PUNKT 2 OG 3 BEHANDLES SAMMEN.
1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid).
(Se dagsordenens næste sider).
Forslag til folketingsbeslutning om danske militære bidrag til FN’s fredsbevarende mission i Mali, MINUSMA.
Af udenrigsministeren (Jeppe Kofod).
(Fremsættelse 03.10.2019).
Forslag til folketingsbeslutning om danske militære bidrag til Operation Barkhane.
Af udenrigsministeren (Jeppe Kofod).
(Fremsættelse 03.10.2019).
Udenrigsministerens redegørelse om samarbejdet i Arktis.
(Anmeldelse 02.10.2019. Redegørelse givet 02.10.2019. Meddelelse om forhandling 02.10.2019).
SPØRGSMÅL:
1) Til udenrigsministeren af:
Morten Messerschmidt
(DF):
Vil udenrigsministeren i lyset af sin betoning af tillid mellem befolkning og politikere tilkendegive, om han er enig i, at de internationale konventioner med tilhørende domstole, der bid for bid og uden mandat fra danskerne gnaver sig ind på politikernes arbejdsfelt, undergraver befolkningens tillid til demokratiet?
(Spm. nr. S 80 (omtrykt). Medspørger: Peter Skaarup (DF)).
2) Til udenrigsministeren af:
Morten Messerschmidt
(DF):
Hvilke virkemidler påtænker udenrigsministeren at tage i brug for at sikre og genskabe fortsat tillid fra vælgerne til de demokratiske institutioner, der er under angreb af internationalismen i form af EU, FN og Menneskerettighedsdomstolen?
(Spm. nr. S 81 (omtrykt). Medspørger: Peter Skaarup (DF)).
3) Til justitsministeren af:
Anni Matthiesen
(V):
Vil ministeren lovliggøre muligheden for anvendelsen af natsigteudstyr på våben i jagt på mårhund om natten?
(Spm. nr. S 52. Medspørger: Torsten Schack Pedersen (V)).
4) Til justitsministeren af:
Kristian Pihl Lorentzen
(V):
Forstår ministeren ærgrelsen over, at de ca. 115 politibetjente, som ville blive frigjort som følge af den tidligere regerings beslutning om at ressortoverdrage opgaver fra politiet til Færdselsstyrelsen, nu ikke længere bliver frigjort som følge af regeringens beslutning om at stoppe overflytningen?
(Spm. nr. S 86).
5) Til justitsministeren af:
Inger Støjberg
(V):
Hvad agter ministeren at gøre for at sikre, at politiet og anklagemyndigheden har de nødvendige ressourcer til at håndtere de mange udviste kriminelle udlændinge på Kærshovedgård, der ikke overholder deres opholds- og meldepligt?
(Spm. nr. S 88).
6) Til justitsministeren af:
Peter Skaarup
(DF):
Er ministeren tilfreds med Nordsjællands Politis håndtering af sagen om flaskekast mod studentervognen i Ålsgårde i juni måned 2019, herunder med afsæt i de skriftlige spørgsmål nr. 264, 265, 266 og 267, REU alm. del, 2018-19, 2. samling?
(Spm. nr. S 91. Medspørger: Karina Adsbøl (DF)).
7) Til justitsministeren af:
Kristian Thulesen Dahl
(DF):
Vil ministeren tage initiativ til at komme politi og anklagemyndighed i det midtjyske til hjælp, så presset på de kriminelle beboere på Kærshovedgård kan fastholdes?
(Spm. nr. S 76. Medspørger: Peter Skaarup (DF)).
8) Til justitsministeren af:
Kristian Pihl Lorentzen
(V):
Hvad vil ministeren på baggrund af artiklen »Tungvognskontrollen sejler« i Lastbilmagasinet gøre for at styrke vejsidekontrollen af tunge køretøjer?
(Spm. nr. S 90).
9) Til justitsministeren af:
Inger Støjberg
(V):
Mener ministeren, at det er retvisende at kalde det en økonomisk redningspakke, når det beløb, regeringen har afsat på finanslovsforslaget, stort set kun dækker, at politiet kan opretholde sit nuværende niveau af ressourcer?
(Spm. nr. S 89).
10) Til justitsministeren af:
Peter Skaarup
(DF):
Hvad agter ministeren konkret at gøre for at stoppe vanvidsbilisterne?
(Spm. nr. S 93).
11) Til skatteministeren af:
Erling Bonnesen
(V):
Hvordan forventer ministeren at Socialdemokratiets forslag om arvebeskatning vil ramme landbruget, når man forventer, at næsten hvert andet landbrug skal have nye ejere inden 2030?
(Spm. nr. S 53 (omtrykt)).
12) Til skatteministeren af:
Torsten Schack Pedersen
(V):
Kan ministeren bekræfte, at det ikke var korrekt, når finansministeren som politisk ordfører for Socialdemokratiet i maj 2019 udtalte, at Socialdemokratiets økonomiske politik ikke vil betyde skattestigninger for 95 pct. af danskerne?
(Spm. nr. S 63, skr. begr.).
13) Til skatteministeren af:
Louise Schack Elholm
(V):
Hvad er baggrunden for, at ministeren ønsker at gøre det dyrere at være familieejet virksomhed og dermed udhule de familieejede virksomheders økonomi?
(Spm. nr. S 78).
14) Til skatteministeren af:
Louise Schack Elholm
(V):
Mener ministeren, at det er bedre, at familieejede virksomheder flytter til vore nabolande, hvor man ingen skat på generationsskifte har?
(Spm. nr. S 79).
15) Til skatteministeren af:
Marie Bjerre
(V):
Hvordan mener ministeren at tredoblingen af skatten på generationsskifte vil påvirke de 12.000-14.000 landbrugsbedrifter, der ifølge SEGES står over for et generationsskifte de næste 10 år?
(Spm. nr. S 84).
16) Til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling af:
Erling Bonnesen
(V):
Hvad er ministerens holdning til Enhedslistens landbrugsordfører, Søren Egge Rasmussens, udtalelser i Landbrugsavisen den 1. september 2019 om, at Venstre ikke skal være med i en fremtidig aftale på landbrugsområdet?
(Spm. nr. S 49).
17) Til sundheds- og ældreministeren af:
Anne Honoré Østergaard
(V):
Vil ministeren forklare, hvordan borgernes frie valg fører til mere bureaukrati, når man skal beskrive en konkret opgave, end hvis det alene er en offentligt ansat hjemmehjælper/sosu-assistent, der skal udføre den praktiske hjælp for den ældre medborger?
(Spm. nr. S 61).
18) Til sundheds- og ældreministeren af:
Anne Honoré Østergaard
(V):
Kan ministeren nævne tre unødvendige bureaukratiske regler, som regeringen konkret vil afskaffe for at frigøre flere varme hænder til ældreplejen?
(Spm. nr. S 62).
19) Til sundheds- og ældreministeren af:
Karina Adsbøl
(DF):
Vil ministeren sikre en fortsat finansiering af demenshandlingsplanen og et reelt løft af ældreplejen?
(Spm. nr. S 69).
20) Til sundheds- og ældreministeren af:
Karina Adsbøl
(DF):
Vil ministeren sikre, at der stilles krav til den kommunale hjemmepleje om at varetage den sociale omsorg, som har så stor betydning for trivslen hos de svageste ældre borgere, særligt set i lyset af at klippekortsordningen i mange kommuner bliver sparet væk?
(Spm. nr. S 74).
21) Til sundheds- og ældreministeren af:
Martin Geertsen
(V):
Mener ministeren, at der er behov for en sundhedsaftale hurtigst muligt?
(Spm. nr. S 70).
22) Til sundheds- og ældreministeren af:
Martin Geertsen
(V):
Mener ministeren, at der er brug for nærhospitaler i det danske sundhedsvæsen?
(Spm. nr. S 72).
23) Til sundheds- og ældreministeren af:
Sophie Løhde
(V):
Hvorfor mener regeringen, at demensområdet ikke skal prioriteres?
(Spm. nr. S 94).
24) Til sundheds- og ældreministeren af:
Sophie Løhde
(V):
Hvorfor mener regeringen, at psykiatrien ikke skal løftes?
(Spm. nr. S 95).
25) Til transportministeren af:
Ole Birk Olesen
(LA):
Vil ministeren sørge for, at S-togets linje E i 2020 igen stopper på Friheden Station?
(Spm. nr. S 36).
26) Til transportministeren af:
Henning Hyllested
(EL):
Er det ministerens holdning, at formuleringen i aftalen om harmonisering af beskatningen i Nordsøen fra september 2013 om, »at det akkumulerede statslige merprovenu ved harmoniseringen af beskatningen i Nordsøen på ca. 28½ mia. kr. afsættes til kollektiv trafik til størst mulig gavn for danskerne gennem etablering af Togfonden DK«, fortsat er gældende?
(Spm. nr. S 64).
27) Til transportministeren af:
Henning Hyllested
(EL):
Er det ministeren holdning, at »opsparede midler« i forliget om bedre og billigere kollektiv trafik skal forblive i forliget og er til rådighed for forligskredsen?
(Spm. nr. S 65).
28) Til transportministeren af:
Carsten Kissmeyer
(V):
Mener ministeren, at den kommende aftale om investeringer i infrastrukturen skal indeholde investeringer i de to »motorvejshuller« ved Herning?
(Spm. nr. S 82).
29) Til transportministeren af:
Carsten Kissmeyer
(V):
Hvad agter ministeren at gøre for at løse udfordringen med, at Vejlefjordbroen når sin kapacitetsgrænse inden for de kommende år?
(Spm. nr. S 83).
30) Til børne- og undervisningsministeren af:
Marie Krarup
(DF):
Hvordan vil ministeren sikre, at mistanken om snyd ved eksamen i gymnasierne som f. eks. omtalt i artiklen »Hver tiende elev bryder reglerne til eksamen« ikke rokker ved tilliden til eksamensresultaterne i studentereksamen?
(Spm. nr. S 67, skr. begr.).
31) Til uddannelses- og forskningsministeren af:
Ulla Tørnæs
(V):
Er ministeren enig i, at Socialdemokratiet har lovet at forpligte sig til at videreføre taxameterløftet?
(Spm. nr. S 48).
32) Til uddannelses- og forskningsministeren af:
Ulla Tørnæs
(V):
Vil ministeren kommentere rektor fra Aalborg Universitet, Per Michael Johansens, udtalelse i Nordjyske Stiftstidende den 27. september 2019 om, at »Hvis ikke man vælger at forsætte taxameterløftet, så ser vi reelt ind i en besparelse for AAU på 34 millioner næste år.«?
(Spm. nr. S 51).
33) Til uddannelses- og forskningsministeren af:
Marie Bjerre
(V):
Mener ministeren, at en fjernelse af loftet over engelsksprogede uddannelser kan gennemføres i overensstemmelse med SU-forligskredsens aftale fra 2013 om et loft over udgifterne til SU til vandrende arbejdstagere?
(Spm. nr. S 57, skr. begr. Medspørger: Ulla Tørnæs (V)).
34) Til erhvervsministeren af:
Torsten Schack Pedersen
(V):
Når ministeren påstår at være optaget af finansieringsmulighederne for danske virksomheder, hvordan vil en forhøjelse af generationsskifteskatten forbedre særligt SMV'ernes finansieringsmuligheder med regeringens foreslåede stramninger af beskatningen af familieejede virksomheder?
(Spm. nr. S 55).
35) Til udlændinge- og integrationsministeren af:
Pia Kjærsgaard
(DF):
Hvad er ministerens holdning til, at regeringen dropper øen Lindholm som udrejsecenter for kriminelle udlændinge, og hvor vil regeringen nu anbringe udviste kriminelle udlændinge?
(Spm. nr. S 46).
36) Til udlændinge- og integrationsministeren af:
Marie Krarup
(DF):
I betragtning af hvor stor betydning religion har for det enkelte menneskes opfattelse af det legitime i demokrati, ytringsfrihed, ligestilling og andre vestlige værdier, som vi hylder i Danmark, mener ministeren så ikke, at de enkelte statsborgerskabsansøgeres religion bør være kendt for de politikere, der skal tage stilling til, om ansøgeren skal på en lov om indfødsret, og for de politikere, der skal stemme om tildeling af statsborgerskab i Folketingssalen?
(Spm. nr. S 73, skr. begr.).
37) Til udlændinge- og integrationsministeren af:
Kristian Thulesen Dahl
(DF):
Er ministeren enig i, at de gennemførte stramninger i forhold til meldepligten for beboerne på Kærshovedgård har været en stor succes og skaffet mere tryghed i lokalområdet?
(Spm. nr. S 75 (omtrykt). Medspørger: Peter Skaarup (DF)).
38) Til beskæftigelsesministeren af:
Troels Lund Poulsen
(V):
Mener ministeren, at regeringen bidrager til at løse de ghettoproblemer, der eksisterer flere steder i landet, når regeringen sammen med en række øvrige partier har besluttet at hæve ydelserne til især indvandrere, der ikke har en tilknytning til det danske arbejdsmarked?
(Spm. nr. S 58).
39) Til boligministeren af:
Heidi Bank
(V):
Agter ministeren at tage nye initiativer, der skal modvirke ghettodannelsen i Danmark, og som skal kompensere for den aftale om et midlertidigt børnetilskud, regeringen har indgået med en række partier, som betyder, at ydelserne til bl.a. arbejdsløse indvandrere i ghettoområderne hæves, og som svækker incitamentet til at tage et arbejde?
(Spm. nr. S 85).
40) Til boligministeren af:
Heidi Bank
(V):
Mener ministeren, at Socialdemokratiets intention med at skabe et Danmark i balance, herunder sikre bosætning i hele landet, er overholdt i regeringens finanslovsforslag, når regeringen bl.a. reducerer rammen for offentlige investeringer, fjerner bredbåndspuljen og tredobler generationsskifteskatten for familieejede virksomheder, som i høj grad ligger i vores landdistrikter?
(Spm. nr. S 87).
41) Til miljøministeren af:
Anni Matthiesen
(V):
Vil ministeren lovliggøre, at vaskebjørn og mink kan bekæmpes 24 timer i døgnet på lige fod med mårhund?
(Spm. nr. S 54 (omtrykt). Medspørger: Torsten Schack Pedersen (V)).