Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 4. februar 2020
Forslag
til
Lov om ændring af færdselsloven
(Forhøjelse af bødeniveauet
for ulovlig afholdelse af hvil i køretøjet m.v.)
§ 1
I færdselsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1324 af 21. november 2018, som
ændret bl.a. ved lov nr. 1559 af 18. december 2018 og senest
ved lov nr. 556 af 7. maj 2019, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 86 a, stk. 5, ændres
»Politiet« til: »Transportministeren eller den,
ministeren bemyndiger dertil,«.
2. I
§ 118, stk. 12, indsættes
som 5. pkt.:
»Ved fastsættelse af
bøder for føreres og virksomheders overtrædelse
af bestemmelserne om afholdelse af det regulære ugentlige
hvil omfattet af 2. pkt. skal det indgå som en særlig
skærpende omstændighed, hvis hvilet tilbringes i
køretøjet.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. marts 2020.