L 96 Forslag til lov om ændring af lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser.

(Ophævelse af begrænsning af dobbeltuddannelse).

Af: Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S)
Udvalg: Uddannelses- og Forskningsudvalget
Samling: 2019-20
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 17-01-2020

Fremsættelse: 17-01-2020

Skriftlig fremsættelse (17. januar 2020)

20191_l96_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (17. januar 2020)

Uddannelses- og forskningsministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser (Ophævelse af begrænsning af dobbeltuddannelse)

(Lovforslag nr. L 96)

Lovforslaget udmønter den del af aftalen om finanslov for 2020 indgået mellem regeringen og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet den 2. december 2019, der omhandler afskaffelse af uddannelsesloftet.

Begrænsning af dobbeltuddannelse, også kaldet uddannelsesloftet, har haft nogle uhensigtsmæssige konsekvenser og har bidraget til at presse de unge i forbindelse med deres uddannelsesvalg.

Derfor foreslås det, at det igen skal være muligt at gennemføre mere end én fuldt statsfinansieret videregående uddannelse. Dermed kan personer, der har gennemført en videregående uddannelse, som udgangspunkt gennemføre en ny videregående uddannelse på samme eller et lavere niveau.

Med lovforslaget genindføres retstilstanden fra før den 1. februar 2017, hvor reglerne om begrænsning af dobbeltuddannelse trådte i kraft.

Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. marts 2020.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.