får vi eleverne tilbage på skolerne – det svarede jeg også til spørgerens kollega for et øjeblik siden – og lærerne får fat i eleverne, altså får fat om at have dem i hverdagen, og får et overblik over, hvad det er, der mangler. Hvordan griber vi det bedst an, at der har været det her hul på de her måneder? Det ser jeg personligt utrolig meget frem til også at få et bud på. For en ting er jo selve lærepladssituationen; noget andet er den periode, hvor man ikke har været tilbage på værkstedet. Og der ser jeg frem til at få et overblik ind fra sektoren, når man først har fået fat i de unge mennesker.

Hr. Christoffer Aagaard Melson, værsgo.

Tak for svaret. Jeg ved jo, at ministeren deler vores, kunne man sige, tilgang til, at det er enormt vigtigt, at vi finder de nødvendige praktikpladser til vores unge, for der er rigtig meget usikkerhed derude lige nu. Er der en praktikplads til mig?

Så hvor længe synes du, at de unge kan vente på, at ministeren begynder at komme med nogle svar på, hvordan situationen ser ud for dem i forhold til at få en praktikplads, altså nogle initiativer, der kan være med til at løsne op for det her? Hvor længe synes du, at vi kan vente på, at der bliver fundet nogle løsninger på det her?

Hvor længe synes ministeren – jeg skal lige påpege, at spørgeren skal huske at tiltale ministeren som minister, altså hvor længe synes ministeren ... (Christoffer Aagaard Melson (V): Undskyld).

Værsgo, så er det ministeren.

Selv efter 20 år herinde kan man falde i med det der, siger jeg bare, så spørgeren behøver ikke at undskylde. Jo hurtigere vi kommer i gang, jo bedre er det efter min bedste overbevisning. Der skal efter min bedste overbevisning komme nogle relativt massive initiativer, fordi problemet her er så massivt. Det vil sige, at kigger vi ud over de forskellige sektorer, hvilken sektor er det så, der lider de allerstørste fald på ryggen af det, der er sket, med coronakrisen. Så er udfordringen jo, at ud over de helt akutte kriseagtige tiltag, som vi har gjort på det her område, så vil dér, hvor hammeren slår allerhårdest, også være dér, hvor det er sværest at reparere. Og det vil sige, at det jo er der, hvor man ikke bare med et fingerknips kan sige, at så bruger vi 2,5 mio. kr., og så har vi løst problemet.

Altså, her skal der noget meget mere massivt til, fordi dem, der aftager lærlingene, jo er virksomheder, der står med krisen full blown, og derfor har det jo en kompleksitet, som ikke ligner de lettere problemer.

Nu skal jeg lige selv følge med i rækkefølgen. Så vidt jeg ved, er det hr. Christoffer Aagaard Melson til endnu en runde, inden det så er medspørgeren. Så værsgo, hr. Christoffer Aagaard Melson.

Tak for det. Ja, det blev jeg ikke så meget klogere af, så derfor vil jeg gerne spørge ministeren igen om, hvornår vi kan regne med at se noget handling på det her. Vi har jo spurgt ind til det her i flere måneder efterhånden – det har de forskellige organisationer også – og ministeren bliver ved med at sige, at det er meget, meget vigtig, men vi bliver jo ikke mere konkrete, i forhold til hvornår vi kan forvente nogle svar, og det synes jeg snart vi skylder de unge mennesker. Så jeg vil gerne spørge igen: Kan vi ikke få en dato for, hvornår ministeren indkalder til forhandlinger, eller hvornår vi kan regne med, at der er nogle løsninger for de unge mennesker?

Ministeren.

Nej, det kan Venstre ikke få. Og som sagt skal jeg nok lade Venstre det vide – ligesom alle andre – når vi er klar. Den grundighed er der for det meste i regeringsarbejdet, det plejer der også at være, når Venstre sidder ved roret, og det synes jeg sådan set er meget godt. Så jeg vil sige i forhold til det her med, hvor vi skal hen med det, at der er det vigtigt at sige, at det ikke er det første skridt. Jeg tror faktisk, at en af de allerførste bekendtgørelser, jeg overhovedet lavede under coronakrisen, handlede om svendeprøverne, for vi vidste jo, at det her ville blive et af de største problemfelter, fordi man ikke kan foretage fjernundervisning på samme måde som for gymnasieelever. Så det er bare for at sige, at spørgeren nærmest indikerer, at der ingenting er sket de sidste par måneder – det passer så ikke helt. Og heldigvis har det heller ikke være sådan, og vi har i øvrigt lavet rigtig meget af det i fællesskab, så jeg synes heller ikke, at man sådan skal undersælge det trods alt.

Tak for besvarelsen af den første del fra hovedspørgeren. Nu er det medspørgerens tur. Fru Ellen Trane Nørby, værsgo, 1 minut.

Jamen tak for det. Nej, fra Venstres side er vi bestemt ikke utilfredse med de initiativer, vi har taget, både for så vidt angår svendeprøven og nu også åbningen af de praktisk-faglige fag på erhvervsuddannelserne og også det, at det er lykkedes os at få de unge lærlinge og elever, som mistede deres arbejde, ind under lønkompensationsordningen. Vi tror bare ikke på, at det er nok. Det er også derfor, vi har efterspurgt, også fra ministeren, de sidste, ja, faktisk næsten 2 måneder – det er jo så lang tid, vi har været i gang med det her – hvad det er, vi kan gøre i fællesskab. Vi har også opfordret til, at man indkalder til en trepartsaftale på praktikpladsområdet, simpelt hen som en konsekvens af at der er rigtig mange unge mennesker, både de cirka 14.500, der nu er færdige med deres forløb og skal ud at have en praktikplads, og også de ca. 500, der decideret har mistet deres læreplads her under krisen. Og derfor er det konkrete spørgsmål til ministeren, som min kollega også stillede: Hvad er det konkret, regeringen tænker vi skal gøre på det her område?

Ministeren.

Som jeg også sagde til den anden ordfører, skal jeg nok lade Venstre det vide, når vi når dertil. Og tættere kommer vi jo ikke på det. Og det er jo simpelt hen et spørgsmål om, at når ting er så alvorlige, som de er i øjeblikket, så skal de også tages alvorligt, i forhold til hvad det er for nogle løsninger, man laver på det – og vi har jo været i gang længe. Det er jo derfor, at det nu kan lade sig gøre for folk, der mister deres praktikplads, at komme i skolepraktik, også selv om det er en uddannelse, som der slet ikke kan tages skolepraktik på normalt, når der ikke er coronakrise. Så det er bare for at sige det i forhold til lønkompensationspakkerne, som ordføreren selv nævner, og svendeprøven, som der kom en løsning på, utrolig hurtigt efter at coronatiden trådte i kraft.

Når jeg står og siger, at der kommer til at ske noget på det her område, og at jeg ikke er klar til at præsentere, hvad regeringen kommer med, så er det jo et udtryk for, at der kommer noget. Og det vil sige, at jeg dermed er enig i, at der er et stykke vej at gå endnu – og jeg tror, at der kommer endnu længere vej. Altså, jeg mener, det er så alvorligt, at der er 50 pct. færre lærepladser, end der plejer at være. Så jeg tror sådan set, at alvoren er sunket ind alle steder, og jo ikke mindst i mit ministerium selvfølgelig, hvor man har taget initiativ til at foretage undersøgelserne af, hvordan det ser ud. Det er jo et udtryk for, at man faktisk mener, at der er et problem.

Fru Ellen Trane Nørby for en sidste runde. Værsgo.

Tak. Vi har også støttet, at man udvidede skolepraktik, men de sidste tal, jeg fik fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, var, at der var 209 flere på de 10 uddannelser, end der var sidste år. Så det er jo ikke der, vi redder de 14.500 unge, som nu går ud af deres grundforløb 2 og skal ud at have en praktikplads.

Når vi fra Venstres side er bekymrede, er det på grund af det, vi ser, når vi kigger på tallene. Bl.a. har TEKNIQ lagt deres tal ud i dag. Det er jo en branche, der er i gang. Det er ikke en branche, der har været lukket ned: hele området med smede, blikkenslagere, vvs. Man har bl.a. på smedeuddannelsen haft en nedgang i antallet af indgåede uddannelsesaftaler på 80 pct. – en 80-procentsnedgang! Tag så HORESTA-området ...

Tak. Tiden er gået. Ministeren.

Men på en måde virker det på ordførerens retorik, som om vi ikke skulle være klar over det eller vi ikke har et ønske om at gøre noget ved det. Altså, der er jo ikke en regulær uenighed.

Ja, regeringen har et ønske om, at vi gør noget ved den her problematik. Jeg har også hørt, at Venstre har et ønske om det. Så lad os komme ud over isen, og jeg glæder mig da til at se nogle konkrete forslag fra Venstres hånd. Det ville jo hjælpe på processen, ligesom det gør i alle andre sammenhænge, hvor Venstre byder ind. Jeg har oplevet på de punkter, hvor vi har samarbejdet med hinanden, at det har været konstruktivt. I er kommet med konkrete forslag, som har gjort det væsentlig nemmere at løse nogle af de problemer, der ligger foran os. Så det er jeg helt overbevist om at vi også kommer til på det her område.

Tak til ministeren. Så er det hr. Christoffer Aagaard Melson for en sidste runde af 30 sekunders varighed. Værsgo.

Jeg er jo glad for, at der bliver sendt et signal her i dag om, at vi alle sammen er interesserede i, at der bliver fundet løsninger, men jeg vil gerne slutte af med at stille ministeren det spørgsmål, om hun ikke er enig i, at det også betyder noget, at vi får fundet nogle løsninger relativt hurtigt i forhold til den enorme usikkerhed, i forhold til dem, der allerede har mistet deres praktikplads, i forhold til at man som virksomhed får sikkerhed for, at man har råd til at tage en lærling ind, og at der er noget fleksibilitet fremadrettet.

Ministeren.

Jeg tror bare, det er vigtigt også at få sagt herfra, fordi det næsten kan lyde, som om det ikke var sådan, at der jo er taget nogle initiativer. Synes jeg, det er nok? Nej, hvis jeg syntes, det var nok, så ville det være ret tåbeligt at stå her og sige, at der kommer noget fra regeringens hånd. Så ville der jo ikke være behov for det.

I forhold til en dato må jeg sige nej. Når vi er færdige med at lave det stykke arbejde, der skal laves for, at vi kan komme med et grundigt og ordentlig og også tungt nok svar, så offentliggør vi det. Og vi gør det ikke før det, fordi det er relativt uhensigtsmæssigt at begynde at offentliggøre ting, inden det grundige stykke arbejde, der trods alt – selv i en krisetid – skal laves, er gjort færdigt. Under normale omstændigheder ville sådan en proces tage et halvt år eller et år. I coronatider tager den i omegnen af 14 dage. Så i forhold til tempoet mener jeg man trods alt kan tage det relativt stille og roligt.

Tak til ministeren og til hr. Christoffer Aagaard Melson. Spørgsmålet er besvaret.

Det næste spørgsmål er også stillet til børne- og undervisningsministeren og denne gang af hr. Stén Knuth fra Venstre.