Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 4. juni 2020
Forslag
til
Lov om ejerlejligheder
Kapitel 1
Anvendelsesområde og
definitioner
§ 1.
Lovens §§ 3-11 og 13 finder anvendelse på
ejerlejligheder og bygninger, der lovligt er opdelt i
ejerlejligheder i henhold til denne lov eller tidligere
lovgivning.
Stk. 2. Lovens
§§ 12 og 14-23 regulerer, hvilke bygninger og ejendomme
der kan opdeles i ejerlejligheder.
§ 2.
I denne lov forstås ved:
1)
Ejerlejlighed: En lejlighed samt andre særskilt
afgrænsede husrum, der er registreret som en ejerlejlighed
efter reglerne i denne lov eller tidligere gældende
lovgivning.
2) Ejerforening:
Et obligatorisk fællesskab bestående af samtlige ejere
af ejerlejligheder på en ejendom.
3) Ejendom: En
bestemt fast ejendom i tinglysningslovens forstand.
4) Bygning: En
fast konstruktion med vægge og tag beregnet til beboelse,
erhverv eller opbevaring.
5) Opdeling:
Oprettelse af ejerlejligheder i bygninger på en ejendom.
6)
Videreopdeling: Oprettelse af flere ejerlejligheder i en
eksisterende ejerlejlighed.
7)
Ændring: Anden ændring af en ejerlejligheds
registrering end en videreopdeling.
Kapitel 2
Ejerforeningen og ejernes rettigheder
og forpligtelser
§ 3.
Ejeren af en ejerlejlighed har sammen med andre ejere af
lejligheder ejendomsret til grunden, fælles bestanddele og
tilbehør m.v. efter et fordelingstal, der fastsættes
som en brøkdel. Er fordelingstallet ikke fastsat, har hver
lejlighed samme fordelingstal.
Stk. 2. Til
lejligheden hører i samme forhold rettigheder og
forpligtelser for ejeren som medlem af ejerforeningen.
Stk. 3. De i
stk. 1 og 2 omhandlede rettigheder og forpligtelser kan ikke
adskilles fra ejendomsretten til lejligheden.
§ 4.
Der må på generalforsamlingen ikke træffes
beslutning, som åbenbart er egnet til at skaffe visse ejere
eller andre en utilbørlig fordel på andre ejeres eller
ejerforeningens bekostning. Tilsvarende gælder for
beslutninger, der påfører en eller flere ejere en
utilbørlig ulempe.
§ 5.
Boligministeren fastsætter i en normalvedtægt
nærmere bestemmelser om ejerforeningens forhold og
varetagelsen af ejernes fælles anliggender, rettigheder og
forpligtelser. I normalvedtægten kan bl.a. fastsættes
nærmere regler om generalforsamlingen, bestyrelsen,
afstemningsregler, flertalskrav til forskellige beslutninger,
foreningens administration, ændring i fordelingen af
forbrugsudgifter, vedligeholdelsesfordeling, mulighed for at
få adgang til de enkelte lejligheder, elektronisk
kommunikation, ret til at holde kæledyr, sikkerhedsstillelse,
indskrænkninger i ejerens ret til udlejning og eventuelle
sanktioner ved ejerens uberettigede brug.
Stk. 2.
Normalvedtægtens bestemmelser er gældende, medmindre de
er fraveget ved gyldig beslutning.
Stk. 3. En
fravigelse af normalvedtægten skal tinglyses på de
enkelte ejerlejligheder for at være gyldig mod aftaler om
ejendommen (ejerlejligheden) og mod retsforfølgning. Er
tinglysning ikke sket, og ekstingveres fravigelsen af
normalvedtægten i medfør af tinglysningslovens §
1, stk. 2, bortfalder fravigelsen i forhold til samtlige ejere i
ejerforeningen. Tilsvarende gælder, hvor en
særvedtægt bortfalder som udækket på
tvangsauktion.
Stk. 4. En
gyldig beslutning om fravigelse af normalvedtægten eller
stiftelse eller ændring af rettigheder ved servitutter og ved
eventuelle ændringer som følge af ejerforeningens
dispositioner over fællesejendommen kan tinglyses på de
enkelte ejerlejligheder på grundlag af dokumentation for
beslutningen, når det anmeldte dokument er underskrevet af de
tegningsberettigede for ejerforeningen.
Stk. 5.
Ejerforeningen er påtaleberettiget for rettigheder, der
følger af en tinglyst særvedtægt.
Stk. 6. For
ejerforeninger, som omfatter almene afdelinger, jf. kapitel 1 i lov
om almene boliger m.v., og som er etableret ved salg efter kapitel
5 a i samme lov eller ved indretning af uudnyttede tagetager eller
påbygning af yderligere etager efter § 20, stk. 2, eller
§ 23, stk. 3, udarbejdes en særlig
normalvedtægt.
Stk. 7.
Beslutninger om indretning og efterfølgende salg af
tagboliger på fællesejendom ved indretning af
eksisterende tagetager eller påbygning af yderligere etager
træffes på generalforsamlingen med tilslutning fra
mindst to tredjedele af ejerne i foreningen efter fordelingstal og
antal. Vedtages et forslag efter 1. pkt. ikke med det
fornødne flertal på generalforsamlingen, men har det
på generalforsamlingen opnået det flertal, som er
krævet efter 1. pkt. blandt de repræsenterede ejere,
kan der afholdes ekstraordinær generalforsamling inden 8
uger. På denne kan forslaget uanset antallet af
repræsenterede ejere vedtages med to tredjedele af de afgivne
stemmer efter fordelingstal og antal.
§ 6.
Ejerforeningen kan på en generalforsamling fastsætte
regler til sikring af god skik og orden i ejendommen i en husorden.
I husordenen kan ikke medtages bestemmelser om rettigheder eller
forpligtelser, hvortil der kræves kvalificeret majoritet
efter loven eller vedtægterne.
§ 7.
Fælles udgifter, herunder udgifter vedrørende grunden,
vej- og kloakbidrag, forsikringspræmier, administration,
vedligeholdelse af fælles bestanddele og tilbehør
m.v., udredes indbyrdes af de enkelte ejere efter det i § 3,
stk. 1, nævnte fordelingstal, medmindre der om en udgiftspost
gyldigt er truffet beslutning om fordeling på anden
måde.
Stk. 2. En ejer
skal betale merudgiften, når foranstaltninger, som ejeren har
foretaget i sin lejlighed, medfører forøgelse af de i
stk. 1 nævnte udgifter.
§ 8.
En ejer er forpligtet til at give repræsentanter for
ejerforeningen adgang til sin lejlighed, såfremt det er
nødvendigt af hensyn til gennemførelse af eftersyn,
reparationer, vedligeholdelse og udskiftninger, som det
påhviler ejerforeningen at udføre. Ejerforeningen skal
give et skriftligt varsel på 6 uger.
Stk. 2. En ejer
kan kræve adgang til andres lejligheder med henblik på
at udføre følgearbejder i forbindelse med foretagelse
af ombygningsarbejder eller nødvendigt vedligehold i sin
lejlighed, som ikke påfører den, der giver adgang,
væsentlige ulemper. Ejeren skal give et skriftligt varsel
på 6 uger. Sådanne arbejder må ikke
medføre forandringer i de berørte lejligheder,
medmindre forandringerne er nødvendige for fagligt korrekt
udførelse og ikke er til væsentlig ulempe for den, der
skal tåle forandringen.
Stk. 3. I
tilfælde af skader, hvis udbedring er uopsættelig, har
ejerforeningen ret til at få adgang uden varsel.
Stk. 4.
Arbejder, der udføres i en lejlighed, skal afsluttes
hurtigst muligt og med størst mulig hensyntagen til
ejeren.
§ 9.
Ejerforeningen kan pålægge en ejer at betale en bod
på op til 10.000 kr., hvis ejeren eller andre, som ejeren har
givet adgang til sin ejerlejlighed, gør sig skyldig i grov
pligtforsømmelse over for ejerforeningen eller andre ejere i
foreningen. Der kan endvidere pålægges bod ved ejerens
oftere gentagne misligholdelse trods påmindelse.
Pålæg af bod over for en almen boligorganisation
forudsætter ud over adfærden hos en eller flere lejere,
at den almene boligorganisation tilsidesætter sin
forpligtelse i lov om leje af almene boliger til at sikre god ro og
orden i ejendommen.
Stk. 2.
Ejerforeningen kan pålægge en ny bod på op til
20.000 kr., hvis ejeren efter at være pålagt bod
fortsætter den grove forsømmelse af sine pligter, som
tidligere har medført en bod.
Stk. 3.
Beslutning om bod efter stk. 1 og 2 træffes på en
generalforsamling med tilslutning fra mindst to tredjedele af
ejerne i foreningen efter fordelingstal og antal. Vedtages et
forslag efter 1. pkt. ikke med det fornødne flertal på
generalforsamlingen, men har det på generalforsamlingen
opnået det flertal, som er krævet efter 1. pkt. blandt
de repræsenterede ejere, kan der afholdes ekstraordinær
generalforsamling inden 8 uger. På denne kan forslaget uanset
antallet af repræsenterede ejere vedtages med to tredjedele
af de afgivne stemmer efter fordelingstal og antal. Ejeren skal
senest 2 uger efter generalforsamlingen underrettes skriftligt om
generalforsamlingens beslutning. Dette gælder, selv om ejeren
har været til stede på generalforsamlingen.
Stk. 4. Ejeren
kan inden 6 uger fra modtagelse af skriftlig underretning om en
pålagt bod gøre begrundet indsigelse mod denne over
for ejerforeningen.
Stk. 5. Modtager
ejerforeningen en indsigelse, er det en betingelse for, at
ejerforeningen kan fastholde sit krav, at ejerforeningen senest 6
uger efter udløbet af ejerens indsigelsesfrist
anlægger retssag om bodens berettigelse.
Stk. 6. Betaling
af bod reducerer ikke foreningens eventuelle erstatningskrav mod
den pågældende.
§
10. Ejerforeningen kan ekskludere en ejer, hvis ejeren eller
andre, som ejeren har givet adgang til sin ejerlejlighed,
gør sig skyldig i særdeles grov
pligtforsømmelse over for ejerforeningen eller andre ejere i
foreningen. Der kan endvidere ske eksklusion ved ejerens gentagne
grove misligholdelse trods påkrav. Eksklusion af en almen
boligorganisati?on forudsætter ud over adfærden hos en
eller flere lejere, at den almene boligorganisation
tilsidesætter sin forpligtelse i lov om leje af almene
boliger til at sikre god ro og orden i ejendommen.
Stk. 2.
Beslutning om eksklusion træffes på en
generalforsamling med tilslutning fra mindst to tredjedele af
ejerne i foreningen efter fordelingstal og antal. Vedtages et
forslag efter 1. pkt. ikke med det fornødne flertal på
generalforsamlingen, men har det på generalforsamlingen
opnået det flertal, som er krævet efter 1. pkt. blandt
de repræsenterede ejere, kan der afholdes ekstraordinær
generalforsamling inden 8 uger. På denne kan forslaget uanset
antallet af repræsenterede ejere vedtages med to tredjedele
af de afgivne stemmer efter fordelingstal og antal. Ejeren skal
senest 2 uger efter generalforsamlingen underrettes skriftligt om
generalforsamlingens beslutning. Dette gælder, selv om ejeren
har været til stede på generalforsamlingen.
Stk. 3. Det er
en betingelse for, at ejerforeningen kan fastholde eksklusionen, at
ejerforeningen senest 6 uger fra generalforsamlingens afslutning
indbringer beslutningen om eksklusion for domstolene. Dette kan dog
undlades, såfremt den ekskluderede inden fristens
udløb skriftligt har anerkendt eksklusionen. Endvidere er
det en betingelse, at ejerforeningen lader stævningen
tinglyse på den ekskluderede ejers ejerlejligheder.
Stk. 4. En
ekskluderet ejer skal afhænde sine ejerlejligheder i
foreningen inden 6 måneder fra det tidspunkt, hvor der
foreligger en endelig retsafgørelse om eksklusionens
berettigelse. Afhændelse må ikke ske til købere
eller på sådanne vilkår, at den ekskluderede helt
eller delvis må antages at kunne bibeholde sin brugsret over
de solgte ejerlejligheder. Er der tinglyst stævning efter
stk. 3, skal ejerforeningen tiltræde skødet ved
salg.
Stk. 5.
Overholder den ekskluderede ikke fristen i stk. 4, kan
ejerforeningen kræve, at den ekskluderede indstiller sine
salgsbestræbelser. Ejerforeningen kan herefter begære
ejerlejlighederne solgt på tvangsauktion. Retsplejelovens
regler for tvangsauktion finder anvendelse med de ændringer,
som følger af forholdets natur. Ejerforeningens rimelige og
sædvanlige udgifter i forbindelse med tvangsauktionen kan
kræves betalt ud over budsummen.
§
11. Er en ejerlejlighed udlejet, og udøver lejeren
eller personer, for hvilke lejeren er ansvarlig efter
lejelovgivningens regler, retsstridig adfærd over for
ejerforeningen eller andre ejere i foreningen, er ejerforeningen
berettiget til at søge at bringe den uønskede
adfærd til ophør direkte over for lejeren.
Ejerforeningen skal give ejeren mulighed for at berigtige forholdet
inden for 3 måneder. Herefter kan ejerforeningen
optræde som procespart og indtræde i ejerens
beføjelser over for lejeren til at opsige eller ophæve
lejemålet. Ejerforeningen er over for en almen
boligorganisation alene berettiget til at overtage
beføjelserne, såfremt den almene boligorganisation,
som udlejer, ikke følger gældende regler for
håndtering af husordenssager i lov om leje af almene
boliger.
Kapitel 3
Opdeling af ejendomme og bygninger i
ejerlejligheder og videreopdeling af ejerlejligheder
Almindelige
bestemmelser
§
12. Ejerlejligheder kan kun oprettes i ejendomme, som i
deres helhed opdeles i ejerlejligheder, og kun, når en
landinspektør med beskikkelse attesterer, at udstykning ikke
er mulig. Ved ejendomme med flere bygninger vurderes muligheden for
opdeling i ejerlejligheder for hver bygning for sig. 1. pkt. er
ikke til hinder for, at flere selvstændige lejligheder
udlægges som én ejerlejlighed. Tilsvarende er 1. pkt.
ikke til hinder for, at en ejendom opdeles i ejerlejligheder, ved
at hele bygninger med flere selvstændige lejligheder
udlægges som én ejerlejlighed, der ikke kan
videreopdeles, medmindre den bygning, der udlægges som
én ejerlejlighed, kan opdeles efter en af lovens
øvrige bestemmelser.
§
13. Ejerlejligheder kan videreopdeles, medmindre andet er
bestemt i denne lov. Det er en betingelse for videreopdeling af
ejerlejligheder i bygninger, som er påbegyndt opført
den 1. juli 1966 eller tidligere, og som ikke er omfattet af §
15, at ejeren attesterer, at hver enkelt ejerlejlighed til beboelse
efter videreopdelingen ifølge erklæring fra en
bygningssagkyndig opfylder kravene i § 17. 2. pkt. finder ikke
anvendelse ved videreopdeling af ejerlejligheder indeholdende
ældreboliger etableret efter den tidligere lov om boliger for
ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse
nr. 316 af 24. april 1996, ungdomsboliger etableret efter den
tidligere byggestøtte-, kollegiestøtte- og
boligbyggerilovgivning og almene boliger.
Opdeling af bygninger
påbegyndt opført efter den 1. juli 1966 og fredede
bygninger
§
14. Bygninger, der er påbegyndt opført efter
den 1. juli 1966, kan opdeles i ejerlejligheder, jf. dog § 16,
stk. 1, nr. 2 og 3.
§
15. Bygninger, der er fredet i henhold til lov om
bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, jf.
dog § 27 i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og
bymiljøer, kan uanset opførelsesår opdeles i
ejerlejligheder, jf. dog § 16, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk.
2.
Forbud mod opdeling af
bygninger, ejendomme tilhørende andelsboligforeninger og
landbrugsejendomme
§
16. Følgende bygninger og ejendomme kan ikke opdeles
i ejerlejligheder:
1) Bygninger
påbegyndt opført den 1. juli 1966 eller tidligere.
2) Ejendomme,
der tilhører private andelsboligforeninger.
3)
Landbrugsejendomme, jf. lov om landbrugsejendomme.
Stk. 2.
Bygninger påbegyndt opført den 1. juli 1966 eller
tidligere og ejendomme, der tilhører private
andelsboligforeninger, kan dog opdeles, såfremt dette
særskilt fremgår af denne lov.
Stk. 3.
Bygninger påbegyndt opført den 1. juli 1966 eller
tidligere, som indeholder såvel beboelseslejligheder som
erhverv, kan dog tillige opdeles, når alle
beboelseslejlighederne efter opdelingen udgør én
ejerlejlighed, som ikke kan videreopdeles.
Opdeling af bygninger med
højst to beboelseslejligheder
§
17. Bygninger med højst to beboelseslejligheder kan
uanset opførelsesår opdeles i ejerlejligheder,
når ejeren attesterer, at hver enkelt ejerlejlighed til
beboelse og bygningen ifølge erklæring fra en
bygningssagkyndig opfylder funkti?onskravene i bygningsreglement
2015 med undtagelse af energikravene, hvor bygningen skal opfylde
energikrav svarende til energimærke D i henhold til de
gældende regler herom pr. 2017.
Opdeling af
erhvervsejendomme
§
18. Bygninger, der udelukkende anvendes til andet end
beboelse, kan uanset opførelsesår opdeles i
ejerlejligheder.
§
19. Ejendomme, hvor en landinspektør med beskikkelse
attesterer, at de på ejendommen beliggende bygningers samlede
erhvervsareal udgør mere end 80 pct. af bygningernes samlede
erhvervs- og boligareal, som det var registreret i Bygnings- og
Boligregistret (BBR) den 31. december 2003, kan opdeles i
ejerlejligheder, der skal benyttes til helårsbeboelse,
når følgende betingelser er opfyldt:
1) Der skal
på opdelingstidspunktet være ledige erhvervslokaler.
Lokalerne må ikke være blevet ledige som følge
af opsigelse fra udlejerens side, medmindre opsigelsen skyldes
lejerens misligholdelse.
2) I de ledige
erhvervslokaler skal der kunne etableres mindst det samme antal
beboelseslejligheder, som var registreret i BBR i samtlige
bygninger på ejendommen den 31. december 2003.
3) De nye
beboelseslejligheder skal hver opfylde kravene i § 17.
Stk. 2.
Forøges antallet af bygninger på en ejendom ved
matrikulær forandring, kan kun bygninger beliggende på
arealer, der før den matrikulære forandring havde
fælles skellinje, indgå i beregningen efter stk. 1.
Stk. 3. Var
flere ejendomme registreret under samme ejendomsnummer i BBR den
31. december 2003, er dette ikke til hinder for, at ejeren opdeler
disse i ejerlejligheder, hvis en eller flere af ejendommene hver
for sig opfylder betingelserne efter stk. 1.
Stk. 4. Er
ejendommen opdelt efter stk. 1, kan ejeren indrette nye
beboelseslejligheder, som hver opfylder kravene i stk. 1, nr. 3,
hvis der senere bliver lokaler, som den 31. december 2003 anvendtes
til andet end beboelse, ledige i bygningerne. Lokalerne må
ikke være blevet ledige som følge af opsigelse fra
udlejerens side, medmindre opsigelsen skyldes lejerens
misligholdelse.
Stk. 5. De
beboelseslejligheder, som var registreret i bygningerne den 31.
december 2003, kan ikke overdrages som selvstændige
ejerlejligheder, før der er etableret nye
beboelseslejligheder efter stk. 1, og før ejeren attesterer,
at hver enkelt lejlighed ifølge erklæring fra en
bygningssagkyndig opfylder kravene i § 17.
Stk. 6. På
samtlige ejerlejligheder i bygninger, som opdeles efter stk. 1,
skal der tinglyses deklaration om, at beboelseslejlighederne skal
anvendes til helårsbeboelse. Deklarati?onen skal være
tinglyst senest ved første ibrugtagning af ejerlejlighederne
efter opdelingens gennemførelse. Deklarationen har, for
så vidt angår de nyetablerede beboelseslejligheder,
prioritet forud for al pantegæld på ejendommen.
Påtaleberettiget efter deklarationen er kommunalbestyrelsen i
den kommune, hvor ejendommen ligger.
Stk. 7.
Boligministeren fastsætter nærmere regler om
gennemførelse af opdeling efter denne bestemmelse.
Opdeling af ejendomme ved
etablering af tagboliger
§
20. Bygninger, der er påbegyndt opført den 1.
juli 1966 eller tidligere, kan opdeles i ejerlejligheder,
såfremt der efter den 1. juli 2004 er blevet tilført
en eller flere beboelseslejligheder i bygningens uudnyttede
tagetage eller i en eller flere nye etager. Alle
beboelseslejligheder i bygningen skal benyttes til
helårsbeboelse. De eksisterende boliger og eventuelle lokaler
til andet end beboelse i bygningen pr. 1. juli 2004 skal efter
opdelingen udgøre én ejerlejlighed, der ikke kan
videreopdeles, medmindre bygningen er omfattet af § 15 eller
§ 17. 1.-3. pkt. gælder også for bygninger
på ejendomme, der tilhører private
andelsboligforeninger, uanset at bygningerne er påbegyndt
opført efter den 1. juli 1966.
Stk. 2.
Bygninger, hvor der efter den 1. juli 2004 etableres nye tagboliger
som almene boliger, kan opdeles i ejerlejligheder. Opdeling kan
ske, når de nye boliger etableres i bygningens uudnyttede
tagetage eller i en eller flere nye etager og bygningen helt eller
delvis anvendes til privat udlejning til beboelse. Boligerne og
eventuelle lokaler til andet end beboelse i den eksisterende
bygning pr. 1. juli 2004 og det almene beboelsesareal med alle
sædvanlige fællesfaciliteter til brug for boligtagerne
skal efter opdelingen hver for sig udgøre én
ejerlejlighed. Ejerlejligheden bestående af boligerne og
eventuelle lokaler til andet end beboelse i den eksisterende
bygning pr. 1. juli 2004 kan ikke videreopdeles.
Stk. 3. På
samtlige ejerlejligheder i bygninger, som opdeles efter stk. 1,
skal der tinglyses deklaration om, at beboelseslejlighederne skal
anvendes til helårsbeboelse. Deklarati?onen skal være
tinglyst senest ved første ibrugtagning af ejerlejlighederne
efter opdelingens gennemførelse. Deklarationen har, for
så vidt angår de nyetablerede beboelseslejligheder,
prioritet forud for al pantegæld på ejendommen.
Påtaleberettiget efter deklarationen er kommunalbestyrelsen i
den kommune, hvor ejendommen ligger.
Opdeling af ejendomme ved
etablering af ældreboliger, ungdomsboliger og
friplejeboliger
§
21. Bygninger, hvor en del af bygningen skal indrettes til
almene ældreboliger, kan opdeles i ejerlejligheder, når
kommunalbestyrelsen attesterer, at en del af bygningen indrettes
til boliger, der får eller har fået tilsagn om
støtte efter lov om almene boliger m.v. Ældreboligerne
skal efter opdelingen udgøre én samlet
ejerlejlighed.
Stk. 2.
Bygninger, der er kondemneret i henhold til lov om byfornyelse og
udvikling af byer, lov om byfornyelse, lov om byfornyelse og
boligforbedring eller den tidligere lov om boligtilsyn, kan opdeles
i ejerlejligheder, når kommunalbestyrelsen attesterer, at
mindst halvdelen af bygningernes bruttoetageareal efter BBR
indrettes til almene ungdomsboliger, der får eller har
fået tilsagn om støtte efter lov om almene boliger
m.v., og den resterende del af bruttoetagearealet indrettes til
andet end beboelse. Ungdomsboligerne skal efter opdelingen
udgøre én samlet ejerlejlighed.
§
22. Ejendomme, hvor der af boligministeren er meddelt
godkendelse til etablering af friplejeboliger på en del af
ejendommen, og som ikke er omfattet af en af de øvrige
bestemmelser i denne lov, kan opdeles i ejerlejligheder, hvis
friplejeboligerne med sædvanlige fællesfaciliteter til
brug for lejerne og det til boligerne knyttede serviceareal efter
opdelingen udgør én ejerlejlighed. 1. pkt. finder
tilsvarende anvendelse, hvis boligerne med sædvanlige
fællesfaciliteter og servicearealet hver for sig udgør
én ejerlejlighed. Andre boliger eller lokaler til andet end
beboelse på ejendommen skal efter opdelingen udgøre
én ejerlejlighed, medmindre opdeling eller videreopdeling i
ejerlejligheder kan ske efter en af de øvrige bestemmelser i
denne lov.
Opdeling af ejendomme
tilhørende almene boligorganisationer
§
23. Ejendomme tilhørende almene boligorganisationer,
som indeholder boliger og sædvanlige fællesfaciliteter
til brug for lejerne, og som ikke er omfattet af stk. 2-6, kan kun
opdeles i ejerlejligheder, hvis hele beboelsesarealet og alle
sædvanlige fællesfaciliteter til brug for lejerne efter
opdelingen udgør én ejerlejlighed.
Stk. 2.
Ejendomme tilhørende almene boligorganisationer kan
endvidere opdeles i ejerlejligheder, når der er indgået
aftale om salg af en bolig efter kapitel 5 a i lov om almene
boliger m.v. Opdelingen skal ske løbende, således at
boligerne udlægges som selvstændige ejerlejligheder, i
takt med at de bliver solgt. Det samme gælder eventuelle
andre særskilt afgrænsede husrum i afdelingen. Dog kan
opdelingen ske således, at hver bolig og hvert
særskilte husrum i øvrigt udlægges som
selvstændige ejerlejligheder ved det første salg eller
ved senere salg, hvis boligorganisationen vurderer, at denne
opdelingsmåde er mest hensigtsmæssig. Beslutning herom
skal godkendes af kommunalbestyrelsen.
Stk. 3.
Ejendomme tilhørende almene boligorganisationer kan desuden
opdeles i ejerlejligheder, hvis der tilføres almene boliger
ved indretning af uudnyttede tagetager eller ved påbygning af
yderligere etager. Hele beboelsesarealet med alle sædvanlige
fællesfaciliteter til brug for lejerne i den eksisterende
ejendom og tagboligernes beboelsesareal med alle sædvanlige
fællesfaciliteter til brug for lejerne skal efter opdelingen
hver for sig udgøre én ejerlejlighed.
Stk. 4.
Ejendomme tilhørende almene boligorganisationer kan desuden
opdeles i ejerlejligheder, når der i ejendommens uudnyttede
tagetage eller i en eller flere nye etager etableres boliger og
boligerne anvendes til privat udlejning. Boligerne skal benyttes
til helårsbeboelse. Hele beboelsesarealet med alle
sædvanlige fællesfaciliteter til brug for lejerne i den
eksisterende ejendom og tagboligernes beboelsesareal med alle
sædvanlige fællesfaciliteter til brug for lejerne skal
efter opdelingen hver for sig udgøre én
ejerlejlighed. Ejerlejligheden bestående af tagboligernes
beboelsesareal med alle sædvanlige fællesfaciliteter
til brug for lejerne kan ikke videreopdeles.
Stk. 5.
Ejendomme tilhørende almene boligorganisationer kan desuden
opdeles i ejerlejligheder, når der i ejendommens uudnyttede
tagetage eller i en eller flere nye etager etableres boliger og
hver bolig udgør én ejerlejlighed. Boligerne skal
benyttes til helårsbeboelse. Hele beboelsesarealet med alle
sædvanlige fællesfaciliteter til brug for lejerne i den
eksisterende ejendom skal efter opdelingen udgøre én
ejerlejlighed.
Stk. 6.
Ejendomme tilhørende almene boligorganisationer kan desuden
opdeles i ejerlejligheder, når der i ejendommens uudnyttede
tagetage eller i en eller flere nye etager etableres boliger til
brug for en privat andelsboligforening. Boligerne skal benyttes til
helårsbeboelse. Hele beboelsesarealet med alle
sædvanlige fællesfaciliteter til brug for lejerne i den
eksisterende ejendom og tagboligernes beboelsesareal med alle
sædvanlige fællesfaciliteter til brug for andelshaverne
skal efter opdelingen hver for sig udgøre én
ejerlejlighed. Ejerlejligheden bestående af tagboligernes
beboelsesareal med alle sædvanlige fællesfaciliteter
til brug for andelshaverne kan ikke videreopdeles.
Kapitel 4
Oprettelse af ejerlejligheder
§
24. Oprettelse af ejerlejligheder sker ved Geodatastyrelsens
registrering af ejendommens opdeling i ejerlejligheder i matriklen
eller i Geodatastyrelsens register over bygninger på
forstranden eller på søterritoriet i øvrigt.
Geodatastyrelsen registrerer endvidere ændringer af
ejerlejligheder, herunder videreopdeling.
Stk. 2.
Registrering efter stk. 1 forudsætter, at følgende
betingelser er opfyldt:
1) Der
foreligger dokumentation som fastsat i medfør af stk. 4 for
overholdelse af lovens bestemmelser om opdeling i eller
ændring af ejerlejligheder.
2) Opdelingen
eller ændringen kan tinglyses.
3) Der
foreligger oplysninger m.v., som efter regler fastsat i
medfør af lov om bygnings- og boligregistrering er
nødvendige for registreringen.
Stk. 3.
Geodatastyrelsen underretter Tinglysningsretten om den
påtænkte oprettelse eller ændring, når
betingelserne for registrering i stk. 2, nr. 1 og 3, er opfyldt.
Godkender Tinglysningsretten, at oprettelsen eller ændringen
kan tin?glyses, registrerer Geodatastyrelsen opdelingen eller
ændringen i matriklen.
Stk. 4. Klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere
bestemmelser om registrering efter stk. 1, herunder om krav til
dokumentation, form, formater m.v., og om, at en
landinspektør med beskikkelse skal afgive eller attestere
oplysninger i forbindelse med dokumentationen. Ministeren kan
endvidere fastsætte bestemmelser om obligatorisk digital
kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer,
særlige digitale formater og digital signatur m.v.
§
25. Geodatastyrelsen kan kun nægte at foretage
registrering efter § 24, stk. 1, hvis
1) betingelserne
i § 24, stk. 2, ikke er opfyldt,
2)
Geodatastyrelsen ikke har modtaget gebyr, der er krævet
forudbetalt efter § 47, stk. 1, 2. pkt., i lov om udstykning
og anden registrering i matriklen, eller
3) loven er til
hinder for registrering.
Stk. 2.
Geodatastyrelsens afgørelser efter stk. 1 og § 24, stk.
1, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
§
26. Hver ejerlejlighed anses som en selvstændig fast
ejendom.
Stk. 2. Hver
ejerlejlighed er identificeret ved eget identifikationsnummer.
Kapitel 5
Digital kommunikation
§
27. Landinspektører med beskikkelse,
realkreditinstitutter, administratorer, advokater, revisorer og
andre rådgivere har ret til at sende kommunikation til
ejerforeninger og ejerne i foreningerne i sager om ejerforeningens
og ejernes anliggender via Digital Post med de retsvirkninger, der
følger af § 10 i lov om Digital Post fra offentlige
afsendere.
Stk. 2.
Boligministeren kan fastsætte regler om digital kommunikation
til ejerforeninger og ejerne i foreningerne.
Kapitel 6
Straffebestemmelser
§
28. Med bøde straffes den, der tilbyder en lejer af
hus eller husrum, som efter lejemålets indgåelse er
omdannet til en ejerlejlighed, at erhverve det lejede som
ejerlejlighed uden samtidig hermed skriftligt at oplyse lejeren om,
at denne har beskyttelse mod opsigelse i medfør af §
84, litra d, i lov om leje.
Stk. 2. Med
bøde straffes endvidere den ejer, som selv benytter eller
lader andre benytte boligen i strid med en deklaration, som er
tinglyst efter § 19, stk. 6, og § 20, stk. 3.
Stk. 3. Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 7
Ikrafttræden m.v.
§
29. Loven træder i kraft den 1. juli 2020.
Stk. 2. Lovens
§§ 9-11 finder anvendelse på adfærd, der
udøves efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3. De
hidtil gældende regler om kvalitetskrav finder fortsat
anvendelse for anmeldelser om opdeling, videreopdeling af
eksisterende ejerlejligheder eller anden ændring, som er
indleveret til Geodatastyrelsen senest 6 måneder efter lovens
ikrafttræden, såfremt der inden lovens
ikrafttræden er udstedt fornøden byggetilladelse eller
ansøgt om fornøden attest efter de hidtil
gældende regler om kvalitetskrav.
Stk. 4. Lov om
ejerlejligheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 1713 af 16.
december 2010, ophæves ved ikrafttræden af denne
lov.
Stk. 5. Regler
fastsat i medfør af den i stk. 4 nævnte lov forbliver
i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler
fastsat efter denne lov.
§ 30. I
lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 927 af 4. september
2019, som ændret ved § 3 i lov nr. 359 af 4. april 2020,
foretages følgende ændring:
1. I
§ 100, stk. 3, ændres
»§ 10, stk. 2, 3. pkt.« til: »§ 20,
stk. 1, 3. pkt.«
§ 31. I
lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1231 af 11. oktober 2018, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 2, stk. 2, ændres
»§ 10, stk. 2« til: »§ 20, stk.
1«.
2. I
§ 12, stk. 2, nr. 3, ændres
»§§ 13, 14, 15, stk. 2, og 16, stk. 1 og 2«
til: »§ 13, § 15, stk. 2, og § 16, stk. 1 og
2«.
3. §§
14 og 14 c ophæves.
4. I
§ 14 b, stk. 2, nr. 3,
ændres »§§ 14 a, 14 c, 15, stk. 2, og 16,
stk. 1 og 2« til: »§ 14 a, § 15, stk. 2, og
§ 16, stk. 1 og 2«.
5. I
§ 16, stk. 1, ændres
»§§ 5, 10, 11, 13, 14, 14 a eller 14 c« til:
»§§ 5, 10, 11, 13 eller 14 a«.
§ 32. I
lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af
1. februar 2019, som ændret ved § 1 i lov nr. 1322 af
27. november 2018, § 5 i lov nr. 498 af 1. maj 2019, lov nr.
1438 af 17. december 2019 og § 5 i lov nr. 359 af 4. april
2020, foretages følgende ændring:
1. I
§ 40, stk. 2, ændres
»lov om ejerlejligheder § 10« til:
»§§ 20 og 23 i lov om ejerlejligheder,«.
§
33. Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.