Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 24. januar 2020

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget, herunder om deling af lovforslaget.

2. Indstillinger

Udvalget vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget.

Et mindretal (S og RV) indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse med de stillede ændringsforslag og de under B og C nævnte lovforslag til vedtagelse uændret.

Et andet mindretal (V og DF) indstiller det under A nævnte forslag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de til det under A nævnte forslag stillede ændringsforslag. Mindretallet indstiller de under B og C nævnte forslag til vedtagelse uændret.

Et tredje mindretal (SF, EL og ALT) indstiller det under A nævnte forslag til vedtagelse med de stillede ændringsforslag og det under B nævnte forslag til vedtagelse uændret. Mindretallet indstiller det under C nævnte forslag til forkastelse ved 3. behandling.

Et fjerde mindretal (KF og LA) indstiller de under A og B nævnte forslag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de til det under A nævnte forslag stillede ændringsforslag. Mindretallet indstiller det under C nævnte forslag til vedtagelse uændret.

Nye Borgerlige, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at Venstre ikke kan støtte ophævelsen af hovedaktionærfradraget og er bekymret over regeringens afskaffelse heraf. Hovedaktionærnedslaget blev indført under Nyrup-regeringen som kompensation for en højere beskatning af avancer. Det blev lovet, at det ville være en ordning, som ikke blev afskaffet. Nu nedlægger en anden socialdemokratisk regering ordningen uden reelt set at give virksomhederne tid til at udmønte muligheden for hovedaktionærnedslaget, før den bliver afskaffet. Dermed har forslaget eksproprierende karakter. Af svaret på spørgsmål 2 fremgår det, at dette forslag er meget indgribende. Hvis virksomhederne skal nå at gøre brug af hovedaktionærnedslaget, vil det tage mindst 3,5 måneder, og den tid har regeringen med lovforslaget ikke givet dem.

Venstre ønsker derfor at foreslå, at lovforslagets ikrafttrædelse bliver udskudt til den 1. juni 2020. Dermed får virksomhederne reelt mulighed for at benytte hovedaktionærnedslaget, før det afskaffes. I svaret på spørgsmål 2 har Skatteministeriet vurderet, at det vil medføre et mindreprovenu på 85 mio. kr. Venstre foreslår, at mindreprovenuet finansieres af merprovenuet fra lovforslag nr. L 64, hvorved fradragsretten for inddrivelsesrenter blev ophævet. Venstre stiller ændringsforslag herom ved 2. behandling af lovforslaget.

I forhold til den del af lovforslaget, der handler om leasede biler, mener Venstre, at det er vigtigt, at der ikke spekuleres i kunstigt lave priser for leasede biler og dermed en kunstigt lav registreringsafgift. Det er utilfredsstillende, når man ser eksempler på, at en bil efter ophørt leasingperiode sælges til en højere værdi, end der har været lagt til grund for beregningen af registreringsafgiften.

Venstre ser dog med alvor på de bekymringer, som har været rejst i høringssvar samt under udvalgsarbejdet, herunder bekymringer for de mennesker, som kommer i klemme, fordi deres kontrakt er indgået, før lovforslaget blev fremsat, men hvor bilen bliver leveret, efter lovforslaget træder i kraft. Disse personer får en ekstra regning, som de er bundet af, eftersom kontrakten er indgået. Venstre er bekymret over, at regeringen ikke ønsker at hjælpe disse mennesker. Derudover noterer Venstre sig, at leasingbranchen er bekymret for forudsigeligheden i beregningsmodellen, og henstiller til, at regeringen finder en fornuftig løsning på det.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

a

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Lovforslaget deles i tre lovforslag med følgende titler og indhold:

A. »Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og dødsboskatteloven (Ophævelse af hovedaktionærnedslaget)« omfattende §§ 1 og 2 og § 5, stk. 1-3.

B. »Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Beskatning af fri bil ved genberegning af registreringsafgiftspligtig værdi)« omfattende § 3 og § 5, stk. 1, 4, 6 og 7.

C. »Forslag til lov om ændring af personskatteloven (Nedsættelse af bundskatten)« omfattende § 4 og § 5, stk. 1 og 5.

[Forslag om deling af lovforslaget]

b

Ændringsforslag til det under A nævnte forslag

Til § 1

2) Nr. 2 affattes således:

»2. I § 17, stk. 4, 1. pkt., ændres »22, 44 og 47« til: »22 og 44«.«

[Konsekvensændring som følge af ophævelsen af aktieavancebeskatningslovens § 17 A ved lov nr. 1576 af 27. december 2019]

3) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 44, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 3-6« til: »stk. 3-5«.«

[Konsekvensændring som følge af ophævelsen af aktieavancebeskatningslovens § 44, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 5]

Til § 5

4) Som stk. 4 indsættes:

»Stk. 4. § 1 gælder dog ikke for aktier, der afstås ved en opløsning af selskabet i kalenderåret 2020, hvis der, for så vidt angår selskabet, senest den 4. december 2019 er indgivet anmodning til told- og skatteforvaltningen om skattekvittance eller en erklæring om, at der ikke foreligger skatte- og afgiftskrav mod selskabet, jf. selskabslovens § 216, stk. 2, eller der senest på samme tidspunkt er indgivet anmeldelse til Erhvervsstyrelsen af en beslutning om likvidation, jf. selskabslovens § 220, stk. 1.«

[Bevarelse af hovedaktionærnedslaget i forbindelse med en opløsning af et selskab, der er påbegyndt senest den 4. december 2019]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås at dele lovforslaget i tre separate lovforslag. Det ene lovforslag (A) vedrører ophævelse af hovedaktionærnedslaget. Det andet lovforslag (B) vedrører beskatning af fri bil ved genberegning af registreringsafgiftspligtig værdi. Det tredje lovforslag (C) vedrører nedsættelse af bund-skatten.

Til nr. 2

Ved § 1, nr. 2, i lovforslaget er det foreslået at foretage en konsekvensændring i aktieavancebeskatningslovens § 17 A, stk. 5, 1. pkt., som følge af den foreslåede ophævelse af hovedaktionærnedslaget, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

Med lov nr. 1576 af 27. december 2019 er aktieavancebeskatningslovens § 17 A ophævet. Den foreslåede konsekvensændring af § 17 A i lovforslagets § 1, nr. 2, er dermed overflødig, og henvisningen til § 17 A foreslås derfor at udgå i den ved ændringsforslaget foreslåede affattelse af lovforslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 3

Ved § 1, nr. 5, i lovforslaget er det foreslået at ophæve aktieavancebeskatningslovens § 44, stk. 3, da bestemmelsen har mistet sin betydning. Herved bliver stk. 4-6 i aktieavancebeskatningslovens § 44 til stk. 3-5.

I aktieavancebeskatningslovens § 44, stk. 1, 1. pkt., henvises til stk. 3-6.

Som følge af den ved lovforslagets § 1, nr. 5, foreslåede ophævelse af aktieavancebeskatningslovens § 44, stk. 3, foreslås en konsekvensændring, så henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 44, stk. 1, 1. pkt., bliver til stk. 3-5.

Til nr. 4

Ved § 5, stk. 1, i lovforslaget er det foreslået, at loven træder i kraft den 1. februar 2020.

Ved § 5, stk. 2, i lovforslaget er det foreslået, at § 1, nr. 1-3 og 5, og § 2 skal have virkning for aktieafståelser, der finder sted den 1. februar 2020 eller senere.

Ved § 5, stk. 3, i lovforslaget er det foreslået, at § 1, nr. 4, skal have virkning for indtræden af skattepligt efter aktieavancebeskatningslovens § 38 den 1. februar 2020 eller senere.

De angivne virkningstidspunkter indebærer, at der ikke kan opnås hovedaktionærnedslag ved afståelse af aktier den 1. februar 2020 eller senere. Der kan tilsvarende heller ikke opnås hovedaktionærnedslag ved opgørelse af en eventuelt exitbeskatning ved fraflytning den 1. februar 2020 eller senere. Ved afståelse eller fraflytning inden den 1. februar 2020 er der adgang til hovedaktionærnedslag i henhold til gældende regler.

En afståelse af aktierne i et selskab kan ske derved, at selskabet opløses, så aktierne ikke længere eksisterer. Aktierne anses for afstået på tidspunktet for den endelige opløsning af selskabet.

I forbindelse med likvidationen af et selskab anmoder aktionæren eller likvidator normalt om en udtalelse fra Skatteforvaltningen om, at der på det foreliggende grundlag ikke vil blive rejst krav om indkomstskat mod selskabet - en såkaldt skattekvittance. En opløsning af selskabet kan også ske mere formløst uden afholdelse af generalforsamling, hvor der efter reglerne i selskabslovens § 216 kan anmodes om en erklæring fra Skatteforvaltningen om, at der ikke foreligger skatte- og afgiftskrav vedrørende selskabet.

For tiden udgør Skatteforvaltningens sagsbehandlingstid ca. 8 måneder i sager om anmodning om skattekvittance og ca. 3,5 måneder i sager om anmodning om betalingserklæring efter selskabslovens § 216.

En beslutning om, at et selskab træder i likvidation, skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen efter selskabslovens § 220. Selskabet kan herefter tidligst opløses efter en proklamafrist på 3 måneder, jf. selskabslovens § 221.

Det kan således forekomme, at der, inden lovforslaget blev kendt, er taget konkrete skridt til at opløse selskabet ved henvendelse til myndighederne, men hvor opløsningen først kan finde sted efter den 1. februar 2020 som følge af sagsbehandlingstiden hos Skatteforvaltningen, eller fordi opløsningen skal afvente udløbet af den lovbestemte proklamafrist.

På denne baggrund foreslås det at indsætte et nyt § 5, stk. 4, i lovforslaget, hvorefter hovedaktionærnedslaget bevares, hvis der senest den 4. december 2019, hvor et udkast til lovforslaget blev sendt i høring, er taget skridt til at opløse selskabet i form af en henvendelse til Skatteforvaltningen eller til Erhvervsstyrelsen, og den endelige opløsning af selskabet finder sted inden udløbet af 2020.

Efter forslaget er det en betingelse for at bevare hovedaktionærnedslaget, at der, for så vidt angår selskabet, som aktierne vedrører, senest den 4. december 2019 er indgivet anmodning til Skatteforvaltningen om en erklæring om, at der på det foreliggende grundlag ikke vil blive rejst krav om indkomstskat mod selskabet (en såkaldt skattekvittance), at der senest på samme tidspunkt er indgivet anmodning til Skatteforvaltningen om, at der ikke foreligger skatte- og afgiftskrav mod selskabet, jf. selskabslovens § 216, stk. 2, eller at der senest på samme tidspunkt er indgivet anmeldelse til Erhvervsstyrelsen af en beslutning om likvidation, jf. sel-skabslovens § 220, stk. 1.

En anmeldelse til Erhvervsstyrelsen om likvidation indebærer, at selskabets kreditorer opfordres til at anmelde deres krav senest 3 måneder fra datoen for registrering og offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. selskabslovens § 221. Selskabet kan først opløses, når 3-månedersfristen er udløbet.

Det vil ikke være afgørende, hvem der har rettet henvendelse til Skatteforvaltningen. Anmodningen kan være indgivet af likvidator, af aktionæren eller af andre, der handler på selskabets vegne.

Hvis der er foretaget henvendelse til myndighederne efter den 4. december 2019 og opløsningen af selskabet først finder sted den 1. februar 2020 eller senere, vil der efter forslaget ikke være adgang til hovedaktionærnedslag, uanset om der på anden måde måtte være taget skridt til en opløsning af selskabet, f.eks. ved henvendelse til rådgiver eller ved afholdelse af en generalforsamling.

Med den foreslåede lempelse er der lagt vægt på, at det så vidt muligt skal være objektivt konstaterbart, om betingelserne for at bevare hovedaktionærnedslaget er opfyldt, ligesom der er henset til ønsket om at begrænse mulighederne for hamstring, efter at lovforslaget er blevet kendt. Skatteforvaltningen vil kunne anmode om dokumentation for rettidig henvendelse til myndighederne. Normalt vil henvendelsen være sket elektronisk, men hvis henvendelsen er sket ved brev, må det accepteres, at der kan være forløbet nogle dage efter den 4. december 2019, før myndigheden har modtaget henvendelsen.

Der vurderes ikke at være nævneværdige implementeringskonsekvenser for Skatteforvaltningen ved at indføre den foreslåede lempelse i forbindelse med opløsning af selskaber.

Der foreligger ikke et grundlag, der muliggør en nærmere kvantificering af de provenumæssige konsekvenser af den foreslåede lempelse i forbindelse med opløsning af selskaber. Det skønnes dog, at lempelsen kun vil omfatte relativt få aktionærer, hvorfor provenuvirkningen vurderes at være beskeden og inden for rammerne af den generelle usikkerhed på det samlede provenuskøn.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 20. december 2019 og var til 1. behandling den 9. januar 2020. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 4. december 2019 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 86. Den 2. januar 2020 sendte skatteministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 9 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 3 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 deputationer, der mundtligt har redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 11 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse. Skatteministeren har besvaret 9 spørgsmål. Udvalget forventer, at skatteministeren besvarer de 2 ubesvarede spørgsmål inden 2. behandling.

Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) fmd. Dorthe Hindborg (S) Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S) Kasper Sand Kjær (S) Malte Larsen (S) Thomas Jensen (S) Troels Ravn (S) Kathrine Olldag (RV) Katrine Robsøe (RV) Carl Valentin (SF) Theresa Berg Andersen (SF) Rune Lund (EL) Victoria Velasquez (EL) Susanne Zimmer (ALT) Louise Schack Elholm (V) Anne Honoré Østergaard (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Lars Christian Lilleholt (V) Torsten Schack Pedersen (V) Marie Bjerre (V) Morten Dahlin (V) Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) René Christensen (DF) Rasmus Jarlov (KF) Mona Juul (KF) Ole Birk Olesen (LA)

Nye Borgerlige, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.