Fremsat den 16. januar 2020 af miljøministeren (Lea Wermelin)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse1)
(Nationale affaldshåndteringsplaner og
affaldsforebyggelsesplaner)
§ 1
I lov om miljøbeskyttelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1218 af 25. november 2019, som
ændret ved § 1 i lov nr. 45 af 23. januar 2018 og lov
nr. 590 af 13. maj 2019, foretages følgende
ændringer:
1. I
fodnoten til lovens titel
indsættes efter »nr. L 312, side 3,«: »som
ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2018/851/EU af 30. maj 2018 om ændring af direktiv
2008/98/EF om affald, EU-Tidende 2018, nr. L 150, side
109,«.
2. I
§ 46 c, stk. 2, nr. 4,
indsættes efter »indsamlingsordninger og«:
»i den forbindelse særskilte indsamlingsordninger
samt«.
3. I
§ 46 c, stk. 2, indsættes
efter nr. 4 som nyt nummer:
»5) En
beskrivelse af tiltag til håndtering af henkastet
affald.«
Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 6 og
7.
4. § 50 e,
stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juni 2020.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning og baggrund
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Nationale affaldshåndteringsplaner og
affaldsforebyggelsesplaner
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Miljøbeskyttelsesloven
2.1.1.2. Ændringsdirektivet
2.1.2. Miljø- og fødevareministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
og baggrund
Den nationale
affaldshåndteringsplan og den nationale
affaldsforebyggelsesplan, som miljøministeren udarbejder
efter regler i lov om miljøbeskyttelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1218 af 25. november 2019 med senere
ændringer (herefter miljøbeskyttelsesloven), skal som
følge af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2018/851/EU af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2008/98/EF
om affald (ændringsdirektivet) fremover leve op til en
række nye og præciserede krav til planernes
indhold.
Ændringsdirektivet skal
være gennemført i dansk ret senest den 5. juli
2020.
Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2008/98/EF om affald (affaldsdirektivet) indeholder i dag
i direktivets artikel 28 og artikel 29 en forpligtelse for
medlemsstaterne til at sikre, at deres kompetente myndigheder
udarbejder en eller flere affaldshåndteringsplaner og
programmer for affaldsforebyggelse, som kan indgå som en
bestanddel af affaldshåndteringsplanen, hvor dog både
foranstaltninger og målsætninger for
affaldsforebyggelse klart skal kunne identificeres.
Det overordnede formål med
affaldshåndteringsplanerne og
affaldsforebyggelsesprogrammerne er blandt andet at sikre, at hver
enkelt medlemsstat gennemfører en affaldspolitik på
sit område, der bedst muligt bidrager til at mindske
produktionen af affald og de negative følger af
affaldsproduktion og - håndtering, og derigennem sikre en
effektiv ressourceanvendelse og omstillingen til en cirkulær
økonomi. Sigtet med forebyggelsesmål - og
foranstaltninger er at bryde sammenhængen mellem
økonomisk vækst og miljøbelastning fra
affaldsproduktion.
Affaldsdirektivets bestemmelser om
affaldshåndteringsplaner er gennemført i
miljøbeskyttelseslovens § 46 c om den nationale plan
for håndtering af affald og § 47 om kommunernes plan for
håndtering af affald i kommunerne. Affaldsdirektivets
bestemmelser om affaldsforebyggelsesprogrammer er gennemført
i miljøbeskyttelseslovens § 50 e om den nationale plan
for forebyggelse af affald. Anvendelsen af betegnelsen
affaldsforebyggelsesplaner er sket af hensyn til sammenhængen
i den danske regulering, og der er ikke herved tilsigtet nogen
indholdsmæssig forskel i forhold til betegnelsen
affaldsforebyggelsesprogrammer, som anvendes i direktivet.
Med lovforslaget foreslås for
så vidt angår affaldshåndteringsplanen de
ændringer af § 46 c, stk. 2, der er nødvendige
for at gennemføre ændringsdirektivets
præciserede og nye krav til artikel 28 i affaldsdirektivet om
indholdet af planen. Den nationale affaldshåndteringsplan
vedrører indholdet af kommunernes
affaldshåndteringsplaner. De specifikke krav til de kommunale
planers indhold, samt disses forhold til de nationale planer er
udmøntet i § 13 i bekendtgørelse nr. 224 af 8.
marts 2019 om affald (herefter affaldsbekendtgørelsen). Der
er derfor ikke behov for en ændring af § 47.
Med lovforslaget foreslås
endvidere den gældende oplistning af krav til
affaldsforebyggelsesplanens indhold i § 50 e, stk. 2, nr. 1-5,
ophævet, bl.a. fordi ændringsdirektivets nye og
præciserede krav til artikel 29 til
affaldsforebyggelsesplanen er langt mere detaljerede end i dag, og
det derfor ikke skønnes hensigtsmæssigt at indskrive
kravene direkte i loven. Miljøministeren skal som hidtil
udarbejde nationale affaldsforebyggelsesplaner, jf. § 50 e,
stk. 1, med et indhold, der opfylder kravene i direktiverne. Den
foreslåede ændring betyder således alene, at de
specifikke krav til indholdet ikke længere vil fremgå
af § 50 e, stk. 2.
Kravene, som følger af
ændringsdirektivet, vil sammen med de eksisterende krav fra
affaldsdirektivet blive indeholdt i den næste revidering af
den nationale plan (både affaldshåndtering og
affaldsforebyggelse), som forventes udsendt i høring 1.
halvår 2020.
2. Lovforslagets
hovedpunkter
2.1. Nationale
affaldshåndteringsplaner og
affaldsforebyggelsesplaner.
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Miljøbeskyttelsesloven
Miljøbeskyttelsesloven
indeholder i dag bestemmelser om, at miljøministeren
udarbejder en national plan for henholdsvis
affaldshåndtering, jf. § 46 c, og for
affaldsforebyggelse, jf. § 50 e. Planerne er 12-årige,
og der er krav om revision mindst hvert sjette år, jf. §
46 c, stk. 1, og § 50 e, stk. 1. Miljøministeren skal
udarbejde disse nationale planer med udgangspunkt i
affaldshierarkiet, jf. § 46 c, stk. 3, og § 50 e, stk.
3.
Affaldshierarkiet fremgår af
miljøbeskyttelseslovens § 6 b og indeholder en
prioriteret rækkefølge over tiltag, som skal anvendes
ved udarbejdelse af politikker og udstedelse af regler om
affaldsforebyggelse og affaldshåndtering. Af
affaldshierarkiet fremgår, at affaldsforebyggelse prioriteres
højest efterfulgt af forberedelse med henblik på
genbrug, genanvendelse, anden nyttiggørelse og endeligt
bortskaffelse. Bestemmelsen i § 6 b gennemfører, sammen
med principperne i miljøbeskyttelseslovens §§ 1 og
3, affaldsdirektivets artikel 4.
Miljøministeren skal, udover
at udarbejde planerne med udgangspunkt i affaldshierarkiet, desuden
sikre, at planerne opfylder en række indholdskrav.
Den nationale plan for
affaldshåndtering skal opfylde de specifikke krav, der
stilles til indhold i § 46 c, stk. 2, nr. 1-6.
Affaldshåndteringsplanen skal herefter indeholde en analyse
af den aktuelle affaldshåndteringssituation, jf. nr. 1, en
beskrivelse af den nationale affaldspolitik og prioriteringen
på affaldsområdet, jf. nr. 2 og 3. Derudover skal
planen indeholde en beskrivelse af mål for håndteringen
af affaldsmængderne, som skal dække både
nationale mål og mål fastsat af EU og nødvendige
tiltag for at nå målene, jf. nr. 4. Desuden skal planen
indeholde en beskrivelse af kriterier for placeringen af fremtidige
affaldsbortskaffelsesanlæg samt en kapacitetsplan for
bortskaffelsesanlæg og nyttiggørelsesanlæg, jf.
nr. 5 og 6. Bestemmelserne i § 46 c gennemfører
affaldsdirektivets artikel 28, stk. 1-4.
Den nationale plan for
affaldshåndtering har betydning for de kommunale planer, som
skal udarbejdes efter miljøbeskyttelseslovens § 47,
stk. 1. De kommunale planer er, ligesom de nationale,
gældende for en 12-årig periode med pligt til revision
mindst hvert 6. år, og skal ligeledes udarbejdes med
udgangspunkt i affaldshierarkiet. Ministeren fastsætter
reglerne om de kommunale planers indhold, jf. § 47, stk. 2,
der er udmøntet i affaldsbekendtgørelsen. Det
nærmere forhold mellem den nationale plan og de kommunale
planer er reguleret i affaldsbekendtgørelsens § 13,
hvoraf det fremgår, at de kommunale planer skal udarbejdes
med udgangspunkt i den nationale affaldshåndteringsplan og
ikke må stride mod denne. Der er fastsat specifikke krav til
indholdet af de kommunale planer i bekendtgørelsens
§§ 13-15. Kravene til planerne gennemfører
ligeledes affaldsdirektivets artikel 28.
Miljøministeren udarbejder
den nationale plan for affaldsforebyggelse i overensstemmelse med
de specifikke krav til planens indhold, der er oplistet i § 50
e, stk. 2, nr. 1-5. Planen skal herefter indeholde en beskrivelse
af målene for affaldsforebyggelse, jf. nr. 1, og en
beskrivelse af affaldsforebyggelsespolitikker, jf. nr. 3. Derudover
skal planen indeholde en beskrivelse af de eksisterende
affaldsforebyggelsesforanstaltninger, jf. nr. 2, og en beskrivelse
og vurdering af nye affaldsforebyggelsesforanstaltninger, jf. nr.
4. Desuden skal foranstaltningerne til forebyggelse af
emballageaffald specifikt beskrives, jf. nr. 5. Bestemmelserne i
§ 50 e gennemfører artikel 29 i affaldsdirektivet og
artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF
af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald (herefter
emballagedirektivet), og opfylder samtidig kravet i
affaldsdirektivets artikel 28, stk. 5, hvorefter
affaldshåndteringsplanerne skal være i overensstemmelse
blandt andet med artikel 14 i emballagedirektivet.
Kommunerne udarbejder ikke
kommunale planer for affaldsforebyggelse. Der udarbejdes
altså alene affaldsforebyggelsesplaner på nationalt
niveau.
Planernes udarbejdelse skal ske med
inddragelse af offentligheden, jf. nærmere reglerne herom i
bekendtgørelse nr. 131 af 10. februar 2012 om
offentlighedens inddragelse ved udarbejdelse af visse planer og
programmer på miljøområdet og i
bekendtgørelse nr. 415 af 13. maj 2005 om aktiv formidling
af miljøoplysninger. Bestemmelserne om offentlighed
gennemfører affaldsdirektivets artikel 31.
Den gældende nationale
affaldshåndteringsplan udgøres af "Danmark uden
affald", Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018. Den
nationale affaldsforebyggelsesplan udgøres af "Danmark uden
affald II", Strategi for affaldsforebyggelse 2014-2020.
2.1.1.2. Ændringsdirektivet
Med ændringsdirektivet
lægges der op til, at medlemsstaterne fortsat skal udarbejde
og evaluere affaldshåndteringsplaner og
affaldsforebyggelsesprogrammer. Medlemsstaternes forpligtelse efter
affaldsdirektivet og ændringsdirektivet til at udarbejde
affaldshåndteringsplaner og affaldsforebyggelsesprogrammer er
dermed den samme som tidligere. Ligeledes er forpligtelsen til at
inddrage offentligheden i forbindelse med vedtagelse af
affaldshåndteringsplaner og affaldsforebyggelsesplaner den
samme. Ændringsdirektivet stiller dog nye og
præciserede krav til indholdet af
affaldshåndteringsplanerne i artikel 28 og
affaldsforebyggelsesprogrammerne i artikel 29 i
affaldsdirektivet.
Affaldshåndteringsplanerne
skal som hidtil udarbejdes i overensstemmelse med
affaldsdirektivets genstand og anvendelsesområde i artikel 1,
affaldshierarkiet i artikel 4, kravet om beskyttelse af menneskers
sundhed og miljøet i artikel 13 og direktivets principper om
tilstrækkelig egenkapacitet og nærhed i artikel 16.
Artikel 1 og 4 er begge ændrede med ændringsdirektivet.
Disse ændringer kan rummes af miljøbeskyttelseslovens
gældende regler i §§ 1, 3 og 6 b.
For så vidt angår
affaldshåndteringsplanerne indebærer ændringen af
affaldsdirektivets artikel 28, at planerne fremover også skal
indeholde en specifik vurdering af, om Danmark geografisk set er
dækket tilstrækkeligt ind med ordninger for
særskilt indsamling af affald, og om denne dækning kan
forbedres. Der skal desuden indgå en vurdering af de
undtagelser, der i henhold til affaldsdirektivets artikel 10, jf.
ændringsdirektivets artikel 1, nr. 11, måtte være
givet fra kravet om særskilt indsamling. Undtagelse efter den
ændrede artikel 10 kan overordnet ske hvis: a) undtagelse
ikke påvirker affaldets potentiale for at blive forberedt med
henblik på genbrug, genanvendt eller på anden
måde nyttiggjort og kvaliteten af outputtet er sammenlignelig
med den, der opnås via særskilt indsamling, b)
særskilt indsamling ikke giver det bedste
miljøresultat, c) særskilt indsamling ikke teknisk er
mulig under hensyntagen til god praksis for inden for
affaldsindsamling og d) særskilt indsamling vil
medføre uforholdsmæssigt høje økonomiske
omkostninger.
Affaldshåndteringsplanen skal
også som noget nyt indeholde en beskrivelse af
foranstaltninger til at imødegå henkastning af affald
og oprydning af henkastet affald. Planen skal derudover indeholde
passende kvalitative eller kvantitative indikatorer og mål,
herunder for mængden af produceret affald og behandlingen
heraf og for det kommunale affald, der bortskaffes eller
gøres til genstand for energiudnyttelse. Desuden er det
præciseret, at planen i tilknytning til beskrivelse af
eksisterende større anlæg til bortskaffelse og
nyttiggørelse skal indeholde særlige ordninger for
affald, der indeholder betydelige mængder af kritiske
råstoffer.
Med hensyn til
affaldsforebyggelsesplanen indebærer ændringen af
affaldsdirektivets artikel 29, at der i planen som noget nyt som
minimum skal redegøres for de foranstaltninger, der er -
eller som tænkes - iværksat for at efterleve den
række af nationale affaldsforebyggelsesforanstaltninger, som
medlemsstaterne skal iværksætte efter
affaldsdirektivets nyaffattede artikel 9, stk. 1, om
affaldsforebyggelse, jf. ændringsdirektivets artikel 1, nr.
10. Artikel 9, stk. 1, indeholder en udførlig oplistning i
litra a-m, der dækker over foranstaltninger som overordnet
fokuserer på at forbedre ressourceeffektiviteten og mindske
affaldsproduktionen. Foranstaltningerne skal sikre, at
medlemsstaterne indtænker affaldsforebyggelse i hele
produktets eller materialets livscyklus; i design- og
produktionsfasen, i forbrugsfasen og i affaldsfasen. Ud over
foranstaltningerne i den nyaffattede artikel 9, er der i
ændringsdirektivet tilføjet krav om, at
forebyggelsesplanen skal indeholde et specifikt program for
forebyggelse af madaffald. Forebyggelsesplanen skal i relevant
omfang beskrive bidraget fra økonomiske instrumenter og
foranstaltninger til affaldsforebyggelse, som er oplistet i
ændringsdirektivets nye bilag IVa og desuden indeholde en
vurdering af, om de eksempler på foranstaltninger, der er
angivet i bilag IV, er hensigtsmæssige.
Affaldsforebyggelsesplanerne skal ligeledes udarbejdes i
overensstemmelse med artikel 1 og 4.
2.1.2
Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Ændringsdirektivet indeholder
en række præciseringer og nye krav til, hvad
affaldshåndterings- og forebyggelsesplanerne skal
indeholde.
Miljø- og
Fødevareministeriet vurderer, at kravene til planernes
indhold i ændringsdirektivet er overgået fra at
være af meget overordnet karakter til at være meget
omfangsrigt og udførligt beskrevet. I forhold til
forebyggelsesplanen kommer dette især til udtryk i en ny,
meget omfattende artikel 9, stk. 1, litra a-m, som udførligt
beskriver, hvilke foranstaltninger til forebyggelse, som
medlemsstaterne skal træffe og som skal indeholdes i
planen.
Hertil kommer, at ministeriet har
en forventning om, at der i fremtiden vil ske flere ændringer
til affaldsdirektivet, som vil indebære ændringer og
udvidelser i kravene til indholdet af affaldshåndterings- og
forebyggelsesplanerne. Denne forventning skyldes særligt, at
Kommissionen efter ændringsdirektivet er pålagt pligt
til at undersøge og overveje muligheden for en række
nye målsætninger. Efter affaldsdirektivets artikel 9,
stk. 6, jf. ændringsdirektivets artikel 1, nr. 12, litra e,
skal Kommissionen senest den 31. december 2023 overveje muligheden
for at fastsætte et EU-dækkende mål for reduktion
af madaffald. Kommissionen skal derudover efter artikel 9, stk. 9,
jf. ændringsdirektivets artikel 1, nr. 10, senest den 31.
december 2024 overveje muligheden for foranstaltninger til fremme
af genbrug af produkter, herunder fastsættelse af
kvantitative mål, og andre foranstaltninger til forebyggelse
af affald, herunder affaldsreduktionsmål. Derudover
fastslår artikel 11, stk. 6, jf. ændringsdirektivets
artikel 1, nr. 12, litra e, at Kommissionen inden udgangen af 2024
skal overveje, om der bør opstilles mål for yderligere
affaldsstrømme som f.eks. bygge- og nedrivningsaffald,
tekstilaffald, erhvervsaffald m.v. Derudover skal Kommissionen
efter affaldsdirektivets artikel 11, stk. 7, jf.
ændringsdirektivets artikel 1, nr. 12, litra e, senest ved
udgangen af 2028 tage genanvendelsesmål for 2035 op til
revision. Disse overvejelser skal Kommissionen forelægge
Europa-Parlamentet og Rådet i givet fald ledsaget af et
lovgivningsmæssigt forslag. Da medlemsstaternes planer for
affaldshåndtering og affaldsforebyggelse medvirker til at
sikre, at medlemsstaterne foretager en planlægning på
sit område, som er nødvendig for at overholde
direktivets mål og øvrige forpligtelser, forventes nye
målsætninger på yderligere affaldsfraktioner
eller reviderede målsætninger at komme til udtryk i
nationale affaldshåndterings- og forebyggelsesplaner.
Miljø- og
Fødevareministeriet har derfor overvejet, om man med fordel
kunne ophæve oplistningerne med de detaljerede krav til
indholdet i affaldshåndteringsplanen i § 46 c, stk. 2,
nr. 1-6, og kravene til affaldsforebyggelsesplanen i § 50 e,
stk. 2, nr. 1-5, og dermed opnå større fleksibilitet i
fremtiden i takt med, at de EU-retlige krav til planen måtte
ændre sig.
Det er ikke vurderet
hensigtsmæssigt at ophæve oplistningen
vedrørende affaldshåndteringsplanernes indhold i
miljøbeskyttelseslovens § 46 c, stk. 2, nr. 1-6. Dette
skyldes, at kommunernes pligt til at udarbejde deres planer i
overensstemmelse med den nationale affaldshåndteringsplan
skaber en afhængighed mellem kravene til indholdet i den
nationale affaldshåndteringsplan og indholdet i de kommunale
affaldsplaner.
Med lovforslaget foreslås
derfor, at kravene til indholdet i den nationale
affaldshåndteringsplan udvides gennem ændringer som
foreslået med lovforslagets § 1, nr. 2 og 3. På
baggrund af dette skal den nationale håndteringsplan, ud over
det tidligere indhold, nu også indeholde en vurdering af
behovet for særskilte ordninger for affaldsindsamling og en
beskrivelse af tiltag til at imødegå og oprydde
henkastet affald. Kommunerne udarbejder fortsat deres planer i
overensstemmelse med kravene i affaldsbekendtgørelsens
§§ 13-15, som er fastsat med hjemmel i
miljøbeskyttelseslovens § 47, stk. 2. Da der er krav
om, at de kommunale planer udarbejdes med udgangspunkt i den
nationale plan, og ikke strider mod denne, vil de ændrede
krav til den nationale plans indhold indirekte få betydning
for den kommunale affaldsplanlægning.
Kravene til indholdet i
affaldsforebyggelsesplanen efter affaldsdirektivets artikel 29 er i
dag gennemført ved miljøbeskyttelseslovens § 50
e, stk. 2, hvor kravene til planens indhold er oplistet i
bestemmelsens nr. 1-5. Den gældende bestemmelse
medfører, at ministeren ved udarbejdelse af den nationale
affaldsforebyggelsesplan skal sikre, at planens indhold overholder
kravene i nr. 1-5, som omfatter en beskrivelse af
forebyggelsesmål, eksisterende forebyggelsesforanstaltninger,
forebyggelsespolitikker og foranstaltninger til forebyggelse af
emballageaffald. Affaldsforebyggelsesplanen udarbejdes alene som en
national plan, og forpligtelsen i miljøbeskyttelseslovens
§ 50 e retter sig derfor alene til miljøministeren. Der
er af denne grund ikke samme betænkeligheder ved at
ophæve § 50 e, stk. 2, nr. 1-5, som oplister kravene til
planens indhold. Indholdet skal være i overensstemmelse med
de EU-retlige direktivforpligtelser. Aktuelt er dette
affaldsdirektivets artikel 29 som ændret ved
ændringsdirektivet og emballagedirektivets artikel 14.
Med lovforslagets § 1, nr. 4,
foreslås den gældende oplistning i § 50 e, stk. 2,
nr. 1-5, derfor ophævet. Med den foreslåede
ophævelse af § 50 e, stk. 2, tilsigtes alene at
ændre måden, hvorved direktivernes krav til indholdet
af affaldsforebyggelsesplanen er gennemført i dansk ret.
Planen vil fremover, lige som det er tilfældet i dag, blive
udarbejdet af miljøministeren i medfør af
miljøbeskyttelseslovens § 50 e, stk. 1, og med et
indhold, som opfylder Danmarks EU-retlige
direktivforpligtelser.
Den foreslåede ændring
betyder således alene, at de specifikke krav til indholdet
ikke længere vil fremgå af § 50 e, stk. 2.
3. Økonomiske
konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Forpligtelsen for
miljøministeren til at udarbejde en national
affaldshåndteringsplan og en national
affaldsforebyggelsesplan gælder allerede. Med lovforslaget
ændres dermed alene i kravene til indholdet i planerne, som
udvides og præciseres. Udmøntningen af denne
forpligtelse forventes kun at have marginale økonomiske
konsekvenser for det offentlige.
Ligeledes er kommunernes
forpligtelse til at udarbejde kommunale affaldsplaner den samme.
Udgifter til planlægning gebyrfinansieres efter den
gældende § 48, stk. 1, nr. 1, i lov om
miljøbeskyttelse, og forslaget vil derfor ikke have
økonomiske konsekvenser for kommunerne.
Udmøntningen af de udvidede
og mere præcise krav til indholdet af den statslige og de
kommunale affaldshåndteringsplaner samt til indholdet i den
nationale affaldsforebyggelsesplan, der fremgår af
ændringsdirektivet, vurderes i sig selv kun at have
begrænsede administrative statslige og kommunale konsekvenser
i form af de planlægningsmæssige overvejelser, der skal
foretages og indskrives i planerne.
Når
affaldshåndteringsplanerne og affaldsforebyggelsesplanerne er
udarbejdet, kan virkningerne heraf dog have både
økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt
at præcisere disse konsekvenser yderligere, da indholdet i de
fremtidige planer ikke er fastlagt endnu.
Miljø- og
Fødevareministeriet vurderer, at den foreslåede
lovgivning er i overensstemmelse med principperne for
digitaliseringsklar lovgivning.
4. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har i sig selv ikke
økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet. Når affaldshåndteringsplanerne og
affaldsforebyggelsesplanerne er udarbejdet, kan virkningerne heraf
dog have både økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet. Det er på nuværende
tidspunkt ikke muligt at præcisere disse konsekvenser
yderligere, da indholdet i de fremtidige planer ikke er fastlagt
endnu.
5. Administrative
konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke i sig selv
administrative konsekvenser for borgerne. Når
affaldshåndteringsplanerne og affaldsforebyggelsesplanerne er
udarbejdet, kan virkningerne heraf dog have administrative
konsekvenser for borgerne. Det er på nuværende
tidspunkt ikke muligt at præcisere disse konsekvenser
yderligere, da indholdet i de fremtidige planer ikke er fastlagt
endnu.
6. Miljømæssige konsekvenser
Miljøministeren har allerede
i dag pligt til at udarbejde nationale planer for
affaldshåndtering og affaldsforebyggelse. Lovforslaget
udvider og præciserer kravene til national planlægning
af konkrete indsatsområder både i forbindelse med
affaldshåndtering og affaldsforebyggelse, og sikrer
forøget koordination af indsatsen på de berørte
områder. Udmøntningen af lovforslaget vurderes derfor
at videreføre de gældende reglers positive
miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til
EU-retten
Lovforslagets § 1, nr. 2 og 3,
gennemfører dele af artikel 1, nr. 21 i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2018/851/EU af 30. maj 2018 om
ændring af direktiv 2008/98/EF om affald
(ændringsdirektivet).
Med lovforslagets § 1, nr. 4,
ophæves § 50 e, stk. 2, i miljøbeskyttelsesloven,
som oplister de krav til affaldsforebyggelsesplanens indhold, som i
dag er indeholdt i artikel 29 i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2008/98/EF om affald (affaldsdirektivet) og artikel 14 i
emballagedirektivet. Ophævelsen af § 50 e, stk. 2,
ændrer alene måden, hvorpå direktivernes krav til
indholdet af affaldsforebyggelsesplanen er gennemført i
dansk ret. Planen vil som hidtil blive udarbejdet af
miljøministeren i medfør af
miljøbeskyttelseslovens § 50 e, stk. 1, og med et
indhold, som opfylder Danmarks EU-retlige direktivforpligtelser.
Aktuelt er det affaldsdirektivets artikel 29 som ændret ved
ændringsdirektivet og emballagedirektivets artikel 14.
Ved udarbejdelse og revision af en
national plan for affaldshåndtering og affaldsforebyggelse
skal det vurderes, om planen vil få væsentlig
indvirkning på miljøet, og derfor er omfattet af
reglerne om miljøvurdering i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af
bestemte planers og programmers indvirkning på
miljøet.
8. Hørte
myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i
perioden fra den 25. september 2019 til den 8. november 2019
været sendt i høring hos følgende myndigheder
og organisationer m.v.:
ARI Affalds- og
Ressourceindustrien, Advokatsamfundet, AffaldPlus,
Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Restprodukter til
Jordbrugsformål, COOP Danmark A/S, COWI A/S, Center for
Miljø, Copenhagen Resource Institute, DAKOFA, DAKOFO, DCE -
Nationalt Center for Miljø og Energi, DTU, DTU Aqua, DTU
Miljø, Dansk Affaldsforening, Dansk Byggeri, Dansk Energi,
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Miljøteknologi, Dansk
Mode & Textil, Dansk Selskab for Miljøret, Dansk
Transport og Logistik (DTL), Danske Råstoffer (Dansk
Byggeri), Energinet.dk, Fortum (tidligere Kommunekemi A/S og Ekokem
A/S), Genvindingsindustrien, Glasindustrien (GI), Greenpeace,
Danmark, Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet, KL
(kommunernes landsforening), Københavns Universitet, NIRAS
A/S, NOAH, Novo Nordisk, Plastindustrien, Rambøll Danmark,
Roskilde Universitet, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig
Forandring, Stop Spild af Mad, Vestforbrænding, Vugge til
Vugge og Ørsted.
9. Sammenfattende
skema
| Positive konsekvenser/mindre
udgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,
anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,
anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Udvidelse af kravene til indholdet kan
medføre mindre økonomiske konsekvenser i
udarbejdelsen af planen. Når planerne udmøntes kan
virkningerne heraf dog have økonomiske konsekvenser for det
offentlige. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt
at præcisere disse konsekvenser yderligere, da indholdet i de
fremtidige planer ikke er fastlagt endnu. | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | De udvidede og mere præcise krav til
indholdet af de statslige affaldshåndteringsplaner samt til
indholdet i den statslige affaldsforebyggelsesplan, der
fremgår af det reviderede affaldsdirektiv, vurderes i sig
selv kun at have begrænsede administrative statslige og
kommunale konsekvenser i form af de planlægningsmæssige
overvejelser, der skal foretages og indskrives i planerne. Når planerne udmøntes kan
virkningerne heraf dog have administrative konsekvenser for det
offentlige. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | I sig selv ingen, men når
affaldshåndteringsplanerne og affaldsforebyggelsesplanerne er
udarbejdet, kan virkningerne heraf dog have økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet. | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | I sig selv ingen, men når
affaldshåndteringsplanerne og affaldsforebyggelsesplanerne er
udarbejdet, kan virkningerne heraf dog have administrative
konsekvenser for erhvervslivet. | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | I sig selv ingen, men når
affaldshåndteringsplanerne og affaldsforebyggelsesplanerne er
udarbejdet, kan virkningerne heraf dog have administrative
konsekvenser for borgerne. | Miljømæssige
konsekvenser | Udmøntningen af lovforslaget
vurderes fortsat at resultere i positive miljømæssige
konsekvenser. | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/851/EU af 30. maj
2018 om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald.
Lovforslaget gennemfører derudover dele af Rådets
direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og
emballageaffald. | Går videre end minimumskrav i
EU-regulering | Ja | Nej X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til nr. 1
Lovforslaget gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/851/EU af 30. maj
2018 om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald, EU-Tidende
2018 (ændringsdirektivet). Miljøbeskyttelsesloven
indeholder i dag ikke bestemmelser, der gennemfører
ændringsdirektivet, og ændringsdirektivet fremgår
derfor ikke af noten til loven.
Det foreslås at ændre fodnoten til
miljøbeskyttelseslovens titel således, at der
indsættes en henvisning til at loven gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/851/EU af 30.
maj 2018 om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald,
EU-Tidende 2018, nr. L 150, side 109.
Forslaget har til formål at
ajourføre fodnoten til lovens titel med henvisning til den
seneste ændring af affaldsdirektivet.
Til nr. 2
Miljøbeskyttelseslovens § 46 c,
stk. 2, indeholder en oplistning i nr. 1-6 af, hvad den nationale
affaldshåndteringsplan skal indeholde. Der henvises til de
almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.1 for uddybende
gennemgang af indholdet i nr. 1-6.
Den gældende bestemmelse i
miljøbeskyttelseslovens § 46 c, stk. 2, nr. 4,
forpligtiger miljøministeren til at medtage en beskrivelse
af EU-mål og nationale mål for håndteringen af de
samlede affaldsmængder ved udarbejdelsen af den nationale
affaldshåndteringsplan og de nødvendige tiltag for at
nå målene. I den forbindelse skal der blandt andet ske
en vurdering af behovet for nye indsamlingsordninger og for at
udbygge den eksisterende affaldsanlægsinfrastruktur.
Det foreslås at ændre § 46 c,
stk. 2, nr. 4, ved at indsætte en henvisning til
særskilte indsamlingsordninger, så det eksplicit
fremgår, at der inden for beskrivelsen af målene og de
nødvendige tiltag for at nå målene desuden skal
foretages en vurdering af behovet for ordninger for særskilt
indsamling.
Med forslaget gennemføres
affaldsdirektivets krav i artikel 28, stk. 3, litra cb, jf.
ændringsdirektivets artikel 1, nr. 21, litra a, ii, hvorefter
affaldshåndteringsplanen skal indeholde en vurdering af
behovet for ordninger for særskilt indsamling. En vurdering
af ordninger for særskilt indsamling foretages som en
vurdering af, om Danmark geografisk set er dækket
tilstrækkeligt ind med ordninger for særskilt
indsamling af affald. Herudover foretages en vurdering af, om denne
dækning kan forbedres, og en vurdering af de undtagelser, der
i henhold til affaldsdirektivets artikel 10, stk. 3, jf.
ændringsdirektivets artikel 1, nr. 11, måtte være
givet fra kravet om særskilt indsamling. Undtagelse efter
artikel 10, stk. 3, kan tillades, hvis: a) samlet indsamling af
visse typer affald påvirker ikke deres potentiale for at
blive forberedt med henblik på genbrug, genanvendt eller
på anden måde nyttiggjort i overensstemmelse med
artikel 4, og kvaliteten af outputtet fra disse operationer er
sammenlignelig med den, der opnås via særskilt
indsamling, b) særskilt indsamling giver ikke det bedste
miljøresultat, når man betragter den samlede
miljøvirkning af håndteringen af de relevante
affaldsstrømme, c) særskilt indsamling er ikke teknisk
mulig under hensyntagen til god praksis inden for affaldsindsamling
og d) særskilt indsamling vil medføre
uforholdsmæssigt høje økonomiske omkostninger
set i forhold til de omkostninger, der er forbundet med negative
miljø- og sundhedsmæssige påvirkninger af
blandet affaldsindsamling og - behandling, potentialet for
energieffektivitetsforbedringer i indsamling og behandling af
affald, indtægter fra salg af sekundære råstoffer
samt anvendelsen af princippet om, at forureneren betaler, og
udvidet producentansvar.
Særskilt indsamling skal forstås
som indsamling, hvor en affaldsstrøm holdes adskilt alt
efter affaldets type og art for at lette en specifik behandling,
jf. affaldsdirektivets artikel 3, nr. 11. Særskilt indsamling
kan ske ved afhentning ved husstanden, indleverings- og
modtagesystemer og andre indsamlingsordninger. Særskilt
indsamling skal ifølge affaldsdirektivet indtil videre som
minimum ske af papir, metal, plast og glas, jf. affaldsdirektivets
artikel 11, stk. 1, jf. ændringsdirektivets artikel 1, nr.
12, litra b, og vurderingen af behovet for ordninger skal derfor i
første omgang ske med udgangspunkt i disse affaldstyper.
Til nr. 3
Den gældende bestemmelse i
miljøbeskyttelseslovens § 46 c, stk. 2, indeholder en
oplistning i nr. 1-6 af kravene til indholdet i den nationale
affaldshåndteringsplan. Der henvises til de almindelige
bemærkninger afsnit 2.1.1.1 for uddybende gennemgang af
indholdet i § 46 c, stk. 2, nr. 1-6.
Ændringsdirektivet forpligter som noget
nyt medlemsstaterne til at sikre, at affaldshåndteringsplanen
indeholder en beskrivelse af foranstaltninger til at
imødegå henkastning af affald og oprydning af
henkastet affald, jf. affaldsdirektivets artikel 28, stk. 3, litra
f, som indsat ved ændringsdirektivets artikel 1, nr. 21,
litra a, iii.
Med henblik på at gennemføre den
nævnte ændring i dansk ret foreslås det i §
46 c, stk. 2, at der indsættes et nyt nr. 5, der forpligter
ministeren til at medtage en beskrivelse af indsatser til
håndtering af henkastet affald inden for den nationale
affaldshåndteringsplan.
Beskrivelsen skal omfatte tiltag for
bekæmpelse og forebyggelse af alle former for henkastning af
affald. Hermed kan der være tale om tiltag til at
imødegå alle former for henkastning, dumpning,
ukontrolleret håndtering eller andre måder at skille
sig af med affald på. Som eksempel på foranstaltninger
kan nævnes forbedringer i
affaldshåndteringsinfrastruktur og -praksis,
økonomiske instrumenter og oplysningskampagner til at
forebygge og mindske affaldsmængden fra de produkter, som det
henkastede affald primært stammer fra. Derudover kan
nævnes undervisning og bevidstgørelse af forbrugere
for at motivere til ændret adfærd. For så vidt
angår indsatser til forebyggelse af henkastet affald skal
disse være i overensstemmelse med de krav, der stilles i
artikel 13 i direktiv 2008/56/EF (havstrategirammedirektivet) og
artikel 11 i direktiv 2000/60/EF (vandrammedirektivet). Dette med
det formål at koordinere disse krav med de indsatser, der
beskrives inden for affaldshåndteringsplanen.
Desuden skal beskrivelsen omfatte tiltag for
at rydde op efter alle typer henkastet affald, uanset oprindelse
eller størrelse og uanset om det er henkastet uagtsomt eller
forsætligt.
Til nr. 4
Miljøbeskyttelseslovens § 50 e,
stk. 1, indeholder en forpligtelse for miljøministeren til
at udarbejde en national plan for affaldsforebyggelse, der er
gældende for en 12-årig periode, og som revideres
mindst hvert sjette år.
Den gældende bestemmelse i
miljøbeskyttelseslovens § 50 e, stk. 2, indeholder en
oplistning i nr. 1-5, der fastsætter kravene til
affaldsforebyggelsesplanens indhold. Planen skal indeholde en
beskrivelse af målene for affaldsforebyggelse, jf. nr. 1, og
en beskrivelse af affaldsforebyggelsespolitikker, jf. nr. 3.
Derudover skal planen indeholde en beskrivelse de eksisterende
affaldsforebyggelsesforanstaltninger, jf. nr. 2, og en beskrivelse
og vurdering af nye affaldsforebyggelsesforanstaltninger, jf. nr.
4. Desuden skal foranstaltningerne til forebyggelse af
emballageaffald specifikt beskrives, jf. nr. 5. Bestemmelserne i
nr. 1-4 gennemfører affaldsdirektivets artikel 29.
Bestemmelsen i nr. 5 er en gennemførelse af kravet i
emballagedirektivets artikel 14 og samtidig en opfyldelse af kravet
i affaldsdirektivets artikel 28, stk. 5, hvorefter
affaldshåndteringsplanerne skal være i overensstemmelse
blandt andet med artikel 14 i emballagedirektivet. Artikel 14 i
emballagedirektivet vedrører forebyggelse, og henvisningen
hertil er derfor gennemført i affaldsforebyggelsesplanen i
stedet for affaldshåndteringsplanen.
Det foreslås at ophæve § 50
e, stk. 2. Den foreslåede ophævelse medfører, at
den hidtidige oplistning af kravene til affaldsforebyggelsesplanens
indhold udgår af § 50 e.
Den foreslåede ophævelse af §
50 e, stk. 2, ændrer alene måden hvorpå de
nævnte direktivers krav til indholdet af
affaldsforebyggelsesplanen er gennemført i dansk ret. Planen
vil som hidtil blive udarbejdet af miljøministeren i
medfør af miljøbeskyttelseslovens § 50 e, stk.
1, hvorefter ministeren udarbejder en 12-årig national plan
for forebyggelse af affald, og reviderer denne mindst hvert sjette
år. Miljøministeren skal ligeledes som hidtil
fastsætte indholdet af planen i overensstemmelse med Danmarks
EU-retlige forpligtigelser. Aktuelt skal miljøministeren
således udarbejde planen i overensstemmelse med de
bestemmelser i artikel 29 i affaldsdirektivet, som ændret ved
ændringsdirektivet og artikel 14 i emballagedirektivet, som
stiller krav til affaldsforebyggelsesplanens indhold.
Affaldsdirektivets artikel 29, stk. 1, jf.
ændringsdirektivets artikel 1, nr. 22, litra a,
fastsætter, at affaldsforebyggelsesplanen skal udarbejdes i
overensstemmelse med direktivets artikel 1. Planen skal altså
udarbejdes i overensstemmelse med direktivets formål om at
beskytte miljøet og menneskers sundhed ved at forebygge
eller mindske produktionen af affald og de negative følger
af affaldsproduktion og -håndtering og ved at mindske de
samlede følger af ressourceanvendelsen og forbedre
effektiviteten af en sådan anvendelse. Derudover skal planen
udarbejdes i overensstemmelse med artikel 4, som fastsætter
affaldshierarkiet. Artikel 1 og 4 er gennemført i dansk ret
i miljøbeskyttelseslovens §§ 1, 3 og 6 b.
Affaldsforebyggelsesplanen skal efter artikel
29, stk. 1, jf. ændringsdirektivets artikel 1, nr. 22, litra
a, som minimum indeholde en redegørelse for de
foranstaltninger, der er - eller som tænkes - iværksat
for at efterleve den række af nationale
affaldsforebyggelsesforanstaltninger, som medlemsstaterne skal
iværksætte efter affaldsdirektivets nyaffattede artikel
9, stk. 1 om affaldsforebyggelse. Artikel 9, stk. 1, indeholder en
oplistning i litra a)-m), der omfatter foranstaltninger som
overordnet set fokuserer på at forbedre
ressourceeffektiviteten og mindske affaldsproduktionen. Direktivets
artikel 9, stk. 1, stiller krav om, at der træffes
foranstaltninger, der som minimum a) fremmer og støtter
bæredygtige produktions- og forbrugsmodeller, b) fremmer
design, fremstilling og anvendelse af produkter, der er
ressourceeffektive, c) er målrettet produkter, der indeholder
kritiske råstoffer for at forebygge, at disse råstoffer
bliver til affald, d) tilskynder til genbrug af produkter og
etablering af systemer, der fremmer reparations- og
genbrugsaktiviteter, e) fremmer tilgængeligheden af
materialer mm., der muliggør reparation og genbrug af
produkter, f) nedbringer affaldsproduktionen i processer som led i
industriproduktion, bygning og nedrivning mm., g) begrænser
produktionen af madaffald, h) tilskynder til donation af
fødevarer og anden omfordeling til menneskelig konsum, i)
fremmer reduktionen af indholdet af farlige stoffer i materialer og
produkter, j) reducerer produktionen af affald, navnlig affald, som
ikke er egnet til forberedelse med henblik på genbrug eller
genanvendelse, k) identificerer de produkter, der udgør
hovedkilderne til henkastet affald og træffer passende
foranstaltninger til at forebygge og nedbringe mængden af
henkastet affald fra sådanne produkter, l) sigter på at
standse produktionen af havaffald, og m) udformer og støtter
oplysningskampagner for at højne bevidstheden om
affaldsforebyggelse og henkastning af affald.
I det omfang, det er relevant, skal
affaldsforebyggelsesplanen indeholde en beskrivelse af bidraget fra
økonomiske instrumenter og foranstaltninger til
affaldsforebyggelse, jf. artikel 29, stk. 2, jf.
ændringsdirektivets artikel 1, nr. 22, litra b. Eksempler
herpå er oplistet i ændringsdirektivets bilag IVa, der
omfatter en række økonomiske instrumenter og
foranstaltninger, som giver incitament til at anvende
affaldshierarkiet, for eksempel udvidede producentansvarsordninger,
returpantsystemer og bæredygtige offentlige
indkøbsprocedurer. Planen skal derudover i relevant omfang
indeholde en vurdering af, om de foranstaltninger, der er angivet
på affaldsdirektivets bilag IV, eller andre passende
foranstaltninger er hensigtsmæssige. Bilag IV indeholder en
liste over eksempler på foranstaltninger til
affaldsforebyggelse, som omfatter foranstaltninger, der kan
påvirke rammebetingelserne for produktionen af affald,
foranstaltninger, der kan påvirke design-, produktions- og
distributionsfasen samt foranstaltninger, der kan påvirke
forbrugs- og anvendelsesfasen.
Affaldsforebyggelsesplanen skal, efter
affaldsdirektivets artikel 29, stk. 2, jf.
ændringsdirektivets artikel 1, nr. 22, litra b, desuden
indeholde en beskrivelse af de eksisterende
affaldsforebyggelsesforanstaltninger og disses bidrag til
affaldsforebyggelse. Som eksempler herpå kan nævnes en
informationskampagne om affaldsforebyggelse rettet mod borgerne,
udgivelse af idékataloger over mulige tiltag til
affaldsforebyggelse i de forskellige sektorer, virksomheders tiltag
til reduktion af råvareforbrug samt detailhandlens genbrug af
transportemballager.
Med ændringsdirektivet er der indsat et
nyt stk. 2a, jf. artikel 1, nr. 22, litra c, der fastsætter,
at affaldsforebyggelsesplanen skal indeholde specifikke
foranstaltninger for forebyggelse af madaffald. Som eksempler
på sådanne foranstaltninger kan nævnes
oplysningskampagner om, hvordan madaffald kan forebygges, herunder
om hvad holdbarhedsangivelserne sidste anvendelsesdato og mindst
holdbar til betyder og incitamenter til indsamling af usolgte
fødevareprodukter og til sikker omfordeling heraf til for
eksempel velgørende organisationer.
Affaldsforebyggelsesplanen skal derudover
indeholde en beskrivelse af foranstaltningerne til forebyggelse af
emballageaffald, herunder genbrug af emballage. Som eksempel
på et initiativ til forebyggelse af emballageaffald kan
nævnes vejledning i form af tjeklister til virksomheder om,
hvordan virksomhederne kan indtænke emballageminimering i
emballagefremstillingen. Formålet med dette er at
gennemføre affaldsdirektivets artikel 28, stk. 5, jf.
ændringsdirektivets artikel 1, nr. 21, litra b, hvorefter
affaldshåndteringsplanerne skal være i overensstemmelse
blandt andet med artikel 14 i emballagedirektivet. Artikel 14 i
emballagedirektivet vedrører forebyggelse, og henvisningen
hertil er derfor gennemført i affaldsforebyggelsesplanen i
stedet for affaldshåndteringsplanen.
Det er desuden hensigten, at
miljøministeren med den eksisterende bemyndigelse kan
anvende denne ved eventuelle fremtidige ændringer,
præciseringer eller udvidelser i affaldsdirektivets artikel
29 eller andre EU-retlige forpligtelser, der måtte stille
krav til affaldsforebyggelsesplanens indhold.
Til §
2
Det foreslås, at loven træder i
kraft den 1. juni 2020, med henblik på at den nationale
affaldshåndteringsplan og den nationale
affaldsforebyggelsesplan kan udstedes forinden udløbet af
gennemførelsesfristen af det reviderede affaldsdirektiv den
5. juli 2020, jf. direktivets artikel 2, stk. 1.
Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, da
miljøbeskyttelsesloven ikke gælder for disse
landsdele, jf. lovens § 118.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | § 1 | | | I lov om miljøbeskyttelse, jf.
lovbekendtgørelse 1218 af 25. november 2019, foretages
følgende ændringer: | | | | 1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse
offentlige og private projekters indvirkning på
miljøet, EU-Tidende 2012, nr. L 26, side 1, dele af
Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om
beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater,
der stammer fra landbruget, EF-Tidende 1991, nr. L 375, side 1, som
ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20.
november 2006, EU-Tidende 2006, nr. L 363, side 368, dele af
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring
af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet),
EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved
Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006 om
tilpasning af direktiv 73/239/EØF, 74/557/EØF og
2002/83/EF vedrørende miljø på grund af
Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, EU-Tidende 2006,
nr. L 363, side 368, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og
emballageaffald, EF-Tidende 1994, nr. L 365, side 10, som
ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 219/2009 af 11. marts 2009 om tilpasning til
Rådets afgørelse 1999/468/EF af visse retsakter, der
er omfattet af proceduren i traktatens artikel 251, for så
vidt angår forskriftsproceduren med kontrol, EU-Tidende 2009,
nr. L 87, side 109, dele af Rådets direktiv 1999/31/EF af 26.
april 1999 om deponering af affald, EF-Tidende 1999, nr. L 182,
side 1, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1137/2008 af 22. oktober 2008 om
tilpasning til Rådets afgørelse 1999/468/EF af visse
retsakter, der er omfattet af proceduren i traktatens artikel 251,
for så vidt angår forskriftsproceduren med kontrol,
EU-Tidende 2008, nr. L 311, side 1, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om
udrangerede køretøjer, EF-Tidende 2000, nr. L 269,
side 34, som ændret senest ved Kommissionens direktiv
2011/37/EU af 30. marts 2011 om ændring af bilag II til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF om
udrangerede køretøjer, EU-Tidende 2011, nr. L 85,
side 3, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme
for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger
(vandrammedirektivet), EF-Tidende 2000, nr. L 327, side 1, som
ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om
miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken, om
ændring og senere ophævelse af Rådets direktiv
82/176/EØF, 83/513/EØF, 84/156/EØF,
84/491/EØF og 86/280/EØF og om ændring af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/96/EF af 27.
januar 2003 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE),
EU-Tidende 2003, nr. L 37, side 24, som ændret senest ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/112/EF af 16.
december 2008 om ændring af Rådets direktiv
76/768/EØF, 88/378/EØF, 1999/13/EF og direktiv
2000/53/EF, 2002/96/EF og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/42/EF med henblik på at tilpasse disse til
forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og
emballering af stoffer og blandinger, EU-Tidende 2008, nr. L 345,
side 68, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/108/EF af 8. december 2003 om ændring af direktiv
2002/96/EF om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE),
EU-Tidende 2003, nr. L 345, side 106¸ dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21.
april 2004 om miljøansvar for så vidt angår
forebyggelse og afhjælpning af miljøskader, EU-Tidende
2004, nr. L 143, side 56, som ændret senest ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23.
april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af
Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF,
2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006, EU-Tidende
2009, nr. L 140, side 114, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2006/21/EF af 15. marts 2006 om
håndtering af affald fra udvindingsindustrien og om
ændring af direktiv 2004/35/EF, EU-Tidende 2006, nr. L 102,
side 15, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 596/2009 af 18. juni 2009 om tilpasning til
Rådets afgørelse 1999/468/EF af visse retsakter, der
er omfattet af proceduren i traktatens artikel 251, for så
vidt angår forskriftsproceduren med kontrol, EU-Tidende 2009,
nr. L 188, side 14, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2006/66/EF af 6. september 2006 om batterier og
akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer samt om
ophævelse af direktiv 91/157/EØF, EU-Tidende 2006, nr.
L 266, side 1, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2008/103/EF af 19. november 2008 om
ændring af direktiv 2006/66/EF om batterier og akkumulatorer
og udtjente batterier og akkumulatorer, for så vidt
angår markedsføring af batterier og akkumulatorer,
EU-Tidende 2008, nr. L 327, side 7, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og
om ophævelse af visse direktiver, EU-Tidende 2008, nr. L 312,
side 3, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre
marked, EU-Tidende 2006, nr. L 376, side 36, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21.
oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en
bæredygtig anvendelse af pesticider, EU-Tidende 2009, nr. L
309, side 71, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle,
EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om
industrielle emissioner, EU-Tidende 2010, nr. L 334, side 17, dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/18/EU af 4.
juli 2012 om kontrol med risikoen for større uheld med
farlige stoffer og om ændring og efterfølgende
ophævelse af Rådets direktiv 96/82/EF, EU-Tidende 2012,
nr. L 197, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af elektrisk og
elektronisk udstyr (WEEE), EU-Tidende 2012, nr. L 197, side 38 og
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/2193/EU
af 25. november 2015 om begrænsning af visse luftforurenende
emissioner fra mellemstore fyringsanlæg, EU-Tidende 2015, nr.
L 313, side 1. | | 1. I fodnoten til lovens titel indsættes
efter »nr. L 312, side 3,«: »som ændret
senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/851/EU
af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald,
EU-Tidende 2018, nr. L 150, side 109,«. | | | | § 46
c. --- Stk. 2. Den
nationale affaldshåndteringsplan skal indeholde: 1-3) --- 4) En beskrivelse af EU-mål og nationale
mål for håndteringen af de samlede affaldsmængder
og de nødvendige tiltag for at nå disse mål,
herunder en vurdering af behovet for nye indsamlingsordninger og
for udbygning af den eksisterende
affaldsanlægsinfrastruktur. 5-6) --- Stk.
3-4. --- | | 2. I § 46 c, stk. 2, nr. 4, indsættes
efter »indsamlingsordninger og«: »i den
forbindelse særskilte indsamlingsordninger samt«. 3. I § 46 c, stk. 2, indsættes efter
nr. 4 som nyt nummer: »5) En beskrivelse af tiltag til
håndtering af henkastet affald.« Nr. 5-6 bliver herefter nr. 6-7. | | | | § 50
e. --- Stk. 2. Den
nationale affaldsforebyggelsesplan skal indeholde: 1) En beskrivelse af målene for
affaldsforebyggelse. 2) En beskrivelse af eksisterende
affaldsforebyggelsesforanstaltninger. 3) En beskrivelse af
affaldsforebyggelsespolitikker. 4) En beskrivelse og en vurdering af nye
affaldsforebyggelsesforanstaltninger, som skal ledsages af
relevante benchmarks. 5) En beskrivelse af foranstaltningerne til
forebyggelse af emballageaffald, herunder genbrug af
emballage. Stk. 3.
--- | | 4. § 50 e, stk. 2, ophæves. Stk. 3 bliver herefter stk. 2. |
|
Bilag 2
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
(EU) 2018/851
af 30. maj
2018
om ændring
af direktiv 2008/98/EF om affald
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION
HAR -
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt
til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) | Affaldshåndteringen i Unionen
bør forbedres og omlægges til bæredygtig
materialehåndtering for at beskytte, bevare og forbedre
miljøkvaliteten, beskytte menneskers sundhed, sikre en
forsigtig, effektiv og rationel udnyttelse af naturressourcerne,
fremme den cirkulære økonomis principper, styrke
anvendelsen af vedvarende energi, øge energieffektiviteten,
mindske Unionens afhængighed af importerede ressourcer, skabe
nye økonomiske muligheder og bidrage til at sikre
konkurrenceevnen på langt sigt. En ægte cirkulær
økonomi kræver, at der træffes yderligere
foranstaltninger vedrørende bæredygtig produktion og
bæredygtigt forbrug ved at fokusere på produkters
samlede livscyklus på en måde, der bevarer ressourcer
og lukker kredsløbet. En mere effektiv ressourceanvendelse
vil også medføre betydelige nettobesparelser for
Unionens virksomheder, offentlige myndigheder og forbrugere og
samtidig reducere de samlede årlige
drivhusgasemissioner. | (2) | Ved at forbedre effektiviteten af
ressourceanvendelsen og sikre, at affald værdsættes som
en ressource, kan man bidrage til at reducere Unionens
afhængighed af import af råstoffer og lette
omstillingen til en mere bæredygtig materialeforvaltning og
til en cirkulær økonomisk model. Denne omstilling
bør bidrage til de mål for intelligent,
bæredygtig og inklusiv vækst, der er opstillet i Europa
2020-strategien, og skabe vigtige muligheder for lokale
økonomier og interessenter, samtidig med at den bidrager til
at øge synergierne mellem den cirkulære økonomi
og energi-, klima-, landbrugs-, industri- og forskningspolitikkerne
samt er til gavn for miljøet i form af mindskede
drivhusgasemissioner samt for økonomien. | (3) | De mål for forberedelse med henblik
på genbrug og genanvendelse af affald, der er fastsat i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (4), bør forhøjes, så de
bedre afspejler Unionens ambition om at omstille sig til en
cirkulær økonomi. | (4) | Det er nødvendigt at sikre
sammenhængen mellem direktiv 2008/98/EF og beslægtede
EU-retsakter såsom Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/28/EF (5) og Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1907/2006 (6). | (5) | Mange medlemsstater har endnu ikke fuldt
ud udviklet den nødvendige infrastruktur for
affaldshåndtering. Det er derfor vigtigt at opstille klare
langsigtede politiske målsætninger, der kan fungere som
rettesnor for foranstaltninger og investeringer, navnlig ved at
forhindre skabelsen af strukturel overkapacitet for behandling af
restaffald og fastlåsning af genanvendelige materialer
på de lavere niveauer i affaldshierarkiet. | (6) | Kommunalt affald tegner sig for mellem 7
og 10 % af den samlede mængde affald, som produceres i
Unionen. Denne affaldsstrøm er dog en af de mest indviklede
at håndtere, og den måde, det gøres på,
giver generelt et godt fingerpeg om kvaliteten af et lands
overordnede affaldshåndteringssystem. De udfordringer, der er
forbundet med håndtering af kommunalt affald, beror på
dets meget komplekse karakter og blandede sammensætning, det
producerede affalds umiddelbare nærhed til borgerne, dets
store offentlige synlighed og dets indvirkning på
miljøet og menneskers sundhed. Håndteringen af
kommunalt affald kræver derfor et meget komplekst system med
en effektiv indsamlingsordning, et effektivt sorteringssystem og en
forsvarlig sporing af affaldsstrømme, en aktiv inddragelse
af borgere og virksomheder, en infrastruktur, som er tilpasset den
specifikke affaldssammensætning, og et veludviklet
finansieringssystem. Lande, som har udviklet effektive systemer til
håndtering af kommunalt affald, klarer sig generelt bedre,
når det gælder affaldshåndtering som helhed,
herunder opfyldelsen af genanvendelsesmålene. | (7) | Erfaringerne har vist, at
affaldshåndteringssystemer, uanset hvordan ansvaret for
affaldshåndteringen er fordelt mellem offentlige og private
aktører, kan bidrage til at opnå en cirkulær
økonomi, og at beslutningen om fordelingen af
ansvarsområder ofte afhænger af geografiske og
strukturelle forhold. Reglerne fastlagt i dette direktiv tillader
såvel affaldshåndteringssystemer, hvor kommunerne har
det overordnede ansvar for indsamlingen af kommunalt affald, som
systemer, hvor dette arbejde er udliciteret til private
operatører, og enhver anden type af ansvarsfordeling mellem
offentlige og private aktører. Valget af system og
eventuelle beslutninger om ændring af samme er fortsat
medlemsstaternes ansvar. | (8) | Plantebaserede stoffer fra
landbrugsfødevareindustrien og fødevarer af
ikke-animalsk oprindelse, som ikke længere er bestemt til
menneskelig konsum, men bestemt til fodring af dyr, bør for
at undgå overlapning af regler udelukkes fra
anvendelsesområdet for direktiv 2008/98/EF, hvis de er i fuld
overensstemmelse med EU-foderstoflovgivningen. Direktiv 2008/98/EF
bør derfor ikke finde anvendelse på disse produkter og
stoffer, når de anvendes som foder, og direktivets
anvendelsesområde skal derfor præciseres. Med forbehold
af andre EU-bestemmelser inden for dyreernæring er animalske
biprodukter bestemt til at blive anvendt som fodermidler i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 767/2009 (7) allerede udelukket fra
anvendelsesområdet for direktiv 2008/98/EF i det omfang, at
de er omfattet af anden EU-lovgivning. | (9) | Det er nødvendigt at indføje
definitioner af ikke-farligt affald, kommunalt affald, bygge- og
nedrivningsaffald, madaffald, materialenyttiggørelse,
opfyldning og ordning for udvidet producentansvar i direktiv
2008/98/EF, således at anvendelsesområdet for disse
begreber bliver præciseret. | (10) | For at sikre, at målene for
forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse er
baseret på pålidelige og sammenlignelige data, og
muliggøre en mere effektiv overvågning af
fremskridtene med at nå disse mål, bør
definitionen af kommunalt affald i direktiv 2008/98/EF være i
overensstemmelse med den definition, som anvendes til statistiske
formål af Eurostat og Organisationen for Økonomisk
Samarbejde og Udvikling (OECD), og som i flere år har dannet
grundlag for medlemsstaternes rapportering af data. Kommunalt
affald er defineret som affald fra husholdninger og affald fra
andre kilder såsom detailhandel, forvaltning, uddannelses-,
sundheds-, indkvarterings- og restaurationssektoren samt andre
tjenester og aktiviteter, der med hensyn til type og
sammensætning er sammenligneligt med affald fra
husholdninger. Kommunalt affald omfatter derfor bl.a.
have-park-affald, såsom blade, græs og
beskæringsrester, og affald fra renhold af gader og
markedspladser, såsom indholdet af affaldsbeholdere og opfej
med undtagelse af materialer såsom sand, sten, slam og
støv. Medlemsstaterne skal sikre, at affald fra
større handels- og industrivirksomheder, der ikke ligner
affald fra husholdninger, ikke anses for kommunalt affald. Affald
fra produktion, landbrug, skovbrug, fiskeri, byggeri og nedrivning,
septiktanke, spildevandsledninger og spildevandsbehandling og
udrangerede køretøjer er udelukket fra
anvendelsesområdet for kommunalt affald. Kommunalt affald
skal forstås som affald af de typer, der er opført i
kapitel 15 01 og kapitel 20, med undtagelse af kode 20 02 02, 20 03
04 og 20 03 06, i affaldslisten opstillet ved Kommissionens
afgørelse 2014/955/EU (8) i den version, der er gældende den
4. juli 2018. Affald henhørende under andre kapitler i den
nævnte liste betragtes ikke som kommunalt affald undtagen i
tilfælde, hvor kommunalt affald behandles og tildeles koder
henhørende under kapitel 19 på nævnte liste.
Medlemsstaterne må anvende de tilsvarende kategorier i
affaldslisten til statistiske formål. Definitionen af
kommunalt affald i dette direktiv indføres med henblik
på at fastlægge anvendelsesområdet for
målene for forberedelse med henblik på genbrug og
genanvendelse og reglerne for, hvordan de beregnes. Den er neutral
med hensyn til, om den operatør, der håndterer
affaldet, har offentlig eller privat status, og omfatter derfor
affald fra husholdninger og andre kilder, der håndteres af
eller på vegne af kommunerne eller direkte af private
operatører. | (11) | Definitionen af bygge- og
nedrivningsaffald omfatter affald fra bygge- og
nedrivningsaktiviteter i generel forstand, herunder også
affald fra mindre gør det selv-bygge- og
nedrivningsaktiviteter i private husstande. Bygge- og
nedrivningsaffald bør forstås som svarende til de
typer affald, der indgår i kapitel 17 i affaldslisten
opstillet ved afgørelse 2014/955/EU i den version, der er
gældende den 4. juli 2018. | (12) | Der bør indføres en
definition af materialenyttiggørelse, der dækker andre
former for nyttiggørelse end energiudnyttelse og
oparbejdning af affald til materialer, der anvendes til
brændsel eller andre midler til energifremstilling. Den
omfatter forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelse
og opfyldning og andre former for materialenyttiggørelse
såsom oparbejdning af affald til sekundære
råstoffer i ingeniørteknisk øjemed i
forbindelse med anlæg af veje og anden infrastruktur.
Afhængigt af de konkrete omstændigheder kan sådan
oparbejdning opfylde definitionen på genanvendelse, hvis
materialeanvendelsen bygger på en forsvarlig kvalitetskontrol
og opfylder alle relevante standarder, normer, specifikationer samt
miljø- og sundhedsbeskyttelseskrav for den specifikke
anvendelse. | (13) | Der bør indføres en
definition af opfyldning for at præcisere, at det
dækker enhver nyttiggørelsesoperation af egnet
ikke-farligt affald med henblik på reetablering af udgravede
områder eller ingeniørtekniske formål i
forbindelse med landskabsudformning. Den affaldsmængde, der
anvendes til opfyldning, bør være begrænset til
den strengt nødvendige for at opfylde disse
formål. | (14) | Der bør indføres en
definition af ordning for udvidet producentansvar for at
præcisere, at det dækker et sæt af
foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer for at sikre,
at producenter af produkter bærer det finansielle eller det
finansielle og organisatoriske ansvar for håndteringen af
affaldsfasen i et produkts livscyklus, herunder i form af
særskilt indsamling, sortering og behandling. Denne
forpligtelse kan også omfatte et organisatorisk ansvar og et
ansvar for at bidrage til affaldsforebyggelse og til produkternes
genbrugelighed og genanvendelighed. Producenter af produkter kan
opfylde forpligtelserne under ordningen for udvidet producentansvar
individuelt eller kollektivt. | (15) | For at bidrage til at nå
målsætningerne fastlagt i direktiv 2008/98/EF
bør medlemsstaterne gøre brug af økonomiske
instrumenter og andre foranstaltninger for at skabe incitamenter
til anvendelse af affaldshierarkiet såsom dem, der er angivet
i bilag IVa, heriblandt deponerings- og forbrændingsgebyrer,
ordninger med mængdebaseret afregning, ordninger for udvidet
producentansvar, lettelse af fødevaredonationer og
incitamenter for lokale myndigheder, eller andre relevante
instrumenter og foranstaltninger. | (16) | For at fremme bæredygtig
ressourceanvendelse og industriel symbiose bør
medlemsstaterne træffe passende foranstaltninger til at lette
anerkendelsen af et stof eller en genstand, der er resultatet af en
produktionsproces, som ikke primært sigter mod fremstilling
af dette stof eller denne genstand, som biprodukt, hvis de
harmoniserede betingelser, der er fastlagt på EU-plan,
overholdes. Kommissionen bør tillægges
beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for at
fastlægge de nærmere kriterier for anvendelsen af en
status som biprodukt, idet den prioriterer reproducerbare
praksisser for industriel symbiose. | (17) | For at give operatører på
markedet for sekundære råstoffer øget sikkerhed
med hensyn til stoffers eller genstandes status som affald eller
ikkeaffald og fremme lige konkurrencevilkår er det vigtigt,
at medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til at
sikre, at affald, der har gennemgået en
nyttiggørelsesoperation, anses for at være
ophørt med at være affald, hvis det opfylder alle de
betingelser, der er fastsat i artikel 6, stk. 1, i direktiv
2008/98/EF, som ændret ved nærværende direktiv.
Sådanne foranstaltninger kan omfatte vedtagelse af lovgivning
til gennemførelse af disse betingelser, suppleret med
procedurer til støtte for deres implementering såsom
fastlæggelse af materiale- og anvendelsesspecifikke kriterier
for affaldsfasens ophør, vejledende dokumenter,
afgørelser i konkrete sager og andre procedurer for ad
hoc-anvendelse af de harmoniserede betingelser, der er fastsat
på EU-plan. Sådanne foranstaltninger bør omfatte
bestemmelser om håndhævelse for at kontrollere, at
affald, der anses for at være ophørt med at være
affald som følge af en nyttiggørelsesoperation, er i
overensstemmelse med EU-retten om affald, kemikalier og produkter,
med særlig prioritering af affaldsstrømme, der
indebærer en højere risiko for menneskers sundhed og
miljøet på grund af typen og mængden af disse
affaldsstrømme, affald, der er genstand for innovative
processer, og affald, som nyttiggøres med henblik på
efterfølgende videreanvendelse i andre medlemsstater.
Foranstaltningerne kan også omfatte fastlæggelsen af et
krav til operatører, som nyttiggør affald, eller
indehavere af nyttiggjorte affaldsmaterialer om at påvise
overholdelse af de betingelser, der er fastlagt i artikel 6, stk.
1, i direktiv 2008/98/EF, som ændret ved
nærværende direktiv. For at forhindre ulovlige
overførsler af affald og for at øge bevidstheden
blandt medlemsstater og økonomiske operatører,
bør der være større gennemsigtighed omkring
medlemsstaternes tilgange til affaldsfasens ophør, navnlig
med hensyn til deres afgørelser i konkrete sager og
resultatet af de kompetente myndigheders kontrol, samt
medlemsstaters og kompetente myndigheders særlige bekymringer
i forhold til visse affaldsstrømme. Den endelige
afgørelse om, hvorvidt betingelserne fastlagt i artikel 5
eller i artikel 6 i direktiv 2008/98/EF, som ændret ved
nærværende direktiv, er opfyldt, træffes alene af
medlemsstaten på grundlag af alle relevante oplysninger fra
indehaveren af materialet eller affaldet. | (18) | Kommissionen bør tillægges
gennemførelsesbeføjelser med henblik på at
fastlægge nærmere anvendelseskriterier for
affaldsfasens ophør. Der bør i den forbindelse
overvejes specifikke kriterier for affaldsfasens ophør, i
det mindste for tilslag/fyldstof, papir, dæk og
tekstiler. | (19) | Anvendelsen af reglerne for biprodukter og
affaldsfasens ophør bør ikke berøre andre
EU-retlige bestemmelser, navnlig artikel 28 og artikel 50, stk. 4a
og 4b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1013/2006 (9) om overførsel af affald, samt
lovgivningen om kemikalier og lovgivningen vedrørende
markedsføring af visse produkter. Affaldsfasen kan kun
betragtes som ophørt, hvis stofferne eller genstandene
opfylder de relevante produktkrav. Der kan fastlægges regler
om affaldsfasens ophør i produktspecifik lovgivning. | (20) | Medlemsstaterne bør træffe
passende foranstaltninger til at fremme udvikling, fremstilling,
markedsføring og brug af produkter og produktkomponenter,
der har flere anvendelsesmuligheder, indeholder genanvendte
materialer, er teknisk holdbare og lette at reparere og som, efter
at de er blevet til affald, er egnede til forberedelse med henblik
på genbrug og genanvendelse, for at lette en korrekt
gennemførelse af affaldshierarkiet og uden at lægge
hindringer i vejen for den frie bevægelighed for varer
på det indre marked. Disse foranstaltninger bør tage
højde for produkternes virkninger i hele deres livscyklus,
affaldshierarkiet og, hvor det er relevant, deres potentiale for at
blive genanvendt flere gange. | (21) | Ordninger for udvidet producentansvar er
et væsentligt element i effektiv affaldshåndtering. Der
er imidlertid stor forskel på ordningernes effektivitet og
resultater i de forskellige medlemsstater. Det er derfor
nødvendigt at fastsætte minimumsdriftskrav for
sådanne ordninger for udvidet producentansvar og at
præcisere, at disse krav også gælder for
ordninger for udvidet producentansvar, der er indført i
henhold til andre EU-retsakter, navnlig Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2000/53/EF (10), direktiv 2006/66/EF (11) og direktiv 2012/19/EU (12), i tilgift til de krav, der allerede er
fastsat deri, medmindre andet udtrykkeligt er anført. Det er
nødvendigt at skelne mellem de generelle minimumskrav, der
gælder for alle ordninger, og dem, der kun gælder for
organisationer, som gennemfører forpligtelser
vedrørende udvidet producentansvar på vegne af
producenter af produkter. Medmindre medlemsstaterne bestemmer noget
andet, finder de generelle minimumskrav til ordninger for udvidet
producentansvar ikke anvendelse på ordninger, som ikke
opfylder definitionen på en ordning for udvidet
producentansvar. | (22) | De generelle minimumskrav bør
nedbringe omkostningerne og forbedre resultaterne samt sikre lige
konkurrencevilkår, herunder for små og mellemstore
virksomheder og e-handelsvirksomheder, og fjerne hindringerne for
et velfungerende indre marked. De bør også bidrage
til, at omkostningerne ved udtjente produkter medtages i
produktpriserne, og give producenterne incitamenter til, ved
udformningen af deres produkter, at tage bedre hensyn til
genanvendelighed, genbrugelighed, reparerbarhed og
tilstedeværelsen af farlige stoffer. Disse krav bør i
det hele taget forbedre administrationen og gennemsigtigheden af
ordninger for udvidet producentansvar og mindske risikoen for
interessekonflikter mellem organisationer, der gennemfører
forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar på
vegne af producenter af produkter og affaldsoperatører, som
sådanne organisationer engagerer. Kravene bør
gælde for både nye og eksisterende ordninger for
udvidet producentansvar. Det er dog nødvendigt med en
overgangsperiode for eksisterende ordninger for udvidet
producentansvar, så deres strukturer og procedurer kan
tilpasses de nye krav. | (23) | De offentlige myndigheder spiller en
vigtig rolle i tilrettelæggelsen af indsamlingen og
behandlingen af kommunalt affald og i den relaterede kommunikation
med borgerne herom. Bestemmelser vedrørende det
økonomiske ansvar for producenter af produkter, der
indføres som en del af de generelle minimumskrav til
ordninger for udvidet producentansvar, bør finde anvendelse,
uden at det berører de offentlige myndigheders
beføjelser med hensyn til indsamling og behandling af
kommunalt affald. | (24) | I tilfælde, hvor offentlige
myndigheder er ansvarlige for at tilrettelægge de praktiske
aspekter af håndtering af affald fra produkter, der er
omfattet af ordninger for udvidet producentansvar, bør disse
tjenesteydelser leveres på en omkostningseffektiv måde,
og det økonomiske ansvar for producenter af produkter
bør ikke overstige de omkostninger, der er nødvendige
for at udøve disse tjenester. Sådanne omkostninger
bør fastlægges på en gennemsigtig måde
mellem de berørte aktører, herunder producenter af
produkter, deres organisationer og offentlige myndigheder. | (25) | I tilfælde, hvor producenter af
produkter eller organisationer, der gennemfører
forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar på
deres vegne, er ansvarlige for håndteringen af affald fra
produkter, som de markedsfører, bør de af hensyn til
en forsvarlig affaldshåndtering sikre, at
affaldshåndteringstjenesterne leveres hele året rundt,
uanset om de mål og målsætninger, der
gælder for dem, er blevet opfyldt. De bør endvidere
ikke begrænse det geografiske, produktmæssige og
materielle dækningsområde med disse tjenester til de
områder, hvor indsamlingen og håndteringen af affald er
mest rentabel. | (26) | Producenter af produkter bør
dække de omkostninger, som er nødvendige for at
opfylde målene for affaldshåndtering og andre mål
og målsætninger, herunder om affaldsforebyggelse, der
er fastlagt for den relevante ordning for udvidet producentansvar.
Sådanne omkostninger kan på strenge betingelser deles
med de oprindelige affaldsproducenter eller -distributører,
hvis det er begrundet i behovet for at sikre en forsvarlig
affaldshåndtering og den økonomiske
bæredygtighed af ordningen for udvidet producentansvar. | (27) | Kommissionen bør vedtage
retningslinjer for gradueringen af finansielle bidrag fra
producenter af produkter til ordninger for udvidet producentansvar
for at bistå medlemsstaterne med gennemførelsen af
dette direktiv og lette det indre markeds funktionsdygtighed. For
at sikre sammenhæng på det indre marked bør
Kommissionen også have mulighed for at vedtage harmoniserede
kriterier med henblik herpå ved hjælp af
gennemførselsretsakter. | (28) | Repræsentanter med bemyndigelse til
at opfylde forpligtelser for producenter af produkter
vedrørende udvidet producentansvar kan være underlagt
krav, der gør det muligt for den medlemsstat, på hvis
område de er etableret, at overvåge og kontrollere
overholdelsen af disse forpligtelser. Disse krav bør dog
ikke gå videre end de krav, som gælder for de
producenter af produkter og de organisationer, der
gennemfører forpligtelser vedrørende udvidet
producentansvar på deres vegne, og som er etableret i den
samme medlemsstat. | (29) | Affaldsforebyggelse er den mest effektive
måde til at forbedre ressourceeffektiviteten og mindske
affaldets miljømæssige påvirkninger. Det er
derfor vigtigt, at medlemsstaterne træffer passende
foranstaltninger for at forebygge affaldsproduktionen og
overvåge og vurdere de fremskridt, der gøres med
gennemførelsen af sådanne foranstaltninger. Som led i
disse foranstaltninger bør medlemsstaterne fremme innovative
produktions-, forretnings- og forbrugsmodeller, som mindsker
tilstedeværelsen af farlige stoffer i materialer og
produkter, som tilskynder til forøgelse af produkters
levetid, og som fremmer genbrug, herunder gennem etablering af og
støtte til genbrugs- og reparationsnetværk såsom
dem, der drives af socialøkonomiske virksomheder, returpant-
og return-refill-ordninger samt ved at skabe incitamenter til
genfremstilling og renovering og, hvor det er relevant,
omdefinering af produkter samt deleplatforme. For at sikre, at de
overordnede fremskridt med gennemførelsen af
affaldsforebyggelsesforanstaltningerne måles på
ensartet vis, bør der fastsættes fælles
indikatorer og mål. | (30) | Fremme af bæredygtighed i produktion
og forbrug kan yde et vigtigt bidrag til forebyggelse af affald.
Medlemsstaterne bør gennemføre foranstaltninger for
at gøre forbrugerne opmærksomme på dette bidrag
og tilskynde dem til at deltage mere aktivt for at forbedre
ressourceeffektiviteten. De foranstaltninger, medlemsstaterne
træffer for at nedbringe affaldsproduktionen, bør
inkludere løbende kommunikations- og oplysningsinitiativer
for at højne bevidstheden omkring affaldsforebyggelse og
henkastning af affald og kan inkludere anvendelse af
returpantordninger og fastsættelse af kvantitative mål
og i givet fald skabelse af passende økonomiske incitamenter
for producenter. | (31) | Medlemsstaterne bør træffe
foranstaltninger for at fremme bekæmpelsen og reduktionen af
madaffald i tråd med 2030-dagsordenen for bæredygtig
udvikling, som De Forenede Nationers (FN) Generalforsamling vedtog
den 25. september 2015, og navnlig målet om at halvere det
globale madaffald pr. indbygger i detail- og forbrugerleddet og
reducere madspild i produktions- og forsyningskæden, herunder
tab efter høsten, senest i 2030. Disse foranstaltninger
bør sigte mod at forebygge og reducere madaffald inden for
primærproduktion, i forarbejdnings- og fremstillingssektoren,
detailhandelen og anden fødevaredistribution,
restaurationsbranchen og restaurationstjenester samt i
husholdningerne. For at bidrage til og sikre, at man er på
vej mod opfyldelsen af FN's mål for bæredygtig
udvikling, bør medlemsstaterne tilstræbe at opfylde et
vejledende EU-dækkende mål for reduktion af madaffald
på 30 % i 2025 og 50 % i 2030. Medlemsstaterne bør
under henvisning til de miljømæssige, sociale og
økonomiske fordele ved at forebygge madaffald
fastlægge specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af
madaffald, herunder oplysningskampagner om, hvordan madaffald kan
forebygges, i deres affaldsforebyggelsesprogrammer. Medlemsstaterne
bør måle de fremskridt, der gøres med
reduktionen af madaffald. For at måle disse fremskridt og
lette udvekslingen af god praksis i hele Unionen både mellem
medlemsstater og mellem fødevarevirksomhedsledere,
bør der fastsættes en fælles metode til
måling heraf. Rapportering om mængden af madaffald,
baseret på denne metode, bør foretages hvert
år. | (32) | For at forebygge madaffald bør
medlemsstaterne indføre incitamenter til indsamling af
usolgte fødevareprodukter på alle trin af
fødevareforsyningskæden og til sikker omfordeling
heraf, herunder til velgørende organisationer. Også
forbrugernes bevidsthed om, hvad holdbarhedsangivelserne
»sidste anvendelsesdato« og »mindst holdbar
til« betyder, bør forbedres for at reducere
madaffaldet. | (33) | Henkastet affald har, hvad enten det
forekommer i byerne, på landjorden, i floder, på havet
eller andetsteds, direkte og indirekte skadevirkninger på
miljøet, på borgernes trivsel og på
økonomien, og omkostningerne ved at fjerne det udgør
en unødig økonomisk belastning for samfundet.
Medlemsstaterne bør træffe foranstaltninger med
henblik på at forebygge alle former for henkastning,
dumpning, ukontrolleret håndtering eller andre måder at
skille sig af med affald på. Medlemsstaterne bør
også træffe foranstaltninger til at fjerne affald, der
er henkastet i miljøet, uanset dets oprindelse eller
størrelse, og uanset om det er henkastet forsætligt
eller uagtsomt. Foranstaltningerne til at forebygge og reducere
affaldsmængden fra de produkter, som det henkastede affald i
naturen og havmiljøet primært stammer fra, kan bl.a.
bestå i forbedringer i affaldshåndteringsinfrastruktur
og -praksis, økonomiske instrumenter og oplysningskampagner.
Medlemsstaterne bør, når de overvejer en
foranstaltning, som har restriktiv indvirkning på den interne
EU-handel, være i stand til at påvise, at den
pågældende foranstaltning egner sig til at nå
målsætningen om forebyggelse og reduktion af henkastet
affald i naturen og havmiljøet, ikke går ud over, hvad
der er nødvendigt for at nå nævnte
målsætning, og ikke udgør et middel til
vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult
begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne. | (34) | Bekæmpelsen af henkastet affald
bør være de kompetente myndigheders og producenternes
fælles opgave. Forbrugerne bør motiveres til at
ændre adfærd, herunder gennem undervisning og
bevidstgørelse, mens producenterne bør fremme en
bæredygtig anvendelse af deres produkter og bidrage til en
forsvarlig bortskaffelse af affaldet herfra. | (35) | Henkastet affald i havmiljøet er et
særligt presserende problem, og medlemsstaterne bør
træffe foranstaltninger til at standse produktionen af
havaffald i Unionen og dermed bidrage til målet i
2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, vedtaget af FN's
Generalforsamling den 25. september 2015 om at forhindre og
væsentligt reducere al slags havforurening fra 2025,
især fra landbaserede aktiviteter, herunder havaffald og
forurening med næringsstoffer. Eftersom havaffald, og
især plastaffald, i vid udstrækning stammer fra
landbaserede aktiviteter og primært kan henføres til
mangelfuld affaldshåndteringspraksis og -infrastruktur,
borgernes henkastning af affald og manglende offentlig bevidsthed,
bør der fastsættes særlige foranstaltninger i
affaldsforebyggelsesprogrammer og affaldshåndteringsplaner.
Disse foranstaltninger bør bidrage til målet om
opnåelse af »god miljøtilstand« i
havmiljøet senest i 2020 som fastlagt i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2008/56/EF (13). I henhold til dette direktiv skal
medlemsstaterne fastlægge specifikke strategier og
foranstaltninger og ajourføre dem hvert sjette år. De
skal også med regelmæssige mellemrum, fra og med 2018,
rapportere om deres fremskridt med opretholdelsen eller
opnåelsen af målet om god miljøtilstand.
Foranstaltningerne til håndtering af henkastet affald i
direktiv 2008/98/EF bør derfor koordineres med de
foranstaltninger, der er påkrævet i henhold til
direktiv 2008/56/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/60/EF (14). | (36) | Visse råstoffer har stor betydning
for økonomien i Unionen, og forsyningen heraf er
præget af høj risiko. For at sikre
forsyningssikkerheden med hensyn til disse råstoffer
bør medlemsstaterne i tråd med råstofinitiativet
fastsat af Kommissionen i sin meddelelse af 4. november 2008 om
»Råstofinitiativet - opfyldelse af vores kritiske behov
for vækst og arbejdspladser i Europa« og
målsætningerne og målene for det europæiske
innovationspartnerskab om råstoffer træffe
foranstaltninger til at fremme genbrug af produkter, der
udgør hovedkilderne til råstoffer af kritisk
betydning, med henblik på at forhindre, at disse stoffer
bliver til affald. I den forbindelse har Kommissionen opstillet en
liste over sådanne råstoffer af kritisk betydning for
Unionen i sin meddelelse af 13. september 2017 om
»2017-listen over råstoffer af kritisk betydning for
EU«, og denne liste gennemgås regelmæssigt. | (37) | For yderligere at støtte en
effektiv gennemførelse af råstofinitiativet bør
medlemsstaterne også træffe foranstaltninger til at
opnå den bedst mulige håndtering af affald, der
indeholder betydelige mængder råstoffer af kritisk
betydning, og samtidig tage den økonomiske og teknologiske
gennemførlighed og de miljø- og sundhedsmæssige
fordele i betragtning. Desuden bør de i deres
affaldshåndteringsplaner indføre nationalt
hensigtsmæssige foranstaltninger for indsamling, sortering og
nyttiggørelse af affald, der indeholder betydelige
mængder af disse råstoffer. Foranstaltningerne
bør indføres i affaldshåndteringsplanerne,
når de ajourføres første gang efter dette
direktivs ikrafttræden. Kommissionen bør
forelægge oplysninger om relevante produktgrupper og
affaldsstrømme på EU-niveau. Forelæggelse af
nævnte oplysninger forhindrer imidlertid ikke medlemsstaterne
i at træffe foranstaltninger for andre råstoffer, der
betragtes som vigtige for deres nationale økonomi. | (38) | Når produkter, materialer og stoffer
bliver til affald, kan tilstedeværelsen af farlige stoffer i
dette affald gøre det uegnet til genanvendelse eller
fremstilling af sekundære råstoffer af høj
kvalitet. Det er derfor, i overensstemmelse med det 7.
miljøhandlingsprogram, hvori der opfordres til udvikling af
ikkegiftige materialekredsløb, nødvendigt at fremme
foranstaltninger til begrænsning af indholdet af farlige
stoffer i materialer og produkter, herunder genanvendte materialer,
samt at sikre, at der oplyses tilstrækkeligt om
tilstedeværelsen af farlige stoffer, og navnlig af meget
problematiske stoffer, i hele materialernes og produkternes
livscyklus. For at nå disse målsætninger er det
nødvendigt at forbedre sammenhængen mellem EU-retten
om affald, om kemikalier og om produkter og at give Det
Europæiske Kemikalieagentur en rolle i at sikre, at der er
oplysninger om tilstedeværelsen af særligt
problematiske stoffer til rådighed i hele livscyklussen for
produkter og materialer, herunder affaldsfasen. | (39) | En forbedret ressourceanvendelse kan
medføre betydelige nettobesparelser for Unionens
virksomheder, offentlige myndigheder og forbrugere og samtidig
reducere de samlede årlige drivhusgasemissioner. Af denne
grund bør Kommissionen inden udgangen af 2018 foreslå
en retningsgivende indikator og en resultattavle med delindikatorer
for ressourceeffektivitet for at overvåge fremskridtene hen
imod målet om forøgelse af ressourceeffektiviteten
på EU-plan. | (40) | Fremme af en bæredygtig
bioøkonomi kan bidrage til at mindske Unionens
afhængighed af importerede råstoffer. Biobaserede,
genanvendelige produkter og komposterbare, bionedbrydelige
produkter kan derfor være en anledning til at fremme
yderligere forskning og innovation og erstatte råstoffer
baseret på fossile brændstoffer med vedvarende
energikilder. | (41) | For at undgå en affaldsbehandling,
der fastlåser ressourcer på affaldshierarkiets laveste
niveauer, øge andelen af affald, der forberedes til genbrug
eller genanvendes, skabe mulighed for genanvendelse af høj
kvalitet og fremme brugen af sekundære råstoffer af
høj kvalitet, bør medlemsstaterne sikre en bedre
overholdelse af forpligtelsen til at indsamle affald
særskilt, som er fastsat i artikel 10, stk. 2, og artikel 11,
stk. 1, i direktiv 2008/98/EF, herunder forpligtelsen til at
etablere særskilt indsamling af som minimum papir-, metal-,
plast- og glasaffald, som medlemsstaterne skulle opfylde senest i
2015, og bør indføre særskilt indsamling af
bioaffald, farligt affald produceret af husholdninger og
tekstilaffald. Farligt bioaffald og emballageaffald indeholdende
farlige stoffer bør, hvor det er relevant, være
underlagt særlige indsamlingskrav. | (42) | Særskilt indsamling kan ske ved
afhentning ved husstanden, indleverings- og modtagesystemer og
andre indsamlingsordninger. Selv om forpligtelsen til
særskilt indsamling af affald kræver, at affaldet skal
holdes adskilt efter type og art, bør det være muligt
at indsamle bestemte typer affald sammen, forudsat at dette ikke
forhindrer genanvendelse af høj kvalitet eller andre former
for nyttiggørelse af affald i overensstemmelse med
affaldshierarkiet. Medlemsstaterne bør også have
mulighed for at afvige fra den generelle forpligtelse til
særskilt affaldsindsamling i andre behørigt begrundede
tilfælde, f.eks. hvor den særskilte indsamling af
specifikke affaldsstrømme i fjerntliggende og tyndt
befolkede områder har negative
miljøpåvirkninger, der opvejer indsamlingens generelle
miljømæssige fordele, eller medfører
uforholdsmæssigt store økonomiske omkostninger. Ved
vurderingen af, om de økonomiske omkostninger i konkrete
tilfælde er uforholdsmæssige store, bør
medlemsstaterne tage hensyn til de samlede økonomiske
fordele ved særskilt indsamling, herunder undgåelse af
direkte omkostninger og omkostningerne ved de negative
miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser, der er
forbundet med indsamling og behandling af blandet affald,
indtægter fra salg af sekundære råstoffer og
muligheden for at udvikle markeder for sådanne materialer,
samt bidrag fra affaldsproducenter og producenter af produkter, som
yderligere ville kunne forbedre omkostningseffektiviteten af
affaldshåndteringssystemerne. | (43) | Målene for forberedelse med henblik
på genbrug og genanvendelse af kommunalt affald bør
øges med henblik på at skabe betydelige
miljømæssige, økonomiske og
samfundsmæssige fordele og at fremskynde omstillingen til en
cirkulær økonomi. | (44) | Gennem en gradvis forøgelse af de
nuværende mål for forberedelse med henblik på
genbrug og genanvendelse af kommunalt affald bør det sikres,
at økonomisk værdifulde affaldsmaterialer effektivt
forberedes med henblik på genbrug eller genanvendes, samtidig
med at der sikres et højt niveau for beskyttelse af
menneskers sundhed og miljøet, og at økonomisk
værdifulde materialer i affald kanaliseres tilbage i den
europæiske økonomi, hvilket fremmer
gennemførelsen af råstofinitiativet og skabelsen af en
cirkulær økonomi. | (45) | Der findes store forskelle mellem
medlemsstaterne med hensyn til de resultater, de har opnået
med deres affaldshåndtering, navnlig hvad angår
genanvendelse af kommunalt affald. For at tage hensyn til disse
forskelle bør de medlemsstater, der ifølge svarene
på OECD's og Eurostats fælles spørgeskema i 2013
lod mindre end 20 % af deres kommunale affald forberede med henblik
på genbrug og genanvende, eller som deponerede mere end 60 %
af deres kommunale affald, kunne bestemme, at de har brug for mere
tid til at opfylde de mål for forberedelse med henblik
på genbrug og genanvendelse, der er fastsat for 2025, 2030 og
2035. I lyset af de gennemsnitlige årlige fremskridt, der er
konstateret i medlemsstaterne i de seneste 15 år, vil disse
medlemsstater skulle øge deres genanvendelseskapacitet til
et niveau, der ligger langt over de tidligere gennemsnit, for at
opfylde disse mål. For at sikre at der gøres
vedvarende fremskridt hen imod målene, og at manglerne i
forbindelse med gennemførelsen afhjælpes i god tid,
bør de medlemsstater, der anvender mere tid, opfylde
midlertidige mål og fastlægge en
gennemførelsesplan på grundlag af detaljerede
kriterier. | (46) | For at sikre pålideligheden af data
er det vigtigt at fastlægge mere præcise regler for,
hvordan medlemsstaterne skal rapportere, hvad der er effektivt
genanvendt og forberedt med henblik på genbrug og kan anses
for at bidrage til opfyldelsen af målene. Beregningen af
genanvendelsesmålene bør være baseret på
vægten af det kommunale affald, der når frem til
genanvendelse. Som hovedregel bør den faktiske måling
af vægten af det kommunale affald, der medregnes som
genanvendt, finde sted på det tidspunkt, hvor det kommunale
affald kommer ind i genanvendelsesprocessen. For at begrænse
de administrative byrder bør medlemsstaterne ikke desto
mindre, på strenge betingelser og som en undtagelse fra
hovedreglen, kunne fastsætte vægten af det genanvendte
kommunale affald på grundlag af en måling af outputtet
fra enhver sorteringsoperation. Tab af materialer, der finder sted,
før affaldet kommer ind i genanvendelsesprocessen, f.eks.
som følge af sortering eller andre forberedende operationer,
bør ikke medregnes i det affald, der rapporteres som
genanvendt. Sådanne tab kan fastslås på grundlag
af elektroniske registre, tekniske specifikationer, detaljerede
regler om beregning af de gennemsnitlige tabsandele for forskellige
affaldsstrømme eller andre tilsvarende foranstaltninger.
Medlemsstaterne bør redegøre for sådanne
foranstaltninger i de kvalitetskontrolrapporter, der ledsager de
data, som de indberetter til Kommissionen om genanvendelse af
affald. De gennemsnitlige tabsandele bør fortrinsvis
fastsættes på niveauet for de enkelte
sorteringsanlæg og bør være knyttet til de
forskellige hovedaffaldstyper, de forskellige kilder (såsom
husholdninger eller erhverv), de forskellige indsamlingsordninger
og de forskellige typer af sorteringsprocesser. Gennemsnitlige
tabsandele bør kun anvendes i tilfælde, hvor der ikke
foreligger andre pålidelige data, navnlig i forbindelse med
overførsel og eksport af affald. Materialers eller stoffers
vægttab i forbindelse med fysiske eller kemiske
omdannelsesprocesser, der er indbygget i den genanvendelsesproces,
hvorved affaldsmaterialer rent faktisk oparbejdes til produkter,
materialer eller stoffer, bør ikke trækkes fra
vægten af det affald, der rapporteres som genanvendt. | (47) | Efter afstemningen af definitionerne
indeholdt i Europa-Parlaments og Rådets direktiv 94/62/EF
(15), direktiv 2000/53/EF, direktiv
2006/66/EF, direktiv 2008/98/EF og direktiv 2012/19/EU er
bestemmelsen i artikel 6 i direktiv 2008/98/EF om at betragte
affaldsfasen som ophørt i forbindelse med de
nyttiggørelses- og genanvendelsesmål, der er fastsat i
nævnte direktiver, ikke længere nødvendig.
Materialer, der ophører med at være affald gennem en
nyttiggørelses- eller genanvendelsesproces skal medregnes i
opfyldelsen af de respektive nyttiggørelses- og
genanvendelsesmål i nævnte direktiver i
overensstemmelse med de gældende beregningsmetoder.
Affaldsmaterialer, der ophører med at være affald som
følge af en forberedende operation forud for den egentlige
genanvendelse, kan medregnes som genanvendte, forudsat at de er
beregnet til efterfølgende at blive oparbejdet til
produkter, materialer eller stoffer, hvad enten det er til det
oprindelige eller til andre formål. Materialer, der er
ophørt med at være affald, og som skal anvendes til
brændsel eller andre midler til energifremstilling, som
opfyldes eller bortskaffes, eller som skal anvendes i enhver
operation, der har samme formål som
affaldsnyttiggørelse bortset fra forberedelse med henblik
på genbrug og genanvendelse, bør ikke medregnes i
opfyldelsen af genanvendelsesmålene. | (48) | Når beregningen af
genanvendelsesandelen anvendes på aerob eller anaerob
behandling af bionedbrydeligt affald, kan den affaldsmængde,
der undergår aerob eller anaerob behandling, betragtes som
genanvendt, forudsat at denne behandling skaber output, der skal
anvendes som et genanvendt produkt, materiale eller stof. Selv om
outputtet fra en sådan behandling som oftest er kompost eller
digestat, kan andet output også tages i betragtning, hvis det
indeholder sammenlignelige mængder af genanvendt indhold i
forhold til mængden af det behandlede, bionedbrydelige
affald. I andre tilfælde, hvor bionedbrydeligt affald
oparbejdes til materialer, som skal anvendes til brændsel
eller andre midler til energifremstilling, som bortskaffes, eller
som skal anvendes i enhver operation, der har samme formål
som affaldsnyttiggørelse bortset fra forberedelse med
henblik på genbrug og genanvendelse, bør denne
oparbejdning i overensstemmelse med definitionen på
genanvendelse ikke medregnes i opfyldelsen af
genanvendelsesmålene. | (49) | Medlemsstaterne bør med henblik
på beregning af, om målene for forberedelse med henblik
på genbrug og genanvendelse er opfyldt, kunne medtage
genanvendelsen af metaller, der er frasorteret efter
forbrændingen af kommunalt affald. Kommissionen bør,
med henblik på at sikre en ensartet beregning af disse data,
vedtage detaljerede regler for kvalitetskriterierne for genanvendte
metaller og for beregningen, kontrollen og rapporteringen af
data. | (50) | I forbindelse med affald, som eksporteres
fra Unionen med henblik på forberedelse til genbrug eller
genanvendelse, bør medlemsstaterne gøre effektiv brug
af de kontrolbeføjelser, der er omhandlet i artikel 50, stk.
4c, i forordning (EF) nr. 1013/2006, til at kræve
dokumentation med henblik på at fastslå, hvorvidt en
eksport bestemt til nyttiggørelsesoperationer er i
overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 49 og
således håndteres på en miljømæssigt
forsvarlig måde i et anlæg drevet i overensstemmelse
med standarder for menneskers sundhed og miljøbeskyttelse,
som i det store hele svarer til de standarder, der er fastlagt i
EU-lovgivningen. Medlemsstaterne kan i den forbindelse samarbejde
med andre relevante aktører såsom de kompetente
myndigheder i bestemmelseslandet, uafhængige
tredjepartsverifikationsorganer eller organisationer, der
gennemfører forpligtelser vedrørende udvidet
producentansvar på vegne af producenter af produkter
etableret under ordninger for udvidet producentansvar, som ville
kunne foretage fysisk og anden kontrol af anlæg i
tredjelande. Medlemsstaterne bør i den
kvalitetskontrolrapport, der ledsager dataene om opfyldelsen af
målene, redegøre for de foranstaltninger, de har
truffet til at opfylde forpligtelsen til at sikre, at affald, der
eksporteres ud af Unionen, behandles på stort set tilsvarende
vilkår, som dem der kræves i henhold til relevant
EU-miljøret. | (51) | For at sikre en bedre, mere rettidig og
mere ensartet gennemførelse af dette direktiv og foregribe
eventuelle svagheder i gennemførelsen, bør der
oprettes et system for rapporter om tidlig varsling, så
mangler kan opdages, og foranstaltninger træffes, før
fristerne for at opfylde målene udløber. | (52) | Industriaffald, visse dele af
erhvervsaffald og udvindingsaffald er yderst forskellige
affaldstyper med hensyn til sammensætning og mængde og
er meget forskelligt afhængig af den økonomiske
struktur i medlemsstaten, strukturen i den pågældende
industri- eller erhvervssektor, der producerer affaldet, og
industritæthed eller erhvervstæthed i et bestemt
geografisk område. For industri- og udvindingsaffald har en
industriorienteret tilgang med anvendelse af
BAT-referencedokumenter og lignende instrumenter til
håndtering af de specifikke spørgsmål
vedrørende forvaltningen af en bestemt type affald derfor i
de fleste tilfælde været betragtet som en
hensigtsmæssig løsning. Emballageaffald fra industri-
og erhvervssektorer bør imidlertid stadig være
omfattet af kravene i direktiv 94/62/EF og direktiv 2008/98/EF,
herunder forbedringer heraf. Med henblik på yderligere at
udforske potentialet for forøgelse af forberedelse med
henblik på genbrug og genanvendelse af erhvervsaffald,
ikke-farligt industriaffald og andre centrale affaldsstrømme
bør Kommissionen overveje at opstille mål for disse
affaldsstrømme. | (53) | Med henblik på at sikre, at
målsætningerne for EU-retten om affald fortsat
opfyldes, er det vigtigt, at Kommissionen reviderer de
bortskaffelsesoperationer, der er opført i bilag I til
direktiv 2008/98/EF. Denne revision bør foretages i lyset af
artikel 13 i nævnte direktiv under hensyntagen til relevante
oplysninger, såsom udviklingen på internationalt plan,
navnlig hvad angår Baselkonventionen af 22. marts 1989 om
kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald
og bortskaffelse heraf (16). | (54) | Farligt affald, der produceres af
husholdninger, såsom farligt affald fra maling, lak,
opløsnings- eller rengøringsmidler, bør
også indsamles særskilt for at undgå, at
kommunalt affald forurenes med farlige affaldsfraktioner, der kan
forringe genanvendelseskvaliteten, og sikre en
miljømæssig forsvarlig håndtering af dette
farlige affald. Der findes i den forbindelse allerede specifikke
indsamlingsforpligtelser for affald fra elektrisk og elektronisk
udstyr samt udtjente batterier og akkumulatorer produceret af
husholdninger. | (55) | For at sikre, at håndteringen af
olieaffald giver det bedste samlede miljøresultat, er det
vigtigt at indsamle det særskilt og undgå, at det
blandes med andre former for affald eller stoffer. Der bør
ved håndteringen af olieaffald gives prioritet til
regenerering eller alternativt andre genanvendelsesoperationer, som
giver et tilsvarende eller et bedre samlet miljøresultat i
forhold til regenerering. Med henblik på yderligere at
forbedre håndteringen af olieaffald bør Kommissionen
overveje og i givet fald foreslå foranstaltninger til
forbedring af håndteringen af olieaffald, herunder
kvantitative mål for regenerering. Der bør ved denne
revision fokuseres på de forskellige
håndteringsmuligheder for så vidt angår
regenerering af olieaffald samt på kvaliteten og den endelige
anvendelse af regenererede og genanvendte produkter. | (56) | For at undgå en affaldsbehandling,
der fastlåser ressourcer på de lavere niveauer i
affaldshierarkiet, sikre en genanvendelse af høj kvalitet og
fremme brugen af sekundære råstoffer af høj
kvalitet bør medlemsstaterne sikre, at bioaffald indsamles
særskilt og gennemgår en genanvendelsesproces, der
lever op til et højt miljøbeskyttelsesniveau, og hvis
output opfylder relevante høje kvalitetsnormer. | (57) | Dette direktiv fastsætter
langsigtede målsætninger for Unionens
affaldshåndtering og giver økonomiske
operatører og medlemsstater klare retningslinjer for de
investeringer, der skal til for at opfylde disse
målsætninger. Medlemsstaterne bør ved
udarbejdelsen af deres nationale planer for affaldshåndtering
og planlægning af investeringer i infrastrukturen for
affaldshåndtering vurdere og tage hensyn til de
nødvendige investeringer og andre finansielle midler,
herunder for lokale myndigheder. Denne vurdering bør
indgå i affaldshåndteringsplanen eller andre
strategiske dokumenter. Medlemsstaterne bør i den
forbindelse gøre fornuftigt brug af investeringer, herunder
gennem EU-fonde, ved at prioritere forebyggelse, inklusiv genbrug
og forberedelse med henblik på genbrug samt genanvendelse i
overensstemmelse med affaldshierarkiet. Kommissionen bør
bistå de kompetente myndigheder med at udvikle en effektiv
finansiel ramme, herunder i relevant omfang gennem brug af
EU-fonde, med henblik på at gennemføre kravene i dette
direktiv i overensstemmelse med affaldshierarkiet og støtte
innovationen inden for teknologier og
affaldshåndtering. | (58) | Korrekt håndtering af farligt affald
er stadig et problem i Unionen, og dataene om behandlingen af denne
affaldsstrøm er ufuldstændige. Registrerings- og
sporbarhedsmekanismerne bør derfor forbedres ved at
indføre elektroniske registre for farligt affald i
medlemsstater. Elektronisk dataindsamling bør om
nødvendigt udvides til at omfatte andre typer affald for at
forenkle registreringen for virksomheder og forvaltninger og
forbedre overvågningen af affaldsstrømme i
Unionen. | (59) | De gennemførelsesrapporter, som
medlemsstaterne har udarbejdet hvert tredje år, har ikke vist
sig at være et effektivt redskab til at verificere
overholdelsen af bestemmelserne eller til at sikre en god
gennemførelse, og skaber unødige administrative
byrder. Bestemmelser, som pålægger medlemsstaterne at
udarbejde sådanne rapporter, bør derfor ophæves.
I stedet bør overvågningen af, hvorvidt bestemmelserne
overholdes, udelukkende være baseret på de data, som
medlemsstaterne hvert år rapporterer til Kommissionen. | (60) | Data rapporteret fra medlemsstaterne er
afgørende for, at Kommissionen kan vurdere, hvorvidt
medlemsstaterne overholder EU-retten om affald. Dataenes kvalitet,
pålidelighed og sammenlignelighed bør forbedres ved at
indføre et enkelt kontaktpunkt for alle affaldsdata,
ophæve forældede rapporteringskrav, gennemføre
benchmarking af nationale rapporteringsmetoder og indføre en
rapport om validering af datakvaliteten. Medlemsstaterne bør
derfor ved rapporteringen om opfyldelsen af målene fastsat i
EU-retsakter om affald anvende de nyeste regler, der er udarbejdet
af Kommissionen og metoder udviklet af de respektive nationale
kompetente myndigheder med ansvar for gennemførelsen af
dette direktiv. | (61) | For at lette en passende fortolkning og
gennemførelse af de krav, der er fastsat i direktiv
2008/98/EF, er det hensigtsmæssigt at udvikle og
regelmæssigt gennemgå retningslinjer vedrørende
disse krav og sikre udveksling af information og deling af bedste
praksis mellem medlemsstaterne for så vidt angår den
praktiske gennemførelse og håndhævelse af disse
krav. Sådanne retningslinjer, informationsudvekslinger og
delinger af bedste praksis bør bl.a. fremme en fælles
forståelse og anvendelse i praksis af definitionen af
»affald«, herunder udtrykket »skille sig af
med«, og der bør tages hensyn til cirkulære
forretningsmodeller, hvor f.eks. et stof eller en genstand
overføres fra en indehaver til en anden, uden at intentionen
er at skille sig af hermed. | (62) | Med henblik på at supplere eller
ændre direktiv 2008/98/EF bør beføjelsen til at
vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til
Kommissionen for så vidt angår artikel 7, stk. 1,
artikel 9, stk. 8, artikel 11a, stk. 10, artikel 27, stk. 1 og 4,
og artikel 38, stk. 2 og 3, som ændret ved
nærværende direktiv. Det er navnlig vigtigt, at
Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit
forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse
høringer gennemføres i overensstemmelse med
principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om
bedre lovgivning (17). For at sikre lige deltagelse i
forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet
og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som
medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk
adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der
beskæftiger sig med forberedelse af delegerede
retsakter. | (63) | For at sikre ensartede betingelser for
gennemførelsen af direktiv 2008/98/EF, bør
Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser
for så vidt angår nævnte direktivs artikel 5,
stk. 2, artikel 6, stk. 2, artikel 8, stk. 5, artikel 9, stk. 7,
artikel 11a, stk. 9, artikel 33, stk. 2, artikel 35, stk. 5, og
artikel 37, stk. 7, som ændret ved nærværende
direktiv. Disse beføjelser bør udøves i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 182/2011 (18). | (64) | Målene for dette direktiv, nemlig at
forbedre affaldshåndteringen i Unionen og dermed bidrage til
beskyttelse, bevarelse og forbedring af miljøkvaliteten,
havenes sundhed og sikkerheden for fisk og skaldyr ved at mindske
mængden af havaffald samt en forsigtig og rationel udnyttelse
af naturressourcerne i hele Unionen, kan ikke i tilstrækkelig
grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af
foranstaltningernes omfang og virkninger bedre nås på
EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i
overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i
traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går
dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for
at nå disse mål. | (65) | Direktiv 2008/98/EF bør derfor
ændres i overensstemmelse hermed. | (66) | I henhold til den fælles politiske
erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og
Kommissionen om forklarende dokumenter (19) har medlemsstaterne forpligtet sig til i
tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af
gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere
dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele
og de tilsvarende dele i de nationale
gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv
finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er
berettiget. | (67) | Dette direktiv er vedtaget under
hensyntagen til forpligtelserne fastsat i den interinstitutionelle
aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning og bør
gennemføres og anvendes i overensstemmelse med vejledningen
i denne aftale - |
|
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel
1
Ændringer
I direktiv 2008/98/EF foretages følgende
ændringer:
1) | Artikel 1 affattes således: | | »Artikel
1 Genstand og
anvendelsesområde | | I dette direktiv fastsættes
foranstaltninger til at beskytte miljøet og menneskers
sundhed ved at forebygge eller mindske produktionen af affald og de
negative følger af affaldsproduktion og -håndtering og
ved at mindske de samlede følger af ressourceanvendelsen og
forbedre effektiviteten af en sådan anvendelse, hvilket er
afgørende for omstillingen til en cirkulær
økonomi og for at sikre Unionens konkurrenceevne på
lang sigt.« | 2) | I artikel 2, stk. 2, tilføjes
følgende litra: | | »e) stoffer, der er bestemt til at blive
anvendt som fodermidler som defineret i artikel 3, stk. 2, litra
g), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
767/2009 (*1), og som ikke består af eller
indeholder animalske biprodukter. (*1) Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 767/2009 af 13. juli 2009 om
markedsføring og anvendelse af foder, ændring af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003
og ophævelse af Rådets direktiv 79/373/EØF,
Kommissionens direktiv 80/511/EØF, Rådets direktiv
82/471/EØF, 83/228/EØF, 93/74/EØF, 93/113/EF
og 96/25/EF og Kommissionens beslutning 2004/217/EF (EUT L 229 af 1.9.2009, s. 1).«" | 3) | I artikel 3 foretages følgende
ændringer: | | a) Følgende numre
indsættes: »2a) »ikke-farligt
affald«: affald, der ikke er omfattet af nr. 2) 2b) »kommunalt
affald« : a) blandet affald og særskilt indsamlet
affald fra husholdninger, herunder papir og pap, glas, metal,
plast, bioaffald, træ, tekstiler, emballage, affald af
elektrisk og elektronisk udstyr, udtjente batterier og
akkumulatorer samt storskrald, herunder madrasser og
møbler b) blandet affald og særskilt indsamlet
affald fra andre kilder, når dette affald med hensyn til type
og sammensætning er sammenligneligt med affald fra
husholdninger Kommunalt affald omfatter ikke affald fra
produktion, landbrug, skovbrug, fiskeri, septiktanke,
spildevandsledninger og spildevandsbehandling, herunder
spildevandsslam, udrangerede køretøjer eller bygge-
og nedrivningsaffald. Denne definition berører ikke fordelingen
af ansvaret for affaldshåndtering mellem offentlige og
private aktører 2c) »bygge- og
nedrivningsaffald«: affald produceret af bygge- og
nedrivningsaktiviteter«. b) Nr. 4) affattes således: »4) »bioaffald«: bionedbrydeligt have-
og parkaffald, mad- og køkkenaffald fra husholdninger,
kontorer, restauranter, engrossalg, kantiner, cateringfirmaer og
detailforretninger samt lignende affald fra
fødevareforarbejdningsvirksomheder«. c) Følgende nummer
indsættes: »4a) »madaffald«: alle fødevarer
som defineret i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 178/2002 (*2), der er blevet til affald (*2) Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle
principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om
procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1).«" d) Nr. 9) affattes således: »9) »affaldshåndtering«:
indsamling, transport, nyttiggørelse (herunder sortering),
og bortskaffelse af affald, herunder tilsyn i forbindelse hermed og
efterbehandling af deponeringsanlæg samt forhandleres og
mægleres virksomhed«. e) Nr. 12), litra c), affattes
således: »c) indholdet af farlige stoffer i
materialer og produkter«. f) Følgende nummer indsættes: »15a) »materialenyttiggørelse«:
enhver nyttiggørelsesoperation bortset fra energiudnyttelse
og oparbejdning til materialer, der skal anvendes til
brændsel eller andre midler til energifremstilling. Omfattet
er bl.a. forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelse
og opfyldning«. g) Følgende nummer indsættes: »17a) »opfyldning«: en
nyttiggørelsesoperation, hvor egnet ikke-farligt affald
anvendes til reetablering af udgravede områder eller til
ingeniørtekniske formål i forbindelse med
landskabsudformning. Affald, der anvendes til opfyldning, skal
erstatte materialer, som ikke er affald, være egnet til
ovennævnte formål og være begrænset til den
strengt nødvendige mængde til at opfylde disse
formål«. h) Følgende nummer indsættes: »21) »ordning for
udvidet producentansvar«: et sæt af
foranstaltninger truffet af medlemsstaterne for at sikre, at
producenter af produkter bærer det finansielle ansvar eller
det finansielle og organisatoriske ansvar for håndteringen af
affaldsfasen i et produkts livscyklus.« | 4) | I artikel 4 tilføjes
følgende stykke: | | »3. Medlemsstaterne gør brug
af økonomiske instrumenter og andre foranstaltninger for at
skabe incitamenter til anvendelse af affaldshierarkiet, såsom
dem i bilag IVa eller andre hensigtsmæssige instrumenter og
foranstaltninger.« | 5) | I artikel 5 foretages følgende
ændringer: | | a) I stk. 1 affattes indledningen
således: »1. Medlemsstaterne træffer passende
foranstaltninger til at sikre, at et stof eller en genstand, der er
resultatet af en produktionsproces, som ikke primært sigter
mod fremstilling af dette stof eller denne genstand, anses for ikke
at være affald, men et biprodukt, hvis følgende
betingelser er opfyldt:«. b) Stk. 2 affattes således: »2. Kommissionen kan vedtage
gennemførelsesretsakter med henblik på at
fastsætte de nærmere kriterier for ensartet anvendelse
af betingelserne fastlagt i stk. 1 for specifikke stoffer eller
genstande. Disse nærmere kriterier skal sikre et
højt niveau for beskyttelse af miljøet og menneskers
sundhed og fremme en forsigtig og rationel udnyttelse af
naturressourcer. Disse gennemførelsesretsakter vedtages
efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 39, stk. 2.
Når Kommissionen vedtager disse
gennemførelsesretsakter, skal den tage udgangspunkt i de
strengeste og mest miljøvenlige af de kriterier, som
medlemsstaterne vedtager i overensstemmelse med
nærværende artikels stk. 3, og prioritere
reproducerbare praksisser for industriel symbiose i forbindelse med
fastlæggelsen af de nærmere kriterier.« c) Følgende stykke tilføjes: »3. Såfremt der ikke er fastsat
kriterier på EU-plan efter stk. 2, kan medlemsstaterne
fastsætte de nærmere kriterier for anvendelse af
betingelserne fastlagt i stk. 1 for specifikke stoffer eller
genstande. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om disse
nærmere kriterier i overensstemmelse med Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 (*3), såfremt nævnte direktiv
kræver det. (*3) Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om en
informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt
forskrifter for informationssamfundets tjenester (EUT L 241 af 17.9.2015, s. 1).«" | 6) | I artikel 6 foretages følgende
ændringer: | | a) I stk. 1 foretages følgende
ændringer: i) Indledningen og litra a) affattes
således: »1. Medlemsstaterne træffer passende
foranstaltninger til at sikre, at affald, der har gennemgået
en genanvendelsesoperation eller en anden
nyttiggørelsesoperation, anses for at være
ophørt med at være affald, hvis følgende
betingelser er opfyldt: a) stoffet eller genstanden skal anvendes til
specifikke formål«. ii) Andet afsnit udgår. b) Stk. 2, 3 og 4 affattes således: »2. Kommissionen overvåger
udviklingen af nationale kriterier for affaldsfasens ophør i
medlemsstaterne og vurderer behovet for at udvikle
EU-dækkende kriterier på grundlag heraf. Kommissionen
vedtager med dette formål og i relevant omfang
gennemførelsesretsakter med henblik på at
fastsætte de nærmere kriterier for ensartet anvendelse
af betingelserne fastlagt i stk. 1 på visse typer
affald. Disse nærmere kriterier skal sikre en
høj grad af beskyttelse af miljøet og menneskers
sundhed og fremme en forsigtig og rationel udnyttelse af
naturressourcer. De skal omfatte: a) affald, der må bruges som inputmateriale
til nyttiggørelsesoperationen b) tilladte behandlingsprocesser og
-teknikker c) kvalitetskriterier for materialer, der som
resultat af nyttiggørelsesoperationen er ophørt med
at være affald, i overensstemmelse med de gældende
produktstandarder, herunder om nødvendigt
grænseværdier for forurenende stoffer d) krav til håndteringssystemer for
så vidt angår demonstration af overensstemmelsen med
kriterierne for affaldsfasens ophør, herunder med hensyn til
kvalitetskontrol og egenkontrol samt i relevant omfang
akkreditering, og e) et krav om
overensstemmelseserklæring. Disse gennemførelsesretsakter
vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 39, stk.
2. Når Kommissionen vedtager disse
gennemførelsesretsakter, skal den tage hensyn til de
relevante kriterier, som medlemsstaterne har fastlagt i henhold til
stk. 3, og tage udgangspunkt i de strengeste og mest
miljøvenlige af disse kriterier. 3. Såfremt der ikke er fastlagt
kriterier på EU-plan i henhold til stk. 2, kan
medlemsstaterne fastsætte de nærmere kriterier for
anvendelse af betingelserne fastlagt i stk. 1 på visse typer
affald. Disse nærmere kriterier skal tage hensyn til
eventuelle mulige negative indvirkninger på miljøet og
menneskers sundhed af stoffet eller genstanden og skal opfylde de
krav, der er fastlagt i stk. 2, litra a)-e). Medlemsstaterne underretter Kommissionen
om disse kriterier i overensstemmelse med direktiv (EU) 2015/1535,
såfremt nævnte direktiv kræver det. 4. Hvis der ikke er fastsat kriterier
hverken på EU-plan eller nationalt plan i henhold til
henholdsvis stk. 2 eller 3, kan en medlemsstat på
enkeltsagsbasis beslutte eller træffe passende
foranstaltninger for at verificere, at et bestemt affald er
ophørt med at være affald, på grundlag af
betingelserne fastlagt i stk. 1 og, om nødvendigt, i
overensstemmelse med kravene fastlagt i stk. 2, litra a)-e), samt
under hensyntagen til grænseværdierne for forurenende
stoffer og eventuelle mulige negative miljømæssige og
sundhedsmæssige konsekvenser. Sådanne beslutninger
truffet på enkeltsagsbasis skal ikke meddeles til
Kommissionen i overensstemmelse med direktiv (EU) 2015/1535. Medlemsstaterne kan gøre
oplysninger om beslutninger truffet på enkeltsagsbasis samt
om resultaterne af verifikationer foretaget af kompetente
myndigheder offentligt tilgængelige i elektronisk
form.« c) Følgende stykke
indsættes: »5. En fysisk eller juridisk person,
som: a) for første gang bruger et materiale,
der er ophørt med at være affald, og som ikke er
blevet markedsført, eller b) for første gang markedsfører et
materiale, efter at det er ophørt med at være affald,
skal sikre, at materialet opfylder de relevante krav i den
gældende kemikalie- og produktrelaterede lovgivning.
Betingelserne fastlagt i stk. 1 skal være opfyldt, før
kemikalie- og produktlovgivningen finder anvendelse på det
materiale, der er ophørt med at være
affald.« | 7) | I artikel 7 foretages følgende
ændringer: | | a) Stk. 1, første punktum, affattes
således: »1. Kommissionen tillægges
beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 38a med henblik på at supplere
dette direktiv ved at opstille en affaldsliste samt gennemgå
denne, jf. nærværende artikels stk. 2 og
3.« b) Stk. 2 affattes således: »2. En medlemsstat kan betragte affald som
farligt affald, selv om det ikke optræder på
affaldslisten, hvis det udviser en eller flere af de egenskaber,
der er opført i bilag III. Medlemsstaten meddeler straks
Kommissionen sådanne tilfælde og giver Kommissionen
alle relevante oplysninger. Listen gennemgås på
grundlag af de modtagne meddelelser, og det afgøres, om den
skal tilpasses.« c) Stk. 5 udgår. | 8) | I artikel 8 foretages følgende
ændringer: | | a) I stk. 1 tilføjes følgende
afsnit: »Når sådanne foranstaltninger
omfatter fastlæggelse af ordninger for udvidet
producentansvar, finder de generelle minimumskrav fastlagt i
artikel 8a anvendelse. Medlemsstaterne kan bestemme, at producenter af
produkter, der på eget initiativ varetager det finansielle
eller det finansielle og organisatoriske ansvar for
håndteringen af affaldsfasen i et produkts livscyklus,
bør anvende nogle af eller alle de generelle minimumskrav
fastlagt i artikel 8a.« b) Stk. 2 affattes således: »2. Medlemsstaterne kan træffe
passende foranstaltninger til at fremme et design af produkter
eller produktkomponenter, der mindsker
miljøpåvirkningen og produktionen af affald under
fremstillingen og den efterfølgende anvendelse af
produkterne, og for at sikre, at nyttiggørelse og
bortskaffelse af produkter, der er blevet til affald, finder sted i
overensstemmelse med artikel 4 og 13. Sådanne foranstaltninger kan blandt andet
fremme udvikling, fremstilling og markedsføring af produkter
og produktkomponenter med flere anvendelser, der indeholder
genanvendte materialer, der er teknisk holdbare og lette at
reparere, og som, efter at de er blevet til affald, er egnede til
forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse for at
lette en korrekt gennemførelse af affaldshierarkiet.
Foranstaltningerne skal tage højde for produkternes
indvirkning i hele deres livscyklus, affaldshierarkiet og, hvor det
er relevant, potentialet for at kunne genanvendes flere
gange.« c) Følgende stykke indsættes: »5. Kommissionen tilrettelægger
udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og de
aktører, der deltager i ordninger for udvidet
producentansvar, om den praktiske gennemførelse af de
generelle mindstekrav, der er fastlagt i artikel 8a. Dette omfatter
blandt andet udveksling af oplysninger om bedste praksis for at
sikre passende forvaltning, grænseoverskridende samarbejde
vedrørende ordningerne for udvidet producentansvar og et
velfungerende indre marked, om organisatoriske karakteristika ved
og overvågning af organisationer, der gennemfører
forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar på
vegne af producenterne af produkter, om gradueringen af de
finansielle bidrag, om udvælgelse af
affaldshåndteringsoperatører, og om forebyggelse af
henkastning af affald. Kommissionen offentliggør
resultaterne af denne udveksling af oplysninger og kan udstikke
retningslinjer om disse og andre relevante aspekter. Kommissionen offentliggør i samråd
med medlemsstaterne retningslinjer for grænseoverskridende
samarbejde vedrørende ordninger for udvidet producentansvar
og for graduering af de finansielle bidrag, der er omhandlet i
artikel 8a, stk. 4, litra b). Hvis det er nødvendigt for at undgå
forvridning af det indre marked, kan Kommissionen vedtage
gennemførelsesretsakter for at fastsætte kriterier med
henblik på en ensartet anvendelse af artikel 8a, stk. 4,
litra b), men uden at fastsætte bidragenes nøjagtige
størrelse. Disse gennemførelsesretsakter vedtages
efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 39, stk.
2.« | 9) | Følgende artikel indsættes: | | »Artikel
8a Generelle minimumskrav
til ordninger for udvidet producentansvar | | 1. Når der etableres ordninger for
udvidet producentansvar i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1,
herunder i henhold til andre EU-retsakter, skal
medlemsstaterne: a) nøje fastlægge roller og
ansvarsområder for alle relevante involverede aktører,
herunder producenter af produkter, der markedsfører
produkter i medlemsstaten, organisationer, der gennemfører
forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar på
disses vegne, private eller offentlige aktører på
affaldsområdet, lokale myndigheder og, hvor det er relevant,
operatører inden for genbrug og forberedelse med henblik
på genbrug samt socialøkonomiske virksomheder b) i overensstemmelse med affaldshierarkiet
fastlægge affaldshåndteringsmål, der som minimum
sigter mod at nå de kvantitative mål, der er relevante
for ordningen for udvidet producentansvar som fastlagt i dette
direktiv og i direktiv 94/62/EF, direktiv 2000/53/EF, direktiv
2006/66/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2012/19/EU (*4), samt fastsætte andre kvantitative
og/eller kvalitative mål, der anses som relevante for
ordningen for udvidet producentansvar c) sikre, at der er etableret et
rapporteringssystem til at indsamle data om de produkter, der
markedsføres i medlemsstaten af producenter af produkter
omfattet af det udvidede producentansvar, og data om indsamlingen
og behandlingen af affald fra disse produkter, i givet fald med
angivelse af affaldsmaterialestrømme såvel som andre
data af relevans for litra b) d) sikre ligebehandling af producenter af
produkter uanset deres oprindelse eller størrelse, og uden
at der lægges en uforholdsmæssig stor regelbyrde
på producenter, herunder små og mellemstore
virksomheder, der fremstiller produkter i små
mængder. 2. Medlemsstaterne træffer de
nødvendige foranstaltninger for at sikre, at
affaldsindehavere, der omfattes af ordninger for udvidet
producentansvar, som er etableret i overensstemmelse med artikel 8,
stk. 1, oplyses om affaldsforebyggelsesforanstaltninger, centre for
genbrug og forberedelse med henblik på genbrug,
tilbagetagelses- og indsamlingssystemer og om bekæmpelse af
henkastning af affald. Medlemsstaterne træffer også
foranstaltninger for at give affaldsindehavere incitamenter til at
leve op til deres ansvar for at aflevere deres affald i de
eksisterende særskilte indsamlingssystemer, navnlig gennem
økonomiske incitamenter eller forskrifter, når det er
relevant. 3. Medlemsstaterne træffer de
nødvendige foranstaltninger for at sikre, at enhver
producent af produkter eller organisation, der gennemfører
forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar på
vegne af producenter af produkter: a) har et klart defineret geografisk,
produktmæssigt og materialemæssigt
dækningsområde uden, at dette begrænses til de
dækningsområder, hvor indsamlingen og
håndteringen af affald er mest rentabel b) sikrer en passende adgang til
affaldsindsamlingsordninger inden for de områder, der er
omhandlet i litra a) c) råder over de nødvendige
finansielle eller finansielle og organisatoriske midler til at
opfylde sine forpligtelser vedrørende udvidet
producentansvar d) indfører en passende mekanisme for
egenkontrol, der, hvor det er relevant, støttes af
regelmæssige uafhængige revisioner for at
vurdere: i) dens økonomiske forvaltning, herunder
overholdelse af kravene fastlagt i stk. 4, litra a) og b ii) kvaliteten af de indsamlede og rapporterede
data i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, litra c), og med
kravene i forordning (EF) nr. 1013/2006 e) gør oplysninger om opfyldelse af
målene for affaldshåndtering omhandlet i stk. 1, litra
b), offentligt tilgængelige og, i tilfælde af kollektiv
opfyldelse af forpligtelser vedrørende udvidet
producentansvar også oplysninger om: i) ejerskab og medlemskab ii) de økonomiske bidrag, der betales af
producenterne per solgt enhed eller per ton markedsført
produkt, og iii) udvælgelsesproceduren for
affaldshåndteringsoperatører. 4. Medlemsstaterne træffer de
nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de finansielle
bidrag, som producenten af produktet betaler for at opfylde sine
forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar: a) dækker følgende omkostninger for
de produkter, som producenten markedsfører i den
pågældende medlemsstat: -omkostningerne ved særskilt indsamling af
affald og efterfølgende transport og behandling heraf,
herunder behandling, der er nødvendig for at opfylde
EU-målene for affaldshåndtering, samt de omkostninger,
der er nødvendige for at opfylde de andre mål og
målsætninger, der er omhandlet i stk. 1, litra b), idet
der tages hensyn til indtægterne fra genbrug, fra salg af
sekundære råstoffer fra dennes produkter og fra
uindløst pant -omkostninger ved levering af relevante
oplysninger til affaldsindehavere i overensstemmelse med stk.
2 -omkostninger ved indsamling og rapportering af
data i overensstemmelse med stk. 1, litra c). Dette litra finder ikke anvendelse på
ordninger med udvidet producentansvar, der er oprettet i
overensstemmelse med direktiv 2000/53/EF, 2006/66/EF eller
2012/19/EU b) i tilfælde af kollektiv opfyldelse af
forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar så
vidt muligt er gradueret efter individuelle produkter eller grupper
af lignende produkter, navnlig ved at tage hensyn til deres
holdbarhed, reparerbarhed, genbrugelighed og genanvendelighed og
tilstedeværelsen af farlige stoffer, dermed baseret på
en livscyklustilgang og en overensstemmelse med de krav, der er
fastsat i relevant EU-ret, samt, hvor relevant, baseret på
harmoniserede kriterier for at sikre et velfungerende indre marked,
og c) ikke overstiger de omkostninger, der er
nødvendige for at levere affaldshåndteringstjenester
på en omkostningseffektiv måde. Sådanne
omkostninger skal fastsættes på en gennemsigtig
måde af de berørte aktører. I tilfælde, hvor det er begrundet i
behovet for at sikre en passende affaldshåndtering og den
økonomiske bæredygtighed af ordningen for udvidet
producentansvar, kan medlemsstaterne afvige fra den fordeling af
det finansielle ansvar, der er fastsat i litra a), forudsat
at: i) producenterne af produkter i forbindelse med
ordninger for udvidet producentansvar, oprettet med henblik
på at nå affaldshåndteringsmål og
-målsætninger, der er fastsat i henhold til
EU-retsakter, afholder mindst 80 % af de nødvendige
omkostninger ii) producenterne af produkter i forbindelse med
ordninger for udvidet producentansvar, der oprettes den 4. juli
2018 eller senere med henblik på at nå
affaldshåndteringsmål og -målsætninger, der
alene er fastsat i medlemsstaternes lovgivning, afholder mindst 80
% af de nødvendige omkostninger iii) producenterne af produkter i forbindelse med
ordninger for udvidet producentansvar, der oprettes før den
4. juli 2018 med henblik på at nå
affaldshåndteringsmål og -målsætninger, der
alene er fastsat i medlemsstaternes lovgivning, afholder mindst 50
% af de nødvendige omkostninger, forudsat at de resterende omkostninger afholdes
af de oprindelige affaldsproducenter eller
-distributører. Denne undtagelse må ikke anvendes
til at sænke den forholdsmæssige andel af omkostninger,
der afholdes af producenter af produkter under ordninger for
udvidet producentansvar, der er oprettet før den 4. juli
2018. 5. Medlemsstaterne indfører en
passende overvågnings- og håndhævelsesramme med
henblik på at sikre, at producenter af produkter og
organisationer, der gennemfører forpligtelser
vedrørende udvidet producentansvar på deres vegne,
opfylder deres forpligtelser vedrørende udvidet
producentansvar, herunder i forbindelse med fjernsalg, at de
finansielle midler anvendes korrekt, og at alle de aktører,
der deltager i gennemførelsen af ordningerne for udvidet
producentansvar, rapporterer pålidelige data. Hvor flere organisationer på en
medlemsstats område varetager forpligtelser vedrørende
udvidet producentansvar på vegne af producenter af produkter,
udpeger den pågældende medlemsstat mindst ét
organ, som skal være uafhængigt af private interesser,
eller en offentlig myndighed til at føre tilsyn med
opfyldelsen af forpligtelserne vedrørende udvidet
producentansvar. Hver medlemsstat tillader, at en producent
af produkter, der er etableret i en anden medlemsstat, men
markedsfører produkter på førstnævntes
område, udpeger en juridisk eller fysisk person, der er
etableret på dens område, som bemyndiget
repræsentant med henblik på opfyldelsen af producentens
forpligtelser under ordninger for udvidet producentansvar på
dens område. Med henblik på overvågning og
verificering af overholdelsen af forpligtelserne for producenten af
produktet under ordninger for udvidet producentansvar kan
medlemsstaterne fastlægge de krav, såsom
registrerings-, oplysnings- og rapporteringskrav, der skal opfyldes
af en juridisk eller fysisk person, der skal udpeges som bemyndiget
repræsentant på deres område. 6. Medlemsstaterne sikrer en
regelmæssig dialog mellem de relevante interessenter, der
deltager i gennemførelsen af ordninger for udvidet
producentansvar, herunder producenter og distributører,
private eller offentlige aktører på
affaldsområdet, lokale myndigheder,
civilsamfundsorganisationer og, hvor det er relevant,
socialøkonomiske aktører, genbrugs- og
reparationsnetværk samt operatører inden for
forberedelse med henblik på genbrug. 7. Medlemsstaterne træffer
foranstaltninger for at sikre, at de ordninger for udvidet
producentansvar, der er etableret inden den 4. juli 2018,
overholder nærværende artikel senest den 5. januar
2023. 8. Offentliggørelsen af oplysninger
i henhold til nærværende artikel berører ikke
sikring af fortroligheden af forretningsmæssigt
følsomme oplysninger i overensstemmelse med den relevante
EU-ret og nationale ret. (*4) Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af elektrisk og
elektronisk udstyr (WEEE) (EUT L 197 af
24.7.2012, s. 38).«" | 10) | Artikel 9 affattes således: | | »Artikel
9 Affaldsforebyggelse | | 1. Medlemsstaterne træffer
foranstaltninger for at forebygge affaldsproduktion. Disse
foranstaltninger skal som minimum: a) fremme og støtte bæredygtige
produktions- og forbrugsmodeller b) fremme design, fremstilling og anvendelse af
produkter, der er ressourceeffektive, holdbare (herunder med hensyn
til levetid og fravær af planlagt forældelse),
reparerbare, genbrugelige og opgraderbare c) være målrettet produkter, der
indeholder kritiske råstoffer for at forebygge, at disse
råstoffer bliver til affald d) tilskynde til genbrug af produkter og
etablering af systemer, der fremmer reparations- og
genbrugsaktiviteter, herunder navnlig for elektrisk og elektronisk
udstyr, tekstiler og møbler såvel som for emballage og
byggematerialer og -produkter e) i relevant omfang og uden at det
berører intellektuelle ejendomsrettigheder, fremme
tilgængeligheden af reservedele, brugsanvisninger, teknisk
information eller andre instrumenter samt andet udstyr eller
software, der muliggør reparation og genbrug af produkter,
uden at det går ud over deres kvalitet og sikkerhed f) nedbringe affaldsproduktionen i processer som
led i industriproduktion, mineraludvinding, fremstilling, bygning
og nedrivning, idet der tages hensyn til den bedste
tilgængelige teknik g) begrænse produktionen af madaffald inden
for primærproduktion, forarbejdnings- og
fremstillingssektoren, detailhandelen og anden
fødevaredistribution, restaurationsbranchen og
restaurationstjenester samt i husholdningerne som bidrag til De
Forenede Nationers bæredygtighedsmål om reduktion af
det globale madaffald pr. indbygger i detail- og forbrugerleddet
med 50 % og reduktion af madspild i produktions- og
forsyningskæderne inden 2030 h) tilskynde til donation af fødevarer og
anden omfordeling til menneskelig konsum, hvor anvendelse til
mennesker prioriteres over anvendelse som dyrefoder og oparbejdning
til nonfoodprodukter i) fremme reduktionen af indholdet af farlige
stoffer i materialer og produkter, uden at dette berører de
harmoniserede lovkrav vedrørende disse materialer og
produkter, der er fastlagt på EU-plan, og sikre, at enhver
leverandør af en artikel, som defineret i artikel 3, nr.
33), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1907/2006 (*5), indgiver de oplysninger, der er
omhandlet i artikel 33, stk. 1, i nævnte forordning, til Det
Europæiske Kemikalieagentur fra den 5. januar 2021 j) reducere produktionen af affald, navnlig
affald, som ikke er egnet til forberedelse med henblik på
genbrug eller genanvendelse k) identificere de produkter, der udgør
hovedkilderne til henkastet affald, navnlig i naturen og
havmiljøet, og træffe passende foranstaltninger til at
forebygge og nedbringe mængden af henkastet affald fra
sådanne produkter; i det omfang medlemsstaterne beslutter at
gennemføre denne forpligtelse ved hjælp af
markedsrestriktioner, sikrer de, at disse restriktioner er
forholdsmæssige og ikkediskriminerende l) sigte på at standse produktionen af
havaffald som et bidrag til De Forenede Nationer
bæredygtighedsmål om at forhindre og væsentligt
reducere havforurening af enhver slags, og m) udforme og støtte oplysningskampagner
for at højne bevidstheden om affaldsforebyggelse og
henkastning af affald. 2. Det Europæiske Kemikalieagentur
opretter en database med de oplysninger, der skal indgives til det
i medfør af stk. 1, litra i), senest den 5. januar 2020 og
vedligeholder den. Det Europæiske Kemikalieagentur giver
adgang til denne database til affaldsbehandlingsoperatører.
Det giver også adgang til denne database til forbrugerne
efter anmodning. 3. Medlemsstaterne overvåger og
vurderer gennemførelsen af foranstaltningerne til
affaldsforebyggelse. Med henblik herpå anvender de passende
kvalitative og kvantitative indikatorer og mål, navnlig for
den mængde affald, der produceres. 4. Medlemsstaterne overvåger og
vurderer gennemførelsen af deres foranstaltninger til
genbrug ved at måle genbruget på grundlag af den
fælles metode, der fastsættes ved den
gennemførelsesretsakt, som er omhandlet i stk. 7, med
virkning fra det første fulde kalenderår efter
vedtagelsen af denne gennemførelsesretsakt. 5. Medlemsstaterne overvåger og
vurderer gennemførelsen af deres foranstaltninger til
forebyggelse af madaffald ved at måle omfanget af madaffald
på grundlag af den metode, der fastsættes ved den
delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 8, med virkning fra det
første fulde kalenderår efter vedtagelsen af denne
delegerede retsakt. 6. Senest den 31. december 2023
undersøger Kommissionen de data om madaffald, som
medlemsstaterne har rapporteret i overensstemmelse med artikel 37,
stk. 3, med henblik på at overveje muligheden af at
fastsætte et EU-dækkende mål for reduktion af
madaffald, som skal nås i 2030, på grundlag af data
indberettet af medlemsstaterne i overensstemmelse med den
fælles metode, der fastlægges i henhold til
nærværende artikels stk. 8. Med henblik herpå
forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og
for Rådet, i givet fald ledsaget af et
lovgivningsmæssigt forslag. 7. Kommissionen vedtager
gennemførelsesretsakter for at fastsætte indikatorer
med henblik på at måle de overordnede fremskridt med
gennemførelsen af affaldsforebyggelsesforanstaltningerne og
vedtager senest den 31. marts 2019 en gennemførelsesretsakt
med henblik på at fastlægge en fælles metode til
rapportering om genbrug af produkter. Disse
gennemførelsesretsakter vedtages efter
undersøgelsesproceduren, jf. artikel 39, stk. 2. 8. Senest den 31. marts 2019 vedtager
Kommissionen på grundlag af resultatet af det arbejde, der
udføres af »EU's platform om fødevaretab og
madspild«, en delegeret retsakt i overensstemmelse med
artikel 38a med henblik på at supplere dette direktiv ved at
fastsætte en fælles metode og kvalitetsmæssige
minimumskrav for at muliggøre en ensartet måling af
omfanget af madaffald. 9. Senest den 31. december 2024
undersøger Kommissionen de data om genbrug, som
medlemsstaterne har rapporteret i overensstemmelse med artikel 37,
stk. 3, med henblik på at overveje muligheden for
foranstaltninger til fremme af genbrug af produkter, herunder
fastsættelse af kvantitative mål. Kommissionen
undersøger også muligheden for at etablere andre
foranstaltninger til forebyggelse af affald, herunder
affaldsreduktionsmål. Med henblik herpå
forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og
for Rådet, i givet fald ledsaget af et
lovgivningsmæssigt forslag. (*5) Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering,
vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier
(REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om
ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af
Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens
forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv
76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF,
93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).«" | 11) | Artikel 10 affattes således: | | »Artikel
10 Nyttiggørelse | | 1. Medlemsstaterne træffer de
nødvendige foranstaltninger for at sikre, at affald
gennemgår forberedelse med henblik på genbrug,
genanvendelse eller andre nyttiggørelsesoperationer i
overensstemmelse med artikel 4 og 13. 2. Hvis det er nødvendigt for at
opfylde bestemmelserne i stk. 1 og for at lette eller forbedre
forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelse eller
anden nyttiggørelse, indsamles affald særskilt og
blandes ikke med andet affald eller andre materialer med andre
egenskaber. 3. Medlemsstaterne kan tillade undtagelser
fra stk. 2, hvis mindst én af følgende betingelser er
opfyldt: a) samlet indsamling af visse typer affald
påvirker ikke deres potentiale for at blive forberedt med
henblik på genbrug, genanvendt eller på anden
måde nyttiggjort i overensstemmelse med artikel 4, og
kvaliteten af outputtet fra disse operationer er sammenlignelig med
den, der opnås via særskilt indsamling b) særskilt indsamling giver ikke det
bedste miljøresultat, når man betragter den samlede
miljøvirkning af håndteringen af de relevante
affaldsstrømme c) særskilt indsamling er ikke teknisk
mulig under hensyntagen til god praksis inden for
affaldsindsamling d) særskilt indsamling vil medføre
uforholdsmæssigt høje økonomiske omkostninger
set i forhold til de omkostninger, der er forbundet med negative
miljø- og sundhedsmæssige påvirkninger af
blandet affaldsindsamling og -behandling, potentialet for
energieffektivitetsforbedringer i indsamling og behandling af
affald, indtægter fra salg af sekundære råstoffer
samt anvendelsen af princippet om, at forureneren betaler, og
udvidet producentansvar. Medlemsstaterne foretager jævnligt
en vurdering af undtagelserne i henhold til dette stykke under
hensyntagen til god praksis for særskilt indsamling af affald
og andre udviklinger inden for affaldshåndtering. 4. Medlemsstaterne træffer
foranstaltninger til at sikre, at affald, som er indsamlet
særskilt for at blive forberedt med henblik på genbrug
eller genanvendt i henhold til artikel 11, stk. 1, og artikel 22,
ikke forbrændes, dog med undtagelse af affald
hidrørende fra efterfølgende behandlinger af det
særskilt indsamlede affald, for hvilket forbrænding
giver det bedste miljømæssige resultat i
overensstemmelse med artikel 4. 5. Hvis det er nødvendigt for at
opfylde bestemmelserne i denne artikels stk. 1 og lette eller
forbedre nyttiggørelsen, træffer medlemsstaterne de
nødvendige foranstaltninger til, før eller under
nyttiggørelsen, at fjerne farlige stoffer, blandinger og
komponenter fra farligt affald med henblik på behandling
heraf i overensstemmelse med artikel 4 og 13. 6. Medlemsstaterne forelægger senest
den 31. december 2021 Kommissionen en rapport om
gennemførelsen af nærværende artikel for
så vidt angår kommunalt affald og bioaffald, herunder
om det materialemæssige og geografiske
dækningsområde med særskilt indsamling og
eventuelle undtagelser i henhold til stk. 3.« | 12) | Artikel 11 ændres
således: | | a) Titlen affattes således: »Forberedelse med
henblik på genbrug og genanvendelse«. b) Stk. 1 affattes således »1. Medlemsstaterne træffer
foranstaltninger til fremme af forberedelse med henblik på
genbrug, navnlig ved at tilskynde til etablering af og
støtte til netværk for forberedelse med henblik
på genbrug og reparationsnetværk og, når det er
foreneligt med forsvarlig affaldshåndtering, lette disse
netværks adgang til affald indehavet af indsamlingsordninger
eller -faciliteter, som kan forberedes med henblik på
genbrug, men ikke af disse ordninger eller faciliteter er
tiltænkt til forberedelse med henblik på genbrug, samt
ved at fremme anvendelse af økonomiske instrumenter,
indkøbskriterier, kvantitative målsætninger og
andre foranstaltninger. Medlemsstaterne iværksætter
foranstaltninger til fremme af genanvendelse af høj
kvalitet, og de vedtager med henblik herpå særskilt
affaldsindsamling, jf. dog artikel 10, stk. 2 og 3. Medlemsstaterne indfører som minimum
særskilt indsamling af papir, metal, plast og glas samt, fra
den 1. januar 2025, af tekstiler, jf. dog artikel 10, stk. 2 og
3. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger
for at fremme selektiv nedrivning for at muliggøre fjernelse
af og sikker håndtering af farlige stoffer samt fremme
genbrug og genanvendelse af høj kvalitet ved selektiv
fjernelse af materialer og sikre, at der etableres
sorteringssystemer for bygge- og nedrivningsaffald som minimum for
træ, mineralske fraktioner (beton, mursten, tegl og keramik,
sten), metal, glas, plast og gips.« c) Stk. 2 ændres således: i) Indledningen affattes således: »2. For at sikre overensstemmelse med
målsætningerne i dette direktiv og som led i
bestræbelserne på at omstille sig til en
europæisk cirkulær økonomi med høj
ressourceeffektivitet træffer medlemsstaterne de
nødvendige foranstaltninger til at nå følgende
mål:«. ii)Følgende litraer indsættes: »c) senest i 2025, at forberedelse med
henblik på genbrug og genanvendelse af kommunalt affald skal
øges til mindst 55 vægtprocent d) senest i 2030, at forberedelse med henblik
på genbrug og genanvendelse af kommunalt affald skal
øges til mindst 60 vægtprocent e) senest i 2035, at forberedelse med henblik
på genbrug og genanvendelse af kommunalt affald skal
øges til mindst 65 vægtprocent.«. d) Stk. 3, 4 og 5 affattes således: »3. En medlemsstat kan udsætte
fristerne for opfyldelse af de mål, der er omhandlet i stk.
2, litra c), d) og e), med op til fem år, forudsat at den
pågældende medlemsstat: a) lod mindre end 20 % af sit kommunale affald
produceret i 2013 forberede med henblik på genbrug og
genanvende eller lod mere end 60 % af sit kommunale affald
produceret i 2013 deponere, som angivet i OECD's og Eurostats
fælles spørgeskema, og b) senest 24 måneder før den frist,
der er fastsat i stk. 2, litra c), d) eller e), underretter
Kommissionen om sin hensigt om at udsætte den
pågældende frist og indgiver en
gennemførelsesplan i overensstemmelse med bilag IVb. 4. Inden for tre måneder efter
modtagelsen af den gennemførelsesplan, der er forelagt i
henhold til stk. 3, litra b), kan Kommissionen anmode en
medlemsstat om at revidere denne plan, såfremt Kommissionen
finder, at planen ikke opfylder kravene fastsat i bilag IVb. Den
pågældende medlemsstat forelægger en revideret
plan inden for tre måneder efter modtagelsen af Kommissionens
anmodning. 5. I tilfælde af en udsættelse
af fristen for opnåelse af målene i overensstemmelse
med stk. 3 træffer den pågældende medlemsstat de
nødvendige foranstaltninger for at øge forberedelsen
med henblik på genbrug og genanvendelsen af kommunalt
affald: a) til mindst 50 % senest i 2025 i tilfælde
af udsættelse af fristen for opnåelse af målet
omhandlet i stk. 2, litra c) b) til mindst 55 % senest i 2030 i tilfælde
af udsættelse af fristen for opnåelse af målet
omhandlet i stk. 2, litra d) c) til mindst 60 % senest i 2035 i tilfælde
af udsættelse af fristen for opnåelse af målet
omhandlet i stk. 2, litra e).« e) Følgende stykker
tilføjes: »6. Kommissionen overvejer senest
den 31. december 2024 at opstille mål for forberedelse med
henblik på genbrug og genanvendelse af bygge- og
nedrivningsaffald og dettes materialespecifikke fraktioner,
tekstilaffald, erhvervsaffald, ikke-farligt industriaffald og andre
affaldsstrømme, samt mål for forberedelse med henblik
på genbrug af kommunalt affald og genanvendelsesmål for
kommunalt bioaffald. Med henblik herpå forelægger
Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og for Rådet,
i givet fald ledsaget af et lovgivningsmæssigt forslag. 7. Kommissionen tager senest den 31.
december 2028 målet fastlagt i stk. 2, litra e), op til
revision. Med henblik herpå forelægger Kommissionen en
rapport for Europa-Parlamentet og for Rådet, i givet fald
ledsaget af et lovgivningsmæssigt forslag. Kommissionen foretager en vurdering af
samfyringsteknologi, der gør det muligt at inkorporere
mineraler i medforbrændingen af kommunalt affald.
Såfremt der findes en pålidelig metode, overvejer
Kommissionen som led i denne revision, hvorvidt sådanne
mineraler kan medregnes i opfyldelsen af
genanvendelsesmålene.« | 13) | Følgende artikler
indsættes: | | »Artikel
11a Regler for beregning
af, om målene er opfyldt | | »1. Med henblik på beregning
af, om målene fastlagt i artikel 11, stk. 2, litra c), d) og
e), og i artikel 11, stk. 3, er opfyldt, gælder
følgende: a) medlemsstaterne beregner vægten af det
kommunale affald, der er produceret og forberedt med henblik
på genbrug eller genanvendt i et givet kalenderår b) vægten af det kommunale affald, der er
forberedt med henblik på genbrug, beregnes som vægten
af de produkter og produktkomponenter, der er blevet til kommunalt
affald og har gennemgået den fornødne kontrol,
rengøring og reparation for at kunne genbruges uden
yderligere sortering eller forbehandling c) vægten af det genanvendte kommunale
affald beregnes som vægten af det affald, som har
gennemgået den fornødne kontrol, sortering og andre
forberedende foranstaltninger til fjernelse af de
affaldsmaterialer, der ikke skal indgå i den
efterfølgende oparbejdning, og til sikring af genanvendelse
af høj kvalitet, og som derefter bringes ind i den
genanvendelsesproces, hvor den konkrete oparbejdning af
affaldsmaterialer til produkter, materialer eller stoffer finder
sted. 2. Med henblik på stk. 1, litra c),
skal vægten af det genanvendte kommunale affald måles,
når affaldet bringes ind i genanvendelsesprocessen. Som en undtagelse fra første afsnit
kan vægten af det genanvendte kommunale affald måles
som outputtet fra enhver sorteringsoperation, forudsat at: a) dette outputaffald efterfølgende
genavendes b) vægten af materialer eller stoffer, der
fjernes ved yderligere operationer forud for
genanvendelsesprocessen og ikke genanvendes efterfølgende,
ikke indgår i vægten af det affald, der rapporteres som
genanvendt. 3. Medlemsstaterne indfører et
effektivt system for kvalitetskontrol og sporing af kommunalt
affald for at sikre, at betingelserne fastlagt i
nærværende artikels stk. 1, litra c), og stk. 2
opfyldes. For at sikre pålideligheden og nøjagtigheden
af de data, der er indsamlet om genanvendt affald, kan systemet
bestå af elektroniske registre, der oprettes i henhold til
artikel 35, stk. 4, tekniske specifikationer for kvalitetskravene
til sorteret affald, eller gennemsnitlige tabsandele for sorteret
affald for henholdsvis forskellige affaldstyper og forskellige
affaldshåndteringspraksisser. Gennemsnitlige tabsandele
må kun anvendes i de tilfælde, hvor pålidelige
data ikke kan opnås på anden måde, og skal
beregnes på grundlag af de beregningsregler, der
fastsættes i den delegerede retsakt, som vedtages i henhold
til nærværende artikels stk. 10. 4. Med henblik på beregningen af om
de mål, der er fastsat i artikel 11, stk. 2, litra c), d) og
e), og i artikel 11, stk. 3, er opfyldt, kan mængden af
bionedbrydeligt kommunalt affald, der undergår aerob eller
anaerob behandling, regnes med som genanvendt, forudsat at denne
behandling fører til dannelse af kompost, digestat eller
andet output med en tilsvarende mængde genanvendt indhold i
forhold til input, som skal anvendes som et genanvendt produkt,
materiale eller stof. Hvis outputtet anvendes på jord, kan
medlemsstaterne kun anse det som genanvendt, hvis denne anvendelse
er til gavn for landbruget eller skaber miljømæssige
forbedringer. Med virkning fra den 1. januar 2027 kan
kommunalt bioaffald, der undergår aerob eller anaerob
behandling, kun regnes som genanvendt, hvis det i overensstemmelse
med artikel 22 er blevet indsamlet særskilt eller adskilt ved
kilden. 5. Med henblik på beregning af, om
målene i artikel 11, stk. 2, litra c), d), og e), og i
artikel 11, stk. 3, er opfyldt, kan den mængde
affaldsmaterialer, der er ophørt med at være affald
som følge af en forberedende operation forud for
oparbejdningen, regnes som genanvendt, forudsat at sådanne
materialer er bestemt til efterfølgende oparbejdning til
produkter, materialer eller stoffer, hvad enten de bruges til det
oprindelige formål eller andre formål. Derimod kan
materialer, som er ophørt med at være affald, og som
skal anvendes som brændsel eller andre midler til
energifremstilling, eller som skal forbrændes, anvendes til
opfyldning eller deponeres, ikke medregnes i opfyldelsen af
genanvendelsesmålene. 6. Med henblik på beregningen af
hvorvidt målene i artikel 11, stk. 2, litra c), d) og e), og
i artikel 11, stk. 3, er opfyldt, kan medlemsstaterne medregne
genanvendelsen af metaller, der er frasorteret efter
forbrænding af kommunalt affald, forudsat at de genanvendte
metaller opfylder bestemte kvalitetskriterier fastlagt i den
gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i medfør af
nærværende artikels stk. 9. 7. Affald, der overføres til en
anden medlemsstat til forberedelse med henblik på genbrug,
genanvendelse eller opfyldning i den pågældende
medlemsstat, må kun regnes med i opfyldelsen af de mål,
der er fastsat i artikel 11, stk. 2 og 3, i den medlemsstat, hvor
affaldet blev indsamlet. 8. Affald, der eksporteres fra Unionen til
forberedelse med henblik på genbrug eller genanvendelse,
regnes kun med i opfyldelsen af de mål, der er fastsat i
dette direktivs artikel 11, stk. 2 og 3, i den medlemsstat, hvor
affaldet blev indsamlet, hvis kravene i nærværende
artikels stk. 3 er opfyldt, og hvis eksportøren i
overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1013/2006 kan
forelægge bevis for, at overførslen af affald opfylder
kravene i nævnte forordning, og at behandlingen af affaldet
uden for Unionen har fundet sted under forhold, der i det store
hele svarer til kravene i den relevante EU-miljøret. 9. Med henblik på at sikre ens
betingelser for anvendelsen af nærværende artikel
vedtager Kommissionen senest den 31. marts 2019
gennemførelsesretsakter, der fastsætter regler for
beregning, kontrol og rapportering af data, navnlig
vedrørende: a) en fælles metode til beregning af
vægten af metaller, der er blevet genanvendt i
overensstemmelse med stk. 6, herunder kvalitetskriterier for de
genanvendte metaller, og b) bioaffald, der er frasorteret og genanvendt
ved kilden. Disse gennemførelsesretsakter vedtages
efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 39, stk. 2. 10. Senest den 31. marts 2019 vedtager
Kommissionen en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel
38a med henblik på at supplere dette direktiv ved at
fastsætte regler for beregning, kontrol og rapportering af
vægten af materialer eller stoffer, der fjernes efter en
sortering og ikke efterfølgende genanvendes, baseret
på gennemsnitlige tabsandele for sorteret affald. | | Artikel
11b Rapport om tidlig
varsling | | 1. Kommissionen udarbejder i samarbejde
med Det Europæiske Miljøagentur rapporter om
fremskridt med hensyn til opfyldelsen af de mål, der er
fastlagt i artikel 11, stk. 2, litra c), d) og e), og i artikel 11,
stk. 3, senest tre år før hver frist, der er fastlagt
deri. 2. Rapporterne omhandlet i stk. 1 skal
omfatte følgende: a) et skøn over, hvorvidt den
enkelte medlemsstat har opfyldt målene b) en liste over medlemsstater, som er i fare for
ikke at kunne opfylde målene inden for de
pågældende frister, ledsaget af egnede henstillinger
rettet til de berørte medlemsstater c) eksempler på bedste praksis, som
anvendes i hele Unionen, og som kan give vejledning i at
gøre fremskridt hen imod opfyldelse af
målene.« | 14) | Artikel 12 affattes således: | | »Artikel
12 Bortskaffelse | | 1. Finder nyttiggørelse i
overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, ikke sted, sikrer
medlemsstaterne, at affaldet underkastes sikre
bortskaffelsesoperationer, som opfylder bestemmelserne i artikel 13
om beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet. 2. Kommissionen foretager senest den 31.
december 2024 en vurdering af de bortskaffelsesoperationer, der er
anført i bilag I, navnlig i lyset af artikel 13, og
forelægger en rapport for Europa-Parlamentet og for
Rådet, i givet fald ledsaget af et lovgivningsmæssigt
forslag, med henblik på regulering af
bortskaffelsesoperationer, herunder gennem eventuelle
restriktioner, og på eventuel indførelse af et
reduktionsmål for at sikre en miljømæssigt
forsvarlig affaldshåndtering.« | 15) | Artikel 14 affattes således: | | »Artikel
14 Omkostninger | | 1. I overensstemmelse med princippet om,
at forureneren betaler, skal omkostningerne ved
affaldshåndtering, herunder den nødvendige
infrastruktur og driften heraf, afholdes af den oprindelige
affaldsproducent eller de nuværende eller tidligere
affaldsindehavere. 2. Uden at det berører artikel 8 og
8a, kan medlemsstaterne beslutte, at omkostningerne ved
affaldshåndtering helt eller delvist afholdes af producenten
af det produkt, hvorfra affaldet stammer, og at
distributørerne af dette produkt kan deltage i afholdelsen
af disse omkostninger.« | 16) | Artikel 18, stk. 3, affattes
således: | | »3. I tilfælde af, at farligt
affald i strid med nærværende artikel er blevet
blandet, sikrer medlemsstaterne, uden at det berører artikel
36, at der foretages adskillelse i det omfang, det er teknisk
muligt og nødvendigt for at opfylde kravene i artikel
13. Såfremt adskillelse ikke er
påkrævet i henhold til dette stykkes første
afsnit, sikrer medlemsstaterne, at det blandede affald behandles
på et anlæg, der har opnået tilladelse i henhold
til artikel 23 til at behandle en sådan
blanding.« | 17) | Artikel 20 affattes således: | | »Artikel
20 Farligt affald
produceret af husholdninger | | 1. Medlemsstaterne indfører senest
den 1. januar 2025 særskilt indsamling af fraktioner af
farligt affald produceret af husholdninger med henblik på at
sikre, at de håndteres korrekt i overensstemmelse med artikel
4 og 13 og ikke forurener andre kommunale
affaldsstrømme. 2. Artikel 17, 18, 19 og 35 finder ikke
anvendelse på blandet affald produceret af
husholdninger. 3. Artikel 19 og 35 finder ikke anvendelse
på udskilte fraktioner af farligt affald produceret af
husholdninger, før det er modtaget til indsamling,
bortskaffelse eller nyttiggørelse af et anlæg eller en
virksomhed, der har indhentet tilladelse eller er registreret i
overensstemmelse med artikel 23 eller 26. 4. Senest den 5. januar 2020 udarbejder
Kommissionen retningslinjer for at bistå med og lette
medlemsstaternes særskilte indsamling af fraktioner af
farligt affald produceret af husholdninger.« | 18) | Artikel 21 ændres
således: | | a) I stk. 1 affattes litra a), b) og c)
således: »a) at olieaffald indsamles særskilt,
medmindre særskilt indsamling ikke er teknisk mulig under
hensyntagen til god praksis b) at olieaffald behandles på en
måde, der giver prioritet til regenerering eller alternativt
til andre genanvendelsesoperationer, som giver et tilsvarende eller
bedre samlet miljøresultat i forhold til regenerering, i
overensstemmelse med artikel 4 og 13 c) at olieaffald med forskellige egenskaber ikke
blandes, og at olieaffald ikke blandes med andre former for affald
eller stoffer, hvis en sådan blanding vanskeliggør
regenereringen heraf eller anden genanvendelsesoperation, som giver
et tilsvarende eller et bedre samlet miljøresultat i forhold
til regenerering.« b) Følgende stykke
tilføjes: »4. Kommissionen foretager senest
den 31. december 2022 en undersøgelse af de data om
olieaffald, som medlemsstaterne har indgivet i overensstemmelse med
artikel 37, stk. 4, med henblik på at overveje muligheden af
at vedtage foranstaltninger til behandling af olieaffald, herunder
kvantitative mål for regenerering af olieaffald og eventuelle
yderligere foranstaltninger til fremme af regenereringen af
olieaffald. Med henblik herpå forelægger Kommissionen
en rapport for Europa-Parlamentet og for Rådet, i givet fald
ledsaget af et lovgivningsmæssigt forslag.« | 19) | Artikel 22 affattes således: | | »Artikel
22 Bioaffald | | 1. Medlemsstaterne sikrer, at bioaffald
senest den 31. december 2023 og med forbehold af artikel 10, stk. 2
og 3, enten frasorteres og genanvendes ved kilden, eller indsamles
særskilt og ikke blandes med andre former for affald. Medlemsstaterne kan tillade, at affald med
tilsvarende egenskaber hvad angår bionedbrydelighed og
komposterbarhed, der opfylder de relevante europæiske
standarder eller eventuelle tilsvarende nationale standarder for
emballage, som kan genanvendes ved kompostering og bionedbrydning,
indsamles sammen med bioaffald. 2. Medlemsstaterne træffer
foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 4 og 13 for
at: a) tilskynde til genanvendelse, herunder
kompostering og bioforgasning, af bioaffald på en måde,
der lever op til et højt niveau af miljøbeskyttelse
og giver et output, som opfylder relevante høje
kvalitetsnormer b) tilskynde til hjemmekompostering, og c) fremme anvendelse af materialer, som er
fremstillet af bioaffald. 3. Kommissionen anmoder senest den 31.
december 2018 de europæiske standardiseringsorganisationer om
at udvikle europæiske standarder for bioaffald, der
gennemgår organiske genanvendelsesprocesser, for kompost og
for digestat på grundlag af de bedste tilgængelige
praksisser.« | 20) | I artikel 27 foretages følgende
ændringer: | | a) Stk. 1 affattes således: »1. Kommissionen vedtager delegerede
retsakter i overensstemmelse med artikel 38a med henblik på
at supplere dette direktiv ved at fastsætte tekniske
minimumsstandarder for behandling, herunder sortering og
genanvendelse af affald, der kræver en tilladelse i henhold
til artikel 23, når det er dokumenteret, at sådanne
minimumsstandarder vil medføre en fordel i form af
beskyttelse af menneskers sundhed og af
miljøet.« b) Stk. 4 affattes således: »4. Kommissionen vedtager delegerede
retsakter i overensstemmelse med artikel 38a med henblik på
at supplere dette direktiv ved at fastsætte de
minimumsstandarder for aktiviteter, der kræver en
registrering i henhold til artikel 26, litra a) og b), når
det er dokumenteret, at sådanne minimumsstandarder vil
medføre en fordel i form af beskyttelse af menneskers
sundhed og af miljøet eller ved at hindre forstyrrelse
på det indre marked.« | 21) | I artikel 28 foretages følgende
ændringer: | | a) Stk. 3 ændres
således: i) Litra b) og c) affattes
således: »b) eksisterende større
bortskaffelses- og nyttiggørelsesanlæg, herunder
særlige ordninger for olieaffald, farligt affald, affald der
indeholder betydelige mængder af kritiske råstoffer
eller affaldsstrømme, der er omhandlet i særlig
EU-lovgivning c) en vurdering af behovet for lukning af
eksisterende affaldsanlæg og for yderligere
affaldsanlægsinfrastruktur i overensstemmelse med artikel
16. Medlemsstaterne sikrer, at der foretages en
vurdering af de investeringer og andre finansielle midler, herunder
for lokale myndigheder, der er nødvendige for at opfylde
nævnte behov. Denne vurdering skal indgå i de relevante
affaldshåndteringsplaner eller i andre strategiske
dokumenter, der dækker hele den pågældende
medlemsstats område«. ii) Følgende litraer
indsættes: »ca) oplysninger om foranstaltninger til at
nå de målsætninger, der er fastsat i artikel 5,
stk. 3a), i direktiv 1999/31/EF eller i andre strategiske
dokumenter, der dækker hele den pågældende
medlemsstats område cb) en vurdering af eksisterende
indsamlingsordninger, herunder det materialemæssige og
geografiske dækningsområde med særskilt
indsamling og foranstaltninger til at forbedre funktionen heraf, af
eventuelle undtagelser indrømmet i henhold til artikel 10,
stk. 3, og af behovet for nye indsamlingsordninger«. iii) Følgende litraer
tilføjes: »f) foranstaltninger til at bekæmpe
og forebygge alle former for henkastning af affald og til at rydde
op efter alle typer henkastet affald g) passende kvalitative eller kvantitative
indikatorer og mål, herunder for mængden af produceret
affald og behandlingen heraf og for det kommunale affald, der
bortskaffes eller gøres til genstand for
energiudnyttelse.« b) Stk. 5 affattes således: »5. Affaldshåndteringsplanerne
skal være i overensstemmelse med kravene fastlagt i artikel
14 i direktiv 94/62/EF, med målene fastlagt i artikel 11,
stk. 2 og 3, i nærværende direktiv og med kravene
fastlagt i artikel 5 i direktiv 1999/31/EF og, for så vidt
angår forebyggelse af henkastet affald, kravene fastlagt i
artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/56/EF (*6) og artikel 11 i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2000/60/EF (*7). (*6) Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en
ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske
foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19)." (*7) Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en
ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).«" | 22) | I artikel 29 foretages følgende
ændringer: | | a) Stk. 1 affattes således: »1. Medlemsstaterne udarbejder
affaldsforebyggelsesprogrammer, der som minimum fastsætter de
affaldsforebyggelsesforanstaltninger, der er fastlagt i artikel 9,
stk. 1, i overensstemmelse med artikel 1 og 4. Disse programmer indarbejdes enten i
affaldshåndteringsplanerne som krævet i artikel 28
eller i andre miljøpolitiske programmer, når det er
relevant, eller fungerer som særskilte programmer. Hvis et
sådant program integreres i affaldshåndteringsplanen
eller nævnte andre programmer, skal
affaldsforebyggelsesmålsætningerne og
-foranstaltningerne klart identificeres.« b) Stk. 2, første afsnit, affattes
således: »2. Medlemsstaterne skal ved etableringen
af sådanne programmer i relevant omfang beskrive bidraget fra
instrumenter og foranstaltninger, der er opført i bilag IVa,
til affaldsforebyggelse og vurdere, om de eksempler på
foranstaltninger, der er angivet i bilag IV, eller andre passende
foranstaltninger er hensigtsmæssige. Programmerne skal
også beskrive de eksisterende foranstaltninger til
affaldsforebyggelse og deres bidrag til
affaldsforebyggelse.« c) Følgende stykke indsættes: »2a. Medlemsstaterne vedtager specifikke
programmer for forebyggelse af madaffald inden for deres nationale
affaldsforebyggelsesprogrammer.« d) Stk. 3 og 4 udgår. | 23) | Artikel 30, stk. 2, affattes således: | | »2. Det Europæiske
Miljøagentur offentliggør hvert andet år en
rapport, der indeholder en gennemgang af de fremskridt, der er
gjort for så vidt angår færdiggørelsen og
gennemførelsen af affaldsforebyggelsesprogrammerne, herunder
en vurdering af udviklingen, hvad angår forebyggelse af
affaldsproduktion for hver medlemsstat og for Unionen som helhed,
og hvad angår afkoblingen af affaldsproduktion fra
økonomisk vækst og omstillingen til en cirkulær
økonomi.« | 24) | Artikel 33, stk. 2, affattes
således: | | »2. Kommissionen vedtager
gennemførelsesretsakter med henblik på at
fastlægge formatet for underretning om vedtagelsen af og
væsentlige ændringer i affaldshåndteringsplanerne
og affaldsforebyggelsesprogrammerne. Disse
gennemførelsesretsakter vedtages efter
undersøgelsesproceduren, jf. artikel 39, stk.
2.« | 25) | Artikel 35 ændres
således: | | a) Stk. 1 affattes således: »1. Anlæg og virksomheder som
omhandlet i artikel 23, stk. 1, producenter af farligt affald og
anlæg og virksomheder, der indsamler eller transporterer
farligt affald som erhvervsmæssig aktivitet eller fungerer
som forhandlere eller mæglere i forbindelse med farligt
affald, fører et kronologisk register over: a) mængden, arten og oprindelsen af det
pågældende affald og mængden af produkter og
materialer, der hidrører fra forberedelse med henblik
på genbrug, genanvendelse eller andre
nyttiggørelsesoperationer, og b) når det er relevant, det
påtænkte bestemmelsessted, den påtænkte
indsamlingshyppighed, den påtænkte transportmåde
og den påtænkte behandlingsmetode for affaldet. De stiller disse data til rådighed for de
kompetente myndigheder gennem det eller de elektroniske registre,
der oprettes i henhold til nærværende artikels stk.
4.« b) Følgende stykker tilføjes: »4. Medlemsstaterne opretter et
elektronisk register eller koordinerede registre til registrering
af data om farligt affald, som omhandlet i stk. 1, der dækker
hele den pågældende medlemsstats område.
Medlemsstaterne kan oprette sådanne registre for andre
affaldsstrømme, navnlig vedrørende de
affaldsstrømme, for hvilke der er fastsat mål i
EU-retsakter. Medlemsstaterne anvender de data om affald, der
rapporteres af industrivirksomheder i det europæiske register
over udledning og overførsel af forurenende stoffer, som er
oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 166/2006 (*8). 5. Kommissionen kan vedtage
gennemførelsesretsakter med henblik på at
fastsætte minimumsbetingelser for driften af sådanne
registre. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter
undersøgelsesproceduren, jf. artikel 39, stk. 2. (*8) Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 166/2006 af 18. januar 2006 om oprettelse af et
europæisk register over udledning og overførsel af
forurenende stoffer og om ændring af Rådets direktiv
91/689/EØF og 96/61/EF (EUT L 33 af
4.2.2006, s. 1)«." | 26) | Artikel 36, stk. 1, affattes
således: | | »1. Medlemsstaterne træffer de
nødvendige foranstaltninger til at forbyde ukontrolleret
bortskaffelse, dumpning og ukontrolleret håndtering af
affald, herunder henkastning af affald.« | 27) | Artikel 37 affattes således: | | »Artikel
37 Rapportering | | 1. Medlemsstaterne rapporterer for hvert
kalenderår dataene vedrørende gennemførelsen af
artikel 11, stk. 2, litra a)-e), og artikel 11, stk. 3, til
Kommissionen. De rapporterer dataene elektronisk senest
18 måneder efter udgangen af det rapporteringsår, for
hvilket dataene er indsamlet. Dataene rapporteres i det format, der
er fastlagt af Kommissionen i overensstemmelse med
nærværende artikels stk. 7. Den første rapporteringsperiode
begynder i det første hele kalenderår efter
vedtagelsen af den gennemførelsesretsakt, som
fastsætter formatet for rapportering, i overensstemmelse med
nærværende artikels stk. 7. 2. Med henblik på kontrol af, om
bestemmelserne i artikel 11, stk. 2, litra b), er overholdt,
rapporterer medlemsstaterne den mængde af affald, der er
anvendt til opfyldning og andre
materialenyttiggørelsesoperationer, adskilt fra den
mængde af affald, der er forberedt med henblik på
genbrug eller genanvendt. Medlemsstaterne rapporterer oparbejdning
af affald til materialer til brug ved opfyldningsoperationer som
opfyldning. Med henblik på kontrol af, om
bestemmelserne i artikel 11, stk. 2, litra c), d) og e), og i
artikel 11, stk. 3, er overholdt, rapporterer medlemsstaterne den
mængde af affald, der er forberedt med henblik på
genbrug, adskilt fra den mængde af affald, der er
genanvendt. 3. Medlemsstaterne rapporterer hvert
år data vedrørende gennemførelsen af artikel 9,
stk. 4 og 5, til Kommissionen. De rapporterer dataene elektronisk senest
18 måneder efter udgangen af den rapporteringsperiode, for
hvilket dataene er indsamlet. Dataene rapporteres i det format, der
er fastlagt af Kommissionen i overensstemmelse med
nærværende artikels stk. 7. Den første rapporteringsperiode
begynder i det første hele kalenderår efter
vedtagelsen af den gennemførelsesretsakt, som
fastsætter formatet for rapportering, i overensstemmelse med
nærværende artikels stk. 7. 4. Medlemsstaterne rapporterer dataene for
industriolie eller smøreolie af mineralsk eller syntetisk
oprindelse, der er på markedet, og for særskilt
indsamlet og behandlet olieaffald for hvert kalenderår til
Kommissionen. De rapporterer dataene elektronisk senest
18 måneder efter udgangen af det rapporteringsår, for
hvilket dataene er indsamlet. Dataene rapporteres i det format, der
er fastlagt af Kommissionen i overensstemmelse med stk. 7. Den første rapporteringsperiode
begynder i det første hele kalenderår efter
vedtagelsen af den gennemførelsesretsakt, som
fastsætter formatet for rapportering, i overensstemmelse med
stk. 7. 5. Dataene, som medlemsstaterne
rapporterer i henhold til denne artikel, ledsages af en
kvalitetskontrolrapport og en rapport om de foranstaltninger, der
er truffet i henhold til artikel 11a, stk. 3 og 8, herunder
detaljerede oplysninger om gennemsnitlige tabsandele, hvor det er
relevant. Disse oplysninger rapporteres i det format for
rapporteringen, der er fastlagt af Kommissionen i overensstemmelse
med nærværende artikels stk. 7. 6. Kommissionen gennemgår de data,
som rapporteres i overensstemmelse med nærværende
artikel, og offentliggør en rapport om resultaterne af sin
gennemgang. I rapporten vurderes tilrettelæggelsen af
dataindsamlingen, datakilder og den metode, der anvendes i
medlemsstaterne, samt dataenes fuldstændighed,
pålidelighed, aktualitet og ensartethed. Vurderingen kan
indeholde specifikke henstillinger til forbedringer. Rapporten
udarbejdes efter medlemsstaternes første rapportering af
dataene og derefter hvert fjerde år. 7. Senest den 31. marts 2019 vedtager
Kommissionen gennemførelsesretsakter, som fastlægger
formatet for rapporteringen af de data, der er omhandlet i
nærværende artikels stk. 1, 3, 4 og 5. Ved
rapporteringen om gennemførelsen af artikel 11, stk. 2,
litra a) og b), benytter medlemsstaterne de formater, der er
fastlagt i Kommissionens gennemførelsesafgørelse af
18. april 2012 om fastlæggelse af et spørgeskema til
medlemsstaternes rapporter om gennemførelsen af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF om affald.
Med henblik på rapportering om madaffald, skal den metode,
der udvikles i henhold til artikel 9, stk. 8, tages i betragtning
ved udviklingen af formatet for rapportering. Disse
gennemførelsesretsakter vedtages efter
undersøgelsesproceduren, jf. artikel 39, stk. 2, i
nærværende direktiv.« | 28) | Artikel 38 affattes således: | | »Artikel
38 Udveksling af
oplysninger og deling af bedste praksis samt fortolkning og
tilpasning til den tekniske udvikling | | 1. Kommissionen organiserer en
regelmæssig udveksling af oplysninger og deling af bedste
praksis mellem medlemsstaterne, herunder, hvor det er relevant, med
regionale og lokale myndigheder, om den praktiske
gennemførelse og håndhævelse af kravene i dette
direktiv, herunder om: a) anvendelsen af beregningsreglerne fastsat i
artikel 11a og udformningen af foranstaltninger og systemer til
sporing af kommunale affaldsstrømme fra sortering til
genanvendelse b) passende forvaltning, håndhævelse,
grænseoverskridende samarbejde c) innovation inden for
affaldshåndtering d) nationale kriterier for biprodukter og
affaldsfasens ophør, som omhandlet i artikel 5, stk. 3, og i
artikel 6, stk. 3 og 4, med støtte fra et EU-dækkende
elektronisk register, som oprettes af Kommissionen e) økonomiske instrumenter og andre
foranstaltninger, der anvendes i overensstemmelse med artikel 4,
stk. 3, med henblik på at fremskynde opnåelsen af
målsætningerne fastlagt i nævnte artikel f) de foranstaltninger, der er fastlagt i artikel
8, stk. 1 og 2 g) forebyggelse samt etablering af systemer, der
fremmer genbrugsaktiviteter og forlængelse af produkters
levetid h) gennemførelsen af forpligtelserne
vedrørende særskilt indsamling i) instrumenter og incitamenter til at nå
målene fastlagt i artikel 11, stk. 2, litra c), d) og
e). Kommissionen offentliggør
resultaterne af udvekslingen af oplysninger og delingen af bedste
praksis. 2. Kommissionen kan udarbejde
retningslinjer for fortolkningen af kravene fastsat i dette
direktiv, herunder vedrørende definitionen af affald,
forebyggelse, genbrug, forberedelse med henblik på genbrug,
nyttiggørelse, genanvendelse og bortskaffelse samt om
anvendelsen af de beregningsregler, der er fastsat i artikel
11a. Kommissionen udarbejder retningslinjer for
definitionen af kommunalt affald og opfyldning. Kommissionen tillægges
beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 38a for at ændre dette direktiv
ved at præcisere anvendelsen af den formel for
forbrændingsanlæg, der er omhandlet i bilag II, punkt
R1. Der kan tages hensyn til lokale klimaforhold såsom streng
kulde og behov for opvarmning, for så vidt de påvirker
de energimængder, der teknisk kan anvendes eller produceres i
form af elektricitet, opvarmning, afkøling eller procesdamp.
Lokale forhold i regionerne i den yderste periferi som anerkendt i
artikel 349, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde og i de territorier, der er omhandlet i artikel
25 i tiltrædelsesakten af 1985, kan også tages i
betragtning. 3. Kommissionen tillægges
beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 38a med henblik på at
ændre bilag IV og V i lyset af den videnskabelige og tekniske
udvikling.« | 29) | Følgende artikel
indsættes: | | »Artikel
38a Udøvelse af de
delegerede beføjelser | | 1. Beføjelsen til at vedtage
delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i
nærværende artikel fastlagte betingelser. 2. Beføjelsen til at vedtage
delegerede retsakter, jf. artikel 7, stk. 1, artikel 9, stk. 8,
artikel 11a, stk. 10, artikel 27, stk. 1 og 4, og artikel 38, stk.
2 og 3, tillægges Kommissionen for en periode på fem
år fra den 4. juli 2018. Kommissionen udarbejder en rapport
vedrørende delegationen af beføjelser senest ni
måneder inden udløbet af femårsperioden.
Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for
perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller
Rådet modsætter sig en sådan forlængelse
senest tre måneder inden udløbet af hver
periode. 3. Den i artikel 7, stk. 1, artikel 9,
stk. 8, artikel 11a, stk. 10, artikel 27, stk. 1 og 4, og artikel
38, stk. 2 og 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til
enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.
En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de
beføjelser, der er angivet i den pågældende
afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen
efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller
på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den
berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der
allerede er i kraft. 4. Inden vedtagelsen af en delegeret
retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver
enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den
interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning
(*9). 5. Så snart Kommissionen vedtager en
delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og
Rådet meddelelse herom. 6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold
til artikel 7, stk. 1, artikel 9, stk. 8, artikel 11a, stk. 10,
artikel 27, stk. 1 og 4, og artikel 38, stk. 2 og 3, træder
kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har
gjort indsigelse inden for en periode på to måneder fra
meddelelsen af den pågældende retsakt til
Europa-Parlamentet og til Rådet, eller hvis
Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne
frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at
gøre indsigelse. Fristen forlænges med to
måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets
initiativ. (*9) EUT L 123,
af 12.5.2016, s. 1.«" | 30) | Artikel 39 affattes således: | | »Artikel
39 Udvalgsprocedure | | 1. Kommissionen bistås af et udvalg.
Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (*10). 2. Når der henvises til dette
stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011
anvendelse. Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse,
vedtager Kommissionen ikke udkastet til
gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit,
i forordning (EU) nr. 182/2011 finder anvendelse. (*10) Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle
regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere
Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser (EUT
L 55 af 28.2.2011, s. 13).«" | 31) | I bilag II affattes operationerne R3, R4
og R5 således: | | »R 3 Genanvendelse eller genvinding
af organiske stoffer, der ikke anvendes som opløsningsmidler
(herunder kompostering eller andre former for biologisk omdannelse)
(*11) R 4 Genanvendelse eller genvinding af
metaller og metalforbindelser (*12) R 5 Genanvendelse eller genvinding af
andre uorganiske stoffer (*13) (*11) Dette inkluderer forberedelse med
henblik på genbrug, forgasning og pyrolyse under anvendelse
af komponenterne som kemikalier samt nyttiggørelse af
organiske materialer i form af opfyldning." (*12) Dette inkluderer forberedelse med
henblik på genbrug." (*13) Dette inkluderer forberedelse med
henblik på genbrug, genanvendelse af uorganiske
byggematerialer, nyttiggørelse af uorganiske materialer i
form af opfyldning, samt jordrensning, som medfører
nyttiggørelse af jorden.«" | 32) | Bilag IVa og IVb tilføjes med den
tekst, der er indeholdt i bilaget til dette direktiv. | | Artikel
2 Gennemførelse | | 1. Medlemsstaterne sætter de
nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for
at efterkomme dette direktiv senest den 5. juli 2020. De
underretter straks Kommissionen herom. Disse love og bestemmelser skal ved
vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal
ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning.
Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for
henvisningen. 2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen
teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder
på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater
herom. | | Artikel
3 Ikrafttræden | | Dette direktiv træder i kraft
på tyvende dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. | | Artikel
4 Adressater | | Dette direktiv er rettet til
medlemsstaterne. Udfærdiget i Strasbourg, den 30. maj
2018. | | På
Europa-Parlamentets vegne A. TAJANI Formand På Rådets
vegne L. PAVLOVA Formand | | ______________________ (1) EUT C 264
af 20.7.2016, s. 98. (2) EUT C 17 af
18.1.2017, s. 46. (3) Europa-Parlamentets holdning af
18.4.2018 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets
afgørelse af 22.5.2018. (4) Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om
ophævelse af visse direktiver (EUT L
312 af 22.11.2008, s. 3). (5) Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af
energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere
ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16). (6) Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering,
vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier
(REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om
ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af
Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens
forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv
76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF,
93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1). (7) Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 767/2009 af 13. juli 2009 om
markedsføring og anvendelse af foder, ændring af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003
og ophævelse af Rådets direktiv 79/373/EØF,
Kommissionens direktiv 80/511/EØF, Rådets direktiv
82/471/EØF, 83/228/EØF, 93/74/EØF, 93/113/EF
og 96/25/EF og Kommissionens beslutning 2004/217/EF (EUT L 229 af 1.9.2009, s. 1). (8) Kommissionens afgørelse
2014/955/EU af 18. december 2014 om ændring af beslutning
2000/532/EF vedrørende listen over affald i henhold til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (EUT L 370 af 30.12.2014, s. 44). (9) Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførsel
af affald (EUT L 190 af 12.7.2006,
s. 1). (10) Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede
køretøjer (EFT L 269 af
21.10.2000, s. 34). (11) Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2006/66/EF af 6. september 2006 om batterier og
akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer og om
ophævelse af direktiv 91/157/EØF (EUT L 266 af 26.9.2006, s. 1). (12) Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af elektrisk og
elektronisk udstyr (WEEE) (EUT L 197 af
24.7.2012, s. 38). (13) Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en
ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske
foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19). (14) Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en
ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1). (15) Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og
emballageaffald (EFT L 365 af 31.12.1994,
s. 10). (16) EFT L 39 af
16.2.1993, s. 3. (17) EUT L 123
af 12.5.2016, s. 1. (18) Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle
regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere
Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser (EUT
L 55 af 28.2.2011, s. 13). (19) EUT C 369
af 17.12.2011, s. 14. | | __________ BILAG | | Følgende bilag
indsættes: » | | BILAG IVa | | EKSEMPLER PÅ
ØKONOMISKE INSTRUMENTER OG ANDRE FORANSTALTNINGER TIL AT
GIVE INCITAMENTER TIL ANVENDELSE AF AFFALDSHIERARKIET, SOM ER
OMHANDLET I ARTIKEL 4, STK. 3(1). 1. Afgifter og restriktioner for deponering og
forbrænding af affald, som kan give incitament til
affaldsforebyggelse og -genanvendelse, mens deponering forbliver
den mindst foretrukne affaldshåndteringsløsning 2. »Pay as you throw«-ordninger, hvor
affaldsproducenter betaler efter den faktiske mængde
produceret affald, og som giver incitament til kildesortering af
genanvendeligt affald og til reduktion af blandet affald 3. Skattemæssige incitamenter til donation
af produkter, navnlig fødevarer 4. Ordninger for udvidet producentansvar for
forskellige typer affald samt foranstaltninger til at øge
deres effektivitet, omkostningseffektivitet og forvaltning 5. Returpantsystemer og andre foranstaltninger,
der kan tilskynde til effektiv indsamling af brugte produkter og
materialer 6. En fornuftig planlægning af
investeringer i affaldshåndteringsinfrastruktur, herunder
gennem EU-fonde 7. Bæredygtige offentlige
indkøbsprocedurer, der kan fremme bedre
affaldshåndtering og brug af genanvendte produkter og
materialer 8. Udfasning af støtteformer, som ikke er
i overensstemmelse med affaldshierarkiet 9. Anvendelse af skattemæssige
foranstaltninger eller andre midler til at fremme udbredelsen af
produkter og materialer, der er forberedt med henblik på
genbrug eller genanvendt 10. Støtte til forskning og innovation i
avancerede genanvendelsesteknologier og genfremstilling 11. Anvendelse af bedste tilgængelige
teknikker til affaldsbehandling 12. Økonomiske incitamenter for regionale
og lokale myndigheder, navnlig for at fremme affaldsforebyggelse og
intensivere ordninger for særskilt indsamling, samtidig med
at støtte til deponering og forbrænding
undgås 13. Offentlige oplysningskampagner, navnlig om
særskilt indsamling, affaldsforebyggelse og reduktion af
henkastet affald, og integration af disse spørgsmål i
almen og erhvervsrettet uddannelse 14. Systemer for koordinering, herunder ved
hjælp af digitale midler, af alle kompetente offentlige
myndigheder, som er involveret i affaldshåndtering 15. Fremme af løbende dialog og samarbejde
mellem alle aktører inden for affaldshåndtering og
fremme af frivillige aftaler og virksomhedsrapportering om
affald. | | BILAG IVb | | GENNEMFØRELSESPLAN, DER SKAL FORELÆGGES I
HENHOLD TIL ARTIKEL 11, STK. 3 | | Den gennemførelsesplan, der
forelægges i henhold til artikel 11, stk. 3, skal indeholde
følgende: 1. vurdering af de hidtidige, nuværende og
forventede procentsatser for genanvendelse, deponering og anden
behandling af kommunalt affald og de affaldsstrømme, det er
sammensat af 2. vurdering af gennemførelsen af
affaldshåndteringsplaner og affaldsforebyggelsesprogrammer,
der er indført i henhold til artikel 28 og 29 3. begrundelsen for, at medlemsstaten mener, at
den muligvis ikke vil være i stand til at nå det
relevante mål fastlagt i artikel 11, stk. 2, inden for den
deri fastsatte tidsfrist, og en vurdering af den
fristforlængelse, der er nødvendig for at nå
dette mål 4. de foranstaltninger, der er nødvendige
for at nå de mål, der er fastsat i artikel 11, stk. 2
og 5, for medlemsstaten i løbet af fristforlængelsen,
herunder passende økonomiske instrumenter og andre
foranstaltninger, med det formål at give incitamenter til
anvendelse af affaldshierarkiet som fastsat i artikel 4, stk. 1, og
bilag IVa 5. en tidsplan for gennemførelsen af de
foranstaltninger, der er identificeret i punkt 4, bestemmelse af
det organ, der har ansvaret for gennemførelsen af dem, og en
vurdering af hver enkelt foranstaltnings bidrag til opfyldelsen af
de mål, der gælder i tilfælde af en
fristforlængelse 6. oplysninger om finansiering af
affaldshåndtering i overensstemmelse med princippet om, at
forureneren betaler 7. foranstaltninger til forbedring af
datakvaliteten, hvor det er relevant, med henblik på
forbedret planlægning og overvågning af resultater
inden for affaldshåndtering. « ___________________ (1) Selvom disse instrumenter og
foranstaltninger kan give incitamenter til affaldsforebyggelse, som
er det øverste trin i affaldshierarkiet indeholder bilag IV
en omfattende liste over mere konkrete eksempler på
affaldsforebyggelsesforanstaltninger. |
|
Officielle noter
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF af 20.
december 1994 om emballage og emballageaffald, EF-Tidende 1994, nr.
L 365, side 10, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om
ophævelse af visse direktiver, EU-Tidende 2008, nr. L 312,
side 3, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2018/851/EU af 30. maj 2018 om ændring
af direktiv 2008/98/EF om affald, EU-Tidende 2018, nr. L 150, side
109.