Betænkning afgivet af Retsudvalget
den 18. februar 2020
1. Ændringsforslag
Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (S, V, DF, KF, NB, SIU og JF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Et mindretal i
udvalget (RV, EL og ALT) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for det stillede ændringsforslag.
Et andet
mindretal i udvalget (SF og IA) indstiller lovforslaget til
vedtagelse med det stillede
ændringsforslag.
Liberal Alliance og Sambandsflokkurin havde
ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget finder, at pasloven har haft sin berettigelse, idet den
aktivt har hindret, at personer er udrejst til krigszoner. Det er
vigtigt, fordi disse personer måske ellers ville komme hjem
med kompetencer og vilje til at begå terror i Danmark.
Imidlertid havde SF gerne set, at man kunne have undtaget kurdere,
som på lange stræk har været Danmarks allierede i
kampen mod terror og Islamisk Stat (IS). SF anerkender dog, at det
i praksis er svært at sikre, at udrejsende personer
tilslutter sig allierede i et fragmenteret billede af
oprørsgrupper i Syrien, hvorfor loven må opretholdes,
som den er.
For så vidt angår forslaget om
at udvide den maksimale varighed for afgørelser om at
inddrage og nægte udstedelse af et pas og at give
udrejseforbud op til 3 år, finder SF ikke dette velbegrundet
i evalueringen. Der har været sager med forlængelser,
men også det modsatte, og SF finder, at det er et godt
retssikkerhedsmæssigt princip at forelægge beslutninger
om inddragelse af pas m.v. for en dommer hyppigt, så det
sikres, at betingelserne for inddragelsen stadig er lovmedholdelig.
SF stiller derfor ændringsforslag om, at den maksimale
varighed for afgørelser om at inddrage og nægte
udstedelse af pas og meddelelser om udrejseforbud fortsat maksimalt
skal være på 1 år. Bliver ændringsforslaget
ikke vedtaget, stemmer SF for lovforslaget, idet SF finder, at det
fortsat er vigtigt at have muligheden for at inddrage et pas,
så personer ikke udrejser til konfliktzoner, som gør
dem til fare for den hjemlige sikkerhed.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 2
Af et mindretal
(SF), tiltrådt af et mindretal
(RV, EL, ALT og IA):
1) Nr. 1
udgår.
[Ændring af
tidsbegrænsning]
Bemærkninger
Til nr. 1
Den foreslåede ændring
indebærer, at den gældende retstilstand om den
maksimale tidsmæssige udstrækning af en
afgørelse om inddragelse af pas eller nægtelse af
udstedelse af pas og meddelelse af udrejseforbud opretholdes. Det
indebærer, at politiet ved afgørelser om inddragelse
af pas eller nægtelse af udstedelse af pas efter § 2,
stk. 1, nr. 4, skal fastsætte en frist, der ikke overstiger 1
år. Fristen kan forlænges med indtil 1 år ad
gangen. Efter § 2 b, stk. 1, kan politiet meddele en person,
hvis pas er inddraget, eller hvem pas er nægtet, efter §
2, stk. 1, nr. 4, et udrejseforbud i det tidsrum, der følger
af § 2, stk. 2. Det betyder, at der maksimalt kan
fastsættes en frist for udrejseforbuddet på 1 år,
dog således at fristen kan forlænges med op til 1
år ad gangen, hvis den pågældende fortsat
opfylder betingelserne i § 2, stk. 1, nr. 4.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 8. januar
2020 og var til 1. behandling den 14. januar 2020. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3
møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
justitsministeren sendte den 22. november 2019 dette udkast til
udvalget, jf. REU alm. del - bilag 98. Den 8. januar 2020 sendte
justitsministeren høringssvarene og et høringsnotat
til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag
på lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
2 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig
besvarelse, som ministeren har besvaret.
Flemming Møller Mortensen
(S) Jeppe Bruus (S) Julie Skovsby (S) Kasper Roug (S) Rasmus
Stoklund (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Kristian Hegaard (RV) nfmd. Nils Sjøberg (RV) Karina
Lorentzen Dehnhardt (SF) Theresa Berg Andersen (SF) Rosa Lund (EL)
Søren Søndergaard (EL) Sikandar Siddique (ALT) Aaja
Chemnitz Larsen (IA) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU)
Sjúrður Skaale (JF) Preben Bang Henriksen (V) fmd. Jan E. Jørgensen (V) Britt
Bager (V) Inger Støjberg (V) Morten Dahlin (V) Michael
Aastrup Jensen (V) Karsten Lauritzen (V) Peter Skaarup (DF) Dennis
Flydtkjær (DF) Karina Adsbøl (DF) Naser Khader (KF)
Mai Mercado (KF) Pernille Vermund (NB)
Liberal Alliance og Sambandsflokkurin
havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 48 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 42 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 16 | |
Radikale Venstre (RV) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 14 | |
Enhedslisten (EL) | 13 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 13 | |
Alternativet (ALT) | 5 | |
Nye Borgerlige (NB) | 4 | |
Liberal Alliance (LA) | 3 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 | |