Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 17. december 2019

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Dispensation fra Folketingets forretningsorden

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af LA) indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets forretningsorden § 13, stk. 1, således at 3. behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2. behandling.

3. Indstillinger

Et mindretal i udvalget (S, RV, EL og ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (V, DF, KF og LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag nr. 3-5. Mindretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 1 og 2.

Nye Borgerlige, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Politiske bemærkninger

Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti

Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at V, DF og KF ikke ønsker at øge beskatningen af familieejede virksomheder. De familieejede virksomheder beskæftiger omkring 850.000 danskere i hele Danmark. Regeringen vælger med dette lovforslag at sætte disse arbejdspladser på spil. Det glæder V, DF og KF, at regeringen trods alt er kommet til fornuft i forhold til alligevel ikke at straffe barnløses virksomheder med en ekstra høj skat ved generationsskifte.

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at SF ikke kan støtte en udvidelse af bo- og gaveafgiften på 15 pct., da SF ikke finder det sandsynligt, at det ikke er udgiftsdrivende, og da det desuden ikke er en del af finanslovsaftalen indgået mellem regeringen (S), RV, SF, EL og ALT.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF):

1) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 1 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Hvis afdøde ikke har efterladt sig afkom, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse på aktier og virksomheder, som tilfalder afdødes søskende og disses børn og børnebørn, hvorefter reglerne om tillægsboafgift ikke finder anvendelse, når betingelserne i § 1 a, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 3, er opfyldt. Foretager arvingen eller legataren inden udløbet af en periode på 3 år fra udlodningen direkte eller indirekte en hel eller delvis overdragelse af aktier eller virksomheder, der er omfattet af 1. pkt., skal der betales tillægsboafgift efter stk. 2 af denne del af arven, idet forhøjelsen af afgiften dog reduceres forholdsmæssigt til den andel af 3-årsperioden, som ikke er udløbet ved overdragelsen. Afgiftspligten efter 2. pkt. påhviler arvingen eller legataren. § 1 b, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.««

[Søskende og deres børn og børnebørn undtages fra tillægsboafgift ved afdødes barnløshed ved arv af erhvervsvirksomhed, når afdøde har deltaget aktivt i driften af virksomheden og arvingen opretholder ejerskabet i 3 år efter erhvervelsen]

2) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»02. I § 22 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Hvis en gavegiver ikke har efterladt sig afkom, finder § 23, stk. 1, 1. pkt., tilsvarende anvendelse på aktier og virksomheder, som tilfalder gavegiverens søskende og disses børn og børnebørn, når betingelserne i § 23 a, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, er opfyldt. Foretager gavemodtageren inden udløbet af en periode på 3 år fra modtagelsen direkte eller indirekte en hel eller delvis overdragelse af aktier eller virksomheder, der er omfattet af § 23 a, stk. 1, 1. pkt., bortfalder anvendelsen af 1. pkt. for denne del af gaven, idet forhøjelsen dog reduceres forholdsmæssigt til den andel af 3-årsperioden, som ikke er udløbet ved overdragelsen. § 23 b, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.««

[Søskende og deres børn og børnebørn undtages fra indkomstskat af gaver ved en gavegivers barnløshed ved gaveoverdragelse af erhvervsvirksomhed, når gavegiveren har deltaget aktivt i driften af virksomheden og gavemodtageren opretholder ejerskabet i 3 år efter erhvervelsen]

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

3) Efter nr. 7 indsættes som nye numre:

»03. I § 36, stk. 3, ændres »opnået henstand eller« til: »valgt«, og »eller 2« udgår.

04. § 36, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Foretager arvingen, legataren eller gavemodtageren inden udløbet af afdragsperioden direkte eller indirekte en hel eller delvis overdragelse af aktier eller virksomhed, for hvilke der er valgt afdragsvis betaling med boafgifter eller gaveafgift, forfalder de resterende afgifter, der vedrører de overdragne aktiver, til betaling senest 4 uger efter afhændelsen med sidste rettidige betalingsdag 14 dage senere. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis overdragelsen sker ved en skattefri virksomhedsomdannelse eller skattefri omstrukturering, hvis der ved virksomhedsomdannelsen eller omstruktureringen ikke sker vederlæggelse med andet end aktier i det modtagende selskab. I sådanne tilfælde finder betingelsen i 1. pkt. i restløbetiden anvendelse på de aktier, der er modtaget som vederlag.«

05. I § 36, stk. 5, ændres »fået henstand m.v.« til: »valgt afdragsvis betaling efter stk. 1«.«

[Regler om hel eller delvis opretholdelse af henstand ved efterfølgende afståelse og omstrukturering af virksomheden samt konsekvensændringer]

Til § 2

4) Efter den under nr. 1 foreslåede ophævelse af § 5, stk. 1, nr. 11, indsættes:

»Nr. 12 bliver herefter nr. 11.«

[Indsættelse af rykningsklausul]

5) Efter nr. 1 indsættes som nye numre:

»01. I § 25, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »3.«: »og 4.«

02. I § 25, stk. 1, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:

»Ved bindende svar om værdien af aktier eller en virksomhed, hvor betingelserne for at vælge afdragsvis betaling efter boafgiftslovens § 36, stk. 1, er opfyldt, er svaret bindende i 12 måneder regnet fra spørgerens modtagelse af svaret.«

03. I § 25, stk. 1, 4. pkt., der bliver 5. pkt., ændres »og 3. pkt.« til: », 3. og 4. pkt.««

[Konsekvensændringer]

Bemærkninger

Til nr. 1

Efter de gældende regler betales der nedsat boafgift ved arv af erhvervsvirksomheder ved generationsskifte til den nære familie, dvs. afdødes afkom m.fl.

Endvidere omfatter den nedsatte afgift søskende og deres børn og børnebørn i tilfælde, hvor afdøde ikke har afkom, der således behandles efter boafgiftslovens regler om nedsat afgift vedrørende erhvervsvirksomheder. Uden den anførte undtagelse ville der skulle betales tillægsboafgift på 25 pct. af arvens værdi, når den tilfalder afdødes søskende og disses afkom.

Det fremsatte lovforslag om genindførelse af en ensartet bo- og gaveafgift indebærer, at undtagelsesbestemmelsen om arv af erhvervsvirksomheder, der ved afdødes barnløshed tilfalder afdødes søskende og deres børn og børnebørn, bortfalder. Herefter vil arv, der tilfalder afdødes søskende og disses afkom, være omfattet tillægsboafgiften på 25 pct., uanset at afdøde er barnløs.

Det foreslås med ændringsforslaget, jf. forslaget til boafgiftslovens § 1, stk. 4, 1. pkt., at hvis afdøde ikke har efterladt sig afkom, finder boafgiftsloven § 1, stk. 1, tilsvarende anvendelse på aktier og virksomheder, som tilfalder afdødes søskende og disses børn og børnebørn, hvorefter reglerne om tillægsboafgift ikke finder anvendelse, når betingelser i boafgiftslovens § 1 a, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 3, er opfyldt.

Ændringsforslaget indebærer, at afdødes søskende og deres børn og børnebørn ved afdødes barnløshed skal være omfattet af den almindelige boafgift på 15 pct. og dermed undtages fra tillægsboafgift på 25 pct. ved arv af erhvervsvirksomheder.

Ændringsforslagets henvisning til, at de gældende regler i boafgiftslovens § 1 a, stk. 1, 1. pkt., skal være opfyldt, indebærer, at de virksomheder, der skal være omfattet af ændringsforslaget, vil skulle omfatte de virksomheder, der efter gældende regler er omfattet af den nedsatte boafgift af erhvervsvirksomheder.

Det vil sige, at erhvervsvirksomheder, der opfylder betingelserne i dødsboskattelovens § 36, stk. 1, for succession i det overdragne aktiv, og som efter dødsboskattelovens § 37, stk. 1, 1. og 2. pkt., kan succedere med hensyn til værdier, der overstiger modtagerens andel i boet, og som ikke er omfattet af den personkreds, hvor der skal betales tillægsboafgift af arv.

Afgrænsning af de virksomheder, som ved afdødes barnløshed kan udloddes til søskende og deres børn og børnebørn, svarer således til de virksomheder, der efter gældende regler er omfattet af den nedsatte boafgift ved overdragelse ved arv af erhvervsvirksomheder.

Det vil som efter gældende regler ikke være en betingelse for undtagelsen fra tillægsboafgiften, at udlodningen rent faktisk sker med succession, men blot at betingelserne herfor er opfyldt. Der ses endvidere bort fra den almindelige betingelse for succession, hvorefter udlodningen ikke må medføre tab. Hvis der i øvrigt foreligger en erhvervsvirksomhed, og de øvrige betingelser for succession er opfyldt, skal afgiftsnedsættelsen også gælde i dette tilfælde.

Ændringsforslagets henvisning til, at de gældende regler i boafgiftslovens § 1 a, stk. 2, skal være opfyldt, indebærer, at arvelader skal have ejet virksomheden i mindst 1 år forud for dødsfaldet og have deltaget aktivt i virksomheden i mindst 1 år af afdødes ejertid, hvilket således også svarer til kravet om ejertid og aktiv deltagelse, som efter gældende regler er en betingelse for at være omfattet af den nedsatte boafgift ved overdragelse ved arv af erhvervsvirksomheder.

Ændringsforslagets henvisning til, at de gældende regler i boafgiftslovens § 1 a, stk. 3, skal være opfyldt, indebærer, at arvinger i udlandet i visse tilfælde skal stille sikkerhed for betaling af tillægsboafgift, hvis arvingen videresælger virksomheden, inden der er forløbet 3 år fra erhvervelsen, jf. nedenfor.

Med ændringsforslaget foreslås det, jf. forslaget til boafgiftslovens § 1, stk. 4, 2. pkt., at foretager arvingen eller legataren inden udløbet af en periode på 3 år fra udlodningen direkte eller indirekte en hel eller delvis overdragelse af aktierne eller virksomheden, der er undtaget fra tillægsboafgift efter 1. pkt., vil der skulle betales tillægsboafgift efter § 1, stk. 2, af den del af arven, der forholdsmæssigt svarer til den andel af 3-årsperioden, som ikke er udløbet ved overdragelsen. I 3. pkt. foreslås, at afgiftspligten efter 2. pkt. skal påhvile arvingen eller legataren og dermed ikke boet.

Forslaget indebærer, at der ud over ejertidskravet i forhold til afdøde desuden stilles krav om, at arvingen eller legataren opretholder ejerskabet af virksomheden i 3 år. Dette svarer til betingelserne efter de gældende regler for at være omfattet af den nedsatte boafgift af erhvervsvirksomheder.

Et salg inden 3-årsperiodens udløb indebærer efter ændringsforslaget, at undtagelsen for tillægsboafgift bortfalder forholdsmæssigt på grundlag af den del af virksomheden, som sælges, sammenholdt med den del af 3-årsperioden, som ikke er udløbet. Dette opgøres efter de gældende regler for bortfald af afgiftsnedsættelse af erhvervsvirksomheder.

Et helt eller delvist salg af virksomheden i den anførte periode vil efter ændringsforslaget indebære, at arvingen ud over boafgiften for denne del af arvebeholdningen vil skulle betale tillægsboafgift. Forhøjelsen reduceres dog forholdsmæssigt svarende til den del af ejertidskravet, som ikke er udløbet ved overdragelsen.

I ændringsforslaget foreslås det, jf. forslaget til boafgiftslovens § 1, stk. 4, 4. pkt., at boafgiftslovens § 1 b, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

Ændringsforslagets henvisning til boafgiftslovens § 1 b, stk. 2, indebærer, at salg af virksomheden som følge af erhververens død eller alvorlige sygdom kan ske, uden at der indtræder forhøjelse af afgiften.

Tilsvarende gælder, hvis overdragelsen sker i forbindelse med en skattefri omdannelse af en personligt ejet virksomhed eller skattefri omstrukturering af selskabet, hvis arvingen eller legataren ved virksomhedsomdannelsen eller omstruktureringen ikke vederlægges med andet end aktier i det erhvervede selskab. Ejertidskravet overføres i restløbetiden på aktier, der er modtaget som vederlag.

Er arvingen eller legataren ikke skattepligtig her til landet, skal aktierne eller virksomheden ved boets indkomstopgørelse efter gældende regler anses for afstået af boet til handelsværdien på udlægstidspunktet, idet der i dette tilfælde ikke kan ske overdragelse med succession.

Dette udelukker dog ikke, at aktierne eller virksomheden vil kunne være omfattet af boafgiften på 15 pct. og ikke af tillægsboafgift ved udlodning til f.eks. søskende i tilfælde af afdødes barnløshed.

Ændringsforslagets henvisning til boafgiftslovens § 1 b, stk. 3, indebærer, at det af hensyn til håndhævelsen af det 3-årige ejertidskrav, som efter gældende regler vil være en betingelse for fritagelse for tillægsboafgiften, foreslås, at der stilles betryggende sikkerhed over for Skatteforvaltningen for betalingen af en eventuel betaling af tillægsboafgift, hvis arvingen eller legataren er hjemmehørende i en stat, som ikke er omfattet af overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager, Rådets direktiv af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger eller OECD-konventionen om bistand i skattesager.

Ændringsforslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige provenumæssige konsekvenser sammenholdt med den generelle usikkerhed ved provenuvurderingen af afgiftsforhøjelsen.

Til nr. 2

Efter de gældende regler betales der nedsat gaveafgift ved gaveoverdragelse af erhvervsvirksomheder ved generationsskifte til den nære familie, dvs. gavegiverens afkom m.fl.

Endvidere omfatter den nedsatte afgift søskende og disses børn og børnebørn i tilfælde, hvor gavegiveren ikke efterlader sig afkom, der således behandles efter boafgiftslovens regler om nedsat afgift vedrørende erhvervsvirksomheder. Uden den anførte undtagelse ville der skulle betales indkomstskat af gavens værdi, uanset at afdøde er barnløs.

Det fremsatte lovforslag om genindførelse af en ensartet bo- og gaveafgift indebærer, at undtagelsesbestemmelsen om gave i form af erhvervsvirksomheder, der ved afdødes barnløshed tilfalder afdødes søskende og deres børn og børnebørn, bortfalder. Herefter vil gaver, der gives til gavegiverens søskende og deres afkom, være omfattet af indkomstskattepligt.

Det foreslås med ændringsforslaget, jf. forslaget til boafgiftslovens § 22, stk. 5, 1. pkt., at hvis gavegiveren ikke har efterladt sig afkom, finder boafgiftslovens § 23, stk. 1, 1. pkt., tilsvarende anvendelse på aktier og virksomheder, som tilfalder gavegivers søskende og disses børn og børnebørn, når betingelserne i boafgiftslovens § 23 a, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, er opfyldt.

Ændringsforslaget indebærer, at gavegiverens søskende og deres børn og børnebørn ved gavegiverens barnløshed vil skulle være omfattet af den almindelige gaveafgift på 15 pct. og dermed ikke være omfattet af indkomstskattepligt af gavens værdi.

Ændringsforslagets henvisning til, at betingelserne i § 23 a, stk. 1, 1. pkt., skal være opfyldt, indebærer, at de virksomheder, der vil være omfattet af ændringsforslaget, vil skulle omfatte de virksomheder, der er omfattet af de gældende regler om nedsat gavegift, dvs. aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for at kunne overdrages med succession, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, 5 og 6, eller kildeskattelovens § 33 C, stk. 1.

Afgrænsning af de virksomheder, som ved gavegiverens barnløshed kan gives til søskende og deres børn og børnebørn, svarer således til de virksomheder, der efter gældende regler er omfattet af den nedsatte gaveafgift ved overdragelse ved gave af erhvervsvirksomheder.

Det vil som efter gældende regler ikke være en betingelse for undtagelsen fra indkomstskatten, at overdragelsen rent faktisk sker med succession, men blot at betingelserne herfor er opfyldt. Der ses endvidere bort fra den almindelige betingelse for succession, hvorefter udlodningen ikke må medføre tab. Hvis der i øvrigt foreligger en erhvervsvirksomhed, og de øvrige betingelser for succession er opfyldt, vil afgiftsnedsættelsen også skulle gælde i dette tilfælde.

Ændringsforslagets henvisning til, at de gældende regler i boafgiftslovens § 23 a, stk. 2, skal være opfyldt, indebærer, at gavegiveren skal have ejet virksomheden i mindst 1 år forud for dødsfaldet og have deltaget aktivt i virksomheden i mindst 1 år af gavegiverens ejertid, hvilket svarer til kravet om ejertid og aktiv deltagelse, som efter gældende regler er en betingelse for at være omfattet af den nedsatte boafgift ved overdragelse ved gave af erhvervsvirksomheder.

Med ændringsforslaget foreslås det, jf. forslaget til boafgiftslovens § 22, stk. 5, 2. pkt., at foretager gavemodtageren inden udløbet af en periode på 3 år fra modtagelsen direkte eller indirekte en hel eller delvis overdragelse af aktierne eller virksomheden omfattet af § 23 a, stk. 1, 1. pkt., bortfalder anvendelsen af 1. pkt. for den del af gaven, der forholdsmæssigt svarer til den andel af 3-årsperioden, som ikke er udløbet ved overdragelsen. Endvidere foreslås i ændringsforslaget, jf. forslaget til boafgiftslovens § 22, stk. 5, 3. pkt., at boafgiftslovens § 23 b, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

Forslaget indebærer, at der ud over ejertidskravet i forhold til gavegiveren desuden stilles krav om, at gavemodtageren opretholder ejerskabet af virksomheden i 3 år. Dette svarer til betingelserne efter de gældende regler for at være omfattet af den nedsatte boafgift ved overdragelse ved gave af erhvervsvirksomheder.

Et salg inden 3-årsperiodens udløb indebærer efter ændringsforslaget, at gaven i så fald skal medregnes til gavemodtagerens skattepligtige indkomst for den del af virksomheden, som sælges, sammenholdt med den del af 3-årsperioden, som ikke er udløbet. Dette svarer til de gældende regler for opgørelse for bortfald af afgiftsnedsættelse af erhvervsvirksomheder.

Ændringsforslagets henvisning til, at boafgiftslovens § 23 b, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse, indebærer, at salg af virksomheden som følge af erhververens død eller alvorlige sygdom kan ske, uden at gaven skal medregnes til den skattepligtige indkomst.

Tilsvarende gælder, hvis overdragelsen sker i forbindelse med en skattefri omdannelse af en personligt ejet virksomhed eller skattefri omstrukturering af selskabet, hvis arvingen eller legataren ved virksomhedsomdannelsen eller omstruktureringen ikke vederlægges med andet end aktier i det erhvervede selskab. Ejertidskravet overføres i restløbetiden på aktier, der er modtaget som vederlag. Dette svarer til reglerne ved skattefri omstrukturering af selskaber i fusionsskatteloven, der tillige foreslås at skulle gælde ved skattefri omdannelse af en virksomhed, der er erhvervet til nedsat afgift.

Er gavemodtageren ikke skattepligtig her til landet, skal aktierne eller virksomheden ved gavegiverens indkomstopgørelse anses for afstået af gavegiveren til handelsværdien på overdragelsestidspunktet, idet der i dette tilfælde ikke vil kunne ske overdragelse med succession.

Dette udelukker dog ikke, at aktierne eller virksomheden kan være omfattet af boafgiften på 15 pct. og dermed ikke være indkomstskattepligtig ved gaveoverdragelse til en søskende i tilfælde af gavegiverens barnløshed.

Ændringsforslagets henvisning til, at boafgiftslovens § 23 b, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse, indebærer, at det vil være en betingelse for fritagelse for indkomstskattepligten, at der stilles betryggende sikkerhed over for Skatteforvaltningen for betalingen af en eventuel indkomstskattepligt, hvis gavemodtageren er hjemmehørende i en stat, som ikke er omfattet af overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager, Rådets direktiv af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger eller OECD-konventionen om bistand i skattesager.

Ændringsforslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige provenumæssige konsekvenser sammenholdt med den generelle usikkerhed ved provenuvurderingen af afgiftsforhøjelsen.

Til nr. 3

Ad nr. 01

Der er i lovforslaget foreslået at give retskrav på at vælge henstand med betaling af bo- og gaveafgift i form af en afdragsordning i op til 30 år. Den gældende henstandsordning, der er foreslået ophævet, fordi den stort ikke er blevet anvendt, kunne bestå i enten en henstandsordning eller afdragsordning, mens den foreslåede ordning er en afdragsordning.

Der foreslås en konsekvensændring af ordlyden i boafgiftslovens § 36, stk. 3, således at bestemmelsen alene omtaler ordningen som en afdragsordning. Endvidere foreslås en henvisningsfejl rettet.

Ad nr. 02

Det fremgår af den gældende bestemmelse i boafgiftslovens § 36, stk. 4, at afhændes de aktiver, for hvilke der er givet henstand eller afdragsvis betaling med boafgifter eller gaveafgift, forfalder afgifterne eller de resterende afgifter til betaling.

Det fremgår ikke af bestemmelsen, hvilke konsekvenser en delvis afhændelse af f.eks. en virksomhed i selskabsform har, dvs. hvis en arving eksempelvis sælger 50 pct. af aktierne og der er opnået henstand med betaling af boafgiften for alle aktier. Det fremgår heller ikke, hvad konsekvensen er, hvis selskabet sælger virksomheden i selskabet, herunder hvis der sker salg af en virksomhed, der drives i et datterselskab.

Det foreslås, at der fastsættes nærmere bestemmelser, om at henstanden opretholdes delvis, hvis der sker delvis afståelse af virksomheden, og at afdragsordningen kan opretholdes fuldt ud i visse tilfælde af efterfølgende omstrukturering af virksomheden, jf. forslaget til boafgiftslovens § 36, stk. 4.

Med forslaget til § 36, stk. 4, 1. pkt., foreslås det således, at foretager arvingen, legataren eller gavemodtageren inden udløbet af afdragsperioden direkte eller indirekte en hel eller delvis overdragelse af aktier eller virksomhed, for hvilke der er valgt afdragsvis betaling med boafgifter eller gaveafgift, forfalder de resterende afgifter, der vedrører de overdragne aktiver, til betaling senest 4 uger efter afhændelsen med sidste rettidige betalingsdag 14 dage senere.

Hvis virksomheden f.eks. udloddes til et barn, som ikke har til hensigt at drive virksomheden videre, men som kort efter modtagelsen af arven videresælger virksomheden til en anden investor, ville der således - uden særlige regler herom - kunne opnås en likviditetsfordel sammenlignet med den situation, hvor arveladeren eller boet sælger virksomheden direkte til den pågældende investor og herefter udlodder salgsprovenuet til arvingen, der ikke berettiger til henstand.

Med henblik på at imødegå sådanne dispositioner foreslås det, at et salg inden afdragsperiodens udløb indebærer, at den resterende afgift bortfalder forholdsmæssigt på grundlag af den del af virksomheden, som sælges. Sælges 50 pct. af virksomheden, bortfalder afdragsordningen, for så vidt angår 50 pct. af den resterende afgift.

Det foreslås, at afdragsordningen bortfalder både ved en direkte og indirekte overdragelse af aktierne eller virksomheden, og både hel og delvis overdragelse foreslås omfattet. Det omfatter først og fremmest en overdragelse af de erhvervede aktier eller den erhvervede virksomhed.

Salg af enkeltaktiver, herunder i den virksomhed, som drives af det selskab, hvori der er erhvervet aktier med nedsat afgift, kan efter omstændighederne være omfattet af reglerne.

Det vil afhænge af en konkret vurdering, om salg af enkeltaktiver, herunder f.eks. aktier i et datterselskab, udløser bortfald af afdragsordningen. Har salget og provenuet fra et selskabs salg af aktiver medført, at selskabet har udviklet sig til et pengetankselskab, vil det normalt medføre bortfald af afdragsordningen, idet hensynet til selskabets likviditet, som er baggrunden for retskravet på en afdragsordning, ikke længere foreligger.

Aktiver, der udskilles som led i sædvanlig drift af virksomheden, vil ikke medføre bortfald af afdragsordningen. Sker salget som led i en omlægning af driften, hvor frigjort kapital i forlængelse af salget reinvesteres i virksomheden, bortfalder afdragsordningen heller ikke.

Det foreslås i forslaget til boafgiftslovens § 36, stk. 4, 2. pkt., at 1. pkt. ikke finder anvendelse, hvis overdragelsen sker ved en skattefri virksomhedsomdannelse eller skattefri omstrukturering, hvis der ved virksomhedsomdannelsen eller omstruktureringen ikke sker vederlæggelse med andet end aktier i det modtagende selskab. I sådanne tilfælde finder betingelsen i 1. pkt. i restløbetiden anvendelse på de aktier, der er modtaget som vederlag.

Tilsvarende gælder, hvis overdragelsen sker i forbindelse med en skattefri omdannelse af en personligt ejet virksomhed eller skattefri omstrukturering af selskabet, hvis arvingen eller legataren ved virksomhedsomdannelsen eller omstruktureringen ikke vederlægges med andet end aktier i det erhvervende selskab. Ejertidskravet overføres i restløbetiden på aktier, der er modtaget som vederlag. Dette svarer til reglerne ved skattefri omstrukturering af selskaber i fusionsskatteloven, der tillige foreslås at skulle gælde ved skattefri omdannelse af en virksomhed, der er erhvervet til nedsat afgift.

Afdragsordningen vil skulle bortfalde, selv om en arving eller gavemodtagers overdragelse finder sted i forbindelse med skilsmisse, eller overdragelse finder sted i henhold til en ejeraftales medsalgspligtbestemmelser eller lignende situationer.

Ad nr. 03

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringen i nr. 01.

Til nr. 4

Det foreslås, at der efter den i lovforslaget under nr. 1 foreslåede ophævelse af § 5, stk. 1, nr. 11, indsættes: »Nr. 12 bliver herefter nr. 11«.

Der er tale om indsættelse af en manglende rykningsklausul, der er en konsekvens af § 1 i lov nr. 1125 af 19. november 2019, hvor der i skatteforvaltningslovens § 5, stk. 1, blev indsat som nr. 12 en bestemmelse vedrørende skønsmæssige ansættelser af moms efter opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Til nr. 5

Ad nr. 01 og 03

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ændringen i nr. 02.

Ad nr. 02

Ifølge skatteforvaltningslovens § 25, stk. 2, 3. pkt., er et bindende svar om et aktivs værdi bindende for skattemyndighederne ved behandlingen af det pågældende forhold i 6 måneder regnet fra spørgerens modtagelse af svaret. Det kan dog i det bindende svar bestemmes, at svaret kun skal være bindende i en kortere periode.

Det foreslås med ændringsforslaget, at bindende svar om et aktivs værdi, der har betydning ved overdragelse af aktivet som led i et generationsskifte, skal være bindende for skattemyndighederne i 12 måneder regnet fra spørgerens modtagelse af svaret.

Formålet med ændringsforslaget er at give mere tid til at tilrettelægge overdragelsen af en virksomhed som led i et generationsskifte.

Det foreslås, at de overdragelser, der efter ændringsforslaget vil skulle være omfattet af den forlængede bindingsperiode, skal være virksomheder, hvor modtageren har mulighed for at vælge afdragsvis betaling af bo- og gaveafgift, jf. forslaget til boafgiftslovens § 36, stk. 1. Det er ikke et krav, at der vælges henstand med gaveafgiften.

Det foreslås endvidere, at den gældende regel om, at der i svaret kan indsættes en kortere bindingsperiode end den maksimale periode, også skal gælde for de svar, hvor den maksimale bindingsperiode bliver 12 måneder.

6. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 20. november 2019 og var til 1. behandling den 11. december 2019. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Teknisk gennemgang

Skatteministeren og medarbejdere fra Skatteministeriet har den 12. december 2019 foretaget en teknisk gennemgang af lovforslaget over for udvalget.

Høringssvar

Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med fremsættelsen, og Skatteministeriet sendte den 20. november 2019 dette udkast til udvalget, jf. bilag 1. Den 2. december 2019 sendte skatteministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 13 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Samråd

Udvalget har stillet 7 spørgsmål til skatteministeren til mundtlig besvarelse, som ministeren har besvaret i et åbent samråd.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 71 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) fmd. Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S) Kasper Sand Kjær (S) Malte Larsen (S) Thomas Jensen (S) Troels Ravn (S) Kathrine Olldag (RV) Katrine Robsøe (RV) Carl Valentin (SF) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Rune Lund (EL) Victoria Velasquez (EL) Susanne Zimmer (ALT) Louise Schack Elholm (V) Anne Honoré Østergaard (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Lars Christian Lilleholt (V) nfmd. Torsten Schack Pedersen (V) Marie Bjerre (V) Morten Dahlin (V) Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) René Christensen (DF) Rasmus Jarlov (KF) Mona Juul (KF) Ole Birk Olesen (LA)

Nye Borgerlige, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.