Skriftlig fremsættelse (30. januar 2020)

Finansministeren (Morten Bødskov, fg.):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret 2019

(Lovforslag nr. L 99)

Tillægsbevillingslovforslaget (FTB) formaliserer de bevillingsændringer, som i finansårets løb er foretaget på forventet efterbevilling. FTB har dermed en bevillingsretlig og ikke en statsfinansiel funktion. FTB er udarbejdet med afsæt i den ressortfordeling, der følger af kongelig resolution af 27. juni 2019.

Bevillingsændringer på FTB for 2019

En stor del af ændringerne i forhold til finansloven for 2019 har enten tidligere været forelagt Folketinget i form af lovforslag eller aktstykker eller har karakter af udgiftsneutrale overførsler mellem bevillinger efter reglerne herom.

FTB for 2019 indeholder nettobevillingsændringer for i alt 4.005,9 mio. kr. i forhold til finansloven for 2019. Bevillingsændringerne skyldes bl.a. ny lovgivning og aktstykker, jf. tabel 1.

Ændringer der ikke optages på FTB for 2019

Økonomiske dispositioner i finansåret, der foretages inden for allerede givne bevillingsmæssige hjemler, optages som udgangspunkt ikke på FTB.

Blandt de væsentligste dispositioner, der således ikke optages på FTB, kan nævnes ændrede skøn for lovbundne udgifter og skatter mv. samt ikke-fradragsberettiget købsmoms.

Folketinget er løbende blevet orienteret om statsfinansernes udvikling i 2019 i de publikationer om udgiftslofter og statens finanser, som Finansministeriet har offentliggjort. Der er heri blandt andet redegjort for ændringerne i skønnene for statens udgifter og indtægter på de lovbundne områder.

Da ændrede skøn mv. ikke medtages på FTB, er der ikke nogen direkte sammenhæng mellem saldoen på statens drifts-, anlægs- og udlånsbudget (DAU-saldoen) på FTB og det endelige resultat i statsregnskabet, jf. tabel 2. I tabellen fremgår DAU-saldoen i FTB og statsregnskabet samt det seneste skøn i december i perioden fra 2009 til 2019.

Specifikation af bevillingsændringer på FTB 2019

Forslaget til lov om tillægsbevilling for 2019 udviser nettomindrebevillinger på 5.942,9 mio. kr. under delloftet for driftsudgifter, nettomerbevillinger på 178,4 mio. kr. under delloftet for indkomstoverførsler, nettomindrebevillinger på 3.781,2 mio. kr. på udgifter uden for loft samt nettomindreindtægter på 5.539,8 mio. kr. på indtægtsbudgettet, jf. tabel 3.

De væsentligste bevægelser under delloftet for driftsudgifter, delloftet for indkomstoverførsler, udgifter uden for loft samt indtægtsbudgettet gennemgås i det følgende.

1. Oversigt over væsentlige bevægelser under delloftet for driftsudgifter

Nettomindrebevillingen på § 6. Udenrigsministeriet på 232,5 mio. kr. kan primært henføres til overførslen af ressortansvaret for fiskeri- og ligestillingsområdet fra § 6. Udenrigsministeriet til § 24. Miljø- og Fødevareministeriet, jf. kongelig resolution af 27. juni 2019. Derudover er der på § 6. Udenrigsministeriet foretaget en opjustering på 149,2 mio. kr. af den del af udviklingsbistanden, som Udenrigsministeriet administrerer. Opjusteringen foretages som følge af forventede mindreudgifter under udviklingsbistanden til flygtningemodtagelse.

Nettomindrebevillingen på § 7. Finansministeriet på 1.607,6 mio. kr. kan primært henføres til mindreudgifter på i alt 1.682,5 mio. kr. på EU-bidraget vedr. moms og BNI. Det reviderede skøn svarer til det forventede niveau for danske betalinger til EU vedr. BNI-bidraget i 2019 som oplyst af Kommissionen i ændringsbudget 3 for EU's budget for 2019. Hertil kommer overførsel af udgiftsbevilling for i alt 56,6 mio. kr. til løsning af opgaver fra det forhenværende Økonomi- og Indenrigsministerium, jf. kongelig resolution af 27. juni 2019, samt overførsel af i alt 20,0 mio. kr. til Investeringsfonden for nye teknologier og digitale velfærdsløsninger, jf. akt. 162 af 24. september 2019 samt akt. 15 af 3. oktober 2019.

Nettomerbevillingen på § 8. Erhvervsministeriet på 879,8 mio. kr. kan primært henføres til en række tiltrådte aktstykker herunder DUT-aktstykket, der udmønter en negativ budgetregulering på 600,0 mio. kr. som følge af, at regionernes opgaver inden for erhvervsfremme og turisme overgår til staten. Derudover er der optaget udgifter for 198,0 mio. kr. som følge af Aftale om styrket erhvervssamarbejde mellem Danmark og Grønland.

Nettomindrebevillingen på § 9. Skatteministeriet på 104,0 mio. kr. kan primært henføres til indbudgetteringen af et indgået forlig med KMD vedr. det tidligere inddrivelsessystem EFI på 160,0 mio. kr. Forliget tilfalder statskassen.

Nettomindrebevillingen på § 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet på 1.018,6 mio. kr. kan primært henføres til resultatet af ressortdelingen, jf. den kongelige resolution af 27. juni 2019.

Nettomerbevillingen på § 11. Justitsministeriet på 354,4 mio. kr. kan primært henføres til merudgifter til udbetaling af overarbejde mv. i politiet og anklagemyndigheden på i alt 128,3 mio. kr., jf. akt. 160 af 19. september 2019, merudgifter til ekstraordinære indsatser i grænseområderne mv. på i alt 95,0 mio. kr., jf. akt. 75 af 19. december 2019 samt direkte efterbevillinger på 83,7 mio. kr. vedrørende primært undersøgelseskommissioner og retssager af principiel karakter.

Nettomindrebevillingen på § 12. Forsvarsministeriet på 70,4 mio. kr. kan primært henføres til overførsel af 70,0 mio. kr. til politiet, kriminalforsorgen og domstolene til medfinansiering af udgifter til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), jf. akt. 63 af 5. december 2019.

Nettomerbevillingen på § 15. Social- og Indenrigsministeriet på 571,7 mio. kr. kan primært henføres til resultatet af ressortdelingen, jf. den kongelige resolution af 27. juni 2019.

Nettomindrebevillingen på § 16. Sundheds- og Ældreministeriet på 423,7 mio. kr. kan primært henføres til overførsler til regioner og kommuner med udgangspunkt i bloktilskudsaktstykket, jf. akt. 162 af 24. september 2019. Herudover er der en overførsel på 100,0 mio. kr. som følge af udmøntning af tilskud til bekæmpelse af ensomhed på ældreområdet samt overførsel på 104,0 mio. kr. fra de opførte reserver til inddækning af underskud i Styrelsen for Patientklager.

Nettomindrebevillingen på § 20. Børne- og Undervisningsministeriet på 288,9 mio. kr. kan primært henføres til mindreudgifter på 614,0 mio. kr. som følge af ændret aktivitet på de aktivitetsstyrede konti, samt merudgifter på 414,4 mio. kr. som følge af overdragelse af ressortansvaret for sager vedrørende dagtilbud og private pasningsordninger til børn indtil skolestart, jf. kongelig resolution af 27. juni 2019.

Nettomerbevillingen på § 24. Miljø- og Fødevareministeriet på 432,0 mio. kr. kan primært henføres til ressortoverførsel af områderne for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde fra § 6. Udenrigsministeriet, jf. kongelig resolution af 27. juni 2019.

Nettomindrebevillingen på § 28. Transport- og Boligministeriet på 97,3 mio. kr. kan primært henføres til en nedjustering af udgiftsbevillingen til Bygningsstyrelsens ejendomsvirksomhed for kontorbygninger på 65,5 mio. kr. som følge af indskud af ejendomme i Statens Ejendomssalg A/S, jf. akt. 108 af 29. marts 2019.

Nettomindrebevillingen på § 35. Generelle reserver på 4.332,3 mio. kr. under det statslige delloft for driftsudgifter kan primært henføres til udmøntning af generelle reserver (herunder særligt § 35.11.01. Merudgifter ved nye bevillingsforslag samt § 35.11.19. Regeringsreserve) på en række ministerområder ved aktstykker eller som følge af lovgivning samt nulstilling af reserver.

2. Oversigt over væsentlige bevægelser for udgifter under delloftet for indkomstoverførsler

Nettomerbevillingen på § 17. Beskæftigelsesministeriet på 169,9 mio. kr. kan primært henføres til forhøjet fradragsbeløb for folkepension og førtidspension som følge af Aftale om ret til seniorpension for nedslidte af maj 2019. Hertil kommer optag af merbevilling til udbetaling af midlertidigt børnetilskud i 2019 i medfør af lovgivningen, der udmønter Aftale om et nyt midlertidigt børnetilskud af september 2019. Merbevillingerne modsvares delvist af mindreudgifter sfa. rebudgettering af forskudsvis udbetaling af børnebidrag mv. pga. nye principper for nedskrivning af fordringer til kursværdi, jf. akt. 85 af 16. januar 2020.

3. Oversigt over væsentlige bevægelser for udgifter uden for udgiftsloft

Nettomerbevillingen på § 6. Udenrigsministeriet på 70,0 mio. kr. kan primært henføres til mindreindtægter som følge af overførslen af ressortansvaret for fiskeriområdet fra § 6. Udenrigsministeriet til § 24. Miljø- og Fødevareministeriet, jf. kongelig resolution af 27. juni 2019.

Nettomerbevillingen på § 7. Finansministeriet på 876,7 mio. kr. kan primært henføres til merudgifter på 1.046,8 mio. kr. samt merindtægter på 394,7 mio. kr. som følge af indskud af ejendomme i Statens Ejendomssalg jf. akt. 108 af 29. marts 2019 samt akt. 77 af 19. december 2019. Hertil kommer merudgifter på 268,0 mio. kr. med henblik på at kunne gennemføre første del af kapitalindskuddet i Kalaallit Airports International A/S, jf. akt. 101 af 21. marts 2019.

Nettomerbevillingen på § 9. Skatteministeriet på 150,6 mio. kr. kan primært henføres til midler afsat til kompensation til kommunerne som følge af et serviceeftersyn af ejendomsskatteloven, jf. akt. 142 af 2. maj 2019.

Nettomindrebevillingen på § 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet på 206.616,1 mio. kr. kan primært henføres til resultatet af ressortdelingen, jf. den kongelige resolution af 27. juni 2019.

Nettomerbevillingen på § 15. Social- og Indenrigsministeriet på 205.673,4 mio. kr. kan primært henføres til resultatet af ressortdelingen, jf. den kongelige resolution af 27. juni 2019. Nettomerbevillingen udgøres også af modsatrettede bevægelser vedr. regulering af diverse tilskud til kommuner og regioner mv., jf. akt. 162 af 24. september 2019.

Nettomindrebevillingen på § 16. Sundheds- og Ældreministeriet på 2.931,1 mio. kr. kan henføres til tilbageførsel af kommunal medfinansiering til kommunerne som følge af merproduktivitet i regionerne.

Nettomindrebevillingen på § 17. Beskæftigelsesministeriet udgør 220,6 mio. kr. Størstedelen af bevillingsreduktionen kan henføres til udmøntning og nulstilling af en DUT-reserve på 216,4 mio. kr., som afspejler kommunale ydelsesmæssige konsekvenser af en række politiske aftaler, der er optaget på finansloven for 2019, herunder bl.a. pensionsinitiativer i Aftale om finansloven for 2019.

Nettomerbevillingen på § 20. Børne- og Undervisningsministeriet på 70,0 mio. kr. kan primært henføres til merudgifter på 76,0 mio. kr. som følge af overdragelse af ressortansvaret for sager vedrørende dagtilbud og private pasningsordninger til børn indtil skolestart, jf. kongelig resolution af 27. juni 2019.

Nettomerbevillingen på § 28. Transport- og Boligministeriet på 93,7 mio. kr. kan primært henføres til en opjustering af nettoudgiftsbevillingen til ungdomsboligbidrag til almene boliger på 166,8 mio. kr. Bevillingen er opjusteret som følge af opdatering af aktivitetsniveauet.

Nettomindrebevillingen på § 35. Generelle reserver på 1.000,0 mio. kr. uden for udgiftslofterne kan henføres til delvis udmøntning ved akt. 142 af 2. maj 2019 og delvis nulstilling af § 35.11.09. Midtvejs- og efterregulering af det kommunale bloktilskud mv.

4. Oversigt over væsentlige bevægelser under indtægtsbudgettet

Nettomerindtægten på § 7. Finansministeriet på 184,4 mio. kr. kan henføres til merindtægter på 184,4 mio. kr. som følge af salg af statens aktiepost i Air Greenland til Grønlands Selvstyre, jf. akt. 154 af 25. april 2019.

Nettomerindtægten på § 9. Skatteministeriet på 331,1 mio. kr. kan primært henføres til kursværdireguleringer af en række øvrige ordninger under Skatteministeriet, jf. akt. 85 af 19. december 2019.

Nettomindreindtægten på § 28. Transport- og Boligministeriet på 104,2 mio. kr. kan primært henføres til øgede udgifter for 112,1 mio. kr. til kompensationsbidrag til PostNord, jf. fortrolig akt. H af 19. december 2019.

Nettomindreindtægten på § 38. Skatter og afgifter på 5.963,4 mio. kr. kan henføres til en mindreindtægt på 120,0 mio. kr. som følge af dele- og platformsøkonomien og resten til mindreindtægter som følge af kursværdiregulering af fordringer.