Fremsat den 20. december 2019 af skatteministeren (Morten Bødskov)

Forslag

til

Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven, ligningsloven og personskatteloven

(Ophævelse af hovedaktionærnedslaget, beskatning af fri bil ved genberegning af registreringsafgiftspligtig værdi og nedsættelse af bundskatten)

§ 1

I aktieavancebeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1148 af 29. august 2016, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 84 af 30. januar 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 7 ændres »44-47« til: »44-46«.

2. I § 17, stk. 4, 1. pkt., og § 17 A, stk. 5, 1. pkt., ændres »22, 44 og 47« til: »22 og 44«.

3. I § 18, stk. 3, ændres »32, 36 og 47« til: »32 og 36«.

4. I § 38, stk. 4, 1. pkt., ændres »23-29, 46 og 47,« til: »23-29 og 46,«.

5. § 44, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-6 bliver herefter til stk. 3-5.

6. Overskrifterne før § 47 ophæves.

7. § 47 ophæves.

§ 2

I dødsboskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 426 af 28. marts 2019, som ændret ved § 8 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, foretages følgende ændring:

1. § 36, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

§ 3

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 8. august 2019, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1124 af 19. november 2019, foretages følgende ændring:

1. I § 16, stk. 4, 5. pkt., indsættes efter »75 pct. af nyvognsprisen«: », dog således, at hvis der sker genberegning af bilens afgiftspligtige værdi efter registreringsafgiftslovens § 9 a, anvendes en beregnet nyvognspris baseret på den genberegnede afgiftspligtige værdi fra genberegningstidspunktet«.

§ 4

I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 7. august 2019, som ændret ved § 19 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, foretages følgende ændring:

1. § 6, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. For indkomstårene 2020 og 2021 udgør procenten 12,11. For indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 12,12. For personer, der ikke har pligt til at betale kommunal indkomstskat efter § 8 c eller kommunal indkomstskat efter lov om kommunal indkomstskat, udgør procenten for indkomstårene 2020 og 2021 4,11. For indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 4,12.«

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. februar 2020.

Stk. 2. § 1, nr. 1-3 og 5 og § 2 har virkning for aktieafståelser, der finder sted den 1. februar 2020 eller senere.

Stk. 3. § 1, nr. 4, har virkning ved indtræden af skattepligt efter aktieavancebeskatningslovens § 38 den 1. februar 2020 eller senere.

Stk. 4. § 3 har virkning for biler, der stilles til privat rådighed for arbejdstageren, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, første gang fra og med den 1. februar 2020.

Stk. 5. § 4 har virkning fra og med indkomståret 2020.

Stk. 6. Ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for indkomståret 2020 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2020, der følger af denne lovs § 3.

Stk. 7. Den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat efter stk. 6 fastsættes af social- og indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2020, der foreligger pr. 1. maj 2022.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget udmønter de dele af finanslovsaftalen for 2020 indgået den 2. december 2019 mellem regeringen og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet, der vedrører ophævelse af hovedaktionærnedslaget og stramning af beskatningen af leasede firmabiler.

Aftaleparterne prioriterer centrale kernevelfærdsområder, uddannelse og den grønne omstilling, og sikrer også finansieringen. Det betyder eksempelvis, at der kan ansættes 1.000 flere sygeplejersker, at regeringen kan indføre minimumsnormeringer, styrke indsatsen for personer, som lever med psykiske lidelser og investere i uddannelse. Derudover er det en meget grøn finanslov, som er første skridt mod at sikre en bæredygtig fremtid for de kommende generationer.

Partierne bag finanslovsaftalen har valgt at prioritere en finansiering gennem mere socialt retfærdige skatteregler, og således at det er de bredeste skuldre, der skal bære de tungeste byrder. Lovforslaget indeholder to ændringer, der ud fra ovennævnte hensyn bidrager til finansieringen af den styrkelse af velfærden, som aftalen medfører.

En særlig overgangsordning for hovedaktionærer fra 1993 giver adgang til et nedslag i den skattepligtige fortjeneste ved afståelse af aktier, der er erhvervet før den 19. maj 1993.

Det foreslås at afskaffe dette særlige hovedaktionærnedslag med virkning for afståelse af aktier den 1. februar 2020 eller senere, så fremtidige gevinster beskattes fuldt ud. Dermed vil alle hovedaktionærer blive beskattet ens og på samme vis som andre personer, der ejer aktier. Det vil bidrage til at mindske forskellen i beskatningen af formueindkomst og vil samtidig medvirke til at gøre skattereglerne enklere og mere robuste.

Reglerne for beskatning af fri bil er indrettet med henblik på at beskatte arbejdsvederlag nogenlunde ens, uanset om vederlaget udbetales kontant eller gives i form af rådighed over bil til privat brug.

Det er imidlertid et udbredt fænomen, at biler leases og stilles til privat rådighed som fri bil med et beskatningsgrundlag, der er væsentligt lavere end prisen på en tilsvarende bil i normal handel. I registreringsafgiften er der indført stramninger for leasingbiler (genberegning af den afgiftspligtige værdi), som imidlertid ikke er afspejlet i beskatningsgrundlaget for fri bil. Reglerne for beskatning af fri bil bør derfor tilpasses, så der ved beskatningen af fri bil tages højde for den højere værdi, som en genberegnet afgiftspligtig værdi er udtryk for.

Herudover foreslås en nedsættelse af bundskatten med 0,03 procentpoint som kompensation for, at kommuneskatten samlet stiger med 293 mio. kr. i 2020.

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

Formålet med lovforslaget er for det første at ophæve det særlige nedslag i den skattepligtige fortjeneste, som visse aktionærer kan opnå ved afståelse af aktier, der er erhvervet før den 19. maj 1993. Nedslaget kan reducere beskatningen af fortjenesten med op til 25 pct.

Hovedaktionærnedslaget blev indført i 1993 under behandlingen af forslaget til lov nr. 421 af 25. juni 1993, hvor der blev gennemført en ensartet beskatning af udbytter og aktieavancer. Ved lovændringen blev beskatningen af hovedaktionæraktier forhøjet med virkning fra den 19. maj 1993.

For at afbøde den skærpede beskatning fik hovedaktionærer adgang til at foretage et hovedaktionærnedslag ved beregningen af aktieavancen. Hovedaktionærerne skulle - i modsætning til minoritetsaktionærer - fortsat anvende den faktiske anskaffelsessum ved opgørelsen af avancen, men fik som en overgangsordning adgang til at reducere den skattepligtige avance med op til 25 pct.

Nedslaget opnås imidlertid ikke kun på den del af fortjenesten, der er optjent frem til den 19. maj 1993, men også på fortjeneste, der optjenes efterfølgende. Den pågældende kreds af aktionærer beskattes derfor lempeligere af fortjeneste på aktierne, som optjenes den dag i dag, end andre aktionærer. Ordningen blev etableret som en overgangsordning, men uden slutdato, og den har nu eksisteret i over 25 år.

Baggrunden for forslaget er, at der er tale om en overgangsordning, som i modsætning til andre overgangsordninger ikke udløber, og hvor de pågældende aktionærer har haft god tid til at indrette sig på de gældende regler. Det er ikke hensigtsmæssigt, at nogle aktionærer beskattes lempeligere af den fortjeneste, der løbende optjenes på deres aktier, end andre aktionærer, blot fordi aktierne er erhvervet før den 19. maj 1993. Hertil kommer, at der er mulighed for at bruge de gældende regler til at opnå et forøget nedslag i fortjenesten ud over, hvad der var forudsat, da reglerne blev indført således, at hovedaktionærnedslaget eksempelvis også kan opnås på aktier i et selskab, der er stiftet efter den 19. maj 1993.

Formålet med lovforslaget er for det andet at justere beskatningen af fri bil som følge af genberegning af registreringsafgiftspligtig værdi.

Med lov nr. 1195 af 14. november 2017 blev der som led i en række stramninger på leasingområdet indført regler om genberegning og efteropkrævning af registreringsafgift for ejere af køretøjer, der anvendes til erhvervsmæssig leasing, udlejning eller udlån (leasingselskaber m.v.).

For at sikre, at den afgiftspligtige værdi senest fire måneder efter første indregistrering svarer til niveauet for tilsvarende køretøjer på markedet uanset den oprindelige indkøbspris, skal der for disse virksomheders køretøjer ved videresalg eller senest fire måneder fra første indregistrering ske en genberegning af den afgiftspligtige værdi baseret på markedsværdien af den brugte bil. Der skete ikke ændringer af beskatningen af fri bil i forbindelse med leasingstramningerne, da det ikke var en del af aftalen af 21. september 2017 om omlægning af bilafgifterne.

Det foreslås at tilpasse reglerne for beskatning af fri bil, så der ved beskatning af en fri bil, der har fået genberegnet den registreringsafgiftspligtige værdi, tages udgangspunkt i den nye, genberegnede værdi ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Formålet er at sikre, at der ved beskatningen af fri bil tages højde for den højere værdi, som en genberegnet afgiftspligtig værdi er udtryk for.

Forslaget har for det tredje til formål at sænke bundskatten for at kompensere for forhøjelse af kommuneskatten.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Ophævelse af hovedaktionærnedslaget

2.1.1. Gældende ret

Reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 47 gælder for aktionærer, der har erhvervet aktier før den 19. maj 1993, når aktierne dengang var hovedaktionæraktier. Bestemmelsen giver adgang til at opnå et nedslag i den skattepligtige fortjeneste på de pågældende aktier.

Ved hovedaktionæraktier forstås aktier, der ejes af personer, som ejer eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller som råder eller inden for de seneste 5 år har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Aktier, der ejes af en nærmere angivet kreds af nært forbundne personer og selskaber, medregnes. Hvis erhvervelsen af aktierne er sket i forbindelse med omdannelse af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, forhøjes perioden for ejerskab eller besiddelse af stemmerettighederne til at være inden for de seneste 10 år.

Nedslaget beregnes med 1 pct. pr. år, den skattepligtige har ejet de pågældende aktier forud for udløbet af indkomståret 1998. Nedslaget kan dog højst udgøre 25 pct. Der opnås nedslag på hele fortjenesten, også den del af fortjenesten, der er optjent efter den 19. maj 1993.

Hovedaktionærnedslaget kan overføres til næste generation ved overdragelse af aktierne med skattemæssig succession, hvor erhververen skattemæssigt indtræder i overdragerens forhold. I denne situation fastfryses hovedaktionærnedslaget dog således, at der kun opnås nedslag i forhold til aktiernes værdi ved overdragelsen.

Det er ikke en forudsætning for nedslag i fortjenesten, at den pågældende aktionær er hovedaktionær på afståelsestidspunktet. Det er blot en forudsætning, at der er tale om aktier, hvor gevinst eller tab ved et eventuelt salg den 18. maj 1993 skulle opgøres efter reglerne for hovedaktionærer. Den tidligere hovedaktionær kan således være minoritetsaktionær i dag, eller aktierne kan være overdraget med succession, hvorved adgangen til hovedaktionærnedslag som nævnt bevares.

2.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ophæve aktieavancebeskatningslovens § 47 og dermed at ophæve adgangen til det særlige hovedaktionærnedslag efter denne bestemmelse. Ophævelsen foreslås at have virkning for aktier, der afstås den 1. februar 2020 eller senere.

Formålet med den foreslåede ophævelse er at indføre en ensartet beskatning af aktier og dermed fjerne de skattemæssige fordele for personer, der ejer aktier, som var hovedaktionæraktier den 18. maj 1993.

Det særlige hovedaktionærnedslag er en gammel overgangsordning, som for længst må anses for at have udspillet sin rolle, og der findes ikke længere grundlag for at beskatte de pågældende aktionærers avancer anderledes end aktionærer, der har erhvervet deres aktier efter den 19. maj 1993.

En ophævelse af hovedaktionærnedslaget vil forøge beskatningen for de berørte aktionærer, herunder aktionærer i familiejede virksomheder, der står over for et generationsskifte. Det vil dog fortsat være muligt i samme omfang som hidtil at overdrage aktier i familievirksomheder til næste generation uden umiddelbar beskatning efter reglerne om skattemæssig succession. Det er således ikke hensigten med forslaget at begrænse adgangen til generationsskifte.

Den foreslåede ophævelse af nedslaget vil medvirke til at gøre skattereglerne mere enkle og robuste samtidig med, at fremtidig fortjeneste omfattes af skattelovgivningens almindelige regler.

2.2. Justeret beskatning af fri bil som følge af genberegning af registreringsafgiftspligtig værdi

2.2.1. Gældende ret

Får en person som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde stillet en bil til rådighed, som kan anvendes privat, er der tale om et skattepligtigt personalegode (fri bil), jf. ligningslovens § 16, stk. 1.

Efter gældende regler, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 1.-4. pkt., sættes den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtige af en arbejdsgiver m.v., til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog af mindst 160.000 kr. Til den skattepligtige værdi medregnes et miljøtillæg.

Efter ligningslovens § 16, stk. 4, 5. pkt., skal der ved opgørelsen af bilens værdi, der indgår i beregningen af beskatningsgrundlaget for fri bil, skelnes mellem, om arbejdsgiveren har anskaffet bilen højst tre år efter første indregistrering eller ej. Den første indregistrering er den dato, bilen første gang blev indregistreret i Køretøjsregisteret.

Hvis arbejdsgiveren har anskaffet bilen højst tre år efter første indregistrering, fastsættes beregningsgrundlaget med udgangspunkt i nyvognsprisen i indtil 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er foretaget, og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen. Hvis arbejdsgiveren har anskaffet bilen mere end tre år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris.

Efter gældende regler er nyvognsprisen som udgangspunkt bilens fakturapris inklusive moms, registreringsafgift, udgifter til nummerplader og leveringsomkostninger samt normalt, registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr.

Den skattepligtige værdi af en leaset bil fastsættes, som om bilen var erhvervet til eje af arbejdsgiveren på leasingtidspunktet. Hvis arbejdsgiveren leaser bilen, kan den pris, som leasingselskabet har givet for bilen, som udgangspunkt anvendes ved beregningen af beskatningsgrundlaget. Hvis fakturaprisen overstiger mindstebeskatningsprisen, dvs. basispris (importprisen) plus 9 pct., skal fakturaprisen anvendes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for fri bil. Er fakturaprisen lavere end mindstebeskatningsprisen, anvendes mindstebeskatningsprisen ved opgørelse af beskatningsgrundlaget for fri bil.

Det bemærkes i denne forbindelse, at det følger af en nyere landsretsdom af 7. juni 2019 (SKM2019·338·ØLR), at begrebet nyvognspris i ligningslovens § 16, stk. 4, 5. pkt., må forstås som den pris, en slutbruger skulle betale hos en forhandler ved erhvervelse af køretøjet som nyt. Dommen vedrører ikke en leaset bil, men der er rejst spørgsmål om dommens rækkevidde i forhold til leasede biler, hvor den pris, leasingselskabet har givet for bilen, som udgangspunkt kan anvendes ved beregningen af beskatningsgrundlaget. Dommen vurderes ikke at ændre på, at der for leasede biler ved beregningen af beskatningsgrundlaget som udgangspunkt kan anvendes den pris, som leasingselskabet har givet for bilen.

Efter registreringsafgiftslovens § 9 a, der blev indsat ved lov nr. 1195 af 14. november 2017, skal der i visse tilfælde ske genberegning af leasingselskabers køretøjer ved salg eller anden overdragelse, dog senest fire måneder efter tidspunktet for første indregistrering. Den genberegnede afgiftspligtige værdi skal angives som et brugt køretøj, dvs. ud fra køretøjets almindelige pris ved salg til bruger her i landet, der vil være køretøjets markedspris på dette tidspunkt. En lav indkøbspris kan derfor kun lægges til grund for beskatning af leasingkøretøjer efter registreringsafgiftsloven i højst fire måneder, hvorefter beskatningen foretages på grundlag af køretøjets markedsværdi.

Formålet med genberegningen var bl.a. at indføre et generelt loft over den afgiftsmæssige fordel, som leasingvirksomheder kunne opnå igennem meget lave indkøbspriser på biler grundet rabatter, og skulle sikre, at den afgiftspligtige værdi for køretøjerne svarer til niveauet for tilsvarende køretøjer på markedet uanset den oprindelige indkøbspris. Der skete ikke ændringer af beskatningen af fri bil i forbindelse med leasingstramningerne, da det ikke var en del af aftale om Omlægning af bilafgifterne.

2.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås at justere beregningsgrundlaget for fri bil for de biler, der er omfattet af registreringsafgiftslovens § 9 a om genberegning af den registreringsafgiftspligtige værdi, så beskatningen vil skulle foretages med udgangspunkt i den genberegnede værdi inklusive registreringsafgift.

Formålet med lovforslaget er at sikre, at der i beskatningsgrundlaget for biler, der stilles til rådighed som fri bil for en ansat, og som har fået genberegnet den afgiftspligtige værdi, tages højde for den højere værdi, som en genberegnet afgiftspligtig værdi er udtryk for. Efter forslaget vil der derfor ved beskatning af en fri bil, for hvilken der er sket genberegning af registreringsafgiften, skulle tages udgangspunkt i den nye, genberegnede værdi (genberegnede nyvognspris) ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Ændringen foreslås at gælde fremadrettet, dvs. for biler, der stilles til rådighed fra og med den 1. februar 2020.

2.3. Nedsættelse af bundskatten for at kompensere for forhøjelse af kommuneskatten

2.3.1. Gældende ret

Grundlaget for bundskatten består af den personlige indkomst med tillæg af eventuel positiv nettokapitalindkomst. Der kan ikke fradrages negativ nettokapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag i grundlaget for bundskatten. For ægtefæller foretages der en udligning af deres eventuelle positive og negative nettokapitalindkomster, før bundskatten beregnes, så det kun er i det omfang, at de samlet set har positiv nettokapitalindkomst, at denne medregnes til bundskattegrundlaget.

Bundskatten beregnes for indkomståret 2020 med 12,14 pct.

Der gælder særlige regler for indbyggerne på Ertholmene (dvs. Christiansø og Frederiksø), som ikke betaler sundhedsbidrag, kommuneskat og kirkeskat. De pågældende indbyggere er derfor undtaget for den gradvise forhøjelse af bund­skatten i takt med udfasningen af sundhedsbidraget. For indbyggerne på Ertholmene udgør bundskatten 4,14 pct. for indkomståret 2020.

I 2016 blev der gennemført forhøjelse af bundskatten for at finansiere afskaffelse af PSO-afgiften. Forhøjelserne sker gradvist fra indkomståret 2018, således at bundskatten fra og med 2022 beregnes med 12,15 pct.

Der er fastsat et loft over den samlede skatteprocent, som en skattepligtig kan komme til at betale af sin indkomst. Dette loft benævnes det skrå skatteloft. Der gælder ét loft for beskatningen af personlig indkomst og ét for beskatningen af positiv nettokapitalindkomst.

Det skrå skatteloft for personlig indkomst virker på den måde, at hvis indkomstskatteprocenterne til staten bestående af sundhedsbidrag, bundskat og topskat samt skatteprocenten til kommunen til sammen for indkomståret 2020 overstiger 52,06 pct., så reduceres topskatten for så vidt angår den personlige indkomst med en procent svarende til forskellen mellem summen af skatteprocenterne og 52,06 pct. Tilsvarende reduceres procenten for topskatten af positiv nettokapitalindkomst med en procent svarende til forskellen mellem summen af skatteprocenterne og 42 pct.

Parallelt med forhøjelserne af bundskatten som følge af afskaffelse af PSO-afgiften forhøjes det skrå skatteloft for personlig indkomst gradvist til 52,07 pct. fra 2022.

2.3.2. Den foreslåede ordning

Ved økonomiaftalen med KL om kommunernes økonomi for 2020 blev det aftalt, at den kommunale skattefastsættelse i 2020 skulle være uændret for kommunerne under ét. Med kommunernes vedtagelse af budgetter og skatteprocenter for 2020 kan det konstateres, at kommuneskatten samlet set stiger med ca. 293 mio. kr. i 2020.

Det foreslås på den baggrund at kompensere borgerne for denne skattestigning ved at nedsætte den statslige bundskat i 2020 og følgende år med 0,03 procentpoint.

For indkomstårene 2020 og 2021 foreslås en nedsættelse 12,14 pct. til 12,11 pct. og i 2022 og efterfølgende indkomstår fra 12,15 pct. til 12,12 pct.

For indbyggerne på Ertholmene foreslås bundskatten for indkomstårene 2020 og 2021 nedsat fra 4,14 pct. til 4,11 pct. og i 2022 og efterfølgende indkomstår fra 4,15 pct. til 4,12 pct.

Herved ydes der kompensation til skatteyderne set under ét for det højere kommuneskatteniveau fra og med 2020.

Det skrå skatteloft for personlig indkomst foreslås ikke nedsat parallelt med bundskattenedsættelsen. Den indirekte stramning af skatteloftet, som nedsættelsen af bundskatten og fastholdelsen af skatteloftet medfører, modsvarer det øgede skatteloftsnedslag, der gives som følge af det højere kommuneskatteniveau, der kompenseres for.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.1.1 Ophævelse af hovedaktionærnedslaget

Den del af lovforslaget, der vedrører ophævelse af det særlige hovedaktionærnedslag, medfører at fortjeneste på aktier erhvervet før den 19. maj 1993 beskattes på samme niveau som fortjeneste på aktier, der er anskaffet efter denne dato.

Det er forbundet med betydelig usikkerhed at vurdere de provenumæssige konsekvenser ved den foreslåede ophævelse af hovedaktionærnedslaget. Der foreligger således ingen opgørelse over de latente fortjenester på aktier, hvor der er adgang til hovedaktionærnedslag. Det er endvidere vanskeligt at vurdere, hvornår disse fortjenester vil blive realiseret og beskattet, idet der er adgang til at videreføre hovedaktionærnedslaget ved generationsskifte. Rent beregningsteknisk er det lagt til grund, at hovedaktionærnedslaget omfatter latente avancer for ca. 400 mia. kr., og at realiseringen af de berørte aktier vil være stigende over en periode på 20 år for derefter at aftage. På langt sigt antages praktisk taget alle berørte aktier at være realiseret, og der kan derfor ikke forventes et merprovenu på meget langt sigt.

På dette grundlag kan det umiddelbare merprovenu beregnes til ca. 200 mio. kr. årligt opgjort i varig virkning, hvilket svarer til ca. 150 mio. kr. efter tilbageløb. Der foreligger ikke et grundlag til vurdering af de adfærdsmæssige konsekvenser, som dog vurderes at være begrænsede.

Denne del af forslaget har ikke provenumæssige konsekvenser for kommunerne, da de ikke modtager en andel af skatten af aktieindkomst.

3.1.2 Justeret beskatning af fri bil som følge af genberegning af registreringsafgiftspligtig værdi

Den del af forslaget, der vedrører justering af beskatning af fri bil som følge af genberegning af registreringsafgiftspligtig værdi, skønnes at vedrøre ca. 20.000 firmabiler årligt, der i gennemsnit får forhøjet værdien af bilen med ca. 27.000 kr. som følge af genberegningen.

Det skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 15 mio. kr. i 2020 stigende til ca. 125 mio. kr. fra og med 2023, når ændringen får fuld effekt. Efter tilbageløb og adfærd skønnes et merprovenu på ca. 10 mio. kr. i 2020 stigende til ca. 100 mio. kr. fra og med 2023, jf. tabel 2. Den varige virkning skønnes til et merprovenu på ca. 100 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.

For finansåret 2020 skønnes det umiddelbare merprovenu at udgøre ca. 15 mio. kr.

Det umiddelbare merprovenu for kommunerne skønnes at udgøre ca. 5 mio. kr. i 2020 stigende til ca. 55 mio. kr. fra og med 2023. Forslaget får ingen umiddelbare økonomiske virkninger for kommunerne for indkomståret 2020, da det af tidsmæssige grunde ikke har været muligt at indarbejde virkningen af forslaget i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2020. I den forbindelse vil der, for så vidt angår indkomstskatterne for de kommuner, der vælger at selvbudgettere deres udskrivningsgrundlag i 2020, ske en neutralisering af lovens virkning i forbindelse med afregningen af de kommunale skatter vedrørende indkomståret 2020 i 2023. Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regionerne.

De gældende regler, hvor der ikke tages højde for den genberegnede nyvognspris i beskatningsgrundlaget, har karakter af en skatteudgift, der med forslaget afskaffes. Skatteudgiften har ikke hidtil indgået i Skatteministeriets opgørelse over skatteudgifter.

3.1.3 Nedsættelse af bundskatten for at kompensere for forhøjelse af kommuneskatten

Den del af lovforslaget, der vedrører en nedsættelse af bundskatten, skønnes at indebære et umiddelbart mindreprovenu på 355 mio. kr. i 2020 og ca. 255 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd, jf. tabel 3.

For finansåret 2020 skønnes det umiddelbare mindreprovenu at udgøre ca. 180 mio. kr. Den resterende del af mindreprovenuet for 2020 vil blive udmøntet som overskydende skat eller reduceret restskat i forbindelse med årsopgørelsen for 2020 i foråret 2021.

For topskatteydere i kommuner, der er omfattet af det skrå skatteloft, medfører den lavere bundskattesats en afledt effekt på det skrå skatteloft, idet en del af bundskattenedsættelsen ikke vil slå igennem på skattebetalingen, men blive neutraliseret af et mindre nedslag i topskatten. Samlet set reduceres nedslaget i topskatten med 16 mio. kr., hvilket er indregnet i skønnet over den umiddelbare virkning på ca. 355 mio. kr. En del af de 16 mio. kr. vil delvist tilfalde kommunerne, da den kommunale medfinansiering af skattenedslaget vil reduceres med ca. 9 mio. kr. i 2020.

I forbindelse med det kommunale bloktilskud for 2021 og frem vil skøn over kommunernes skatteindtægter, herunder skøn for medfinansiering af skattenedslaget som følge af det skrå skatteloft, være baseret på den nye bundskat. Der vil således i den forbindelse blive taget højde for mindreudgifterne for kommunerne som følge af bundskattenedsættelsens virkning på det skrå skatteloft.

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regionerne.

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Forslaget om justering af beskatningsgrundlaget for fri bil vurderes samlet set at medføre administrative omkostninger for Skatteforvaltningen i størrelsesordenen 2,5 mio. kr. i 2020, 2,0 mio. kr. i 2021 og 1,5 mio. kr. i 2022 og frem.

De øvrige dele af forslaget skønnes ikke at medføre implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget følger principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Med forslaget om at ophæve hovedaktionærnedslaget fjernes den nuværende skattemæssige begunstigelse af hovedaktionæraktier, der er anskaffet før den 19. maj 1993. Det vil øge beskatningen hos ejerne, når disse aktier afstås.

Forslaget om justeret beskatning af fri bil som følge af genberegning af registreringsafgiftspligtig værdi vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr. årligt, hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

Forslaget om justeret beskatning af fri bil som følge af genberegning af registreringsafgiftspligtig værdi ændrer ikke på arbejdsgiverens forpligtelse til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for ansatte, der får stillet fri bil til rådighed. Leasingselskabet vil som i dag skulle oplyse arbejdsgiveren (leasingtager) om den værdi af bilen, som skal lægges til grund ved beskatningen af den ansatte. Forslaget indebærer derfor en vis ekstra administration for leasingselskaber og arbejdsgivere, idet leasingselskabet ved genberegning skal give besked til arbejdsgiveren (leasingtager) om genberegningen, således at arbejdsgiveren kan foretage korrekt indberetning af værdi af fri bil. De administrative konsekvenser af forslaget vil dog kunne undgås, hvis bilens oprindelige nyvognspris er fastsat til et beløb, der ikke ændres ved genberegning.

Den del af lovforslaget, der vedrører nedsættelse af bund­skatten, medfører ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Det vurderes, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for lovforslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget om ophævelse af hovedaktionærnedslaget gør det lettere for de pågældende aktionærer at beregne avancen. Derudover har denne del ingen administrative konsekvenser for borgerne.

Forslaget om justering af beskatning af fri bil medfører ikke administrative konsekvenser for borgerne.

For så vidt angår den del af lovforslaget, der vedrører nedsættelse af bundskatten, vil denne ændring blive indarbejdet i forskudsændringssystemet for 2020. Skattelettelsen opnås i løbet af 2020, hvis den skattepligtige får ændret sin forskuds­opgørelse i løbet af indkomståret, mens de resterende skattepligtige vil få skattelettelsen i forbindelse med årsopgørelsen for 2020, som er tilgængelig i TastSelv i marts 2021. Her vil nedsættelsen af bundskatten alt andet lige resultere i en større overskydende skat eller en lavere restskat.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget om justering af beskatning af fri bil skønnes at medføre en beskeden reduktion af CO2-emissionen fra biler, der er stillet til rådighed som fri bil.

Lovforslagets øvrige dele indeholder ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 4. december 2019 til den 11. december 2019 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, AutoBranchen Danmark, Autobranchens Handels- og Industriforening i Danmark, Business Denmark, Børsmæglerforeningen, Carta, CEPOS, Cevea, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Motor Union, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Automobilforhandler Forening, Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Byggeri, Dansk Elbil Alliance, Dansk Erhverv, Dansk Iværksætterforening, Dansk Metal, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, De Danske Bilimportører, Den Danske Bilbranche, Den Danske Fondsmæglerforening, DI, Digitaliseringsstyrelsen, DTL, DVCA, Erhvervsstyrelsen - Område for Bedre Regulering, FDM, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, FOA, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og Pension, Frie Funktionærer, FSR - danske revisorer, HK-kommunal, HK-Privat, HORESTA, Ingeniørforeningen, Investering Danmark, IT-branchen, Justitia, KL, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, RockwoolFonden, SEGES, Skatteankestyrelsen, SMVdanmark og SRF Skattefaglig Forening.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 7, at personer og dødsboer skal medregne gevinst og tab på aktier omfattet af aktieavancebeskatningsloven efter reglerne i bl.a. aktieavancebeskatningslovens § 47 om hovedaktionærnedslag.

Som en konsekvens af den foreslåede ophævelse af aktieavancebeskatningslovens § 47, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås det at ophæve henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 7 til bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 47.

Det vil medføre, at personer og dødsboer ikke skal medregne hovedaktionærnedslaget efter § 47 ved opgørelsen af gevinst og tab på aktier, der afstås den 1. februar 2020 eller senere.

Til nr. 2

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 1, at skattepligtige, der udøver næring ved køb og salg af aktier, skal medregne gevinst og tab ved afståelse af aktier, der er erhvervet som led i denne næringsvej, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 3, skal næringsdrivende omfattet af stk. 1 også medregne gevinst og tab på alle den skattepligtiges investeringsbeviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 1, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 4, at i de tilfælde, der omfattet af stk. 1 og 3, finder bl.a. reglerne om hovedaktionærnedslag i aktieavancebeskatningslovens § 47 ikke anvendelse.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 17 A, stk. 1, at for skattepligtige med en fortrinsstilling i en kapital- eller venturefond skal gevinst og tab af aktier erhvervet via kapital- eller venturefonden medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 17 A, stk. 5, finder reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 47 om hovedaktionærnedslag ikke anvendelse i tilfælde omfattet af § 17 A, stk. 1.

Som en konsekvens af den foreslåede ophævelse af aktieavancebeskatningslovens § 47 om hovedaktionærnedslag, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås det at ophæve henvisningerne i aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 4, og § 17 A, stk. 5, 1. pkt., til bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 47.

Den foreslåede ophævelse af aktieavancebeskatningslovens § 47 vil således medføre, at henvisningen i § 17, stk. 4 og § 17 A, stk. 5, 1. pkt., til § 47 bliver overflødig.

Til nr. 3

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 18, stk. 1, at gevinst og tab ved afståelse af andelsbeviser eller andele i andelsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 18, stk. 2, skal gevinst og tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra andelsforeninger som nævnt i stk. 1 medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når udlodningen finder sted i det kalenderår, hvori andelsforeningen endeligt opløses.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 18, stk. 3, finder reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 47 om hovedaktionærnedslag ikke anvendelse i tilfælde omfattet af § 18, stk. 1 og stk. 2.

Som en konsekvens af den foreslåede ophævelse af aktieavancebeskatningslovens § 47, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås det at ophæve henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 18, stk. 3, til bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 47.

Den foreslåede ophævelse af aktieavancebeskatningslovens § 47 vil således medføre, at henvisningen i § 18, stk. 3, til § 47 bliver overflødig.

Til nr. 4

Efter aktieavancebeskatningslovens § 38 om beskatning ved fraflytning skal personers gevinst og tab på aktier, betragtes som realiseret, hvis gevinsten eller tabet vedrører en aktie, der er omfattet af dansk beskatning, og den danske beskatningsret ophører af anden grund end den skattepligtiges død.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 4, 1. pkt., skal gevinst og tab, der anses for realiseret efter stk. 1, opgøres efter reglerne i bl.a. § 47 om hovedaktionærnedslag, dog træder værdien ved skattepligtens ophør i stedet for afståelsessummen.

Som en konsekvens af den foreslåede ophævelse af aktieavancebeskatningslovens § 47, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås det at ophæve henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 4, 1. pkt., til bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 47.

Det vil medføre, at hovedaktionærnedslaget efter § 47 ikke skal indgå i opgørelsen af gevinst og tab på aktier, når den danske beskatningsret ophører af anden grund end den skattepligtiges død.

Til nr. 5

Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 44, at gevinst og tab på visse børsnoterede aktier, som er erhvervet inden den 1. januar 2006, ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når værdien af personens samlede beholdning af børsnoterede aktier den 31. december 2005 ikke oversteg 136.600 kr.

Det fremgår dog af § 44, stk. 3, at skattefritagelsen efter stk. 1 ikke gælder ved afståelse af aktier, der på afståelsestidspunktet har været ejet i mindre end 3 år. Det fremgår endvidere af § 44, stk. 3, at gevinst og tab ved afståelser inden for 3 års ejertid medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i bl.a. § 47 om hovedaktionærnedslag.

Det foreslås, at ophæve aktieavancebeskatningslovens § 44, stk. 3, da bestemmelsen har mistet sin betydning, da den alene omhandler aktier, som er afstået inden den 1. januar 2009.

Det vil medføre mere simple regler, da bestemmelsen har mistet sin betydning.

Til nr. 6

Bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 47 har overskrifterne "Hovedaktionærnedslag" og "Personer".

Det foreslås, at overskrifterne ophæves som følge af den foreslåede ophævelse af aktieavancebeskatningslovens § 47 om hovedaktionærnedslag.

Til nr. 7

Efter de gældende regler i aktieavancebeskatningslovens § 47, stk. 1, kan personer opnå nedslag i den skattepligtige fortjeneste ved afståelse af aktier, der er erhvervet før den 19. maj 1993, hvis aktionæren ved en eventuel afståelse af aktierne den 18. maj 1993 skulle have opgjort fortjeneste og tab efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 6 i den dagældende lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992 af aktieavancebeskatningsloven, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992. Det betyder, at det er en forudsætning for nedslag, at aktierne ville have været omfattet af reglerne om beskatning af hovedaktionæraktier ved en eventuel afståelse den 18. maj 1993.

Bestemmelsen i § 47 omfatter således aktier erhvervet senest den 18. maj 1993 i et selskab, hvori den pågældende person på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for den 18. maj 1993 havde ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Aktier tilhørende en nærmere angivet kreds af nærtstående personer og selskaber blev medregnet til personens aktiebesiddelse.

Der opnås ikke hovedaktionærnedslag på aktier, der er erhvervet den 19. maj 1993 eller senere. Dog opnås der hovedaktionærnedslag på fondsaktier og aktieretter, der er tildelt inden den 1. januar 2006 på grundlag af aktier, der giver adgang til hovedaktionærnedslag, jf. aktieavancebeskatningslovens § 47, stk. 1, 2. pkt.

Aktieavancebeskatningslovens § 47 indeholder endvidere en række undtagelser. Der opnås således ikke nedslag på aktier omfattet af reglerne om næring, andele i visse andelsforeninger, investeringsforeningsbeviser og aktier i investeringsselskaber. Efter aktieavancebeskatningslovens § 47, stk. 2, opnås der heller ikke hovedaktionærnedslag på aktier, der den 18. maj 1993 tilhørte personer, som hverken var hovedaktionærer eller ophørende hovedaktionærer, men minoritetsaktionærer, og som alene i kraft af den dagældende § 6, stk. 3, i aktieavancebeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, skulle have opgjort fortjeneste eller tab efter de regler, der gjaldt for hovedaktionærer. Det var tilfældet, hvis den pågældende person ved tidligere afståelser af aktier i selskabet skulle opgøre gevinst og tab efter reglerne for hovedaktionærer.

Hovedaktionærnedslaget beregnes af fortjenesten på de pågældende aktier. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem aktiernes gennemsnitlige anskaffelsessum og aktiernes afståelsessum. Nedslaget udgør 1 pct. pr. år, som den skattepligtige har ejet de pågældende aktier forud for udløbet af indkomståret 1998, jf. aktieavancebeskatningslovens § 47, stk. 3. Nedslaget kan højst udgøre 25 pct. af fortjenesten, hvilket således forudsætter, at aktierne frem til udløbet af 1998 havde været ejet i mindst 25 år.

Hvis aktierne overdrages eller udloddes uden beskatning, så erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling (succession), skal aktiernes værdi ved erhvervelsen anvendes i stedet for afståelsessummen ved beregningen af nedslaget i forbindelse med erhververens efterfølgende afståelse af aktierne. Det indebærer, at hovedaktionærnedslaget ved en senere afståelse ikke kan være større end det nedslag, der kunne beregnes ved den tidligere overdragelse med succession.

Aktieavancebeskatningslovens § 47, stk. 4, fastslår, at hvis aktierne er erhvervet på forskellige tidspunkter, fordeles fortjenesten ved beregningen af nedslaget forholdsmæssigt mellem aktierne. Hvis aktierne har en pålydende værdi, skal fordelingen foretages på grundlag af denne værdi. Hvis kun en del af aktierne i samme selskab afstås, anses de først erhvervede aktier også for først afstået.

Det foreslås at ophæve bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 47. Efter bestemmelsen opnås der nedslag i fortjenesten ved afståelse af visse aktier, der er erhvervet før den 19. maj 1993.

Efter den foreslåede ophævelse af hovedaktionærnedslaget vil fremtidige gevinster blive beskattet fuldt ud, og forskellige aktionærer vil fremover blive beskattet ens. Der vil således ikke længere være en skattemæssig fordel for de aktionærer, der har erhvervet deres aktier før den 19. maj 1993.

Den foreslåede ophævelse indebærer, at personer, der fortsat ejer hovedaktionæraktier, som er anskaffet før den 19. maj 1993, og personer, der efterfølgende har erhvervet sådanne aktier med succession, ved afståelse af aktierne den 1. februar 2020 eller senere ikke er berettiget til hovedaktionærnedslag ved opgørelse af aktieavancen, jf. aktieavancebeskatningslovens § 47, stk. 3, 2. pkt.

En ophævelse af hovedaktionærnedslaget vil bidrage til større enkelhed og øget robusthed i skattereglerne. De gældende regler indeholder således visse muligheder for at spekulere i overførsel af hovedaktionærnedslaget til fortjeneste på andre aktier, jf. følgende eksempel.

Eksempel

En hovedaktionær har ejet aktierne i et selskab A siden 1970'erne og ejer også aktierne i et nyere selskab, B. Ved salg af selskab A opnås et hovedaktionærnedslag på 25 pct. af avancen (hovedaktionærnedslag). Ved salg af selskab B opnås ikke noget hovedaktionærnedslag.

Hovedaktionæren indskyder ved en skattepligtig afståelse aktierne i selskab B i selskab A til stor overkurs og modtager som vederlag kun en enkelt ny aktie i selskab A. Den fremtidige værditilvækst - ikke kun på selskab A, men også på selskab B - giver hermed umiddelbart ret til hovedaktionærnedslag. Den meget beskedne andel af fortjenesten, som falder på den ene nye aktie i selskab A, skal beskattes fuldt ud.

Medmindre modellen tilsidesættes skattemæssigt, har aktionæren reduceret aktieavanceskatten af den fremtidige værditilvækst i selskab B med op til 25 pct. (svarende til hovedaktionærnedslaget).

Metoden kan også anvendes ved kontant kapitalforhøjelse til overkurs.

Der kan efter omstændighederne være mulighed for at tilsidesætte sådanne arrangementer, hvis de må anses for indholdsløse og alene er foretaget af skattemæssige årsager, men hvor der ligger en reel forretningsmæssig begrundelse til grund for dispositionerne, må de anerkendes skattemæssigt.

Til § 2

Det fremgår af dødsboskattelovens § 36 om succession, at såfremt der konstateres en gevinst ved udlodning af aktiver fra et bo, der ikke er fritaget for beskatning efter § 6, indtræder modtageren, såfremt denne er en fysisk person, i boets skattemæssige stilling (succederer), medmindre andet følger af §§ 37 og 38.

Det fremgår endvidere af dødsboskattelovens § 36, stk. 3, at ved afståelse af aktier, der er erhvervet ved udlodning med succession, skal modtageren ved beregning af hovedaktionærnedslag efter aktieavancebeskatningslovens § 47, stk. 1, anvende den værdi, hvortil aktierne er medtaget i boopgørelsen i stedet for afståelsessummen. Det indebærer, at erhververen ganske vist indtræder i afdødes adgang til hovedaktionærnedslag, men ved erhververens afståelse af aktierne kan hovedaktionærnedslaget ikke overstige det nedslag, som afdøde kunne have opnået ved afståelse af aktierne til den værdi, som aktierne blev medtaget til i boopgørelsen.

Som en konsekvens af den foreslåede ophævelse af aktieavancebeskatningslovens § 47 om hovedaktionærnedslag, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås det at ophæve dødsboskattelovens § 36, stk. 3.

Den foreslåede ophævelse indebærer, at den person, der har erhvervet aktier med succession efter dødsboskattelovens § 36, ved afståelse af aktierne den 1. februar 2020 eller senere ikke er berettiget til hovedaktionærnedslag ved opgørelse af aktieavancen.

Til § 3

Får en person som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde stillet en bil til rådighed, som kan anvendes privat, er der tale om et skattepligtigt personalegode (fri bil), jf. ligningslovens § 16, stk. 1.

Efter gældende regler, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 1.-4. pkt., sættes den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtige af en arbejdsgiver m.v., til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog af mindst 160.000 kr. Til den skattepligtige værdi medregnes et miljøtillæg svarende til den årlige ejerafgift/vægtafgift plus 50 pct.

Hvis arbejdsgiveren har anskaffet bilen højst tre år efter første indregistrering, fastsættes beregningsgrundlaget med udgangspunkt i nyvognsprisen i indtil 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er foretaget, og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen. Hvis arbejdsgiveren har anskaffet bilen mere end tre år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris.

Efter gældende regler er nyvognsprisen som udgangspunkt bilens fakturapris inklusive moms, registreringsafgift, udgifter til nummerplader og leveringsomkostninger samt normalt, registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr.

Den skattepligtige værdi af en leaset bil fastsættes, som om bilen var erhvervet til eje af arbejdsgiveren på leasingtidspunktet. Hvis arbejdsgiveren leaser bilen, kan den pris, som leasingselskabet har givet for bilen, som udgangspunkt anvendes ved beregningen af beskatningsgrundlaget.

Efter registreringsafgiftslovens § 9 a, skal der i visse tilfælde ske fornyet fastsættelse af den afgiftspligtige værdi og genberegning af registreringsafgift for visse virksomheders, herunder leasingselskabers, køretøjer.

Reglerne om genberegning og efteropkrævning af registreringsafgift blev indsat ved lov nr. 1195 af 14. november 2017 og skal sikre, at den afgiftspligtige værdi senest fire måneder fra første indregistrering svarer til niveauet for tilsvarende køretøjer på markedet uanset den oprindelige indkøbspris.

Reglerne omfatter ejere af køretøjer, der anvendes til erhvervsmæssig leasing, udlejning eller udlån (leasingselskaber m.v.). For disse virksomheders køretøjer skal der ved videresalg eller senest fire måneder fra første indregistrering ske en fornyet fastsættelse af den afgiftspligtige værdi og en genberegning af registreringsafgift baseret på markedsværdien af det brugte køretøj. Reglerne om genberegning omfatter disse virksomheders køretøjer, der leases ud, anvendes som værkstedsbiler (lånebiler) eller demobiler og biler, der udlånes erhvervsmæssigt, jf. registreringsafgiftslovens § 9 a. Registreringsafgiftslovens § 9 a om genberegning omfatter leasingkøretøjer, hvis leasingperioden starter den 3. oktober 2017 eller senere.

Arbejdsgiveren skal efter gældende regler indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af værdien af fri bil.

Der henvises endvidere til beskrivelsen af gældende ret under afsnit 2.2.1.

Det foreslås med lovforslagets § 3 at justere beregningsgrundlaget for fri bil for de biler, der er omfattet af registreringsafgiftslovens § 9 a om genberegning af den registreringsafgiftspligtige værdi.

Det foreslås at ændre ligningslovens § 16, stk. 4, 5. pkt., ved til sidst i bestemmelsen at indsætte ", dog således, at hvis der sker genberegning af bilens afgiftspligtige værdi efter registreringsafgiftslovens § 9 a, anvendes en beregnet nyvognspris baseret på den genberegnede afgiftspligtige værdi fra genberegningstidspunktet".

Det foreslås således at tilføje et led til ligningslovens § 16, stk. 4, 5. pkt., hvorefter der for nye biler, dvs. biler anskaffet af arbejdsgiveren højst tre år efter første indregistrering, som har fået genberegnet den afgiftspligtige værdi efter § 9 a i registreringsafgiftsloven, ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for fri bil skal anvendes en genberegnet nyvognspris, dvs. en beregnet nyvognspris baseret på den genberegnede afgiftspligtige værdi. Den genberegnede nyvognspris skal anvendes, uanset om bilen, der får genberegnet værdien, er købt eller leaset af arbejdsgiveren. Det forudsættes, at den genberegnede nyvognspris svarer til den pris, som en slutbruger skal betale hos en forhandler for køretøjet som nyt, og dermed bilens markedsværdi mellem to uafhængige parter.

Den foreslåede ændring af ligningslovens § 16, stk. 4, 5. pkt., har således til formål at gøre beskatningsgrundlaget for biler, der stilles til rådighed som fri bil for en ansat, og som har fået genberegnet den afgiftspligtige værdi, i bedre overensstemmelse med øvrige biler på markedet og dermed mere retvisende. Ændres registreringsafgiften ved genberegningen, er det udtryk for, at bilens oprindelige afgiftspligtige værdi var fastsat for lavt. Beskatningsgrundlaget ved fri bil bør tilsvarende afspejle den reelle højere værdi, som fastslås ved genberegningen.

Efter forslaget vil der derfor ved beskatning af en fri bil, der har fået genberegnet registreringsafgiften, skulle tages udgangspunkt i den nye, genberegnede værdi ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget.

Den genberegnede nyvognspris for biler omfattet af registreringsafgiftslovens § 9 a, der skal anvendes ved beskatning af fri bil, udgøres af bilens på ny fastsatte afgiftspligtige værdi inklusive moms, den genberegnede registreringsafgift, udgift til nummerplader og leveringsomkostninger samt normalt, registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr, således at bilens genberegnede nyvognspris afspejler den forhøjelse af bilens værdi, som ændringen af den afgiftspligtige værdi og registreringsafgiften er udtryk for. Den genberegnede nyvognspris, der vil skulle anvendes til beskatning af fri bil, svarer til den korrigerede (tilbageregnede) nypris efter registreringsafgiftsloven, dvs. den teknisk beregnede markedsværdi på tidspunktet for første indregistrering. Efter registreringsafgiftsloven anvendes den korrigerede nypris - der vil være højere end værdien på genberegningstidspunktet - bl.a. til beregning af den endelige registreringsafgift i forbindelse med leasingkontraktens udløb.

Der sker efter forslaget alene ændring i beskatningsgrundlaget for fri bil, hvor den genberegnede nyvognspris er højere end den oprindelige pris, da der kun i disse tilfælde vil ske genberegning efter registreringsafgiftslovens § 9 a.

Det foreslås, at den (højere) genberegnede nyvognspris først skal slå igennem i beskatningsgrundlaget fra genberegningstidspunktet. Dette skyldes hensynet til, at arbejdsgivere og ansatte skal have mulighed for at indrette sig efter den ændrede beregning, således at ændringen af beskatningen af den ansatte alene sker fremadrettet. I forhold til virkningstidspunktet henvises endvidere til lovforslagets § 5 og bemærkningerne hertil.

Det bemærkes, at hvis Skatteforvaltningen fastsætter den genberegnede afgiftspligtige værdi, jf. registreringsafgiftslovens § 9 a, stk. 6, f.eks. fordi ejeren har undladt at foretage genberegning, vil den herved genberegnede nypris skulle anvendes som beskatningsgrundlag.

Følgende eksempel illustrerer virkningen af den foreslåede bestemmelse:

En fabriksny bil indregistreres den 1. februar 2020 med en nyvognspris på 405.000 kr. Bilen får genberegnet den registreringsafgiftspligtige værdi pr. 1. juni 2020. Den genberegnede nyvognspris er 435.000 kr. Bilen stilles af en arbejdsgiver til privat rådighed for en ansat pr. 1. juni 2020. Det spiller som udgangspunkt ingen rolle for beskatningen af den ansatte, om arbejdsgiveren køber eller leaser bilen, der stilles til rådighed.

Hvis bilen i eksemplet, der er indregistreret den 1. februar 2020 og får genberegnet nyvognsprisen den 1. juni 2020, leases af arbejdsgiveren og stilles til privat rådighed for en ansat allerede fra den 1. februar, vil den skattepligtige værdi være 8.500 kr. pr. måned i de første fire måneder (februar, marts, april og maj) og 9.000 kr. pr. måned herefter (fra og med juni måned).

Hvis bilen i eksemplet får genberegnet nyvognsprisen på et tidligere tidspunkt, f.eks. den 1. maj 2020, vil den skattepligtige værdi være 8.500 kr. pr. måned i de første tre måneder og 9.000 kr. pr. måned fra og med maj måned.

Hvis bilen får genberegnet nyvognsprisen midt i en kalendermåned, vil den genberegnede værdi skulle anvendes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for den pågældende måned. Dette svarer til principperne bag den nuværende praksis, hvorefter der ved bilskift midt i en kalendermåned skal ske beskatning af den dyreste af bilerne i den pågældende måned.

Det følger af genberegningsreglerne i registreringsafgiftsloven, at genberegning skal ske ved videresalg eller senest fire måneder fra første indregistrering. Køber arbejdsgiveren bilen i eksemplet, vil den skattepligtige værdi derfor skulle være 9.000 kr. pr. måned fra første måned. Det forudsættes, at den genberegnede nyvognspris svarer til den pris, som en slutbruger skal betale hos en forhandler for køretøjet som nyt og dermed bilens markedsværdi mellem to uafhængige parter.

Det foreslås ikke ved forslaget at ændre på arbejdsgiverens forpligtelse til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for ansatte, der får stillet fri bil til rådighed.

Leasingselskabet vil som i dag skulle oplyse arbejdsgiveren (leasingtager) om den værdi af bilen, som skal lægges til grund ved beskatningen af den ansatte. Forslaget indebærer derfor en vis ekstra administration for leasingselskaber og arbejdsgivere, idet leasingselskabet ved genberegning vil skulle give besked til arbejdsgiveren (leasingtager) om genberegningen, således at arbejdsgiveren kan foretage den fornødne indberetning af værdi af fri bil. Der forventes en vis adfærdsregulerende effekt på leasingselskaberne i forhold til at oplyse om genberegning, idet arbejdsgiveren vil forvente korrekte oplysninger fra leasingselskabet, herunder om genberegning, idet arbejdsgiveren ellers vil indeholde skat på et forkert (for lavt) grundlag, og medarbejderen efterfølgende vil kunne få forhøjet skatten.

Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.2.

Til § 4

Efter de gældende regler i personskattelovens § 6, stk. 2, er bundskattesatsen 12,14 pct. for indkomståret 2020. Bundskattesatsen forhøjes efter gældende regler gradvist frem til indkomståret 2022. Der gælder særlige regler for indbyggerne på Ertholmene (dvs. Christiansø og Frederiksø, som ikke betaler sundhedsbidrag, kommuneskat og kirkeskat), jf. personskattelovens § 6, stk. 2. De pågældende indbyggere er derfor undtaget fra en gradvis forhøjelse af bundskatten i takt med udfasningen af sundhedsbidraget. Bundskattesatsen forhøjes efter gældende regler gradvist frem til indkomståret 2022. For indbyggerne på Ertholmene udgør bundskatten 4,14 pct. for indkomståret 2020. Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i afsnit 2.3.1. i de almindelige bemærkninger.

Der er fastsat et loft over den samlede skatteprocent, som en skattepligtig kan komme til at betale af sin indkomst. Dette loft benævnes det skrå skatteloft. Der gælder ét loft for beskatningen af personlig indkomst og ét for beskatningen af positiv nettokapitalindkomst.

Det skrå skatteloft for personlig indkomst virker på den måde, at hvis indkomstskatteprocenterne til staten bestående af sundhedsbidrag, bundskat og topskat samt skatteprocenten til kommunen til sammen for indkomståret 2020 overstiger 52,06 pct., så reduceres topskatten for så vidt angår den personlige indkomst med en procent svarende til forskellen mellem summen af skatteprocenterne og 52,06 pct. Tilsvarende reduceres procenten for topskatten af positiv nettokapitalindkomst med en procent svarende til forskellen mellem summen af skatteprocenterne og 42 pct.

Det foreslås at nyaffatte personskattelovens § 6, stk. 2, således: "For indkomstårene 2020 og 2021 udgør procenten 12,11. For indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 12,12. For personer, der ikke har pligt til at betale kommunal indkomstskat efter § 8 c eller kommunal indkomstskat efter lov om kommunal indkomstskat, udgør procenten for indkomstårene 2020 og 2021 4,11. For indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 4,12. "

Det foreslås herved, at procenten for bundskat i indkomstårene 2020 og 2021 skal udgøre 12,11 pct. og i indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår 12,12 pct.

Bundskatten foreslås således sænket med 0,03 procentpoint fra 12,14 pct. til 12,11 pct. i 2020 og 2021 og i 2022 og efterfølgende indkomstår fra 12,15 pct. til 12,12 pct.

For personer, der ikke har pligt til at betale indkomstskat efter § 8 c eller kommunal indkomstskat efter lov om kommunal indkomstskat, skal procenten udgøre 4,11 for indkomstårene 2020 og 2021 og for indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår skal procenten udgøre 4,12.

Bundskatten foreslås således også for disse personer sænket med 0,03 procentpoint. For indbyggerne på Ertholmene foreslås bundskatten for indkomstårene 2020 og 2021 således nedsat fra 4,14 pct. til 4, 11 pct. og i 2022 og efterfølgende indkomstår fra 4,15 pct. til 4,12 pct.

Herved ydes der kompensation til skatteyderne set under ét for det højere kommuneskatteniveau fra og med 2020.

Det skrå skatteloft for personlig indkomst på 52,06 pct. i 2020 og for positiv nettokapitalindkomst på 42 pct. foreslås ikke ændret. Den indirekte stramning af skatteloftet, som nedsættelsen af bundskatten og fastholdelsen af skatteloftet medfører, modsvarer det øgede skatteloftsnedslag, der gives som følge af det højere kommuneskatteniveau, der kompenseres for.

Til § 5

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. februar 2020. Ikrafttrædelsestidspunktet fraviger regeringens målsætning om, at erhvervsrettet lovgivning skal træde i kraft enten den 1. januar eller den 1. juli. Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt skyldes, at ændringerne er aftalt i aftale om finansloven for 2020 og bør gennemføres hurtigst muligt i 2020.

Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 1-3 og 5 og § 2 om ophævelse af hovedaktionærnedslaget tillægges virkning for aktier, der afstås den 1. februar 2020 eller senere. Ved afståelse den 1. februar 2020 eller senere, kan der således ikke opnås nedslag i fortjenesten. Ved afståelse inden den 1. februar 2020 er der adgang til hovedaktionærnedslag i henhold til gældende regler.

Det foreslås i stk. 3, at lovforslagets § 1, nr. 4, om beskatning ved fraflytning har virkning ved indtræden af skattepligt efter aktieavancebeskatningslovens § 38 den 1. februar 2020. Ved fraflytning den 1. februar 2020 eller senere med den virkning, at den danske beskatningsret ophører, skal aktieavancen således efter forslaget opgøres uden hovedaktionærnedslag.

Skatteforvaltningen kan anmode borgeren om at fremskaffe dokumentation for, om aktierne er afstået før eller efter den 1. februar 2020. Der kan f.eks. anmodes om fremsendelse af aftale om afståelsen eller om udskrift af selskabets aktiebog. Det bemærkes, at bankerne siden den 1. januar 2016 har været forpligtet til at indberette oplysninger om køb og salg af unoterede aktier i danske depoter til Skatteforvaltningen.

Det foreslås i stk. 4, at § 3 om justering af beskatning af fri bil tillægges virkning for biler, der stilles til privat rådighed for arbejdstageren, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, første gang fra og med den 1. februar 2020.

Det skal sikre, at reglerne om justering af beregningsgrundlaget for en fri bil, der har fået genberegnet den afgiftspligtige værdi efter registreringsafgiftslovens regler, alene vil få fremadrettet virkning. Herved får arbejdsgivere og ansatte mulighed for at indrette sig efter de ændrede regler, der kan medføre en skærpelse af beskatningen af ansatte, der får stillet en sådan bil til privat rådighed.

Virkningstidspunktet indebærer, at beskatningsgrundlaget for en fri bil, der stilles til privat rådighed fra og med den 1. februar 2020, og som får genberegnet den afgiftspligtige værdi efter registreringsafgiftslovens § 9 a, fra genberegningstidspunktet skal opgøres med udgangspunkt i den genberegnede nyvognspris. Ændringen omfatter også biler, der har fået genberegnet værdien inden, den stilles til rådighed for en ansat første gang den 1. februar 2020 eller senere, f.eks. fordi den har været anvendt som fri bil for en anden ansat. Der sker således efter forslaget ikke ændringer af beskatningen af den fortsatte private rådighed efter den 1. februar 2020 over en fri bil, der er stillet til rådighed inden den 1. februar 2020.

Det foreslås i stk. 5, at § 4 om nedsættelse af bundskatten tillægges virkning fra og med indkomståret 2020. Ændringen gives således tilbagevirkende kraft. Denne del af lovforslaget er dog udelukkende af begunstigende karakter.

Det foreslås i stk. 6, at ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for indkomståret 2020 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat vil den opgjorte slutskat skulle korrigeres for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2020, der følger af denne lovs § 3.

Herved foreslås det at neutralisere de økonomiske virkninger for den personlige indkomstskat for kommunerne og folkekirken for indkomståret 2020 som følge af lovforslagets § 3, for så vidt angår de kommuner, der for 2020 har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget for den personlige indkomstskat.

Neutraliseringen for 2020 sker med baggrund i aktstykke 162, 2018/19, tiltrådt af Finansudvalget den 24. september 2019. Det fremgår af aktstykket, at skønnet over udskrivningsgrundlaget i 2020 hviler på en forudsætning om i øvrigt uændret lovgivning. Det fremgår endvidere, at ved efterfølgende ændringer i udskrivningsgrundlaget for 2020 neutraliseres virkningerne for de selvbudgetterende kommuner.

Endelig foreslås det i stk. 7, at den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat efter stk. 6 fastsættes af social- og indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2020, der foreligger pr. 1. maj 2022. Herved foreslås det, at efterreguleringen af indkomstskatten for de selvbudgetterende kommuner for 2020 efter stk. 6, herunder også kirkeskatten, opgøres i 2022. Efterreguleringen afregnes i 2023.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov