Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 10. marts 2020
Forslag
til
Lov om ændring af tatoveringsloven
(Regulering af kosmetisk tatovering og
undtagelser fra loven for personer i exitforløb)
§ 1
I tatoveringsloven, lov nr. 695 af 8. juni
2018, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 10, stk. 1, indsættes
efter »under 18 år«: », jf. dog stk.
3«.
2. I
§ 10, stk. 2, indsættes
efter »jf. dog stk. 3«: »og 4«.
3. I
§ 10 indsættes efter stk. 2
som nyt stykke:
»Stk. 3.
Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse ved tatovering af en person, der
er i exitforløb under myndighedernes na?ti?onale exitprogram
for personer med tilknytning til bandemiljøet, når Det
Nationale Exitkontaktpunkt vurderer, at det er påkrævet
at udføre en tatovering under hensyn til exitkandidatens
sikkerhed m.v.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
4. § 10,
stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:
»Stk. 4.
Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler om,
at personer, som har gennemført en uddannelse i kosmetisk
tatovering med praktisk og teoretisk indhold fastsat af en
brancheforening, må udføre kosmetisk tatovering af
øjenbryn, hårbund, øvre og nedre
øjenlåg og læber. Sundheds- og
ældreministeren kan endvidere fastsætte regler om krav
til uddannelse i kosmetisk tatovering og krav til de
brancheforeninger, der forestår uddannelserne.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2020.