Fremsat den 17. januar 2020 af uddannelses- og forskningsministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser

(Ophævelse af begrænsning af dobbeltuddannelse)

§ 1

I lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 30. august 2017, som ændret ved § 11 i lov nr. 311 af 25. april 2018, foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 2, udgår », herunder om regulering af adgang til ny videregående uddannelse for personer, der har gennemført en videregående uddannelse«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. marts 2020.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Den 2. december 2019 indgik regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet aftale om finansloven for 2020. Lovforslaget er en konsekvens heraf og har til formål at ophæve reglerne om begrænsning af dobbeltuddannelse - det såkaldte uddannelsesloft.

Fri og lige adgang til uddannelse er en grundpille i det danske velfærdssamfund.

Regeringen ønsker at investere i uddannelse, så vores unge kan udfolde og udfordre sig så meget, som de kan - og så hver ny generation går en bedre fremtid i møde end den forrige.

Begrænsning af dobbeltuddannelse, også kaldet uddannelsesloftet, bidrager til at presse de unge i forbindelse med uddannelsesvalg. Det ønsker regeringen at gøre op med.

Det ligger regeringen på sinde at fremme de unges trivsel. En ophævelse af uddannelsesloftet kan være med til at understøtte denne ambition.

Det skal derfor igen være muligt at gennemføre mere end én fuldt statsfinansieret videregående uddannelse, således at personer, der har gennemført en videregående uddannelse, som udgangspunkt kan gennemføre en ny videregående uddannelse på samme eller et lavere niveau. Dette vil svare til retstilstanden inden den 1. februar 2017, hvor reglerne om begrænsning af dobbeltuddannelse trådte i kraft.

2. Lovforslagets hovedpunkt

2.1. Ophævelse af begrænsning af dobbeltuddannelse

2.1.1. Gældende ret

Uddannelses- og forskningsministeren er bemyndiget til at fastsætte regler om adgangsregulering ved institutioner med videregående uddannelser, herunder om regulering af adgang til ny videregående uddannelse for personer, der har gennemført en videregående uddannelse. Der henvises til § 1, stk. 2, i lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 30. august 2017, som ændret ved § 11 i lov nr. 311 af 25. april 2018.

Bemyndigelsen omfatter adgang til uddannelser ved universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier, maritime uddannelsesinstitutioner samt videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere fastsætte regler om adgang til de videregående uddannelser i henhold til bemyndigelser i lovene for de enkelte videregående uddannelsesområder. Der henvises til § 8, stk. 1, 1. pkt., i universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019, § 22, stk. 1, nr. 4, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 10. december 2019, § 10, stk. 1, nr. 3, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 787 af 8. august 2019, og § 12, stk. 1, nr. 1, i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 781 af 8. august 2019.

Med bemyndigelserne i lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser og i lovene for de enkelte videregående uddannelsesområder er der udstedt en række bekendtgørelser om adgang til de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Bekendtgørelserne fastlægger regler om adgangskrav, optagelse, indskrivning og orlov m.v.

Med lov nr. 1742 af 27. december 2016 om ændring af lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser blev den hidtidige bemyndigelse til at fastsætte regler om adgangsregulering ved institutioner med videregående uddannelser udvidet, således at lovens § 1, stk. 1 (nu § 1, stk. 2), også omfatter en bemyndigelse til at fastsætte regler om regulering af adgang til ny videregående uddannelse for personer, der har gennemført en videregående uddannelse.

Initiativet bag denne lovændring blev betegnet begrænsning af dobbeltuddannelse. Initiativet omtales også som "uddannelsesloftet".

Lovændringen havde til formål at begrænse dobbeltuddannelse ved at regulere adgangen til videregående uddannelse for personer, der allerede havde gennemført en videregående uddannelse på samme eller højere niveau. Der henvises til bemærkningerne til § 1, stk. 1, i lov nr. 1742 af 27. december 2016 om ændring af adgangsreguleringsloven, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 69 som fremsat, side 6-7. Med lovændringen skulle det således som udgangspunkt ikke længere være muligt at gennemføre mere end én fuldt statsfinansieret videregående uddannelse på samme eller et lavere niveau end den uddannelse, som personen allerede havde gennemført.

Bemyndigelsen til at fastsætte regler om regulering af adgang til ny videregående uddannelse for personer, der har gennemført en videregående uddannelse (begrænsning af dobbeltuddannelse), blev udmøntet ved at indsætte nye bestemmelser i bekendtgørelserne om adgang til de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.

Begrænsning af dobbeltuddannelse indebærer, at personer, der har gennemført en videregående uddannelse med fuld statsfinansiering, som udgangspunkt ikke kan optages på en ny videregående uddannelse på samme eller lavere niveau med fuld statsfinansiering på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.

Begrænsning af dobbeltuddannelse omfatter adgang til hele, videregående uddannelser uden deltagerbetaling, dvs. uddannelser, der finansieres med fuldt statstilskud i form af heltidstaxameter, på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.

Begrænsning af dobbeltuddannelse indskrænker ikke mulighederne for at få adgang til uddannelse på højere niveau. Begrænsning af dobbeltuddannelse indskrænker heller ikke mulighederne for at få adgang til uddannelse inden for efter- og videreuddannelsessystemet, idet disse uddannelser finansieres med delvist statstilskud og delvis deltagerbetaling.

Der er visse undtagelser til reglerne om begrænsning af dobbeltuddannelse. Undtagelserne gælder for personer, der påbegynder en ny videregående uddannelse mindst 6 år efter afslutning af den første videregående uddannelse, for personer, der af helbredsmæssige årsager ikke længere kan anvende en tidligere gennemført videregående uddannelse på arbejdsmarkedet, og for personer, der har en videregående uddannelse, der er forældet, dvs. ændret væsentligt eller bortfaldet.

Herudover kan konkrete, videregående uddannelser undtages fra begrænsning af dobbeltuddannelse, når dette findes begrundet i samfundsmæssige hensyn, eksempelvis et særligt arbejdsmarkedsbehov for personer med den pågældende uddannelse. De undtagne uddannelser fremgår af bilag til de relevante adgangsbekendtgørelser for de videregående uddannelser. For optagelsen 2019 var der undtaget 3 erhvervsakademiuddannelser, 4 professionsbacheloruddannelser, 10 bacheloruddannelser og 19 kandidatuddannelser.

Der henvises til § 2 i bekendtgørelse nr. 17 af 9. januar 2020 om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, § 2 i bekendtgørelse nr. 23 af 9. januar 2020 om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (adgangsbekendtgørelsen) og § 2 i bekendtgørelse nr. 28 af 13. januar 2020 om adgang til videregående kunstneriske uddannelser tilrettelagt på heltid (adgangsbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bemærkningerne til lov nr. 1742 af 27. december 2016 om ændring af adgangsreguleringsloven, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 69 som fremsat.

De enkelte videregående uddannelsesinstitutioner bestemmer som udgangspunkt selv, hvor mange studerende institutionen vil optage på de uddannelser, som institutionen udbyder. Ministeren kan dog fastlægge et maksimalt antal studiepladser (eller studerende) for den enkelte uddannelse. Dette betegnes dimensionering.

Der henvises til § 4, stk. 5, i universitetsloven, § 25 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner (§ 16 c, stk. 1, for så vidt angår Designskolen Kolding) og § 12 b i lov om maritime uddannelser.

Der henvises endvidere til § 40 i bekendtgørelse nr. 17 af 9. januar 2020 om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, § 43 i bekendtgørelse nr. 23 af 9. januar 2020 om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (adgangsbekendtgørelsen) og § 42 i bekendtgørelse nr. 28 af 13. januar 2020 om adgang til videregående kunstneriske uddannelser tilrettelagt på heltid (adgangsbekendtgørelsen).

De gældende bemyndigelser til at dimensionere antallet af studiepladser (eller studerende) på videregående uddannelser gælder generelt for den enkelte uddannelse. Fastsættelse af dimensionering inddrager ikke den enkelte ansøgers uddannelsesmæssige baggrund og eventuelle tidligere uddannelsesforløb på videregående niveau.

De bekendtgørelsesregler, der udmøntede bemyndigelsen til at fastsætte regler om begrænsning af dobbeltuddannelse, trådte i kraft den 1. februar 2017.

Frem til den 1. februar 2017 indeholdt de ovennævnte bekendtgørelser om adgang til de videregående uddannelser den såkaldte "kandidatregel". I henhold til denne regel kunne ansøgere, der havde afsluttet en kandidatuddannelse, kun optages på en ny videregående uddannelse, hvis der var ledige pladser. Reglen indebar, at ansøgere, der havde afsluttet en kandidatuddannelse, kunne søge optagelse på videregående uddannelser med frit optag, mens adgang til uddannelser med et begrænset antal studiepladser ikke var mulig, med mindre der var ledige pladser på den enkelte uddannelse. Reglen omfattede ansøgere med kandidatuddannelser, uanset i hvilket land kandidatuddannelsen var gennemført.

De videregående uddannelsesinstitutioner kunne dispensere fra kandidatreglen, hvis der forelå usædvanlige forhold.

Der henvises til § 12 i den dagældende bekendtgørelse nr. 257 af 18. marts 2015 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen), § 11 i den dagældende bekendtgørelse nr. 258 af 18. marts 2015 om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen), § 13 i den dagældende bekendtgørelse nr. 248 af 13. marts 2015 om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, § 12 i den dagældende bekendtgørelse nr. 253 af 13. marts 2015 om adgang til bacheloruddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område og § 11 i den dagældende bekendtgørelse nr. 254 af 13. marts 2015 om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.

Kandidatreglen blev i et vist omfang overflødiggjort af reglerne om begrænsning af dobbeltuddannelse. Endvidere ville administration af reglen sammen med administration af reglerne om begrænsning af dobbeltuddannelse have været unødigt kompliceret set i forhold til den forventede virkning. Derfor blev reglen ophævet den 1. februar 2017, samtidig med at reglerne om begrænsning af dobbeltuddannelse trådte i kraft ved ændring af de nævnte bekendtgørelser om adgang til videregående uddannelser.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det skal igen være muligt at gennemføre mere end én fuldt statsfinansieret videregående uddannelse.

Personer, der har gennemført en videregående uddannelse, skal som udgangspunkt ikke forhindres i at gennemføre en ny videregående uddannelse på samme eller lavere niveau.

Med henblik på at bidrage til udmøntning af den politiske aftale af 2. december 2019 om finansloven for 2020 foreslås det derfor med § 1, nr. 1, at ophæve reglen i adgangsreguleringsloven om, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om regulering af adgang til ny videregående uddannelse for personer, der har gennemført en videregående uddannelse.

Som en konsekvens af det foreslåede vil de administrativt fastsatte regler om begrænsning af dobbeltuddannelse blive ophævet. Dette vil ske med ændring af bekendtgørelserne om adgang til de videregående uddannelser.

Det er ministeriets opfattelse, at en fri og lige adgang til uddannelse indebærer, at personer, som ikke har gennemført en videregående uddannelse, ikke skal kunne blive fortrængt fra en studieplads på en uddannelse, hvor vedkommende opfylder adgangskravene, af en person, som allerede har gennemført en kandidatuddannelse.

På den baggrund er det hensigten, at uddannelses- og forskningsministeren med hjemmel i adgangsreguleringslovens § 1, stk. 2, og i bemyndigelser i lovene for de enkelte videregående uddannelsesområder vil fastsætte regler om, at ansøgere, der har afsluttet en kandidatuddannelse, kun kan optages på en ny videregående uddannelse, hvis der er ledige pladser. Det er endvidere hensigten, at ministeren vil fastsætte, at de videregående uddannelsesinstitutioner kan dispensere fra disse regler, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Dette vil svare til at genindføre den såkaldte kandidatregel, jf. herom afsnit 2.1.1.

Dermed svarer det foreslåede samlet set til retstilstanden inden den 1. februar 2017, hvor reglerne om begrænsning af dobbeltuddannelse trådte i kraft, og hvor kandidatreglen blev ophævet.

Det foreslås, at de foreslåede ændringer træder i kraft den 1. marts 2020 med henblik på, at der snarest derefter kan foretages nødvendige ændringer af bekendtgørelserne om adgang til de videregående uddannelser. Dermed vil ændringerne kunne få virkning fra og med optagelsen til de videregående uddannelser sommeren 2020. Det bemærkes hertil, at det normalt er muligt at indgive ansøgning om optagelse på en videregående uddannelse via den obligatoriske digitale optagelsesportal, www.optagelse.dk, allerede fra den 1. februar.

3. Konsekvenser for FN's verdensmål

En ophævelse af begrænsning af dobbeltuddannelse vurderes at understøtte delmål nr. 4.4., hvorefter antallet af unge og voksne, der har relevante færdigheder, herunder tekniske og erhvervsrettede færdigheder og kompetencer, for beskæftigelse, gode job og iværksætteri, skal øges væsentligt inden 2030. Initiativet vurderes alt andet lige at kunne medvirke til, at flere personer får mulighed for at supplere og udbygge deres uddannelsesmæssige kompetencer på et videregående niveau.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Forslaget skønnes at generere merudgifter på 70 mio. kr. i 2020, 290 mio. kr. i 2021, 350 mio. kr. i 2022 og 370 mio. kr., når virkningen er fuldt indfaset i 2023, jf. aftale om finanslov for 2020. Heri indgår virkningen for uddannelsestilskud, udgifter til SU m.v. og virkningen for arbejdsudbuddet.

Det er lagt til grund, at den fuldt indfasede virkning af lovforslaget er, at antallet af personer, der tager mere end én ordinær videregående heltidsuddannelse på samme eller lavere niveau, vil svare til det gennemsnitlige niveau i 2012-2016.

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner.

Lovforslaget har ingen implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget følger principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. december 2019 til den 18. december 2019 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademikerne, Akademisk Arkitektforening, Akkredite­ringsrådet, Arkitektskolen Aarhus, Borgerlige Studerende Copenhagen Business School - Handelshøjskolen, CO-Søfart, Danmarks Akkrediteringsinstitution, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Magisterforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Erhvervsakademier, Danske Handicaporganisationer, Danske Professionshøjskoler, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Revisorer - FSR, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Designskolen Kolding, Det Centrale Handicapråd, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Djøf, Erhvervsakademi Dania, Erhvervsakademi Kolding, Erhvervsakademi Midt-Vest, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi Syd-Vest, Erhvervsakademi Aarhus, Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, Forbundet af Offentlige Ansatte (FOA), Fredericia Maskinmesterskole, Frit Forum, HK/Stat, Ingeniørforeningen, IDA, IT-Universitetet i København, KL, Konservative Studerende, Københavns Erhvervsakademi, Københavns Professionshøjskole, Københavns Universitet, Lederne, Lærernes Centralorganisation, Lærerstuderendes Landskreds, Maskinmesterskolen København, Maskinmesterstuderendes Landsråd, Maskinmestrenes Forening, Marstal Navigationsskole, MARTEC, Metal Søfart, Professionshøjskolen Absalon, Pædagogstuderendes Landssammenslutning, Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddannelser, Rektorkollegiet for de maritime uddannelser, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende, SIMAC, Skoleskibet Georg Stage, Studievalg Danmark, Svendborg Søfartsskole, Syddansk Universitet, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, Søfartens Ledere, Teknisk Landsforbund, Tekniq, 3F Fagligt Fælles Forbund, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Uddannelsesrådet for de maritime uddannelser, University College Nordjylland, University College Syddanmark, VIA University College, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og Aarhus Maskinmesterskole.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Uddannelses- og forskningsministeren er efter § 1, stk. 2, i lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 30. august 2017, som ændret ved § 11 i lov nr. 311 af 25. april 2018, bemyndiget til at fastsætte regler om adgangsregulering ved institutioner med videregående uddannelser, herunder om regulering af adgang til ny videregående uddannelse for personer, der har gennemført en videregående uddannelse.

Bemyndigelsen omfatter adgang til uddannelser ved videregående uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere fastsætte regler om adgang til de videregående uddannelser i henhold til bemyndigelser i lovene for de enkelte videregående uddannelsesområder, dvs. universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner og lov om maritime uddannelser.

Med lov nr. 1742 af 27. december 2016 om ændring af lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser omfatter bestemmelsen i lovens § 1, stk. 2 (oprindeligt § 1, stk. 1), også bemyndigelse til at fastsætte regler om regulering af adgang til ny videregående uddannelse for personer, der har gennemført en videregående uddannelse (begrænsning af dobbeltuddannelse). Bemyndigelsen er udmøntet ved regler i bekendtgørelserne om adgang til de videregående uddannelser.

Begrænsning af dobbeltuddannelse indebærer, at personer, der har gennemført en videregående uddannelse med fuld statsfinansiering, som udgangspunkt ikke kan optages på en ny videregående uddannelse på samme eller lavere niveau med fuld statsfinansiering på Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Der henvises til bemærkningerne til § 1, stk. 1, i lov nr. 1742 af 27. december 2016 om ændring af adgangsreguleringsloven, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 69 som fremsat, side 6-7.

Begrænsning af dobbeltuddannelse omfatter adgang til hele, videregående uddannelser uden deltagerbetaling, dvs. uddannelser, der finansieres med fuldt statstilskud i form af heltidstaxameter, på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.

Som følge af reglerne om begrænsning af dobbeltuddannelse kan personer, der har gennemført en erhvervsakademiuddannelse, som udgangspunkt ikke optages på en ny erhvervsakademiuddannelse. Endvidere kan personer, der har gennemført en professionsbacheloruddannelse, som udgangspunkt ikke optages på en erhvervsakademiuddannelse, en ny professionsbacheloruddannelse eller på en bachelor­uddannelse på et universitet. Herudover kan personer, der har gennemført en bacheloruddannelse, som udgangspunkt ikke optages på en erhvervsakademiuddannelse, en professionsbacheloruddannelse eller på en ny bacheloruddannelse. Endeligt kan personer, der har gennemført en kandidatuddannelse, som udgangspunkt ikke optages på en erhvervsakademiuddannelse, en bachelor- eller professionsbachelor­uddannelse eller en ny kandidatuddannelse.

Med dette lovforslags § 1, nr. 1, foreslås det at ophæve reglen i adgangsreguleringslovens § 1, stk. 2, om, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om regulering af adgang til ny videregående uddannelse for personer, der har gennemført en videregående uddannelse.

Det foreslåede indebærer, at de administrativt fastsatte regler om begrænsning om dobbeltuddannelse bliver ophævet.

Det foreslåede vil medføre, at personer, der har gennemført en videregående uddannelse med fuld statsfinansiering, som udgangspunkt ikke forhindres i at blive optaget på en ny videregående uddannelse på samme eller lavere niveau med fuld statsfinansiering på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.

Herudover er det hensigten, at uddannelses- og forskningsministeren med hjemmel i adgangsreguleringslovens § 1, stk. 2, og i bemyndigelser i lovene for de enkelte videregående uddannelsesområder vil fastsætte regler om, at ansøgere, der har afsluttet en kandidatuddannelse, kun kan optages på en ny videregående uddannelse, hvis der er ledige pladser. Det er endvidere hensigten, at det vil blive fastsat, at de videregående uddannelsesinstitutioner kan dispensere fra disse regler, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Dette vil indebære, at ansøgere, der har afsluttet en kandidatuddannelse, kan søge optagelse på videregående uddannelser med frit optag, mens adgang til uddannelser med et begrænset antal studiepladser ikke er mulig, medmindre der er ledige pladser på den enkelte uddannelse. Det er hensigten, at reglerne vil omfatte ansøgere med kandidatuddannelser, uanset i hvilket land kandidatuddannelsen er gennemført.

Dette vil svare til at genindføre den såkaldte kandidatregel, jf. herom afsnit 2.1.1., der var gældende i en årrække frem til 1. februar 2017.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.

Til § 2

Det foreslås med bestemmelsen, at loven træder i kraft den 1. marts 2020.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi den lov, som foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne eller Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov