L 89 Forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.

(Udvidelse af virksomhedsområdet for tandplejere).

Af: Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S)
Udvalg: Sundheds- og Ældreudvalget
Samling: 2019-20
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 19-12-2019

Fremsættelse: 19-12-2019

Skriftlig fremsættelse (19. december 2019)

20191_l89_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (19. december 2019)

Sundheds- og Ældreministeren (Magnus Heunicke):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sund­hedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Udvidelse af virksomhedsområdet for tandplejere)

(Lovforslag nr. L 89)

Med lovforslaget ønsker regeringen at sikre en bedre udnyttelse af tandplejernes kompetencer og fremme udbuddet af behandlinger på tandplejeklinikkerne.

Som det er i dag, må visse tandbehandlinger alene udføres af tandplejere på delegation fra en tandlæge. Udbuddet af behandlinger i de selvstændige tandplejeklinikker begrænses på den baggrund, idet der i disse klinikker ikke er ansat en tandlæge.

For at sikre en bedre udnyttelse af tandplejernes kompetencer og fremme udbuddet af behandlinger på tandplejeklinikkerne, ønsker regeringen med lovforslaget at give tand­ple­jere adgang til selvstændigt at udføre fissurforsegling og fluoridbehandling på tænder med caries, som kræver nonoperativ cariesbehandling.

Dette vil gavne patienterne, særligt i de områder, hvor tandlægeudbuddet ikke er så stort.

Idet jeg i øvrigt tillader mig at henvise til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.