Fremsat den 18. december 2019 af justitsministeren (Nick Hækkerup)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om ændring af
straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og
forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven,
udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til
Finland, Island, Norge og Sverige
(Ændring af revisionsbestemmelse)
§ 1
I lov nr. 378 af 6. juni 2002 om ændring
af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og
forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven,
udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til
Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af
FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering af terrorisme,
gennemførelse FN's Sikkerhedsråds resolution nr. 1373
(2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af
terrorisme m.v.), som ændret bl.a. ved § 7 i lov nr. 542
af 8. juni 2006, lov nr. 650 af 15. juni 2010, lov nr. 573 af 18.
juni 2012, lov nr. 635 af 12. juni 2013, lov nr. 640 af 8. juni
2016, lov nr. 673 af 8. juni 2017 og lov nr. 716 af 8. juni 2018,
foretages følgende ændring:
1. I
§ 8 ændres
»2018-19« til: »2020-21«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. april 2020.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Den daværende justitsminister fremsatte den 24. april 2019
et lovforslag om udskydelse af revision af retsplejelovens §
786, stk. 4, der fastsætter en pligt for teleudbyderne til at
registrere og opbevare (logge) oplysninger om tele- og
internettrafik til brug for efterforskning og
retsforfølgning af strafbare forhold, jf. § 8 i lov nr.
378 af 6. juni 2002 om ændring af retsplejeloven mv., som
senest ændret ved lov nr. 716 af 8. juni 2018. Lovforslaget
bortfaldt som følge af udskrivelsen af folketingsvalg den 7.
maj 2019.
Retsplejelovens § 786, stk. 4, udgør - sammen med
bekendtgørelse nr. 988 af 28. september 2006 om udbydere af
elektroniske kommunikationsnets og elektroniske
kommunikationstjenesters registrering og opbevaring af oplysninger
om teletrafik, som ændret ved bekendtgørelse nr. 660
af 19. juni 2014 (logningsbekendtgørelsen), der er udstedt
med hjemmel i bestemmelsen - de gældende logningsregler.
Logningsreglerne indebærer overordnet set, at en række
oplysninger om tele- og internetkommunikation skal registreres og
opbevares hos teleudbyderne, således at politiet, herunder
Politiets Efterretningstjeneste (PET), til brug for efterforskning
og retsforfølgning af strafbare forhold kan indhente
nærmere specificerede oplysninger, som de har brug for i
konkrete sager. Det er en betingelse for politiets indhentelse af
oplysninger, at oplysningerne i hvert enkelt tilfælde
indhentes i overensstemmelse med retsplejelovens almindelige regler
om indgreb i meddelelseshemmeligheden og edition. Det
forudsætter som udgangspunkt, at rettens kendelse opnås
forud for indhentelsen. De almindelige regler i retsplejeloven om
tvangsindgreb gælder også for PET, jf. PET-lovens
§ 6.
Ved lov nr. 716 af 8. juni 2018 om ændring af
retsplejeloven og visse andre love (Ændring af
revisionsbestemmelse) udskød Folketinget revisionen af
logningsreglerne til samlingen 2018-19.
Baggrunden for udskydelsen var, at det efter Justitsministeriets
opfattelse var afgørende, at udformningen af nye
logningsregler skete på et fuldt oplyst grundlag, og at
udlægningen af EU-Domstolens dom af 21. december 2016
(Tele2-dommen) skete i fællesskab med de øvrige
EU-lande og EU-Kommissionen. Justitsministeriet afventede derfor,
at Kommissionen færdiggjorde arbejdet med fælles
retningslinjer for, hvordan medlemsstaterne kan fastsætte
nationale logningsregler i lyset af Tele2-dommen. Kommissionen
havde ved fremsættelsen af forslaget til lov nr. 716 af 8.
juni 2018 senest tilkendegivet, at retningslinjerne ville foreligge
i løbet af 2018.
Kommissionen har endnu ikke udstedt retningslinjerne.
Der verserer for tiden et antal sager for EU-Domstolen, som kan
få betydning for medlemsstaternes mulighed for at
fastsætte nationale logningsregler.
Danmark og 16 andre EU/EØS-medlemsstater afgav mundtligt
indlæg i EU-Domstolens forenede sager nr. C-511/18 og
C-512/18 samt C-520/18 i forbindelse med domsforhandlingen den
9.-10. september 2019. Der henvises til notat af 29. november 2018
om afgivelse af indlæg i sagerne. Notatet er sendt til
Folketingets Retsudvalg (Alm. del - bilag 171). I overensstemmelse
med notatet gjorde regeringen under sagerne gældende, at
Domstolen bør genoverveje visse af de udtalelser, som
Domstolen afgav i Tele2-dommen.
Det forventes, at EU-Domstolen vil afsige domme i sagerne
omkring maj 2020.
Det er Justitsministeriets vurdering, at udformningen af de nye
logningsregler bør ske på et fuldt oplyst grundlag, og
at rækkevidden af Tele2-dommen skal fastlægges i
fællesskab med de øvrige EU-lande og EU-Kommissionen.
Den fælles proces er vigtig for at sikre, at de nye regler
holdes inden for EU-rettens rammer. Desuden vil en fælles
tilgang i EU være med til at sikre, at telebranchen ikke
pålægges unødige byrder. Justitsministeriet
følger derfor udviklingen i de øvrige medlemsstater
tæt.
Som følge heraf og i lyset af, at EU-Domstolens kommende
domme i de ovenfor omtalte logningssager vil kunne give svar
på, hvordan logningsregler kan indrettes, foreslås det
at udskyde revisionen af logningsreglerne til folketingsåret
2020-21.
2. Gældende ret
2.1. Retsplejelovens § 786, stk. 4
Retsplejelovens § 786, stk. 4, blev indført ved
§ 2 i lov nr. 378 af 6. juni 2002 om ændring af
straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og
forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven,
udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til
Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af
FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering af terrorisme,
gennemførelse af FN?s Sikkerhedsråds resolution nr.
1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af
terrorisme m.v.) (anti-terrorpakke I). Bestemmelsen trådte i
kraft den 15. september 2007.
Efter retsplejelovens § 786, stk. 4, påhviler det
udbydere af telenet eller teletjenester at foretage registrering og
opbevaring (logning) i 1 år af oplysninger om teletrafik til
brug for efterforskning og retsforfølgning af strafbare
forhold. Justitsministeren kan efter forhandling med
erhvervsministeren og energi-, forsynings- og klimaministeren
fastsætte nærmere regler herom.
Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 378 af 6. juni
2002 (bemærkningerne til § 2, nr. 2 og 3, i lovforslag
nr. L 35 som fremsat, jf. Folketingstidende 2001-02 (2. samling),
Tillæg A, side 879), at retsplejelovens § 786, stk. 4,
indebærer en pligt for udbydere af telenet og teletjenester
til at registrere både tele- og internetkommunikation.
Det bemærkes, at det i pkt. 1.2 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget er forudsat, at udbyderne alene
skal logge oplysninger om trafikdata og ikke om selve indholdet af
kommunikationen.
De nærmere regler om logning, herunder hvilke oplysninger
udbyderne skal logge, fremgår af
logningsbekendtgørelsen, jf. nærmere herom pkt.
2.3.
De nærmere betingelser for, hvornår teleudbyderne
skal udlevere oplysningerne til politiet, fremgår af
retsplejelovens kapitel 71 og 74 om indgreb i
meddelelseshemmeligheden og edition. Det betyder bl.a., at
udlevering af oplysningerne i hvert enkelt tilfælde som
udgangspunkt kræver, at rettens kendelse opnås forud
for udleveringen.
2.2. Revisionsbestemmelsen vedrørende
retsplejelovens § 786, stk. 4
I forbindelse med indførelsen af retsplejelovens §
786, stk. 4, blev det fastsat, at bestemmelsen senere skulle
revideres.
Efter § 8 i lov nr. 378 af 6. juni 2002 skulle
justitsministeren således i folketingsåret 2005-06
fremsætte forslag om revision af retsplejelovens § 786,
stk. 4. Baggrunden herfor var ifølge lovens forarbejder
(pkt. 3.1.3.3 i de almindelige bemærkninger til L 35 som
fremsat, jf. Folketingstidende 2001-02 (2. samling), Tillæg
A, side 854), at en ordning med pligtmæssig logning af
oplysninger om teletrafik til brug for efterforskning og
retsforfølgning var en nyskabelse, og at Justitsministeriet
fandt det hensigtsmæssigt at evaluere ordningen nogle
år efter dens iværksættelse.
Ved § 7 i lov nr. 542 af 8. juni 2006 blev revisionen
udskudt til folketingsåret 2009-10. Baggrunden herfor var
ifølge lovens forarbejder (pkt. 10.2 i de almindelige
bemærkninger til L 217 som fremsat, jf. Folketingstidende
2005-2006, Tillæg A, side 7217), at der i 2006 endnu ikke
forelå nogen erfaringer med anvendelsen af retsplejelovens
§ 786, stk. 4, som - sammen med logningsbekendtgørelsen
- først blev sat i kraft den 15. september 2007.
Logningsbekendtgørelsens regler gennemførte bl.a.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/24/EF af 15.
marts 2006 om lagring af data genereret eller behandlet i
forbindelse med tilvejebringelse af offentligt tilgængelige
elektroniske kommunikationstjenester eller elektroniske
kommunikationsnet og om ændring af direktiv 2002/58/EF
(logningsdirektivet).
Ved lov nr. 650 af 15. juni 2010 blev revisionen udskudt til
folketingsåret 2011-12, således at bl.a. resultatet af
en evaluering af logningsdirektivet i EU-regi kunne indgå i
overvejelserne i forbindelse med revisionen. Justitsministeriet var
endvidere enig med bl.a. Rigspolitiet i, at det ville være
hensigtsmæssigt at indhente yderligere erfaring med
logningsreglerne med henblik på at vurdere behovet for
eventuelle ændringer. Der henvises til lovens forarbejder
(pkt. 4 i de almindelige bemærkninger, jf. Folketingstidende
2009-10, A, L 180 som fremsat, side 7).
Ved lov nr. 573 af 18. juni 2012 blev revisionen udskudt til
folketingsåret 2012-13. Revisionen blev oprindeligt
foreslået udskudt til folketingsåret 2013-14 under
hensyn til, at Kommissionen i tilknytning til
offentliggørelsen af en evalueringsrapport om
logningsdirektivet havde bebudet et forslag til revision af
logningsdirektivet i løbet af 2012. Under behandlingen af
lovforslaget i Folketinget blev revisionsbestemmelsen imidlertid
ændret, idet et flertal i Folketinget ønskede at
fremrykke revisionen til folketingsåret 2012-13. Der henvises
til lovens forarbejder (pkt. 5 i de almindelige bemærkninger,
jf. Folketingstidende 2011-12, A, L 53 som fremsat, side 4, og
Retsudvalgets betænkning af 31. maj 2012, B, side 3).
Ved lov nr. 635 af 12. juni 2013 blev revisionen udskudt til
folketingsåret 2014-15. Baggrunden herfor var ifølge
lovens forarbejder (pkt. 5 i de almindelige bemærkninger, jf.
Folketingstidende 2012-2013, A, L 142 som fremsat, side 5), at
Kommissionens tidligere bebudede forslag til revision af
logningsdirektivet nu først forventedes fremsat i
løbet af 2013 eller eventuelt 2014. Justitsministeriet
tilkendegav endvidere i forbindelse med behandlingen af forslaget,
at reglerne om logning af oplysninger om internettrafik
(sessionslogning) efter ministeriets opfattelse burde revideres i
folketingsåret 2014-15, uanset om revisionen af
logningsdirektivet måtte blive yderligere forsinket med den
konsekvens, at de logningsregler, der byggede på direktivet,
ikke kunne revideres i det pågældende
folketingsår, jf. besvarelsen af spørgsmål nr.
14 (L 142) fra Folketingets Retsudvalg.
Der blev i folketingsåret 2014-15 fremsat lovforslag om at
udskyde revisionen til folketingsåret 2015-16. Baggrunden
herfor var ifølge forslaget (pkt. 4 i de almindelige
bemærkninger, jf. Folketingstidende 2014-15 (1. samling), A,
L 193 som fremsat, side 5) at afvente en afklaring af, om - og i
givet fald hvornår - Kommissionen ville fremsætte
forslag om nye EU-regler på området efter EU-Domstolens
dom af 8. april 2014 i de forenede sager C-293/12 og C-594/12,
Digital Rights Ireland Ltd. Lovforslaget nåede dog ikke at
blive vedtaget på grund af udskrivelsen af folketingsvalg den
27. maj 2015.
Ved lov nr. 640 af 8. juni 2016 blev revisionen udskudt til
folketingsåret 2016-17. Baggrunden herfor var, at et eksternt
konsulentfirma havde foretaget beregninger vedrørende en
række anbefalinger, som Rigspolitiet var fremkommet med til
brug for revisionen, som pegede på, at
omstillingsomkostninger for udbyderne ved at følge
anbefalingerne var i omegnen af en milliard kr. Det oversteg efter
Justitsministeriets opfattelse grænsen for det acceptable.
Samtidig havde Justitsministeriet indledt en dialog med en
række store udbydere og interesseorganisationer inden for
tele- og internetbranchen, og ministeriet fandt det
hensigtsmæssigt at fortsætte denne dialog, før
revisionen blev foretaget. Der henvises til lovens forarbejder
(pkt. 2.2 i de almindelige bemærkninger, jf.
Folketingstidende 2015-16, A, L 183 som fremsat, side 4).
Ved lov nr. 673 af 8. juni 2017 blev revisionen udskudt til
folketingsåret 2017-18. Baggrunden herfor var ifølge
lovens forarbejder (pkt. 3 i de almindelige bemærkninger, jf.
Folketingstidende 2016-17, A, L 191 som fremsat, side 6-7) navnlig,
at Justitsministeriet var ved at udrede, hvordan de danske
logningsregler kunne tilpasses i lyset af EU-Domstolens dom i
Tele2-sagen, jf. pkt. 2.3 nedenfor, at et centralt element i den
udredning var en dialog med de andre EU-lande, og at
EU-Kommissionen havde tilkendegivet at ville udarbejde
retningslinjer for, hvordan medlemsstaterne kunne fastsætte
nationale logningsregler i lyset af dommen i Tele2-sagen.
Ved lov nr. 716 af 8. juni 2018 blev revisionen udskudt til
folketingsåret 2018-19. Baggrunden herfor var ifølge
lovens forarbejder (pkt. 3 i de almindelige bemærkninger, jf.
Folketingstidende 2017-18, A, L 218 som fremsat, side 5-6), at det
efter Justitsministeriets opfattelse var afgørende, at
udformningen af nye logningsregler skete på et fuldt oplyst
grundlag, og at udlægningen af Tele2-dommens konsekvenser
skete i fællesskab med de øvrige EU-lande og
EU-Kommissionen. Den fælles proces var vigtig for at sikre,
at de nye regler holdes inden for EU-rettens rammer, og at
politiet, herunder PET, samtidig har de redskaber, der skal til for
at bekæmpe alvorlig kriminalitet. Endvidere ville en
fælles tilgang i EU efter Justitsministeriets opfattelse
være med til at sikre, at telebranchen ikke pålagdes
unødige byrder.
Justitsministeren fremsatte den 24. april 2019 et lovforslag om
udskydelse af revision af logningsreglerne til folketingsåret
2019-20. Lovforslaget bortfaldt som følge af udskrivelsen af
folketingsvalg den 7. maj 2019.
2.3. Logningsbekendtgørelsen
Bekendtgørelse nr. 988 af 28. september 2006 om udbydere
af elektroniske kommunikationsnets og elektroniske
kommunikationstjenesters registrering og opbevaring af oplysninger
om teletrafik (logningsbekendtgørelsen) er udstedt med
hjemmel i bl.a. retsplejelovens § 786, stk. 4.
Bekendtgørelsen trådte i kraft den 15. september
2007.
Bekendtgørelsen blev ændret ved
bekendtgørelse nr. 660 af 19. juni 2014, hvorved reglerne om
logning af oplysninger om såkaldt sessionslogning (logning af
en række forbindelsesoplysninger om internettrafik) blev
ophævet.
Det fremgår af logningsbekendtgørelsens § 1,
at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til
slutbrugere skal foretage registrering og opbevaring af oplysninger
om teletrafik, der genereres eller behandles i deres net,
således at disse oplysninger vil kunne anvendes som led i
efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold.
Udtrykket »udbyder« skal forstås i
overensstemmelse med samme udtryk i § 2, nr. 1, i
lovbekendtgørelse nr. 128 af 7. februar 2014 med senere
ændringer om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
(teleloven). Det betyder, at alle parter, der på kommercielt
grundlag stiller kommunikationsnet eller -tjenester til
rådighed for slutbrugere, skal foretage registrering og
opbevaring af en række oplysninger. Logningsforpligtelsen
påhviler således alene de kommercielle udbydere af
kommunikationsnet mv., hvorfor bl.a. en række offentlige
myndigheder og institutioner ikke er omfattet heraf. Det
gælder bl.a. biblioteker, hospitaler, universiteter og
folkeskoler, der på ikke-kommercielt grundlag stiller net
eller tjenester til rådighed for eksterne parter
(lånere, patienter, studerende mv.).
Logningsbekendtgørelsen finder ikke anvendelse for
transport af radio- og tv-programmer og for andelsforeninger,
ejerforeninger, antenneforeninger og lignende foreninger eller
sammenslutninger heraf, der inden for foreningen eller
sammenslutningen udbyder elektroniske kommunikationsnet eller
-tjenester til færre end 100 enheder, jf. §§ 2 og
3.
Efter logningsbekendtgørelsens § 4 skal udbyderne
registrere en række nærmere angivne oplysninger om
fastnet- og mobiltelefoni samt SMS-, EMS- og MMS-kommunikation. Det
gælder bl.a. oplysninger om det opkaldende og det opkaldte
nummer, tidspunktet for kommunikationens start og afslutning, og -
for så vidt angår mobiltelefoni - den eller de celler
og placeringen af de tilhørende master, mobiltelefonen er
forbundet til på kommunikationstidspunktet, samt oplysninger
om anonyme tjenester (taletidskort). Oplysningerne giver dermed
mulighed for, at politiet kan fastslå, hvem der har
kommunikeret med hvem, hvornår de har kommunikeret, og hvor
de befandt sig på tidspunktet for kommunikationen.
Efter logningsbekendtgørelsens § 5 skal udbyderne
registrere visse nærmere angivne oplysninger om en brugers
adgang til internettet. Det gælder bl.a. tidspunktet for
kommunikationens start og afslutning og oplysninger om den tildelte
brugeridentitet (IP-adresse) på det pågældende
tidspunkt.
Efter logningsbekendtgørelsens § 6 skal udbyderne
registrere en række nærmere angivne oplysninger om brug
af udbyderens egne e-mail- og internettelefonitjenester, herunder
bl.a. oplysninger om modtagende og afsendende e-mailadresser.
Udbyderne skal i ingen tilfælde registrere eller opbevare
indholdet af kommunikation, hverken i forbindelse med
telekommunikation, brug af internettet eller brug af udbyderens
egne kommunikationstjenester.
Hvis de i §§ 4-6 nævnte oplysninger kan
registreres af flere udbydere, skal oplysningerne registreres og
opbevares af mindst én af udbyderne, jf.
logningsbekendtgørelsens § 7.
Efter logningsbekendtgørelsens § 8 kan registrering
og opbevaring af de i §§ 4-6 nævnte oplysninger
efter aftale med udbyderen på dennes vegne foretages af en
anden udbyder eller af en tredjemand.
De registrerede oplysninger opbevares i 1 år, jf.
logningsbekendtgørelsens § 9.
Manglende iagttagelse af logningspligten efter
bekendtgørelsen straffes med bøde, jf.
logningsbekendtgørelsens § 10.
2.4. EU-Domstolens dom af 21. december 2016 i de forenede
sager C-203/15 og C-698/15, Tele2 og Watson m.fl. (om de britiske
og svenske logningsregler)
I EU-Domstolens dom af 21. december 2016 i Tele2-sagen udtalte
Domstolen bl.a., at artikel 15, stk. 1, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af
personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den
elektroniske kommunikationssektor (e-databeskyttelsesdirektivet),
sammenholdt med artikel 7, 8 og 11 samt artikel 52, stk. 1, i EU's
charter om grundlæggende rettigheder (Chartret), skal
fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en
national lovgivning, der med henblik på bekæmpelse af
kriminalitet fastsætter en generel og udifferentieret lagring
af samtlige trafikdata og lokaliseringsdata vedrørende
samtlige abonnenter og registrerede brugere i forbindelse med
samtlige midler til elektronisk kommunikation (præmis
112).
EU-Domstolen udtalte i den forbindelse, at en sådan
national lovgivning, der navnlig ikke er begrænset til en
lagring, som er rettet mod data vedrørende et tidsrum
og/eller et geografisk område og/eller en personkreds, derfor
overskrider det strengt nødvendige og ikke kan anses for at
være begrundet i et demokratisk samfund, således som
det er påkrævet i henhold til artikel 15, stk. 1, i
e-databeskyttelsesdirektivet sammenholdt med Chartrets artikel 7
(ret til respekt for privatliv og familieliv), 8 (ret til
beskyttelse af personoplysninger) og 11 (ret til ytrings- og
informationsfrihed) (præmis 106 og 107).
Endvidere udtalte EU-Domstolen, at e-databeskyttelsesdirektivets
artikel 15, stk. 1, sammenholdt med Chartrets artikel 7, 8 og 11
derimod ikke er til hinder for, at en medlemsstat vedtager en
lovgivning, der som en forebyggende foranstaltning muliggør
en målrettet lagring af trafikdata og lokaliseringsdata med
henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet, forudsat at
lagringen af disse data begrænses til det strengt
nødvendige for så vidt angår kategorierne af
data, der skal lagres, de omhandlede kommunikationsmidler, de
berørte personer og den fastsatte varighed af lagringen
(præmis 108).
EU-Domstolen udtalte, at en sådan national lovgivning for
det første skal fastsætte klare og præcise
regler, der regulerer rækkevidden og anvendelsen af en
sådan foranstaltning om lagring af data, og som opstiller en
række mindstekrav, således at de personer, hvis data er
blevet lagret, råder over tilstrækkelige garantier, der
gør det muligt effektivt at beskytte deres personlige
oplysninger mod risikoen for misbrug. Lovgivningen skal navnlig
angive, under hvilke omstændigheder og på hvilke
betingelser der i forebyggende øjemed kan vedtages en
foranstaltning om lagring af data, hvorved det sikres, at en
sådan foranstaltning begrænses til det strengt
nødvendige (præmis 109).
Endvidere udtalte EU-Domstolen, at en national lovgivning, der
med henblik på forebyggelse, efterforskning, afsløring
og retsforfølgning af grov kriminalitet gør det
muligt i forebyggende øjemed at lagre trafikdata og
lokaliseringsdata, skal opfylde objektive kriterier, som
fastlægger et forhold mellem de data, der skal lagres, og det
forfulgte mål. Navnlig skal sådanne betingelser i
praksis være af en sådan art, at de faktisk kan
afgrænse omfanget af foranstaltningen og følgelig den
berørte personkreds (præmis 110).
For så vidt angår afgrænsningen af en
sådan foranstaltning udtalte EU-Domstolen, at den nationale
lovgivning skal være baseret på objektive forhold, der
gør det muligt at fokusere målrettet på en
personkreds, hvis data kan afsløre en forbindelse, i det
mindste indirekte, til grov kriminalitet, bidrage til
bekæmpelse af grov kriminalitet på den ene eller den
anden måde eller forhindre en alvorlig fare for den
offentlige sikkerhed. En sådan afgrænsning kan
endvidere sikres gennem et geografisk kriterium, når de
kompetente nationale myndigheder på grundlag af objektive
forhold finder, at der i et eller flere geografiske områder
er en forhøjet risiko for, at sådan kriminalitet
bliver planlagt eller begået (præmis 111).
3. Justitsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Ved lov nr. 716 af 8. juni 2018 om ændring af
retsplejeloven og visse andre lov (Ændring af
revisionsbestemmelse) udskød Folketinget revisionen af
logningsreglerne til folketingsåret 2018-19.
Baggrunden for udskydelsen var, at det efter Justitsministeriets
opfattelse var afgørende, at udformningen af nye
logningsregler skete på et fuldt oplyst grundlag, og at
udlægningen af EU-Domstolens dom af 21. december 2016
(Tele2-dommen) skete i fællesskab med de øvrige
EU-lande og EU-Kommissionen. Justitsministeriet afventede derfor,
at Kommissionen færdiggjorde arbejdet med fælles
retningslinjer for, hvordan medlemsstaterne kan fastsætte
nationale logningsregler i lyset af Tele2-dommen. Kommissionen
havde ved fremsættelsen af forslaget til lov nr. 716 af 8.
juni 2018 senest tilkendegivet, at retningslinjerne ville foreligge
i løbet af 2018.
Kommissionen har endnu ikke udstedt retningslinjerne.
Der verserer for tiden sager for EU-Domstolen, som kan få
betydning for medlemsstaternes mulighed for at fastsætte
nationale logningsregler.
Danmark og 16 andre EU/EØS-medlemsstater afgav mundtligt
indlæg i EU-Domstolens forenede sager C-511/18 og C-512/18
samt C-520/18 i forbindelse med domsforhandlingen den 9.-10.
september 2019. Der henvises til notat af den 29. november 2018 om
afgivelse af indlæg i sagerne. Notatet er sendt til
Retsudvalget (Alm. del - bilag 171). I overensstemmelse med notatet
gjorde regeringen under sagerne gældende, at Domstolen
bør genoverveje visse af de udtalelser, som Domstolen afgav
i Tele2-dommen.
Det forventes, at EU-Domstolen vil afsige domme i sagerne
omkring maj 2020.
Det er Justitsministeriet vurdering, at udformningen af de nye
logningsregler bør ske på et fuldt oplyst grundlag, og
at rækkevidden af Tele2-dommen skal fastlægges i
fællesskab med de øvrige EU-lande og EU-Kommissionen.
Den fælles proces er vigtig for at sikre, at de nye regler
holdes inden for EU-rettens rammer. Desuden vil en fælles
tilgang i EU være med til at sikre, at telebranchen ikke
pålægges unødige byrder. Justitsministeriet
følger derfor udviklingen i de øvrige medlemsstater
tæt.
Som følge heraf og i lyset af, at EU-Domstolens kommende
domme i de ovenfor omtalte logningssager vil kunne give svar
på, hvordan logningsregler kan indrettes, finder
Justitsministeriet det derfor rigtigst at afvente EU-Domstolens
domme, inden der tages stilling til den fremtidige indretning af de
danske logningsregler.
Revisionen af logningsreglerne bør derfor efter
Justitsministeriets opfattelse udskydes til folketingsåret
2020-21.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1.
Det bemærkes i den forbindelse, at efter EU-Domstolens
praksis skal medlemsstaterne så hurtigt som muligt
iværksætte foranstaltninger til opfyldelse af en dom.
Hvor hurtigt det skal ske, afhænger af sagens konkrete
omstændigheder.
Spørgsmålet om, hvordan logningsregler, der lever
op til Tele2-dommen, kan indrettes, er kompliceret, og
rækkevidden af dommen bør som nævnt ovenfor
fastlægges i fællesskab med de øvrige EU-lande
og Kommissionen. Der har således også siden
foråret 2017 været løbende drøftelser i
EU-regi om, hvordan medlemsstaterne kan indrette deres regler,
så de er i overensstemmelse med dommen. Som følge
heraf og i lyset af, at EU-Domstolens kommende domme i
logningssagerne, der vil kunne give svar på, hvordan
logningsreglerne kan indrettes, forventes omkring maj 2020,
vurderer Justitsministeriet, at det vil være muligt at
udskyde et lovforslag om revision af logningsreglerne.
4. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller
implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet mv.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
8. Forholdet
til EU-retten
Lovforslaget har ikke i sig selv EU-retlige aspekter. Det
bemærkes dog, at det forventes, at der i lyset af
EU-Domstolens dom i Tele2-sagen vil skulle foretages nogle
tilpasninger af de danske logningsregler, jf. nærmere herom
pkt. 2.4 og pkt. 3.
9. Hørte myndigheder og organisationer
mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 8. november 2019
- 6. december 2019 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og
Handelsretten, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Den Danske
Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, HK-Landsklubben
Danmarks Domstole, Rigsadvokaten ¸ Foreningen af Offentlige
Anklagere, Rigspolitiet, Politiets Efterretningstjeneste,
Politiforbundet, HK-Landsklubben for Politiet, Datatilsynet,
Advokatrådet, Bitbureauet, Campingrådet, Danske
Advokater, Forbrugerrådet TÆNK, Landsforeningen af
Forsvarsadvokater, Ingeniørforeningen IDA, Institut for
Menneskerettigheder, Dansk Journalistforbund, Justitia, Rådet
for Digital Sikkerhed, Amnesty International, Retspolitisk
Forening, DI, Dansk Erhverv, Dansk Metal, Dansk Energi, HORESTA,
Brancheforeningen Teleindustrien, Brancheorganisationen Forbruger
Elektronik, Dansk IT, Foreningen af Danske Internet Medier,
IT-Branchen, DI Digital, PROSA, SAM-DATA (HK), Business Software
Alliance Danmark, IT-Politisk Forening, KMD, CSC Danmark A/S, TDC
A/S, Telenor A/S, Telia A/S, Hi3G Denmark ApS, SE/Stofa, Lejernes
LO, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation,
Dansk Magisterforening, Danmarks Restauranter og Cafeer, Danhostel
og KLID.
10. Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget har ikke i sig selv
EU-retlige aspekter. Der henvises til pkt. 8. | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering/Overimplementering
af EU-retlige minimumsforpligtelser | JA | NEJ X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Ifølge § 8 i lov nr. 378 af 6. juni 2002, som senest
ændret ved lov nr. 716 af 8. juni 2018, skal
justitsministeren i folketingsåret 2018-19 fremsætte
forslag om revision af retsplejelovens § 786, stk. 4, om
teleudbyderes registrering og opbevaring (logning) af oplysninger
om teletrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning
af strafbare forhold.
Med den foreslåede bestemmelse udskydes denne revision til
folketingsåret 2020-21.
Der henvises til pkt. 3 i de almindelige bemærkninger i
lovforslaget.
Til §
2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april
2020.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 1 | | | | | | I lov nr. 378 af 6. juni 2002 om
ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence-
og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven,
udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til
Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af
FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering af terrorisme,
gennemførelse FN's Sikkerhedsråds resolution nr. 1373
(2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af
terrorisme m.v.), som ændret bl.a. ved § 7 i lov nr. 542
af 8. juni 2006 og senest ved lov nr. 716 af 8. juni 2018,
foretages følgende ændring: | | | | § 8.
Justitsministeren fremsætter i folketingsåret 2018-19
forslag om revision af retsplejelovens § 786, stk. 4, som
affattet ved denne lovs § 2, nr. 3. | | 1. I § 8 ændres »2018-19«
til: »2020-21«. |
|