HASTEFORESPØRGSLEN STARTER KL. 13.00.
SPØRGETIDEN STARTER KL. 15.00.
Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge. (Midlertidig periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19).
Af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard).
(Fremsættelse 19.05.2020. 1. behandling 19.05.2020. Betænkning 19.05.2020. 2. behandling 20.05.2020).
Forslag til folketingsbeslutning om at afskære statsstøtte til visse friskoler, hvor over halvdelen af eleverne har udenlandsk baggrund.
Af Alex Ahrendtsen (DF) m.fl.
(Fremsættelse 13.11.2019. Omtrykt).
Forespørgsel til udlændinge- og integrationsministeren om at de muslimske parallelsamfund har ignoreret de af myndighederne fastsatte afstandskrav i forbindelse med covid-19. (Hasteforespørgsel).
Af Pia Kjærsgaard (DF) og Peter Skaarup (DF).
(Anmeldelse 15.05.2020. Fremme 19.05.2020).
4) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid).
(Se dagsordenens næste sider).
FORESPØRGSEL NR. F 64:
Forespørgsel til udlændinge- og integrationsministeren:
Hvad kan ministeren oplyse om baggrunden for og årsagerne til, at mange i de muslimske parallelsamfund har ignoreret de af myndighederne fastsatte afstandskrav, hvilket har ført til en forøget smitterisiko med covid-19?
Af Pia Kjærsgaard (DF) og Peter Skaarup (DF).
SPØRGSMÅL:
1) Til justitsministeren af:
Ulla Tørnæs
(V):
Hvorfor mener ministeren, at åbningen af den dansk-tyske og dansk-norske grænse skal være afhængig af, hvad der sker i Sverige, der som bekendt har valgt en anden strategi overfor coronavirus end Danmark, Tyskland og Norge?
(Spm. nr. S 1169. Medspørger: Eva Kjer Hansen (V)).
2) Til justitsministeren af:
Jan E. Jørgensen
(V):
Når det af hjemmesiden politi.dk, som drives af Rigspolitiet, søndag den 10. maj 2020 fremgik, at »Det er ikke ulovligt for zoologiske haver, safariparker og forlystelsesparker at holde åbent, og det er heller ikke ulovligt at besøge dem«, og den 29. april 2020 fremgik, at »Zoologiske haver, safariparker og forlystelsesparker må gerne holde åbent, og man må gerne besøge dem«, vil ministeren så medgive, at Rigspolitiet har godkendt, at zoologiske haver m.v. må holde åbent, og vil ministeren tilslutte sig, at kulturministeren dermed har givet urigtige og vildledende oplysninger til Folketinget, da hun som svar på spørgsmål nr. S 971 fra spørgeren onsdag den 29. april 2020 sagde, at »Rigspolitiet har ikke godkendt en åbning af de zoologiske haver«?
(Spm. nr. S 1171. Medspørger: Britt Bager (V)).
3) Til justitsministeren af:
Kristian Hegaard
(RV):
Mener ministeren, at udvidelsen af den eksisterende midlertidige grænsekontrol fortsat er absolut nødvendig med de nye oplysninger fra Statens Serum Institut af 14. maj 2020, eller vil ministeren på baggrund af dette tage initiativ til ændring af f.eks. grænsekontrollen til Tyskland som efterspurgt af flere borgmestre, virksomheder og sommerhusudlejere?
(Spm. nr. S 1176).
4) Til justitsministeren af:
Eva Kjer Hansen
(V):
Hvornår forventer ministeren at en lejekontrakt til et sommerhus i Danmark er et anerkendelsesværdigt formål for tyske turister?
(Spm. nr. S 1181. Medspørger: Ulla Tørnæs (V)).
5) Til justitsministeren af:
Marcus Knuth
(KF):
Mener ministeren, at den kommissionsundersøgelse, der er nedsat for at undersøge den forhenværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs ageren i sagen om ældre asylansøgeres ægteskab med mindreårige, er udtryk for proportionalitet og den rette prioritering i forhold til anvendt tid, penge og sagsbehandling, når der allerede er afgivet ombudsmandsberetning i den pågældende sag?
(Spm. nr. S 1190).
6) Til justitsministeren af:
Peter Skaarup
(DF):
Vil ministeren redegøre nærmere for den kommunikationsfejl mellem to vagtchefer hos Østjyllands Politi, der angiveligt førte til, at der ikke blev grebet ind over for den ulovlige forsamling af muslimer til massebøn i Gellerup?
(Spm. nr. S 1198. Medspørger: Morten Messerschmidt (DF)).
7) Til justitsministeren af:
Britt Bager
(V):
Er det ministerens holdning, at der har været udøvet en tilfredsstillende ensartet praksis i forhold til politiets håndhævelse af forsamlingsforbuddet på maksimalt 10 personer, når der først bliver udstedt en bøde til en mor med to børn på Islands Brygge, men ikke nogen bøder til en forsamling på mere end 30 personer til fællesbøn i Gellerup 2 uger efter?
(Spm. nr. S 1203).
8) Til justitsministeren af:
Ulla Tørnæs
(V):
Hvad er ministerens holdning til den tyske regerings henvendelse med ønske om en gensidig åbning af den dansk-tyske grænse?
(Spm. nr. S 1170. Medspørger: Eva Kjer Hansen (V)).
9) Til justitsministeren af:
Eva Kjer Hansen
(V):
Hvilke betingelser mener ministeren der skal opfyldes, for at den dansk-tyske grænse kan åbnes igen?
(Spm. nr. S 1182. Medspørger: Ulla Tørnæs (V)).
10) Til justitsministeren af:
Peter Skaarup
(DF):
Hvad er ministerens holdning til og hvordan vil ministeren sætte ind over for bandemedlemmer, der i denne coronatid i stor stil kører over den dansk-svenske grænse uden at have et såkaldt anerkendelsesværdigt formål?
(Spm. nr. S 1208).
11) Til skatteministeren af:
Morten Messerschmidt
(DF):
Vil ministeren i forlængelse af, at ministeren i sidste uge under besvarelsen af spørgsmål nr. S 1053 afviste, at Sigga Nolsøes bemærkninger om, at man skal være »professionel socialdemokrat« for at være embedsmand i Finansministeriet, havde nogen betydning, lade Folketinget under iagttagelse af fuld diskretion og fortrolighed gennemgå alle ansøgninger for regeringens i pressen meget omtalte ansættelser af presse- og kommunikationsmedarbejdere for således at kunne hjælpe regeringen med udadtil at bekræfte, at disse ikke er sket, fordi de pågældende er socialdemokrater, men fordi der ikke var bedre ansøgere?
(Spm. nr. S 1191 (omtrykt)).
12) Til sundheds- og ældreministeren af:
Karina Adsbøl
(DF):
Finder ministeren, at det er rimeligt, at der er kommuner, som oplyser, at de ikke kan overholde plejeboliggarantien, fordi håndværkerne ikke kan få adgang til at istandsætte de tomme boliger?
(Spm. nr. S 1187).
13) Til sundheds- og ældreministeren af:
Karina Adsbøl
(DF):
Hvordan og hvornår vil ministeren sikre, at aftalen på ældreområdet under covid-19, herunder om ekstra rengøring til ældre medborgere, bliver udmøntet?
(Spm. nr. S 1202).
14) Til sundheds- og ældreministeren af:
Martin Geertsen
(V):
Mener ministeren, at det er udtryk for en offensiv teststrategi, når de hvide testtelte ifølge en artikel i JP den 16. maj står halvtomme hen?
(Spm. nr. S 1204. Medspørger: Sophie Løhde (V)).
15) Til sundheds- og ældreministeren af:
Martin Geertsen
(V):
Vil ministeren redegøre for, hvorfor ministeren, trods statsministerens løfte om det modsatte, fortsat ikke, som påpeget af flere topforskere, har sikret, at der er fuld åbenhed om de centrale data fra Statens Serum Institut, der har dannet grundlag for politiske aftaler om genåbningen af Danmark?
(Spm. nr. S 1206. Medspørger: Sophie Løhde (V)).
16) Til transportministeren af:
Ruben Kidde
(RV):
Er ministeren indstillet på, at nedrivning og tunnelering af den statslige vejbro Bispeengbuen er et af de projekter, der skal gå ind under »en model for, hvordan man kan realisere projekter […], der ikke er omfattet af anlægsloftets suspendering i 2020«, jf. »Efter 20 års planer: Coronakrisen åbner døren for milliardprojekt« på www.building-supply.dk den 2. april 2020?
(Spm. nr. S 1193, skr. begr.).
17) Til børne- og undervisningsministeren af:
Stén Knuth
(V):
Vil ministeren være med til at lave en langsigtet økonomisk model, der skal sikre, at Dansk Skoleidræt kan hjælpe skoler, ledere, lærere og pædagoger med undervisning og redskaber, som kan øge implementeringen af 45 minutters bevægelse i folkeskolen?
(Spm. nr. S 1160).
18) Til børne- og undervisningsministeren af:
Jens Henrik Thulesen Dahl
(DF):
Er ministeren enig i, at der bør blive udarbejdet klare retningslinjer for sommerens studenterkørsler og andre fejringer af de danske unges afslutning af diverse ungdomsuddannelser, så fejringer på en forsvarlig måde kan gennemføres?
(Spm. nr. S 1177).
19) Til børne- og undervisningsministeren af:
Jens Henrik Thulesen Dahl
(DF):
Hvad er ministerens holdning til, at erhvervsskoleelever, som går på kostskole som f.eks. landbrugsskolerne, ikke må komme tilbage til skolen den 18. maj?
(Spm. nr. S 1178).
20) Til børne- og undervisningsministeren af:
Kim Valentin
(V):
Hvordan forholder ministeren sig til, at coronakrisen ifølge en analyse fra Dansk Byggeri vil koste 7.700 praktikpladser, og hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre praktikpladser?
(Spm. nr. S 1184).
21) Til børne- og undervisningsministeren af:
Gitte Willumsen
(V):
Kan ministeren svare på, hvilke yderligere tiltag ministeren vil tage for at imødegå de hjemsendte gymnasieelever og hf-studerendes tiltagende mistrivsel?
(Spm. nr. S 1197).
22) Til uddannelses- og forskningsministeren af:
Nils Sjøberg
(RV):
Hvad agter ministeren at gøre for sikre en eksamensform på de mellemlange videregående uddannelser, der bliver så retfærdig som mulig, så de mange professionsbachelorer som f.eks. lærere, sygeplejersker og socialrådgivere får en tilfredsstillende afslutning på deres uddannelse?
(Spm. nr. S 1192).
23) Til erhvervsministeren af:
Marie Bjerre
(V):
Hvilket indtryk gør det på ministeren, at en række detailhandelskæder den 13. maj 2020 er gået sammen med en fælles annonce i adskillige af landets dagblade med et budskab om, at regeringens hjælpepakker ikke yder fuld dækning til de butikker, som regeringen har holdt tvangslukket?
(Spm. nr. S 1155).
24) Til erhvervsministeren af:
Lars Christian Lilleholt
(V):
Vil ministeren svare på, hvorfor en virksomhed som Ditlevsdal Bison Farm (Europas største bisonfarm) med mere end 45.000 besøgende i sommersæsonen ikke kan kompenseres for tabte entreindtægter, blot fordi de ikke kan betegnes som en zoologisk have, når de på samme måde som en zoologisk have er omfattet af tvunget nedlukning?
(Spm. nr. S 1172).
25) Til erhvervsministeren af:
Kim Valentin
(V):
Hvad er ministerens holdning til bankernes rolle under coronakrisen, og mener ministeren, at Finanstilsynets retningslinjer kan hindre bankerne i at vise samfundsansvar?
(Spm. nr. S 1185).
26) Til udlændinge- og integrationsministeren af:
Andreas Steenberg
(RV):
Hvorfor må en udlænding, der skal være forælder med en dansk statsborger, først komme på besøg 14 dage før termin, og hvornår vil regeringen definere besøg af en person, man skal være forældre med, som et anerkendelsesværdigt formål til at krydse grænserne?
(Spm. nr. S 1179 (omtrykt). Medspørger: Kristian Hegaard (RV)).
27) Til udlændinge- og integrationsministeren af:
Andreas Steenberg
(RV):
Hvorfor vil regeringen ikke lade danskere få besøg af deres partnere og familier fra udlandet, og hvornår vil regeringen anerkende det som et »anerkendelsesværdigt formål« til at krydse grænsen?
(Spm. nr. S 1180 (omtrykt). Medspørger: Kristian Hegaard (RV)).
28) Til udlændinge- og integrationsministeren af:
Morten Messerschmidt
(DF):
Hvad kan ministeren oplyse om den syriske mand, som er rejst tilbage til Syrien med repatrieringsstøtte, hvor han ifølge medierne dræbte sin 27-årige hustru, Huda Ali Ahmad, og deres fælles 9-årige søn?
(Spm. nr. S 1183 (omtrykt)).
29) Til udlændinge- og integrationsministeren af:
Nils Sjøberg
(RV):
Det ser umiddelbart ud til, at kommunerne først kan indkalde til grundlovsceremonier, 1 måned efter lov om indfødsrets meddelelse er vedtaget, vil ministeren på den baggrund være åben over for at forvarsle kommunerne om behandlingen af loven, så de kan indkalde til deres grundlovsceremonier inden sommer?
(Spm. nr. S 1189).
30) Til kulturministeren af:
Stén Knuth
(V):
Hvordan ser ministeren at vi sikrer, at Dansk Skoleidræt kan fortsætte deres arbejde med at hjælpe skoler, ledere, lærere og pædagoger med redskaber og undervisning, som kan understøtte implementeringen af 45 minutters bevægelse i folkeskolen, idet Dansk Skoleidræt ikke længere modtager fondsdonation, som har været bærende for Dansk Skoleidræts arbejde med implementeringen?
(Spm. nr. S 1161 (omtrykt)).