B 7 Forslag til folketingsbeslutning om danske militære bidrag til »Operation Barkhane«.

Af: Udenrigsminister Jeppe Kofod
Udvalg: Forsvarsudvalget
Samling: 2019-20
Status: 2. beh/Vedtaget

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 03-10-2019
1. behandlet/henvist til udvalg 09-10-2019
Betænkning afgivet 22-10-2019
2. behandlet/vedtaget 24-10-2019
Ministerområde:
Udenrigsministeriet
Resumé:
Med folketingsbeslutningen får regeringen Folketingets samtykke til, at danske militære bidrag stilles til rådighed for den fransk-ledede militære indsats i Sahel-regionen, Operation Barkhane. De danske bidrag består af følgende:

- Et transporthelikopterbidrag med mandskab fra december 2019 og 12 måneder frem. Bidraget vil omfatte to EH101-helikoptere og op til ca. 70 personer til indsættelse i missionsområdet (Burkina Faso, Mali, Mauretanien, Niger og Tchad) samt et reservestel. Bidraget vil overordnet bestå af besætninger og støttepersonel. Helikopterne planlægges placeret i Gao i det østlige Mali i en fransk lejr. Opgaverne for transporthelikopterbidraget vil omfatte transport af tropper og materiel indsat i rammen af Operation Barkhane samt styrker, som Operation Barkhane støtter, herunder G5 Sahel Fællesstyrken. Opgaverne kan desuden inkludere rekognoscering af ruter for at tilvejebringe information. Bidraget vil kunne indsættes i hele Operation Barkhanes operationsområde, men der er forventning om, at Mali vil udgøre det primære operationsområde for det danske helikopterbidrag.

- En eller to stabsofficerer til Operation Barkhanes hovedkvarterer i operationsområdet. Det vil samtidig give mulighed for at følge operationens aktiviteter.

De danske militære bidrag indgår som elementer i et bredt og samtænkt udenrigs-, sikkerheds-, udviklingspolitisk og humanitært engagement i Sahel-regionen, hvor sikkerhedssituationen er blevet forværret de seneste par år.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 99 (S, V, DF, RV, SF, KF, ALT og LA), imod stemte 11 (EL og NB), hverken for eller imod stemte 0.
Sambehandlet med: