L 91 A Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og dødsboskatteloven.

(Ophævelse af hovedaktionærnedslaget).

Af: Skatteminister Morten Bødskov (S)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2019-20
Status: Stadfæstet

Tillægsbetænkning

Afgivet: 28-01-2020

Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 28. januar 2020

20191_l91a_tillaegsbetaenkning.pdf
Html-version

Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 28. januar 2020

1. Ændringsforslag

Venstres medlemmer af udvalget har under den fornyede udvalgsbehandling stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, RV, SF, EL og ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (V, DF, KF og LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det stillede ændringsforslag.

Nye Borgerlige, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved afgivelsen af tillægsbetænkningen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance

Venstres, Det Konservative Folkepartis og Liberal Alliances medlemmer af udvalget bemærker, at V, KF og LA ikke kan støtte lovforslaget om ophævelse af hovedaktionærnedslaget. V, KF og LA vil i stedet indføre et skattestop, så danske virksomheder og borgere i Danmark kan leve trygt uden at frygte for deres økonomi. Et skattestop skal sikre, at det ikke bliver dyrere at være dansker, og det skal sikre rammerne for flere arbejdspladser og vækst. V, KF og LA mener desuden, at det er uhensigtsmæssigt at øge menneskers beskatning fra den ene dag til den anden uden at give dem mulighed for at handle på det.

V, KF og LA noterer sig, at der er flertal for skattestigningen. V har derfor valgt at stille et ændringsforslag for at afbøde konsekvenserne af regeringens skadelige skattestigning. Med ændringsforslaget udskydes ikrafttrædelsen til den 1. juni 2020. Motivationen for ændringsforslaget er, at Skatteministeriet i svaret på spørgsmål 2 redegør for, at det tager 3½ måned at afvikle selskaber. En udskydelse til den 1. juni 2020 vil dermed sikre, at virksomhederne har mulighed for at agere på lovændringen. Regeringen vurderer, at en sådan udskydelse af ophævelsen af hovedaktionærnedslaget vil koste 85 mio. kr. Venstre foreslår, at finansieringen findes i lovforslag nr. L 64, hvor der fortsat er et provenu i 2020 på 100 mio. kr.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (DF, KF og LA):

1) I stk. 2 og 3 ændres »den 1. februar 2020« til: »den 1. juni 2020«.

[Udskydelse af ophævelsen af hovedaktionærnedslaget til den 1. juni 2020]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ved § 5, stk. 1, i lovforslaget er det foreslået, at loven træder i kraft den 1. februar 2020.

Ved § 5, stk. 2, i lovforslaget er det foreslået, at § 1, nr. 1-3 og 5, og § 2 har virkning for aktieafståelser, der finder sted den 1. februar 2020 eller senere.

Ved § 5, stk. 3, i lovforslaget er det foreslået, at § 1, nr. 4, har virkning for indtræden af skattepligt efter aktieavancebeskatningslovens § 38 den 1. februar 2020 eller senere.

De angivne virkningstidspunkter indebærer, at der ikke kan opnås hovedaktionærnedslag ved afståelse af aktier den 1. februar 2020 eller senere. Der kan tilsvarende heller ikke opnås hovedaktionærnedslag ved opgørelse af en eventuel exitbeskatning ved fraflytning den 1. februar 2020 eller senere. Ved afståelse eller fraflytning inden den 1. februar 2020 er der adgang til hovedaktionærnedslag i henhold til gældende regler.

Det foreslås ved ændringsforslaget, at virkningstidspunktet udskydes i 4 måneder til den 1. juni 2020. Ved en afståelse af aktierne inden den 1. juni 2020 vil der således fortsat kunne opnås hovedaktionærnedslag i henhold til de hidtidige regler. Hovedaktionærnedslaget vil ligeledes blive bevaret ved opgørelsen af exitbeskatningen, hvis skattepligten ophører inden den 1. juni 2020 i forbindelse med en fraflytning.

Ændringsforslaget om udskydelse af virkningstidspunktet vil medføre, at der gives aktionærerne mere tid til at afstå aktierne og samtidig beholde hovedaktionærnedslaget i forbindelse med afståelsen.

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at den foreslåede udskydelse af ikrafttrædelsesdatoen til den 1. juni 2020 vil reducere det umiddelbare merprovenu i 2020 med 110 mio. kr., hvilket svarer til ca. 85 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 20. december 2019 og var til 1. behandling den 9. januar 2020. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget. Udvalget afgav betænkning den 24. januar 2020. Lovforslaget var til 2. behandling den 28. januar 2020, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i udvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.

Bilag

Efter udvalgets afgivelse af betænkning er der omdelt 1 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Efter udvalgets afgivelse af betænkning er der stillet 1 spørgsmål på lovforslaget, som udvalget forventer besvaret inden 3. behandling.

Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) fmd. Dorthe Hindborg (S) Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S) Kasper Sand Kjær (S) Malte Larsen (S) Thomas Jensen (S) Troels Ravn (S) Kathrine Olldag (RV) Katrine Robsøe (RV) Carl Valentin (SF) Theresa Berg Andersen (SF) Rune Lund (EL) Victoria Velasquez (EL) Susanne Zimmer (ALT) Louise Schack Elholm (V) Anne Honoré Østergaard (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Lars Christian Lilleholt (V) Torsten Schack Pedersen (V) Marie Bjerre (V) Morten Dahlin (V) Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) René Christensen (DF) Rasmus Jarlov (KF) Mona Juul (KF) Ole Birk Olesen (LA)

Nye Borgerlige, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)48
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)42
Dansk Folkeparti (DF)16
Radikale Venstre (RV)16
Socialistisk Folkeparti (SF)14
Enhedslisten (EL)13
Det Konservative Folkeparti (KF)13
Alternativet (ALT)5
Nye Borgerlige (NB)4
Liberal Alliance (LA)3
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)1