Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 16. januar 2020

1. Ændringsforslag

Dansk Folkeparti har stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (DF og NB) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Alternativet, Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at det er fornuftigt, at børn, der fødes i områder, hvor terrororganisationer er part i en væbnet konflikt, ikke automatisk bliver danske statsborgere. Børnenes forældre svigter Danmark ved at kæmpe for en terrororganisation, og de bør dermed ikke kunne videregive et dansk statsborgerskab til deres børn. For hvordan skal børnene få et forhold til Danmark, når de f.eks. er født og opvokset i et område kontrolleret af islamisk stat? DF ønsker endvidere denne del af lovforslaget skærpet, således at barnet under ingen omstændigheder opnår dansk statsborgerskab, heller ikke, selv om det bliver statsløst. DF har fremsat et ændringsforslag herom.

DF kan ikke støtte den del af L 83, der drejer sig om følgerne af den såkaldte Tjebbesdom ved EU-Domstolen og de deraf følgende foreslåede ændringer i indfødsretslovens § 8, da DF ikke ønsker, at EU-Domstolen skal have yderligere indflydelse på dansk ret.

Nye Borgerlige

Nye Borgerliges medlem af udvalget ser flere af tiltagende i L 83 som skridt i den rigtige retning. Det er sund fornuft, at bipersoner fremover skal opfylde de samme vandelskrav som den person, de erhverver dansk statsborgerskab gennem, og at børn af IS-terrorister ikke længere automatisk erhverver dansk statsborgerskab.

Nye Borgerlige er bevidste om faren for, at børn af IS-terrorister i fremtiden kan fungere som anker for deres forældres familiesammenføring til Danmark. Denne risiko vil bestå, så længe Danmark ikke tager et opgør med internationale konventioner og insisterer på danskernes ret til sikkerhed og selvbestemmelse.

Nye Borgerlige konstaterer, at lovforslaget vil få en begrænset gennemslagskraft. Statsløsekonventionen vil betyde, at Danmark automatisk tildeler statsborgerskab, hvis ikke et andet statsborgerskab opnås ved fødslen. Loven hviler således på den tvivlsomme forudsætning, at en opholdsstat vil føle sig forpligtet til at tildele statsborgerskab til personer, der er indrejst ulovligt på dens territorium for der at deltage i en væbnet konflikt.

Endelig ser Nye Borgerlige med stor ærgrelse på, at lovforslaget lægger op til at inddrage en EU-retlig bedømmelse i sager om fortabelse af dansk statsborgerskab. EU skal aldrig bestemme, hvem der er statsborger i Danmark.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til titlen

Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (NB):

1) I undertitlen udgår », fortabelse af dansk indfødsret«.

[Konsekvensændring]

Til § 1

2) I det under nr. 2 foreslåede § 1, stk. 2., udgår », medmindre barnet derved bliver statsløs«.

[Fratagelse af statsborgerskab fra børn, der alene har dansk statsborgerskab]

3) Nr. 7 udgår.

[Undladelse af vurdering af virkningerne i forhold til EU-retten]

4) Nr. 8 udgår.

[Undladelse af vurdering af virkningerne i forhold til EU-retten]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget er en konsekvens af det under nr. 3 stillede ændringsforslag.

Til nr. 2

Ændringsforslaget indebærer, at det bliver muligt at fratage dansk statsborgerskab fra børn, der fødes i områder, hvor det er ulovligt at indrejse eller opholde sig, selv om barnet derved bliver statsløst.

Til nr. 3

Ændringsforslag nr. 7 i L 83 har til formål via bemærkninger at give mulighed for, at myndighederne ved behandlingen af sager om frakendelse af dansk statsborgerskab ved svig og behandlingen af ansøgninger om bevis for bevarelse af dansk indfødsret vil skulle foretage en individuel prøvelse af virkningerne i forhold til EU-retten og dermed af unionsborgerskabet i forbindelse med frakendelse eller fortabelse af dansk indfødsret. Nærværende ændringsforslag betyder, at denne prøvelse af virkningerne i forhold til EU-retten, herunder unionsborgerskabet, ikke skal foretages.

Til nr. 4

Ændringsforslaget indebærer, at der ikke skal foretages en selvstændig, konkret vurdering af virkningerne for barnet og dets familiemedlemmer i forhold til EU-retten, herunder unionsborgerskabet.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 12. december 2019 og var til 1. behandling den 17. december 2019. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Indfødsretsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og udlændinge- og integrationsministeren sendte den 15. oktober 2019 dette udkast til udvalget, jf. IFU alm. del - bilag 8. Den 12. december 2019 sendte udlændinge- og integrationsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget. Udenrigsministeren sendte ligeledes høringssvar og et høringsnotat til udvalget den 12. december 2019.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 11 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig henvendelse om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget en deputation, der mundtligt over for udvalget har redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 20 spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Malte Larsen (S) Rasmus Stoklund (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Nils Sjøberg (RV) Halime Oguz (SF) Peder Hvelplund (EL) Jan E. Jørgensen (V) nfmd. Morten Dahlin (V) Marcus Knuth (KF) Martin Geertsen (V) Marie Krarup (DF) fmd. Morten Messerschmidt (DF) Rasmus Jarlov (KF) Mette Thiesen (NB)

Alternativet, Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.