L 92 Forslag til lov om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v.

(Opretholdelse og styrkelse af indsats mod rekruttering til væbnede konflikter i udlandet samt modernisering af regler om gæsteprotokoller).

Af: Justitsminister Nick Hækkerup (S)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2019-20
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 18-02-2020

Afgivet: 18-02-2020

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 18. februar 2020

20191_l92_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 18. februar 2020

1. Ændringsforslag

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, DF, KF, NB, SIU og JF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (RV, EL og ALT) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (SF og IA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Liberal Alliance og Sambandsflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget finder, at pasloven har haft sin berettigelse, idet den aktivt har hindret, at personer er udrejst til krigszoner. Det er vigtigt, fordi disse personer måske ellers ville komme hjem med kompetencer og vilje til at begå terror i Danmark. Imidlertid havde SF gerne set, at man kunne have undtaget kurdere, som på lange stræk har været Danmarks allierede i kampen mod terror og Islamisk Stat (IS). SF anerkender dog, at det i praksis er svært at sikre, at udrejsende personer tilslutter sig allierede i et fragmenteret billede af oprørsgrupper i Syrien, hvorfor loven må opretholdes, som den er.

For så vidt angår forslaget om at udvide den maksimale varighed for afgørelser om at inddrage og nægte udstedelse af et pas og at give udrejseforbud op til 3 år, finder SF ikke dette velbegrundet i evalueringen. Der har været sager med forlængelser, men også det modsatte, og SF finder, at det er et godt retssikkerhedsmæssigt princip at forelægge beslutninger om inddragelse af pas m.v. for en dommer hyppigt, så det sikres, at betingelserne for inddragelsen stadig er lovmedholdelig. SF stiller derfor ændringsforslag om, at den maksimale varighed for afgørelser om at inddrage og nægte udstedelse af pas og meddelelser om udrejseforbud fortsat maksimalt skal være på 1 år. Bliver ændringsforslaget ikke vedtaget, stemmer SF for lovforslaget, idet SF finder, at det fortsat er vigtigt at have muligheden for at inddrage et pas, så personer ikke udrejser til konfliktzoner, som gør dem til fare for den hjemlige sikkerhed.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 2

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (RV, EL, ALT og IA):

1) Nr. 1 udgår.

[Ændring af tidsbegrænsning]

Bemærkninger

Til nr. 1

Den foreslåede ændring indebærer, at den gældende retstilstand om den maksimale tidsmæssige udstrækning af en afgørelse om inddragelse af pas eller nægtelse af udstedelse af pas og meddelelse af udrejseforbud opretholdes. Det indebærer, at politiet ved afgørelser om inddragelse af pas eller nægtelse af udstedelse af pas efter § 2, stk. 1, nr. 4, skal fastsætte en frist, der ikke overstiger 1 år. Fristen kan forlænges med indtil 1 år ad gangen. Efter § 2 b, stk. 1, kan politiet meddele en person, hvis pas er inddraget, eller hvem pas er nægtet, efter § 2, stk. 1, nr. 4, et udrejseforbud i det tidsrum, der følger af § 2, stk. 2. Det betyder, at der maksimalt kan fastsættes en frist for udrejseforbuddet på 1 år, dog således at fristen kan forlænges med op til 1 år ad gangen, hvis den pågældende fortsat opfylder betingelserne i § 2, stk. 1, nr. 4.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 8. januar 2020 og var til 1. behandling den 14. januar 2020. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendte den 22. november 2019 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del - bilag 98. Den 8. januar 2020 sendte justitsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 2 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Flemming Møller Mortensen (S) Jeppe Bruus (S) Julie Skovsby (S) Kasper Roug (S) Rasmus Stoklund (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Kristian Hegaard (RV) nfmd. Nils Sjøberg (RV) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Theresa Berg Andersen (SF) Rosa Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Sikandar Siddique (ALT) Aaja Chemnitz Larsen (IA) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Sjúrður Skaale (JF) Preben Bang Henriksen (V) fmd. Jan E. Jørgensen (V) Britt Bager (V) Inger Støjberg (V) Morten Dahlin (V) Michael Aastrup Jensen (V) Karsten Lauritzen (V) Peter Skaarup (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Karina Adsbøl (DF) Naser Khader (KF) Mai Mercado (KF) Pernille Vermund (NB)

Liberal Alliance og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)48
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)42
Dansk Folkeparti (DF)16
Radikale Venstre (RV)16
Socialistisk Folkeparti (SF)14
Enhedslisten (EL)13
Det Konservative Folkeparti (KF)13
Alternativet (ALT)5
Nye Borgerlige (NB)4
Liberal Alliance (LA)3
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)1