Fremsat den 20. november 2019 af skatteministeren (Morten Bødskov)

Forslag

til

Lov om ændring af emballageafgiftsloven, tobaksafgiftsloven, lov om forskellige forbrugsafgifter, lov om midlertidig nedsættelse af straffen for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen vedrørende midler på udenlandske konti m.v. og opkrævningsloven1)

(Forhøjelse af afgiften på bæreposer, engangsservice og tobak)

§ 1

I emballageafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1236 af 4. oktober 2016, som ændret ved § 3 i lov nr. 1431 af 5. december 2018, § 1 i lov nr. 1434 af 5. december 2018 og § 6 i lov nr. 1728 af 27. december 2018, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om afgift af visse emballager, poser og engangsservice (emballageafgiftsloven).«

2. I § 2 b, nr. 1, ændres »10 kr.« til: »20 kr.«

3. I § 2 b, nr. 2, ændres »22 kr.« til: »44 kr.«

4. I § 2 c, stk. 2, ændres »19,20 kr.« til: »38,40 kr.«

§ 2

I tobaksafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 19 af 8. januar 2018, som ændret ved § 21 i lov nr. 1728 af 27. december 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, udgår »fra den 1. januar 2014«.

2. I § 1, stk. 1, nr. 1, ændres »118,25 øre« til: »138,00 øre«.

3. I § 1, stk. 1, nr. 2, ændres »738,50 kr.« til: »938,50 kr.«

4. I § 1, stk. 1, nr. 3, ændres »788,50 kr.« til: »988,50 kr.«

5. § 1, stk. 1, nr. 1-3, affattes således:

»1) For cigaretter: 157,75 øre pr. styk og 1 pct. af detailsalgsprisen, jf. § 28.

2) For røgtobak, der efter regler fastsat i medfør af stk. 2 er defineret som groftskåret røgtobak: 1.138,50 kr. pr. kilogram.

3) For røgtobak, der efter regler fastsat i medfør af stk. 2 er defineret som finskåret røgtobak: 1.188,50 kr. pr. kilogram.«

6. § 7, stk. 1, affattes således:

»Af cigarer, cerutter og cigarillos betales afgift til statskassen med 52,7 øre pr. styk plus 10 pct. af detailprisen efter § 28, dog skal afgiften samt den beregnede moms af detailprisen fastsat efter § 28 mindst udgøre i alt 133,9 øre pr. styk.«

7. § 7, stk. 1, affattes således:

»Af cigarer, cerutter og cigarillos betales afgift til statskassen med 69,3 øre pr. styk plus 10 pct. af detailprisen efter § 28, dog skal afgiften samt den beregnede moms af detailprisen fastsat efter § 28 mindst udgøre i alt 157,6 øre pr. styk.«

8. § 7, stk. 1, affattes således:

»Af cigarer, cerutter og cigarillos betales afgift til statskassen med 86,8 øre pr. styk plus 10 pct. af detailprisen efter § 28, dog skal afgiften samt den beregnede moms af detailprisen fastsat efter § 28 mindst udgøre i alt 182,6 øre pr. styk.«

9. I § 7, stk. 2, ændres »kalenderår« til: »tidspunkt«.

§ 3

I lov om forskellige forbrugsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 22. februar 2018, som ændret ved § 5 i lov nr. 1431 af 5. december 2018 og § 8 i lov nr. 1728 af 27. december 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 13, stk. 1, ændres »73 kr. og 85 øre« til: »87 kr. og 77 øre«.

2. I § 13, stk. 2, ændres »268 kr. og 44 øre« til: »319 kr. og 05 øre«.

3. § 13 affattes således:

»§ 13. Der skal af kardusskrå og snus til nasalt brug, som er lovligt at markedsføre efter lov om tobaksvarer m.v., betales en afgift på 101 kr. og 70 øre pr. kg.

Stk. 2. Der skal af anden røgfri tobak, som er lovligt at markedsføre efter lov om tobaksvarer m.v., betales en afgift på 369 kr. og 66 øre pr. kg.«

§ 4

I lov nr. 431 af 16. maj 2012 om midlertidig nedsættelse af straffen for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen vedrørende midler på udenlandske konti m.v., foretages følgende ændring:

1. I bilag 1 ændres »Lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier« til: »Lov om afgift af visse emballager, poser og engangsservice (emballageafgiftsloven)«.

§ 5

I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 573 af 6. maj 2019, foretages følgende ændring:

1. I bilag 1, liste A, nr. 8, ændres »Lov om afgift af visse emballager samt visse poser af papir eller plast m.v.« til: »Lov om afgift af visse emballager, poser og engangsservice (emballageafgiftsloven)«.

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 2, nr. 1-4 og 7, og § 3, nr. 1 og 2, træder i kraft den 1. april 2020.

Stk. 3. § 2, nr. 5 og 8, og § 3, nr. 3, træder i kraft den 1. januar 2021.

Stk. 4. § 2, nr. 1-4 og 7, har alene virkning for varer, som fra og med den 1. april 2020 udleveres til forbrug fra registrerede virksomheder, angives til fortoldning eller importeres. § 2, nr. 5 og 8, har alene virkning for varer, som fra og med den 1. januar 2021 udleveres til forbrug fra registrerede virksomheder, angives til fortoldning eller importeres. § 2, nr. 6, har alene virkning for varer, som fra og med den 1. januar 2020 udleveres til forbrug fra registrerede virksomheder, angives til fortoldning eller importeres.

Stk. 5. Hvis en virksomhed registreret efter tobaksafgiftsloven fra og med den 20. november 2019 til og med den 31. marts 2020 køber stempelmærker til mere end 5 pct. flere styk cigaretter eller 5 pct. flere kilogram røgtobak, end virksomheden normalt ville gøre i en periode på 133 dage, anses det overskydende køb for foretaget den 1. april 2020 og vil blive efterreguleret i henhold til de i § 2, nr. 2-4, fastsatte afgiftssatser.

Stk. 6. Hvis en virksomhed registreret efter tobaksafgiftsloven fra og med den 20. november 2019 til og med den 31. marts 2020 lader flere end 5 pct. cigarer, cerutter eller cigarillos overgå til forbrug, jf. tobaksafgiftslovens § 8, end virksomheden normalt ville gøre i en periode på 133 dage, anses den mængde, der overstiger de 5 pct., som overgået til forbrug den 1. april 2020 og vil blive efterreguleret i henhold til de i § 2, nr. 7, fastsatte afgiftssatser.

Stk. 7. Ved afgørelsen af, til hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak en virksomhed normalt ville købe stempelmærker i en periode på 133 dage, jf. stk. 5, tages udgangspunkt i, til hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak virksomheden i gennemsnit har købt stempelmærker pr. dag fra og med den 1. januar 2019 til og med den 30. juni 2019, jf. dog stk. 9, 11 og 13. Antallet ganges herefter med 133.

Stk. 8. Ved afgørelsen af, hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos en virksomhed normalt lader overgå til forbrug i en periode på 133 dage, jf. stk. 6, tages udgangspunkt i, hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos virksomheden i gennemsnit har ladet overgå til forbrug pr. dag fra og med den 1. januar 2019 til og med den 30. juni 2019, jf. dog stk. 10, 12 og 14. Antallet ganges herefter med 133.

Stk. 9. For virksomheder, der pr. den 1. januar 2019 til og med den 31. marts 2019 blev registreret efter tobaksafgiftsloven, tages der i afgørelsen af, til hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak virksomheden normalt ville købe stempelmærker i en periode på 133 dage, jf. stk. 5, udgangspunkt i, til hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak virksomheden i gennemsnit har købt stempelmærker pr. dag fra og med den 1. april 2019 til og med den 30. juni 2019. Herefter anvendes metoden i stk. 7.

Stk. 10. For virksomheder, der pr. den 1. januar 2019 til og med den 31. marts 2019, for første gang har ladet cigarer, cerutter eller cigarillos overgå til forbrug, tages der i afgørelsen af, hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos virksomheden normalt lader overgå til forbrug i en periode på 133 dage, jf. stk. 6, udgangspunkt i, hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos virksomheden i gennemsnit har ladet overgå til forbrug pr. dag fra og med den 1. april 2019 til og med den 30. juni 2019. Herefter anvendes metoden i stk. 8.

Stk. 11. For virksomheder, der pr. den 1. april 2019 til og med den 30. september 2019 blev registreret efter tobaksafgiftsloven, tages der i afgørelsen af, til hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak virksomheden normalt ville købe stempelmærker i en periode på 133 dage, jf. stk. 5, udgangspunkt i, til hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak virksomheden i gennemsnit har købt stempelmærker pr. dag fra og med den 1. oktober 2019 til og med den 1. november 2019. Herefter anvendes metoden i stk. 7.

Stk. 12. For virksomheder, der pr. den 1. april 2019 til og med den 30. september 2019, for første gang har ladet cigarer, cerutter eller cigarillos overgå til forbrug, tages der i afgørelsen af, hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos virksomheden normalt lader overgå til forbrug i en periode på 133 dage, jf. stk. 6, udgangspunkt i, hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos virksomheden i gennemsnit har ladet overgå til forbrug pr. dag fra og med den 1. oktober 2019 til og med den 1. november 2019. Herefter anvendes metoden i stk. 8.

Stk. 13. For virksomheder, der pr. den 1. oktober 2019 registreres efter tobaksafgiftsloven, finder stk. 5 ikke anvendelse.

Stk. 14. For virksomheder, der pr. den 1. oktober 2019 for første gang har ladet cigarer, cerutter eller cigarillos overgå til forbrug, finder stk. 6 ikke anvendelse.

Stk. 15. Virksomheder, der er koncernforbundne, betragtes i stk. 5-14 som en enkelt virksomhed.

Stk. 16. Hvis en virksomhed registreret efter tobaksafgiftsloven fra og med den 1. april 2020 til og med den 31. december 2020 køber stempelmærker til mere end 5 pct. flere styk cigaretter eller 5 pct. flere kilogram røgtobak, end virksomheden normalt ville gøre i en periode på 275 dage, anses det overskydende køb for foretaget den 1. januar 2021 og vil blive efterreguleret i henhold til de i § 2, nr. 5, fastsatte afgiftssatser.

Stk. 17. Hvis en virksomhed registreret efter tobaksafgiftsloven fra og med den 1. april 2020 til og med den 31. december 2020 lader flere end 5 pct. cigarer, cerutter eller cigarillos overgå til forbrug, jf. tobaksafgiftslovens § 8, end virksomheden normalt ville gøre i en periode på 275 dage, anses den mængde, der overstiger de 5 pct., som overgået til forbrug den 1. januar 2021 og vil blive efterreguleret i henhold til de i § 2, nr. 8, fastsatte afgiftssatser.

Stk. 18. Ved afgørelsen af, til hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak en virksomhed normalt ville købe stempelmærker i en periode på 275 dage, jf. stk. 16, tages udgangspunkt i, til hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak virksomheden i gennemsnit har købt stempelmærker pr. dag fra og med den 1. januar 2019 til og med den 30. juni 2019, jf. dog stk. 20, 22 og 24. Antallet ganges herefter med 275.

Stk. 19. Ved afgørelsen af, hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos en virksomhed normalt lader overgå til forbrug i en periode på 275 dage, jf. stk. 17, tages udgangspunkt i, hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos virksomheden i gennemsnit har ladet overgå til forbrug pr. dag fra og med den 1. januar 2019 til og med den 30. juni 2019, jf. dog stk. 21, 23 og 25. Antallet ganges herefter med 275.

Stk. 20. For virksomheder, der pr. den 1. januar 2019 til og med den 31. marts 2019 blev registreret efter tobaksafgiftsloven, tages der i afgørelsen af, til hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak virksomheden normalt ville købe stempelmærker i en periode på 275 dage, jf. stk. 16, udgangspunkt i, til hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak virksomheden i gennemsnit har købt stempelmærker pr. dag fra og med den 1. april 2019 til og med den 30. juni 2019. Herefter anvendes metoden i stk. 18.

Stk. 21. For virksomheder, der pr. den 1. januar 2019 til og med den 31. marts 2019, for første gang har ladet cigarer, cerutter eller cigarillos overgå til forbrug, tages der i afgørelsen af, hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos virksomheden normalt lader overgå til forbrug i en periode på 275 dage, jf. stk. 17, udgangspunkt i, hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos virksomheden i gennemsnit har ladet overgå til forbrug pr. dag fra og med den 1. april 2019 til og med den 30. juni 2019. Herefter anvendes metoden i stk. 19.

Stk. 22. For virksomheder, der pr. den 1. april 2019 til og med den 30. september 2019 blev registreret efter tobaksafgiftsloven, tages der i afgørelsen af, til hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak virksomheden normalt ville købe stempelmærker i en periode på 275 dage, jf. stk. 16, udgangspunkt i, til hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak virksomheden i gennemsnit har købt stempelmærker pr. dag fra og med den 1. oktober 2019 til og med den 1. november 2019. Herefter anvendes metoden i stk. 18.

Stk. 23. For virksomheder, der pr. den 1. april 2019 til og med den 30. september 2019, for første gang har ladet cigarer, cerutter eller cigarillos overgå til forbrug, tages der i afgørelsen af, hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos virksomheden normalt lader overgå til forbrug i en periode på 275 dage, jf. stk. 17, udgangspunkt i, hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos virksomheden i gennemsnit har ladet overgå til forbrug pr. dag fra og med den 1. oktober 2019 til og med den 1. november 2019. Herefter anvendes metoden i stk. 19.

Stk. 24. For virksomheder, der pr. den 1. oktober 2019 registreres efter tobaksafgiftsloven, finder stk. 16 ikke anvendelse.

Stk. 25. For virksomheder, der pr. den 1. oktober 2019 for første gang har ladet cigarer, cerutter eller cigarillos overgå til forbrug, finder stk. 17 ikke anvendelse.

Stk. 26. Virksomheder, der er koncernforbundne, betragtes i stk. 16-25 som en enkelt virksomhed.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Regeringen ønsker at fremme den grønne omstilling ved blandt andet at genanvende mere plastik og forbruge mindre, da alt for meget plastik havner i naturen. Afgifter på plastik kan være et godt middel - blandt flere - til at nå disse mål, fordi afgifter kan hjælpe til at sikre, at varens pris afspejler skadesomkostningerne for sundhed og miljø. Med dette lovforslag tages et skridt i retning af at nedbringe mængden af bæreposer og engangsservice og i sidste ende affald og derved bidrage til den grønne omstilling.

Derudover ønsker regeringen at forbedre folkesundheden. Alt for mange dør af rygning. Særligt har regeringen et ønske om at styrke indsatsen over for børn og unges rygning. Regeringen har derfor fremlagt en ambitiøs handleplan med en lang række konkrete initiativer rettet mod at få de unge til at holde sig fra at ryge. Et af disse initiativer er at forhøje tobaksafgiften, da erfaring viser, at prisen har en afgørende betydning for, om særligt børn og unge begynder at ryge. Med dette lovforslag tages et konkret skridt i retning af at mindske antallet af rygere, herunder særligt at holde børn og unge fra at begynde med at ryge.

Med lovforslaget foreslås en forhøjelse af emballageafgiften på bæreposer m.v. og engangsservice samt en forhøjelse af afgiften på cigaretter, røgtobak og røgfri tobak.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Forhøjelse af afgiften på bæreposer m.v. og engangsservice

2.1.1. Gældende ret

Emballageafgiftsloven pålægger blandt andet en vægtbaseret afgift på visse typer af emballage.

Efter gældende ret betales der vægtbaseret afgift af bæreposer fremstillet af papir og plast m.v. med et rumindhold op til hank eller lignende på mindst 5 liter, jf. emballageafgiftslovens § 2 a. For poser af papir m.v. udgør afgiften 10 kr. pr. kg, jf. emballageafgiftslovens § 2 b, nr. 1. For poser af plast udgør afgiften 22 kr. pr. kg, jf. § 2 b, nr. 2. Formålet med den vægtbaserede emballageafgift på bæreposer er at reducere antallet af og ressourceforbruget til bæreposer.

Den vægtbaserede afgift omfatter endvidere engangsservice, jf. emballageafgiftslovens § 2 c. Afgiften på engangsservice udgør 19,20 kr. pr. kg, jf. § 2 c, stk. 2. Formålet med den vægtbaserede emballageafgift på engangsservice er at begrænse brugen af engangsservice og derigennem nedbringe affaldsmængderne.

2.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås at fordoble emballageafgifterne på bæreposer af papir og plast m.v. samt engangsservice med virkning fra den 1. januar 2020. Herefter vil afgiften for poser af papir m.v. udgøre 20 kr. pr. kg, og afgiften for poser af plast m.v. vil udgøre 44 kr. pr. kg. Afgiften på engangsservice vil udgøre 38,40 kr. pr. kg.

Afgiftsforhøjelserne har til formål at reducere mængden af affald og sikre en højere genanvendelse for derved at mindske unødig brug af nye ressourcer til engangsformål. Endvidere er formålet at nedbringe forbruget af plastik og derigennem bekæmpe plastikforurening ved at tilskynde forbrugere til at genbruge bæreposer. Afgiftssatsen fordobles både for bæreposer af plastik og papir for at undgå forskelsbehandling og en utilsigtet stigning i forbruget af papirsposer, der i et livscyklusperspektiv ikke entydigt er miljømæssigt bedre end bæreposer af plastik.

2.2. Forhøjelse af afgifterne på tobak

2.2.1. Gældende ret

Efter tobaksafgiftsloven skal der betales afgift af cigaretter. Afgiften udgør 118,25 øre pr. styk og 1 pct. af detailsalgsprisen, jf. tobaksafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Efter tobaksafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 2 og 3, skal der endvidere betales afgift af røgtobak, der i afgiftsmæssig henseende er opdelt i henholdsvis groftskåret røgtobak, som typisk bruges til piberygning m.v., og fintskåret tobak, som typisk bruges til hjemmerulning af cigaretter. Afgiften for røgtobak er udformet som en afgift pr. kilogram og udgør 738,50 kr. pr. kilogram for groftskåret røgtobak, jf. § 1, stk. 1, nr. 2, og 788,50 kr. pr. kilogram for finskåret røgtobak, jf. § 1, stk. 1, nr. 3.

Herudover skal der efter tobaksafgiftslovens § 7, stk. 1, betales afgift af cigarer, cerutter og cigarillos, som fra og med den 1. januar 2020 udgør 53,7 øre pr. styk plus 10 pct. af detailprisen, jf. § 7, stk. 1, nr. 6. Dog gælder der en minimumsafgift for cigarer, cerutter og cigarillos, således at afgiften samt den beregnede moms af detailprisen mindst skal udgøre i alt 135,3 øre pr. styk, jf. § 7, stk. 1, nr. 6.

Røgfri tobak er afgiftspålagt efter § 13 i lov om forskellige forbrugsafgifter (forbrugsafgiftsloven). Efter bestemmelsen inddeles røgfri tobak i to kategorier. Der skal af kardusskrå og snus til nasalt brug (røgfri tobak) betales en afgift på 73,85 kr. pr. kilogram, jf. forbrugsafgiftslovens § 13, stk. 1, og af anden røgfri tobak skal der betales en afgift på 268,44 kr. pr. kilogram, jf. forbrugsafgiftslovens § 13, stk. 2.

2.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at afgifterne på tobak forhøjes. Afgiftsforhøjelserne har til formål at reducere antallet af rygere og at sikre, at færre unge begynder at ryge.

Det foreslås at forhøje stykafgiften med 19,75 øre den 1. april 2020 og igen med 19,75 øre den 1. januar 2021. Værdiafgiften på 1 pct. af detailsalgsprisen bevares. Forhøjelserne vil sammenlagt svare til en gennemsnitlig prisstigning på 10 kr. inkl. moms pr. 20 styk cigaretter.

Det foreslås, at afgiften på groftskåret og fintskåret røgtobak forhøjes med 200 kr. pr. kilogram den 1. april 2020 og igen med 200 kr. pr. kilogram den 1. januar 2021. Forhøjelserne vil sammenlagt svare til en gennemsnitlig prisstigning på 10 kr. for 20 g fintskåret røgtobak, svarende til 20 styk hjemmerullede cigaretter, svarende til den gennemsnitlige prisstigning for 20 styk cigaretter. Forhøjelsen på groftskåret tobak sikrer, at prisforskellen mellem groft- og fintskåret tobak fastholdes.

Herudover foreslås det, at afgifterne på cigarer, cerutter og cigarillos ligeledes forhøjes ad to omgange, den 1. april 2020 og den 1. januar 2021, således at prisforskellen til cigaretter og røgtobak fastholdes. Dette skal være med til at sikre, at der ikke sker utilsigtet substitution til disse produkter, når afgiften på cigaretter og røgtobak forhøjes. Det foreslås, at både stykafgiften og minimumsafgiften forhøjes, mens værdiafgiften på 10 pct. af detailprisen bevares.

Der er i gældende ret fastsat en indeksering af afgiften på cigarer, cerutter og cigarillos, som har virkning fra og med den 1. januar 2020, jf. tobaksafgiftslovens § 7, stk. 1, nr. 6. Det foreslås, at denne indeksering annulleres, og at afgiftssatserne i tobaksafgiftslovens § 7, stk. 1, nr. 5, som er gældende i perioden fra og med den 1. januar 2019 til og med den 31. december 2019, forlænges til og med den 31. marts 2020.

Endelig foreslås afgiften på røgfri tobak ligeledes forhøjet for at sikre, at der heller ikke sker utilsigtet substitution til disse produkter, når afgiften på cigaretter, røgtobak, cigarer, cerutter og cigarillos forhøjes.

Den første forhøjelse af tobaksafgifterne foreslås at træde i kraft den 1. april 2020. Med den forlængede frist forventes det, at størstedelen af fremstillerne af cigaretter og røgtobak vil være i stand til at afpasse produktionen til de nye bestemmelser.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.1.1. Forhøjelse af emballageafgiften på bæreposer m.v. og engangsservice

Forslaget skønnes at indebære et varigt umiddelbart merprovenu på ca. 225 mio. kr. (2020-niveau) og et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 140 mio. kr., jf. tabel 1. Finansårsvirkningen i 2020 skønnes at udgøre ca. 210 mio. kr.

I 2018 indbragte emballageafgiften på bæreposer et provenu på ca. 162 mio. kr. Emballageafgiften på engangsservice indbragte i 2018 et provenu på knap 167 mio. kr. Med forslaget forventes en typisk bærepose at blive ca. 50 øre dyrere, mens prisen på engangsservice skønnes at stige med ca. 16 pct.

Det er forudsat, at afgiftsgrundlaget er faldende for bæreposer af plast og stigende for bæreposer af papir indtil 2025, hvorefter afgiftsgrundlagene antages at følge udviklingen i realt BNP. Merprovenuet er realt faldende over tid, idet emballageafgiften ikke indekseres. Det skønnes, at afgiftsgrundlaget for bæreposer af plast reduceres, da det forventes, at der fra 2021 vil blive indført et forbud mod gratis udlevering af bæreposer og forbud mod udlevering af tynde plastikbæreposer fra 2021.

Afgiftsgrundlaget for engangsservice skønnes at følge væksten i nominelt BNP. Skønnet er behæftet med en vis usikkerhed, idet visse engangsserviceprodukter af plastik pr. 3. juli 2021 vil blive forbudt som en del af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/904/EU om reduktion af visse plastprodukters miljøpåvirkning (Engangsplastdirektivet). Direktivet vil indebære modsatrettede effekter for afgiftsgrundlaget, idet alternative materialer til plastik typisk både er tungere og dyrere. Tungere produkter trækker i retning af et øget afgiftsprovenu, mens dyrere produkter trækker i retning af en reduktion af forbruget. Det er lagt til grund, at disse modgående effekter udligner hinanden.

3.1.2. Forhøjelse af afgifterne på tobak

Provenuet fra afgifterne på cigaretter og røgtobak udgjorde i 2018 ca. 7 mia. kr. På den baggrund og på baggrund af de forudsætninger om priser og grænsehandel m.v., som fremgår af Skatteministeriets analyse "Moderate prisstigninger på cigaretter kan være gavnlig for samfundsøkonomien" (maj 2019), skønnes de foreslåede forhøjelser af afgifterne på cigaretter og røgtobak pr. 1. april 2020 at medføre et umiddelbart merprovenu på 850 mio. kr. i 2020, jf. tabel 2.

Forhøjelserne af afgifterne på cigaretter og røgtobak indebærer, at grænsehandlen forventes at stige, mens tobaksforbruget forventes at falde. Det indenlandske salg af cigaretter og røgtobak forventes ligeledes at falde. Efter tilbageløb og adfærd skønnes forhøjelsen derfor at medføre et merprovenu på 350 mio. kr. i 2020. I januar 2021 forhøjes afgifterne yderligere svarende til en prisstigning på 5 kr. pr. 20 stk. cigaretter. Det umiddelbare merprovenu skønnes derfor at stige til 2.225 mio. kr. og 600 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Den varige virkning af forslaget skønnes at udgøre 550 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Der forudsættes ingen indeksering eller vækst i grundlaget frem til 2025. Efter 2025 er det forudsat, at provenuet følger udviklingen i nominelt BNP, hvilket indebærer en indeksering af afgifterne og realvækst i grundlaget.

Den foreslåede værnsregel for køb af stempelmærker fra fremsættelse af lovforslaget og til loven træder i kraft den 1. april 2020 har til hensigt at undgå uhensigtsmæssig lageropbygning af cigaretter og tobak med gammel afgift. Det må imidlertid formodes, at der allerede før fremsættelsen af lovforslaget er sket en vis lageropbygning. Der må således forventes forskydninger mellem årene i indtægter fra tobaksafgifter på tobaksafgiftskontoen i det omfang, der allerede er sket hamstring, hvilket ligeledes kan påvirke provenuvirkningerne i de enkelte år. Hamstring forventes ikke at påvirke den varige virkning af forslaget i nævneværdigt omfang.

Finansårseffekten i 2020 skønnes at udgøre 300 mio. kr., hvor der er taget højde for en forventet effekt af lageropbygning op til grænsen fastsat i værnsreglen.

Med henblik på at undgå en utilsigtet substitution til andre tobaksprodukter, når afgifterne på cigaretter og røgtobak forhøjes, forhøjes afgiften på cigarillos m.v. samt afgifterne på skrå, snus og anden røgfri tobak tilsvarende. Forhøjelserne af afgifterne skønnes ved den fulde forhøjelse, svarende til en samlet prisstigning på 10 kr. pr. 20 styk cigarer, cerutter og cigarillos m.v. samt den samme relative afgiftsforhøjelse for skrå, snus og anden røgfri tobak at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 20 mio. kr. i 2021 og 5 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd ved samme selvfinansieringsgrad som for cigaretter og røgtobak, jf. tabel 3.

Den varige virkning af forslaget skønnes at udgøre 5 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Der forudsættes ingen indeksering eller vækst i grundlaget frem til 2025. Efter 2025 er det forudsat, at provenuet følger udviklingen i nominelt BNP, hvilket indebærer en indeksering af afgifterne og realvækst i grundlaget.

Finansårseffekten i 2020 skønnes at udgøre 2 mio. kr.

De foreslåede afgiftsforhøjelser på cigaretter og tobak mindsker forbruget af tobak og skønnes dermed at medføre sparede helbredsomkostninger. Derudover indebærer afgiftsforhøjelserne øgede forbrugs- og grænsehandelsforvridninger for forbrugerne. Den samlede effekt på samfundsøkonomien skønnes at være omtrent neutral.

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.2.1. Forhøjelse af emballageafgiften på bæreposer m.v. og engangsservice

Det vurderes, at forslaget vil medføre administrative omkostninger for Skatteforvaltningen på ca. 0,6 mio. kr. i 2020 og ca. 0,5 mio. kr. i 2021.

De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes at være fulgt, da der er tale om almindelige satsændringer i Skatteforvaltningens eksisterende it-systemer.

3.2.2. Forhøjelse af afgifterne på tobak

Det vurderes, at forslaget vil medføre administrative omkostninger for Skatteforvaltningen på ca. 1,3 mio. kr. årligt i årene 2020 og 2021.

De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes at være fulgt, da der er tale om almindelige satsændringer i Skatteforvaltningens eksisterende it-systemer.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1.1. Forhøjelse af emballageafgiften på bæreposer m.v. og engangsservice

Forslaget skønnes at medføre negative konsekvenser for erhvervslivet svarende til den umiddelbare provenuvirkning, der udgør ca. 330 mio. kr. i 2020 faldende til 285 mio. kr. i år 2025 og 225 mio. kr. varigt. Afgiftsforhøjelsen forventes dog overvæltet fuldt ud på forbrugerne i form af højere priser. Derfor forventes forslaget også at medføre en reduktion i efterspørgslen efter bæreposer og engangsservice og dermed også i omsætningen hos de omfattede virksomheder.

4.1.2. Forhøjelse af afgifterne på tobak

Forslaget skønnes at medføre negative konsekvenser for erhvervslivet svarende til det umiddelbare merprovenu ved forslaget. Afgiften forventes dog overvæltet fuldt ud til forbrugerne i form af højere priser. Forslaget forventes derfor at medføre en reduktion i efterspørgslen efter cigaretter og tobak og dermed også i omsætningen hos de omfattede virksomheder.

4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) vurderer, at lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes ikke relevante.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

6.1. Forhøjelse af emballageafgiften på bæreposer m.v. og engangsservice

Forslaget om forhøjelse af emballageafgiften på bæreposer skønnes at ville tilskynde forbrugerne til at genbruge poser og skønnes at nedbringe forbruget af bæreposer med ca. 20 pct., heraf en reduktion af mængden af plastikaffald på ca. 1.300 ton i 2020.

Tilsvarende skønnes forslaget om forhøjelse af emballageafgiften på engangsservice at nedbringe forbruget af engangsservice med ca. 16 pct., svarende til en reduktion af affaldsmængden på ca. 1.300 ton. Eftersom engangsservice kan bestå af forskellige materialer, f.eks. plastik, pap, træ m.v., kan der ikke skønnes over, hvor stor en andel af mindreforbruget, der udgøres af de enkelte materialetyper. Visse engangsserviceprodukter af plastik forbydes dog pr. 3. juli 2021 som en del af Engangsplastdirektivet og forventes erstattet af substitutter af andre materialer. Ved den foreslåede forhøjelse af emballageafgiften kan det således ikke afvises, at forbruget af plastik vil øges inden for de produktkategorier, hvor plastik fortsat vil være tilladt.

Forslaget skønnes samlet at reducere affaldsmængderne med ca. 3.000 ton i 2020.

6.2. Forhøjelse af afgifterne på tobak

Denne del af lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget notificeres i sin helhed som udkast i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU af 9. september 2015 (informationsproceduredirektivet). Der er tale om skattemæssige foranstaltninger, hvorfor der ikke gælder en standstill-periode.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. november til den 25. november 2019 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Affald Plus, Akademikerne, Aluminium Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ARI, Biobrændselsforeningen, Blik- og Rørarbejderforbundet, Boligselskabernes Landsforening, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Flaskegenbrug, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Brintbranchen, Bryggeriforeningen, Business Danmark, Børsmæglerforeningen, Centralorganisationen Søfart, CEPOS, Cevea, Coop, DAKOFA, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frie Autocampere, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Restauranter og Cafeer, Danmarks Skibskredit, Danmarks Statistik, Danmarks Tankesports-Forbund, Danmarks Tivoliforening, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Affaldsforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Dagligvareleverandørforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Metal, Dansk Methanolforening, Dansk Retursystem A/S, Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening, Dansk Teknisk Lærerforbund, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske Halmleverandører, Danske Rederier, Danske Speditører, DANVA, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Dommerforening, Det Økologiske Råd, DGI, DI, DI Transport, Digitaliseringsstyrelsen, Eksportrådet, EmballageIndustrien, Energi Danmark, Energi- og Olieforum, Drivkraft Danmark, Energinet.dk, Energistyrelsen, Energitilsynet, Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen Biogasbranchen, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Frie Funktionærer, Frie Grundskolers Lærerforening, Friluftsrådet, FSE, FSR - danske revisorer, Grafisk Arbejdsgiverforening, Greenpeace Danmark, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR, HORESTA, IBIS, Investering Danmark, ISOBRO, It-Branchen, Justitia, Kasinoforeningen, KFUM Spejderne i Danmark, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagforening, Kræftens Bekæmpelse, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Lokale Pengeinstitutter, Mellemfolkeligt Samvirke, Metalemballagegruppen, Miljøstyrelsen, Mineralolie Brancheforeningen, Moderniseringsstyrelsen, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Nationalt Center for Miljø og Energi, Naturstyrelsen, Noah, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nærbutikkernes Landsforening, Olie Gas Danmark, Plastindustrien, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører i Danmark, Restaurationsbranchen.dk, Danske Energiforbrugere, SEGES, Serviceforbundet, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteankestyrelsen, Skolelederforeningen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening, Sydslesvigs Danske Ungdomsforeninger, Søfartens Ledere, Søfartsstyrelsen, Team Danmark, Tinglysningsretten, Tobaksindustrien, Tobaksproducenterne, Vedvarende Energi, VELTEK, Vin og Spiritus Organisationen i Danmark, Vindmølleindustrien, VisitDenmark, Vurderingsankenævnsforeningen, WWF, Ældre Sagen og Økologisk Landsforening.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter gældende ret er emballageafgiftslovens fulde lovtitel "lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier (emballageafgiftsloven)".

Ved lov nr. 1434 af 5. december 2018 blev emballageafgiften på pvc-folier til levnedsmidler ophævet.

Det foreslås at nyaffatte emballageafgiftslovens titel som følge af, at emballageafgiften på pvc-folier til levnedsmidler blev ophævet ved § 1, nr. 1, i lov nr. 1434 af 5. december 2018, så titlen bliver "lov om afgift af visse emballager, poser og engangsservice (emballageafgiftsloven)".

Til nr. 2 og 3

Det følger af emballageafgiftslovens § 2 a, at der svares en vægtbaseret afgift af poser fremstillet af papir eller plast m.v. med et rumindhold op til hank eller lignende på mindst 5 liter. Afgiftspligten omfatter bæreposer af papir eller plast m.v. med et rumfang på mindst 5 liter med hank eller lignende f.eks. stropper eller snipper, som kan sammenbindes. Hensigten med emballageafgiften på bæreposer er at afgiftspålægge de typer af poser, som med rimelighed kan erstattes af stofposer, bærenet, tasker og lignende. Afgiften omfatter f.eks. ikke lukkede poser (topsvejsede) til brug for køkkenruller eller toiletpapir, eller poser, der er umiddelbart sammenlignelige med bærenet og tasker, såsom poser af meget kraftig plast.

Efter emballageafgiftslovens § 2 b, nr. 1, udgør den gældende afgiftssats for poser af papir m.v. 10 kr. pr. kg. Efter emballageafgiftslovens § 2 b, nr. 2, udgør den gældende afgiftssats for poser af plast m.v. 22 kr. pr. kg.

Det foreslås, at afgiftssatserne i § 2 b fordobles, således at afgiftssatsen for poser af papir m.v., jf. nr. 1, vil komme til at udgøre 20 kr. pr. kg, og afgiftssatsen for poser af plast m.v., jf. nr. 2, vil komme til at udgøre 44 kr. pr. kg, hvilket svarer til en stigning i forbrugerprisen på ca. 50 øre pr. standardpose.

Til nr. 4

Det følger af emballageafgiftslovens § 2 c, stk. 2, at der skal svares en vægtbaseret afgift af engangsservice på 19,20 kr. pr. kg. Engangsservice uanset typen af service og fremstillingsmateriale er omfattet af afgiftspligten, dvs. knive, gafler, skeer, tallerkner og krus m.v., der benyttes i forbindelse med indtagelse af fødevarer, og som sædvanligvis er bestemt til bortkastning efter brug, uanset om servicet eventuelt kan anvendes flere gange. Engangsservice, som anvendes til erhvervsmæssig brug, er også omfattet af afgiften. Derved er al engangsservice omfattet af afgiftspligten. Eksempler på varer, som er omfattet af afgiften, er:

- Bakker med en længde eller tallerkener med en diameter på 33 cm eller derunder.

- Drikkebægre og beholdere med et rumindhold op til 2 l, også selv om de er forsynet med målstreger.

- Drikkebægre af polypropylen med målstreger (hospitalsbægre), som kan forsynes med et låg med drikketud.

- Drinkspinde.

- Engangskopper fremstillet af pap, der udelukkende bruges til demonstration (prøvesmagning) af andre varer.

- Grilltallerkener med flere rum.

- Kaffefade (bakker med fordybning til en kop, bruges som kombineret tallerken og underkop).

- Rørepinde af plast.

- Plastskeer i importerede pakninger, som også indeholder sukker, flødepulver og en serviet.

- Portionsskåle, bægre, kopper eller lignende til servering af is og desserter.

- Pølsebakker fremstillet af foldet pap.

- Tallerkener, trekantede, der er specielt konstruerede til automater med mikrobølgeovn.

- Træspatler til isbægre m.v.

Det foreslås, at afgiftssatsen i § 2 c, stk. 2, fordobles, således, at afgiften på engangsservice vil komme til at udgøre 38,40 kr. pr. kg. Afgiften på engangsservice har til formål at begrænse anvendelsen af engangsservice og dermed reducere affaldsmængderne samt fremme genanvendelse.

Til § 2

Til nr. 1

Efter tobaksafgiftslovens § 1, stk. 1, skal der fra den 1. januar 2014 betales afgift af cigaretter og røgtobak her i landet efter reglerne i tobaksafgiftsloven og efter satserne i tobaksafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1-3.

I lov nr. 626 af 11. juni 2010 blev afgiften for cigaretter og røgtobak forhøjet. Forhøjelsen skete i to led, hvoraf den første forhøjelse fremgik af ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 5, stk. 3, i lov nr. 626 af 11. juni 2010. Den endelige afgift, som skulle være gældende fra den 1. januar 2014, blev indsat i tobaksafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1-3, jf. § 3 i lov nr. 626 af 11. juni 2010. I den forbindelse blev datoen 1. januar 2014 indsat i tobaksafgiftslovens § 1, stk. 1.

Satserne i tobaksafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1-3, foreslås forhøjet pr. 1. april 2020, jf. lovforslagets § 2, nr. 2-4. Angivelse af en dato er overflødig for forståelsen af loven og besværliggør fremtidige forhøjelser. Det foreslås derfor, at formuleringen »fra 1. januar 2014« udgår.

Forslaget medfører ingen materielle ændringer af gældende ret.

Til nr. 2

Efter tobaksafgiftslovens § 1, stk. 1, skal der betales afgift af cigaretter her i landet efter reglerne i tobaksafgiftsloven. Afgiften fastsættes i lovens § 1, stk. 1, nr. 1, og udgør 118,25 øre pr. styk og 1 pct. af detailsalgsprisen.

Det foreslås, at stykafgiften på cigaretter forhøjes med 19,75 øre fra 118,25 øre pr. styk til 138,00 øre pr. styk, mens værdiafgiften på 1 pct. af detailsalgsprisen bevares i § 1, stk. 1, nr. 1. Det foreslås, at forhøjelsen træder i kraft den 1. april 2020, jf. lovforslagets § 6, stk. 2.

En forhøjelse af stykafgiften med 19,75 øre vil svare til en gennemsnitlig prisstigning på 5 kr. inkl. moms pr. 20 styk cigaretter.

Til nr. 3

Efter tobaksafgiftslovens § 1, stk. 1, skal der betales afgift af røgtobak her i landet efter reglerne i tobaksafgiftsloven. Røgtobak inddeles i groftskåret røgtobak og fintskåret røgtobak. Definitionen af, hvad der anses som henholdsvis groftskåret og fintskåret røgtobak, er i henholdsvis § 2 og § 3 i bekendtgørelse nr. 186 af 26. februar 2013 om tobaksafgifter. Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af tobaksafgiftslovens § 1, stk. 2.

I tobaksafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 2, er afgiften på groftskåret røgtobak fastsat. Afgiften er udformet som en afgift pr. kilogram og udgør 738,50 kr. pr. kilogram i § 1, stk. 1, nr. 2.

Det foreslås, at afgiften på groftskåret røgtobak forhøjes med 200 kr. pr. kilogram, fra 738,50 kr. pr. kilogram til 938,50 kr. pr. kilogram. Det foreslås, at forhøjelsen træder i kraft den 1. april 2020, jf. lovforslagets § 6, stk. 2.

En forhøjelse på 200 kr. pr. kilogram vil medføre, at prisforskellen mellem fint- og groftskåret røgtobak fastholdes.

Til nr. 4

Efter tobaksafgiftslovens § 1, stk. 1, skal der betales afgift af røgtobak her i landet efter reglerne i tobaksafgiftsloven. Røgtobak inddeles i groftskåret røgtobak og fintskåret røgtobak. Definitionen af, hvad der anses som henholdsvis groftskåret og fintskåret røgtobak er defineret i henholdsvis § 2 og § 3 i bekendtgørelse nr. 186 af 26. februar 2013 om tobaksafgifter. Bekendtgørelsen er blandt andet udstedt i medfør af tobaksafgiftslovens § 1, stk. 2, hvor det er fastsat, at skatteministeren fastsætter de nærmere regler for definitioner af tobaksvarer.

I tobaksafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 3, er afgiften på fintskåret røgtobak fastsat. Afgiften er udformet som en afgift pr. kilogram og udgør 788,50 kr. pr. kilogram.

Det foreslås, at afgiften på fintskåret røgtobak forhøjes med 200 kr. pr. kilogram, fra 788,50 kr. pr. kilogram til 988,50 kr. pr. kilogram i § 1, stk. 1, nr. 3. Det foreslås, at forhøjelsen træder i kraft den 1. april 2020, jf. lovforslagets § 6, stk. 2.

En forhøjelse på 200 kr. pr. kilogram svarer til en gennemsnitlig prisstigning på 5 kr. inkl. moms pr. 20 g røgtobak svarende til 20 styk hjemmerullede cigaretter, dvs. den samme gennemsnitlige prisstigning, som foreslås for 20 styk cigaretter.

Til nr. 5

Efter tobaksafgiftslovens § 1, stk. 1, skal der fra den 1. januar 2014 betales afgift af cigaretter og røgtobak her i landet efter reglerne i denne lov og efter satserne fastsat i stk. 1, nr. 1-3.

Efter bestemmelsens nr. 1 skal der betales afgift af cigaretter. Afgiften udgør 118,25 øre pr. styk og 1 pct. af detailsalgsprisen, jf. § 28. Afgiften er således toleddet og udgør dels en stykafgift, dels en værdiafgift. Værdiafgiften beregnes på baggrund af detailsalgsprisen efter reglerne i tobaksafgiftslovens § 28. Hvad der efter bestemmelsen anses som en cigaret er fastsat i § 1 i bekendtgørelse 186 af 26. februar 2013 om tobaksafgifter.

Efter bestemmelsens nr. 2 skal der betales afgift for røgtobak, der efter reglerne fastsat i medfør af lovens § 1, stk. 2, er defineret som groftskåret røgtobak, med 738,50 kr. pr. kilogram. I tobaksafgiftslovens § 1, stk. 2, er det fastsat, at skatteministeren fastsætter nærmere regler for definitioner af tobaksvarer. Der er i medfør af § 1, stk. 2, udstedt bekendtgørelse nr. 186 af 26. februar 2013 om tobaksafgifter. I bekendtgørelsens § 2 er det defineret, hvad der skal betragtes som groftskåret røgtobak.

Efter bestemmelsens nr. 3 skal der betales afgift for røgtobak, der efter reglerne fastsat i medfør af lovens § 1, stk. 2, er defineret som fintskåret røgtobak, med 788,50 kr. pr. kilogram. I tobaksafgiftslovens § 1, stk. 2, er det fastsat, at skatteministeren fastsætter nærmere regler for definitioner af tobaksvarer. Der er i medfør af § 1, stk. 2, udstedt bekendtgørelse nr. 186 af 26. februar 2013 om tobaksafgifter. I bekendtgørelsens § 3 er det defineret, hvad der skal betragtes som fintskåret røgtobak.

Det foreslås at nyaffatte tobaksafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1-3, således at bestemmelsen får følgende ordlyd:

»1) For cigaretter: 157,75 øre pr. styk og 1 pct. af detailsalgsprisen, jf. § 28.

2) For røgtobak, der efter regler fastsat i medfør af stk. 2 er defineret som groftskåret røgtobak: 1.138,50 kr. pr. kilogram.

3) For røgtobak, der efter regler fastsat i medfør af stk. 2 er defineret som finskåret røgtobak: 1.188,50 kr. pr. kilogram.«

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2021, jf. lovforslagets § 6, stk. 3.

Baggrunden for nyaffattelsen er, at afgifterne for cigaretter og røgtobak ønskes forhøjet ad to omgange. Første gang den 1. april 2020, jf. lovforslagets § 2, nr. 2-4, og anden gang den 1. januar 2021 i nærværende ændringsnummer. Det foreslås således ikke at ændre ordlyden af bestemmelsen, men alene satserne.

Det foreslås, at der efter bestemmelsens nr. 1 skal betales afgift af cigaretter. Det foreslås, at afgiften fra og med den 1. januar 2021 skal udgøre 157,75 øre pr. styk og 1 pct. af detailsalgsprisen, jf. tobaksafgiftslovens § 28. Afgiften for cigaretter vil med det foreslåede fortsat være toleddet og altså udgøre dels en stykafgift og dels en værdiafgift. Værdiafgiften fortsætter efter det foreslåede med at blive beregnet på baggrund af detailsalgsprisen efter reglerne i § 28. Hvad der efter bestemmelsen betragtes som en cigaret, vil som i dag også fremadrettet være fastsat i § 1 i bekendtgørelse 186 af 26. februar 2013 om tobaksafgifter.

Som det fremgår af lovforslagets § 2, nr. 2, foreslås stykafgiften på cigaretter forhøjet med 19,75 øre pr. styk fra og med den 1. april 2020, således at stykafgiften herefter vil udgøre 138,00 øre pr. styk. I den foreslåede nyaffattelse af tobaksafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1, ligger der en tilsvarende forhøjelse, hvorefter stykafgiften foreslås forhøjet med yderligere 19,75 øre pr. styk. Efter det foreslåede vil stykafgiften således udgøre 157,75 øre pr. styk fra og med den 1. januar 2021.

En forhøjelse af stykafgiften med 19,75 øre vil svare til en gennemsnitlig prisstigning på 5 kr. inkl. moms pr. 20 styk cigaretter. De to foreslåede forhøjelser vil sammenlagt betyde, at stykafgiften foreslås forhøjet med i alt 39,50 øre, hvilket vil svare til en gennemsnitlig prisstigning på 10 kr. inkl. moms pr. 20 styk cigaretter.

Det foreslås, at der efter bestemmelsens nr. 2 skal betales afgift for røgtobak, der efter reglerne fastsat i medfør af lovens § 1, stk. 2, er defineret som groftskåret røgtobak, med 1.138,50 kr. pr. kilogram. I tobaksafgiftslovens § 1, stk. 2, er det fastsat, at skatteministeren fastsætter nærmere regler for definitioner af tobaksvarer. Der er i medfør af § 1, stk. 2, udstedt bekendtgørelse nr. 186 af 26. februar 2013 om tobaksafgifter. I bekendtgørelsens § 2 er det defineret, hvad der skal betragtes som groftskåret røgtobak.

Som det fremgår af lovforslagets § 2, nr. 3, foreslås afgiften på groftskåret røgtobak forhøjet med 200 kr. pr. kilogram fra og med den 1. april 2020, således at afgiften herefter vil udgøre 938,50 kr. pr. kilogram. I den foreslåede nyaffattelse af tobaksafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 2, ligger der en tilsvarende forhøjelse, hvorefter afgiften foreslås forhøjet med yderligere 200 kr. pr. kilogram. Efter det foreslåede vil afgiften på groftskåret røgtobak skulle udgøre 1.138,50 kr. pr. kilogram fra og med den 1. januar 2021.

En forhøjelse på 200 kr. pr. kilogram vil medføre, at prisforskellen mellem fint- og groftskåret røgtobak fastholdes. De to foreslåede forhøjelser vil sammenlagt betyde, at afgiften på groftskåret tobak foreslås forhøjet med 400 kr.

Det foreslås, at der efter bestemmelsens nr. 3 skal betales afgift af røgtobak, der efter reglerne fastsat i medfør af lovens § 1, stk. 2, er defineret som fintskåret røgtobak, med 1.188,50 kr. pr. kilogram. I tobaksafgiftslovens § 1, stk. 2, er det fastsat, at skatteministeren fastsætter nærmere regler for definitioner af tobaksvarer. Der er i medfør af § 1, stk. 2, udstedt bekendtgørelse nr. 186 af 26. februar 2013 om tobaksafgifter. I bekendtgørelsens § 3 er det defineret, hvad der skal betragtes som fintskåret røgtobak.

Som det fremgår af lovforslagets § 2, nr. 4, foreslås afgiften på fintskåret røgtobak forhøjet med 200 kr. pr. kilogram fra og med den 1. april 2020, således at afgiften herefter vil udgøre 988,50 kr. pr. kilogram. I den foreslåede nyaffattelse af tobaksafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 3, ligger der en tilsvarende forhøjelse, hvorefter afgiften foreslås forhøjet med yderligere 200 kr. pr. kilogram. Efter det foreslåede vil afgiften på fintskåret røgtobak skulle udgøre 1.188,50 kr. pr. kilogram fra og med den 1. januar 2021.

En forhøjelse på 200 kr. pr. kilogram svarer til en gennemsnitlig prisstigning på 5 kr. inkl. moms pr. 20 g røgtobak svarende til 20 styk hjemmerullede cigaretter, dvs. den samme gennemsnitlige prisstigning, som foreslås for 20 styk cigaretter. De to foreslåede forhøjelser vil sammenlagt betyde, at afgiften på fintskåret tobak foreslås forhøjet med 400 kr., hvilket vil svare til en gennemsnitlig prisstigning på 10 kr. inkl. moms pr. 20 g røgtobak svarende til 20 styk hjemmerullede cigaretter, dvs. den samme gennemsnitlige prisstigning, som foreslås for 20 styk cigaretter.

Til nr. 6-8

Efter tobaksafgiftslovens § 7, stk. 1, skal der betales en afgift af cigarer, cerutter og cigarillos. Afgiften på cigarer, cerutter og cigarillos udgøres af en stykafgift og en værdiafgift af detailprisen på 10 pct., som fastsættes efter tobaksafgiftslovens § 28. Herudover er der fastsat en minimumsafgift, som fastsætter, hvad afgiften samt den beregnede moms af detailprisen efter § 28 mindst skal udgøre.

Stykafgiften og minimumsafgiften forhøjes og indekseres hvert år fra og med 2015 til og med 2020. Afgifterne i de forskellige år fremgår af § 7, stk. 1, nr. 1-6.

Den nuværende sats, som gælder i perioden fra og med den 1. januar 2019 til og med den 31. december 2019, er fastsat i bestemmelsens nr. 5. Stykafgiften udgør 52,7 øre pr. styk, og minimumsafgiften er fastsat til 133,9 øre pr. styk. I bestemmelsens nr. 6 fremgår den sats, som er fastsat til at gælde i perioden fra og med den 1. januar 2020 til og med den 31. december 2020. Stykafgiften er herefter fastsat til at skulle udgøre 53,7 øre pr. styk, og minimumsafgiften er fastsat til at udgøre 135,3 øre pr. styk.

Hvad der betragtes som cigarer, cerutter eller cigarillos, er fastsat i § 5 i bekendtgørelse nr. 186 af 26. februar 2013 om tobaksafgifter. Bekendtgørelsen er blandt andet udstedt i medfør af § 1, stk. 2, hvor det er fastsat, at skatteministeren fastsætter de nærmere regler for definitioner af tobaksvarer.

Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 6-8, at nyaffatte tobaksafgiftslovens § 7, stk. 1. Nyaffattelserne foreslås at skulle fastsætte de foreslåede afgiftssatser for cigarer, cerutter og cigarillos frem til den 1. januar 2021.

Med de i lovforslaget § 2, nr. 6-8, foreslåede nyaffattelser, fastholdes den gældende definition af, hvad der betragtes som cigarer, cerutter eller cigarillos, som er fastsat i § 5 i bekendtgørelse nr. 186 af 26. februar 2013 om tobaksafgifter. Bekendtgørelsen er blandt andet udstedt i medfør af tobaksafgiftslovens § 1, stk. 2, hvor det er fastsat, at skatteministeren fastsætter de nærmere regler for definitioner af tobaksvarer.

Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 6, at nyaffatte § 7, stk. 1, således at bestemmelsen får følgende ordlyd: »Af cigarer, cerutter og cigarillos betales afgift til statskassen med 52,7 øre pr. styk plus 10 pct. af detailprisen efter § 28, dog skal afgiften samt den beregnede moms af detailprisen fastsat efter § 28 mindst udgøre i alt 133,9 øre pr. styk.«

Det foreslås, at denne nyaffattelse af § 7, stk. 1, træder i kraft den 1. januar 2020, jf. lovforslagets § 6, stk. 1.

Det foreslås, at det fastsættes, at der skal betales afgift til statskassen af cigarer, cerutter og cigarillos med 52,7 øre pr. styk plus 10 pct. af detailprisen efter § 28, samt at afgiften og den beregnede moms af detailprisen fastsat efter § 28 mindst skal udgøre i alt 133,9 øre pr. styk.

Det foreslås at annullere den forhøjelse, som skulle gælde i perioden fra og med 1. januar 2020 til og med den 31. december 2020, og den nuværende sats, som gælder i perioden fra og med den 1. januar 2019 til og med den 31. december 2019, foreslås forlænget. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 7 og 8, hvor afgifterne for cigarer, cerutter og cigarillos foreslås forhøjet fra og med den 1. april 2020 og igen fra og med den 1. januar 2021

Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 7, at nyaffatte § 7, stk. 1, således at bestemmelsen får følgende ordlyd: »Af cigarer, cerutter og cigarillos betales afgift til statskassen med 69,3 øre pr. styk plus 10 pct. af detailprisen efter § 28, dog skal afgiften samt den beregnede moms af detailprisen fastsat efter § 28 mindst udgøre i alt 157,6 øre pr. styk.«

Det foreslås, at denne nyaffattelse af § 7, stk. 1, træder i kraft den 1. april 2020, jf. lovforslagets § 6, stk. 2.

Det foreslås at forhøje stykafgiften og minimumsafgiften for cigarer, cerutter og cigarillos. Formålet med det foreslåede er, at afgiften for disse tobaksvarer forhøjes samtidig med forhøjelsen af afgifterne for cigaretter og røgtobak, jf. lovforslagets § 2, nr. 2-4.

Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 8, at nyaffatte § 7, stk. 1, således at bestemmelsen får følgende ordlyd: »Af cigarer, cerutter og cigarillos betales afgift til statskassen med 86,8 øre pr. styk plus 10 pct. af detailprisen efter § 28, dog skal afgiften samt den beregnede moms af detailprisen fastsat efter § 28 mindst udgøre i alt 182,6 øre pr. styk.«

Det foreslås, at denne nyaffattelse af § 7, stk. 1, træder i kraft den 1. januar 2021, jf. lovforslagets § 6, stk. 3.

Det foreslås at forhøje stykafgiften og minimumsafgiften for cigarer, cerutter og cigarillos. Formålet med det foreslåede er, at afgiften for disse tobaksvarer forhøjes samtidig med forhøjelsen af afgifterne for cigaretter og røgtobak, jf. lovforslagets § 2, nr. 5.

Til nr. 9

Efter tobaksafgiftslovens § 7, stk. 1, skal der betales afgift af cigarer, cerutter og cigarillos. Der fremgår af bestemmelsens stk. 2, at afgiften skal betales med den sats, der gælder for det kalenderår, hvor cigaren, cerutten og cigarilloen overgår til forbrug.

Det foreslås, at »kalenderår« ændres til »tidspunkt« i tobaksafgiftslovens § 7, stk. 2.

Efter gældende ret indekseres afgiften på cigarer, cerutter og cigarillos hvert år i perioden 2015 til 2020. Der er således kun en afgift pr. kalenderår. I lovforslagets § 2, nr. 6 og 7, foreslås det, at der i 2020 skal gælde to forskellige afgiftssatser. Den ene skal gælde i perioden fra og med den 1. januar 2020 til og med den 31. marts 2020, og den anden afgiftssats skal gælde i perioden fra og med den 1. april 2020 til og med den 31. december 2020. På den baggrund er det nødvendigt at ændre formuleringen i tobaksafgiftslovens § 7, stk. 2, da der med det foreslåede vil gælde to afgiftssatser i et og samme kalenderår.

Til § 3

Til nr. 1

Efter forbrugsafgiftslovens § 13, stk. 1, skal der betales afgift af kardusskrå og snus til nasalt brug, som er lovligt at markedsføre efter lov om tobaksvarer m.v. Afgiften beregnes pr. kilogram og udgør 73 kr. og 85 øre pr. kilogram.

Det foreslås at forhøje de afgifter i forbrugsafgiftsloven, der skal betales af røgfri tobak, herunder afgiften af kardusskrå og snus til nasalt brug (røgfri tobak), som er lovligt at markedsføre efter lov om tobaksvarer m.v., i forbrugsafgiftslovens § 13, stk. 1. Det foreslås at ændre »73 kr. og 85 øre« til »87 kr. og 77 øre« i § 13, stk. 1. Det foreslås, at forhøjelsen træder i kraft den 1. april 2020, jf. lovforslagets § 6, stk. 2.

Forhøjelsen af afgiften på kardusskrå og snus til nasalt brug (røgfri tobak) vil sikre, at der ikke skabes en utilsigtet substitution til disse produkter, når prisen på cigaretter, røgtobak, cigarer, cerutter og cigarillos tilsvarende forhøjes.

Til nr. 2

Efter forbrugsafgiftslovens § 13, stk. 2, skal der betales afgift af anden røgfri tobak, som er lovligt at markedsføre efter lov om tobaksvarer m.v. Afgiften beregnes pr. kilogram. og udgør 268 kr. og 44 øre pr. kilogram.

Det foreslås at forhøje de afgifter i forbrugsafgiftsloven, der skal betales af røgfri tobak, herunder af anden røgfri tobak, som er lovligt at markedsføre efter lov om tobaksvarer m.v. i forbrugsafgiftslovens § 13, stk. 2. Det foreslås at ændre »268 kr. og 44 øre« til »319 kr. og 5 øre« i § 13, stk. 2. Det foreslås, at forhøjelsen træder i kraft den 1. april 2020, jf. lovforslagets § 6, stk. 2.

Forhøjelsen af afgiften på anden røgfri tobak vil sikre, at der ikke skabes en utilsigtet substitution til disse produkter, når prisen på cigaretter, røgtobak, cigarer, cerutter og cigarillos forhøjes.

Til nr. 3

Efter forbrugsafgiftslovens § 13, stk. 1, skal der betales afgift af kardusskrå og snus til nasalt brug, som er lovligt at markedsføre efter lov om tobaksvarer m.v. Afgiften beregnes pr. kilogram og udgør 73 kr. og 85 øre pr. kilogram. Efter bestemmelsens stk. 2 skal der betales afgift af anden røgfri tobak, som er lovligt at markedsføre efter lov om tobaksvarer m.v. Afgiften beregnes pr. kilogram og udgør 268 kr. og 44 øre pr. kilogram.

Det foreslås at nyaffatte forbrugsafgiftslovens § 13. Bestemmelsen foreslås herefter at få følgende ordlyd:

»Der skal af kardusskrå og snus til nasalt brug, som er lovligt at markedsføre efter lov om tobaksvarer m.v., betales en afgift på 101 kr. og 70 øre pr. kg.

Stk. 2. Der skal af anden røgfri tobak, som er lovligt at markedsføre efter lov om tobaksvarer m.v., betales en afgift på 369 kr. og 66 øre pr. kg.«

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2021, jf. lovforslagets § 6, stk. 3.

I stk. 1 foreslås det, at der af kardusskrå og snus til nasalt brug, som er lovligt at markedsføre efter lov om tobaksvarer m.v., vil skulle betales en afgift på 101 kr. og 70 øre pr. kilogram.

Det foreslås at fastholde definitionen af kardusskrå og snus, således at bestemmelsen fortsat omfatter kardusskrå og snus til nasalt brug, som er lovligt at markedsføre efter lov om tobaksvarer m.v.

Det foreslås således at forhøje afgiften. Forhøjelsen af afgiften på kardusskå og snus (røgfri tobak) og anden røgfri tobak vil sikre, at der ikke skabes en utilsigtet substitution til disse produkter, når prisen på cigaretter, røgtobak, cigarer, cerutter og cigarillos forhøjes.

I stk. 2 foreslås det, at der af anden røgfri tobak, som er lovligt at markedsføre efter lov om tobaksvarer m.v., vil skulle betales en afgift på 369 kr. og 66 øre pr. kilogram.

Det foreslås at fastholde definitionen af anden røgfri tobak, således at bestemmelsen fortsat omfatter kardusskrå og snus til nasalt brug, som er lovligt at markedsføre efter lov om tobaksvarer m.v.

Det foreslås således at forhøje afgiften. Forhøjelsen af afgiften på anden røgfri tobak vil sikre, at der ikke skabes en utilsigtet substitution til disse produkter, når prisen på cigaretter, røgtobak, cigarer, cerutter og cigarillos forhøjes.

Til § 4

Lov om midlertidig nedsættelse af straffen for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen vedrørende midler på udenlandske konti m.v. (herefter strafnedsættelsesloven) indeholder bestemmelser om den midlertidige strafnedsættelsesordning vedrørende skjulte formuer i udlandet og henviser til et bilag til loven (bilag 1), som indeholder en opremsning af de skatte- og afgiftslove, som strafnedsættelsesloven regulerer, herunder emballageafgiftsloven, jf. bilag 1.

Det foreslås, at henvisningen til lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier (emballageafgiftsloven) i bilag 1 ændres som følge af, at emballageafgiftslovens titel foreslås nyaffattet. Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1.

Til § 5

Opkrævningsloven indeholder bestemmelser om opkrævning af skatter og henviser til et bilag til loven (bilag 1, liste A), som indeholder en opremsning af de skatte- og afgiftslove, som opkrævningsloven regulerer, herunder emballageafgiftsloven, jf. bilag 1, liste A, nr. 8.

Det foreslås, at bilag 1, liste A, nr. 8, ændres som følge af, at lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier (emballageafgiftsloven) titel foreslås nyaffattet. Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1.

Til § 6

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 2 og 3.

Det foreslås i stk. 2, at lovens § 2, nr. 1-4 og 7, og § 3, nr. 1 og 2, som angår første afgiftsforhøjelse på cigaretter, røgtobak, cigarer, cerutter, cigarillos og røgfri tobak, først træder i kraft den 1. april 2020.

Det foreslås i stk. 3, at lovens § 2, nr. 5 og 8, og § 3, nr. 3, som angår anden afgiftsforhøjelse på cigaretter, røgtobak, cigarer, cerutter, cigarillos og røgfri tobak, først træder i kraft den 1. januar 2021.

Det foreslås i stk. 4, at § 2, nr. 1-4 og 7, alene har virkning for varer, som fra og med den 1. april 2020 udleveres til forbrug fra registrerede virksomheder, angives til fortoldning eller importeres. Herudover foreslås det, at § 2, nr. 5 og 8, alene har virkning for varer, som fra og med den 1. januar 2021 udleveres til forbrug fra registrerede virksomheder, angives til fortoldning eller importeres. Endelig foreslås det, at § 2, nr. 6, alene har virkning for varer, som fra og med den 1. januar 2020 udleveres til forbrug fra registrerede virksomheder, angives til fortoldning eller importeres.

Det foreslås således, at afgiftsforhøjelserne på cigaretter, røgtobak, cigarer, cerutter og cigarillos først skal gælde for de varer, som udleveres til forbrug fra registrerede virksomheder, angives til fortoldning eller importeres fra og med den 1. april 2020 for så vidt angår § 2, nr. 1-4 og 7, og fra og med den 1. januar 2021 for så vidt angår § 2, nr. 5 og 8. I lovens § 2, nr. 6, forhøjes afgiften ikke, men afgiftssatsen, som efter gældende ret er gældende fra og med 1. januar 2019 til og med 31. december 2019, foreslås forlænget samtidig med, at den indeksering som efter gældende ret vil skulle gælde fra og med 1. januar 2020 til og med 31. december 2020, foreslås annulleret.

For at sikre, at forhøjelsen får virkning så tæt på ikrafttrædelsesdatoen som muligt, og at effekten af loven ikke udsættes, er det nødvendigt at begrænse virksomhedernes køb af stempelmærker til cigaretter eller røgtobak samt antallet af cigarer, cerutter eller cigarillos, som virksomheder lader overgå til forbrug. I modsat fald ville producenter og importører kunne opbygge lagre med unaturlige mængder af afgiftsberigtigede tobaksvarer hos grossister eller i detailhandlen i perioden til og med den 31. marts 2020 for så vidt angår den første afgiftsforhøjelse og den 31. december 2020 for så vidt angår den anden afgiftsforhøjelse. Disse varer ville herefter frit kunne sælges til forbrugerne til den gamle pris (og med den gamle lavere afgift) fra og med den 1. april 2020 for så vidt angår den første afgiftsforhøjelse og den 1. januar 2021 for så vidt angår den anden afgiftsforhøjelse og hermed ville effekten af loven blive udsat.

Det foreslås derfor i stk. 5 og 6 at indsætte en værnsregel med virkning fra lovforslagets fremsættelsesdato, som skal sikre, at der ikke sker væsentlige lageropbygninger til de hidtidige afgiftssatser hos grossister og detailhandlere i perioden til og med den 31. marts 2020.

Værnsreglen i stk. 5 foreslås udformet således, at hvis en virksomhed, som er registreret efter tobaksafgiftsloven, fra og med den 20. november 2019 til og med den 31. marts 2020 køber stempelmærker til mere end 5 pct. flere styk cigaretter eller 5 pct. flere kilogram røgtobak, end virksomheden normalt ville gøre i en periode på 133 dage, anses det overskydende køb for foretaget den 1. april 2020 og vil blive efterreguleret i henhold til de i § 2, nr. 2-4, fastsatte afgiftssatser.

Det foreslås således, at der lægges et loft over, til hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak, de registreringspligtige virksomheder må købe stempelmærker efter de gældende afgiftssatser i perioden fra fremsættelse af lovforslaget til afgiftsstigningernes ikrafttræden den 1. april 2020. De stempelmærker, som de registreringspligtige virksomheder køber, som overstiger dette antal, vil herefter blive betragtet som købt den 1. april 2020, og afgiften vil derfor blive efterreguleret efter de nye afgiftssatser.

Der er i beregningen af loftet over antal købte stempelmærker taget udgangspunkt i, til hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak den enkelte virksomhed normalt køber stempelmærker i en periode på 133 dage (svarende til antal dage fra og med datoen for forslagets fremsættelse den 20. november 2019 til og med den 31. marts 2020), og hertil er der lagt 5 pct. Således sikres det i videst muligt omfang, at værnsreglen ikke medfører, at der i perioden til og med den 31. marts 2020 ikke er mulighed for at imødekomme den reelle forbrugerefterspørgsel på tobaksvarerne.

Det foreslås, at reglen skal have virkning, fra lovforslaget er fremsat. Da hensigten er at undgå unaturlig lageropbygning indtil afgiftsstigningernes ikrafttræden den 1. april 2020, er det nødvendigt med denne virkningsdato, da producenter m.v. i modsat fald ville have mulighed for at købe ubegrænsede antal af stempelmærker fra fremsættelsen af lovforslaget og indtil lovens ikrafttræden. En virkning tilbage i tiden, fra lovforslaget er fremsat, er derfor nødvendig.

Stempelmærker købes hos Skatteforvaltningen og påsættes herefter pakker, som indeholder et givent antal cigaretter, eller beholdere, som indeholder en given mængde røgtobak. Det er anført på stempelmærket, hvor mange styk cigaretter eller gram røgtobak den givne pakke eller beholder indeholder. Formuleringen i stk. 5, hvorefter virksomhederne begrænses i deres køb af stempelmærker til op til 5 pct. flere styk cigaretter eller 5 pct. flere kilogram røgtobaksprodukter, end virksomheden normalt ville gøre i en periode på 133 dage til den gældende afgiftssats, skal sikre, at begrænsningen afspejler virksomhedernes reelle afsætning af cigaretter og røgtobak og ikke blot tager isoleret udgangspunkt i antal købte stempelmærker. I modsat fald ville virksomhederne have mulighed for at omgå reglen, f.eks. ved at begynde at producere cigaretpakker med 30 styk cigaretter og købe langt flere af de stempelmærker, og færre af de stempelmærker, som skal påsættes en pakke med 20 styk cigaretter.

Værnsreglen i stk. 6 foreslås udformet således, at hvis en virksomhed registreret efter tobaksafgiftsloven fra og med den 20. november 2019 til og med den 31. marts 2020 lader flere end 5 pct. cigarer, cerutter eller cigarillos overgå til forbrug, jf. tobaksafgiftslovens § 8, end virksomheden normalt ville gøre i en periode på 133 dage, anses den mængde, der overstiger de 5 pct., som overgået til forbrug den 1. april 2020 og vil blive efterreguleret i henhold til de i § 2, nr. 7, fastsatte afgiftssatser.

Det foreslås således, at der lægges et loft over, hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos de registreringspligtige virksomheder må lade overgå til forbrug og dermed afgiftsberigtige til de før den 1. april 2020 gældende afgiftssatser. Den mængde, som overstiger loftet, vil blive betragtet som værende overgået til forbrug den 1. april 2020, og afgiften vil derfor blive efterreguleret efter de nye afgiftssatser.

Der er i beregningen af loftet taget udgangspunkt i, hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos den enkelte virksomhed samlet set normalt lader overgå til forbrug i en periode på 133 dage (svarende til antal dage fra og med datoen for forslagets fremsættelse den 20. november 2019 til og med den 31. marts 2020), og hertil er der lagt 5 pct. Således sikres det i videst muligt omfang, at værnsreglen ikke medfører, at der i perioden til og med den 31. marts 2020 ikke er mulighed for at imødekomme den reelle forbrugerefterspørgsel på tobaksvarerne.

Det foreslås i stk. 7, at det ved afgørelsen af, til hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak en virksomhed normalt ville købe stempelmærker i en periode på 133 dage, jf. stk. 5, tages udgangspunkt i, til hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak virksomheden i gennemsnit har købt stempelmærker pr. dag fra og med den 1. januar 2019 til og med den 30. juni 2019, jf. dog stk. 9, 11 og 13. Antallet ganges herefter med 133.

Det foreslås således, at det fastsættes nærmere, hvordan beregningen skal foretages af, hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak en virksomhed normalt køber stempelmærker på 133 dage. Det foreslås, at det gennemsnitlige antal købte stempelmærker pr. dag fra og med den 1. januar 2019 til og med den 30. juni 2019, lægges til grund. Virksomhedens gennemsnitlige antal købte stempelmærker pr. dag ganges herefter med 133. Hertil lægges de 5 pct., som fremgår af stk. 5.

Det foreslås i stk. 8, at det ved afgørelsen af, hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos en virksomhed normalt lader overgå til forbrug i en periode på 133 dage, jf. stk. 6, tages udgangspunkt i, hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos virksomheden i gennemsnit har ladet overgå til forbrug pr. dag fra og med den 1. januar 2019 til og med den 30. juni 2019, jf. dog stk. 10, 12 og 14. Antallet ganges herefter med 133.

Det foreslås således, at det fastsættes nærmere, hvordan beregningen skal foretages af, hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos en virksomhed normalt lader overgå til forbrug på 133 dage. Det foreslås, at det gennemsnitlige antal varer, der er overgået til forbrug pr. dag fra og med den 1. januar 2019 til og med den 30. juni 2019, lægges til grund. Det gennemsnitlige antal pr. dag ganges herefter med 133. Hertil lægges de 5 pct., som fremgår af stk. 6.

Det foreslås i stk. 9, at for virksomheder, der pr. den 1. januar 2019 til og med den 31. marts 2019 blev registreret efter tobaksafgiftsloven, tages der i afgørelsen af, til hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak virksomheden normalt ville købe stempelmærker i en periode på 133 dage, jf. stk. 5, udgangspunkt i, til hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak virksomheden i gennemsnit har købt stempelmærker pr. dag fra og med den 1. april 2019 til og med den 30. juni 2019. Herefter anvendes metoden i stk. 7.

Det foreslås således, at der tages højde for den situation, hvor en virksomhed først blev registreret efter tobaksafgiftsloven fra og med den 1. januar 2019 til og med den 31. marts 2019. For disse virksomheder foreslås det, at perioden fra og med den 1. april 2019 til og med den 30. juni 2019 lægges til grund for den videre beregning i stk. 7.

Det foreslås i stk. 10, at for virksomheder, der pr. den 1. januar 2019 til og med den 31. marts 2019, for første gang har ladet cigarer, cerutter eller cigarillos overgå til forbrug, tages der i afgørelsen af, hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos virksomheden normalt lader overgå til forbrug i en periode på 133 dage, jf. stk. 6, udgangspunkt i, hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos virksomheden i gennemsnit har ladet overgå til forbrug pr. dag fra og med den 1. april 2019 til og med den 30. juni 2019. Herefter anvendes metoden i stk. 8.

Det foreslås således, at der tages højde for den situation, hvor en virksomhed først fra og med den 1. januar 2019 til og med den 31. marts 2019, er begyndt at lade cigarer, cerutter eller cigarillos overgå til forbrug. For disse virksomheder foreslås det, at perioden fra og med den 1. april 2019 til og med den 30. juni 2019 lægges til grund for den videre beregning i stk. 8.

Det foreslås i stk. 11, at for virksomheder, der pr. den 1. april 2019 til og med den 30. september 2019 blev registreret efter tobaksafgiftsloven, tages der i afgørelsen af, til hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak virksomheden normalt ville købe stempelmærker i en periode på 133 dage, jf. stk. 5, udgangspunkt i, til hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak virksomheden i gennemsnit har købt stempelmærker pr. dag fra og med den 1. oktober 2019 til og med den 1. november 2019. Herefter anvendes metoden i stk. 7.

Det foreslås således, at der tages højde for den situation, hvor en virksomhed først blev registreret efter tobaksafgiftsloven fra og med den 1. april 2019 til og med den 30. september 2019. For denne virksomhed foreslås det, at perioden fra og med den 1. oktober 2019 til og med den 1. november 2019 lægges til grund for den videre beregning i stk. 7.

Det foreslås i stk. 12, at for virksomheder, der pr. den 1. april 2019 til og med den 30. september 2019, for første gang har ladet cigarer, cerutter eller cigarillos overgå til forbrug, tages der i afgørelsen af, hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos virksomheden normalt lader overgå til forbrug i en periode på 133 dage, jf. stk. 6, udgangspunkt i, hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos virksomheden i gennemsnit har ladet overgå til forbrug pr. dag fra og med den 1. oktober 2019 til og med den 1. november 2019. Herefter anvendes metoden i stk. 8.

Det foreslås således, at der tages højde for den situation, hvor en virksomhed først fra og med den 1. april 2019 til og med den 30. september 2019, har ladet cigarer, cerutter eller cigarillos overgå til forbrug. For disse virksomheder foreslås det, at perioden fra og med den 1. oktober 2019 til og med den 1. november 2019 lægges til grund for den videre beregning i stk. 8.

Det foreslås i stk. 13, at hvis en virksomhed pr. den 1. oktober 2019 registreres efter tobaksafgiftsloven, finder reglen i stk. 5 ikke anvendelse.

Virksomheden vil derfor ikke være begrænset i sit køb af stempelmærker før den 1. april 2020.

Det foreslås i stk. 14, at hvis en virksomhed først pr. den 1. oktober 2019 er begyndt at lade de omhandlede varer overgå til forbrug, finder reglen i stk. 6 ikke anvendelse.

Virksomheden vil derfor ikke være begrænset i, hvor mange varer den lader overgå til forbrug før den 1. april 2020.

Det følger af stk. 15, at såfremt en virksomhed er koncernforbundet med en anden virksomhed, vil de i relation til stk. 5-14 blive betragtet som én virksomhed. Koncernforbundne skal forstås som begrebet i kursgevinstlovens § 4.

Det foreslås i stk. 16-26, at der i forbindelse med afgiftsforhøjelsen den 1. januar 2021 indsættes tilsvarende værnsregler som de, der finder anvendelse i forbindelse med afgiftsforhøjelsen den 1. april 2020, jf. lovforslagets § 6, stk. 5-15.

Værnsreglen i stk. 16 forslås udformet således, at hvis en virksomhed som er registreret efter tobaksafgiftsloven fra og med den 1. april 2020 til og med den 31. december 2020, køber stempelmærker til mere end 5 pct. flere styk cigaretter eller 5 pct. flere kilogram røgtobak, end virksomheden normalt ville gøre i en periode på 275 dage, anses det overskydende køb for foretaget den 1. januar 2021 og vil blive efterreguleret i henhold til de i § 2, nr. 5, fastsatte afgiftssatser.

Med det foreslåede sikres det, at der ikke sker væsentlig lageropbygning hos grossister og detailhandlere i perioden op til afgiftsforhøjelsen træder i kraft den 1. januar 2021. Bestemmelsen udformes således, at der lægges et loft over, til hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak de registreringspligtige virksomheder må købe stempelmærker efter de gældende afgiftssatser i en periode på 275 dage, inden afgiftsforhøjelsen på tobak den 1. januar 2021 træder i kraft. De stempelmærker, som de registreringspligtige virksomheder køber, som overstiger dette antal, vil herefter blive betragtet som købt den 1. januar 2021, og afgiften vil derfor blive efterreguleret efter de foreslåede afgiftssatser.

Der er i beregningen af loftet over antal købte stempelmærker taget udgangspunkt i, til hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak den enkelte virksomhed normalt køber stempelmærker i en periode på 275 dage (svarende til antal dage mellem de to afgiftsforhøjelser, som er fra og med den 1. april 2020 til og med den 31. december 2020), og hertil er der lagt 5 pct. Således sikres det i videst muligt omfang, at værnsreglen ikke medfører, at der i perioden til og med den 31. december 2020 ikke er mulighed for at imødekomme den reelle forbrugerefterspørgsel på tobaksvarerne.

Stempelmærker købes hos Skatteforvaltningen og påsættes herefter pakker, som indeholder et givent antal cigaretter, eller beholdere, som indeholder en given mængde røgtobak. Det er anført på stempelmærket, hvor mange styk cigaretter eller gram røgtobak den givne pakke eller beholder indeholder. Formuleringen i stk. 16, hvorefter virksomhederne begrænses i deres køb af stempelmærker til op til 5 pct. flere styk cigaretter eller 5 pct. kilogram røgtobaksprodukter, end virksomheden normalt ville gøre i en periode på 275 dage, til den gældende afgiftssats, sikrer, at begrænsningen afspejler virksomhedernes reelle afsætning af cigaretter og røgtobak og ikke blot tager isoleret udgangspunkt i antal købte stempelmærker. I modsat fald ville virksomhederne have mulighed for at omgå reglen, eksempelvis ved at begynde at producere cigaretpakker med 30 styk cigaretter og købe langt flere af de stempelmærker, og færre af de stempelmærker, som skal påsættes en pakke med 20 styk cigaretter.

Værnsreglen i stk. 17 foreslås udformet således, at hvis en virksomhed, som er registreret efter tobaksafgiftsloven fra og med den 1. april 2020 til og med den 31. december 2020, lader flere end 5 pct. cigarer, cerutter eller cigarillos overgå til forbrug, jf. tobaksafgiftslovens § 8, end virksomheden normalt ville gøre i en periode på 275 dage, anses den mængde, der overstiger de 5 pct., som overgået til forbrug den 1. januar 2021 og vil blive efterreguleret i henhold til de i § 2, nr. 8, fastsatte afgiftssatser.

Det foreslås således, at der lægges et loft over, hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos de registreringspligtige virksomheder må lade overgå til forbrug og dermed afgiftsberigtige til de før den 1. januar 2021 gældende afgiftssatser. Den mængde, som overstiger loftet, vil blive betragtet som værende overgået til forbrug den 1. januar 2021, og afgiften vil derfor blive efterreguleret efter de foreslåede afgiftssatser.

Der er i beregningen af loftet taget udgangspunkt i, hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos den enkelte virksomhed samlet set normalt lader overgå til forbrug i en periode på 275 dage (svarende til antal dage mellem de to afgiftsforhøjelser, som er fra og med den 1. april 2020 til og med den 31. december 2020), og hertil er der lagt 5 pct. Således sikres det i videst muligt omfang, at værnsreglen ikke medfører, at der i perioden til og med den 31. december 2020 ikke er mulighed for at imødekomme den reelle forbrugerefterspørgsel på tobaksvarerne.

Det foreslås i stk. 18, at der ved afgørelsen af, til hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak en virksomhed normalt ville købe stempelmærker i en periode på 275 dage, jf. stk. 16, tages udgangspunkt i, til hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak virksomheden i gennemsnit har købt stempelmærker pr. dag fra og med den 1. januar 2019 til og med den 30. juni 2019, jf. dog stk. 20, 22 og 24. Antallet ganges herefter med 275.

Det foreslås således, at det fastsættes nærmere, hvordan beregningen skal foretages af, hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak en virksomhed normalt køber stempelmærker til på 275 dage. Det foreslås således, at det gennemsnitlige antal købte stempelmærker pr. dag fra og med den 1. januar 2019 til og med den 30. juni 2019 lægges til grund. Virksomhedens gennemsnitlige antal købte stempelmærker pr. dag ganges herefter med 275. Hertil lægges de 5 pct., som fremgår af stk. 16.

Det foreslås i stk. 19, at der ved afgørelsen af, hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos en virksomhed normalt lader overgå til forbrug i en periode på 275 dage, jf. stk. 17, tages udgangspunkt i, hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos virksomheden i gennemsnit har ladet overgå til forbrug pr. dag fra og med den 1. januar 2019 til og med den 30. juni 2019, jf. dog stk. 21, 23 og 25. Antallet ganges herefter med 275.

Det foreslås således, at det fastsættes nærmere, hvordan beregningen skal foretages af, hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos en virksomhed normalt lader overgå til forbrug på 275 dage. Det foreslås således, at det gennemsnitlige antal varer, der er overgået til forbrug pr. dag fra og med den 1. januar 2019 til og med den 30. juni 2019, lægges til grund. Det gennemsnitlige antal pr. dag ganges herefter med 275. Hertil lægges de 5 pct., som fremgår af stk. 17.

Det foreslås i stk. 20, at for virksomheder, der pr. den 1. januar 2019 til og med den 31. marts 2019 blev registreret efter tobaksafgiftsloven, tages der i afgørelsen af, til hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak virksomheden normalt ville købe stempelmærker i en periode på 275 dage, jf. stk. 16, udgangspunkt i, til hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak virksomheden i gennemsnit har købt stempelmærker pr. dag fra og med den 1. april 2019 til og med den 30. juni 2019. Herefter anvendes metoden i stk. 18.

Det foreslås således, at der tages højde for den situation, hvor en virksomhed først blev registreret efter tobaksafgiftsloven fra og med den 1. januar 2019 til og med den 31. marts 2019. For disse virksomheder foreslås det, at perioden fra og med den 1. april 2019 til og med den 30. juni 2019 lægges til grund for den videre beregning i stk. 18.

Det foreslås i stk. 21, at for virksomheder, der pr. den 1. januar 2019 til og med den 31. marts 2019 for første gang har ladet cigarer, cerutter eller cigarillos overgå til forbrug, tages der i afgørelsen af, hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos virksomheden normalt lader overgå til forbrug i en periode på 275 dage, jf. stk. 17, udgangspunkt i, hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos virksomheden i gennemsnit har ladet overgå til forbrug pr. dag fra og med den 1. april 2019 til og med den 30. juni 2019. Herefter anvendes metoden i stk. 19.

Det foreslås således, at der tages højde for den situation, hvor en virksomhed først fra og med den 1. januar 2019 til og med den 31. marts 2019, er begyndt at lade cigarer, cerutter eller cigarillos overgå til forbrug. For disse virksomheder foreslås det, at perioden fra og med den 1. april 2019 til og med den 30. juni 2019 lægges til grund for den videre beregning i stk. 19.

Det foreslås i stk. 22, at for virksomheder, der pr. den 1. april 2019 til og med den 30. september 2019 blev registreret efter tobaksafgiftsloven, tages der i afgørelsen af, til hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak virksomheden normalt ville købe stempelmærker i en periode på 275 dage, jf. stk. 16, udgangspunkt i, til hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak virksomheden i gennemsnit har købt stempelmærker pr. dag fra og med den 1. oktober 2019 til og med den 1. november 2019. Herefter anvendes metoden i stk. 18.

Det foreslås således, at der tages højde for den situation, hvor en virksomhed først blev registreret efter tobaksafgiftsloven efter den 1. april 2019 til og med den 30. september 2019. For denne virksomhed foreslås det, at perioden fra og med den 1. oktober 2019 til og med den 1. november 2019 lægges til grund for den videre beregning i stk. 18.

Det foreslås i stk. 23, at for virksomheder, der pr. den 1. april 2019 til og med den 30. september 2019, for første gang har ladet cigarer, cerutter eller cigarillos overgå til forbrug, tages der i afgørelsen af, hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos virksomheden normalt lader overgå til forbrug i en periode på 275 dage, jf. stk. 17, udgangspunkt i, hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos virksomheden i gennemsnit har ladet overgå til forbrug pr. dag fra og med den 1. oktober 2019 til og med den 1. november 2019. Herefter anvendes metoden i stk. 19.

Det foreslås således, at der tages højde for den situation, hvor en virksomhed først efter den 1. april 2019 til og med den 30. september 2019, har ladet cigarer, cerutter eller cigarillos overgå til forbrug. For disse virksomheder foreslås det, at perioden fra og med den 1. oktober 2019 til og med den 1. november 2019 lægges til grund for den videre beregning i stk. 19.

Det foreslås i stk. 24, at hvis en virksomhed pr. den 1. oktober 2019 registreres efter tobaksafgiftsloven, finder reglen i stk. 16 ikke anvendelse.

Virksomheden vil derfor ikke være begrænset i sit køb af stempelmærker før den 1. januar 2021.

Det foreslås i stk. 25, at hvis en virksomhed først pr. den 1. oktober 2019 er begyndt at lade de omhandlede varer overgå til forbrug, finder reglen i stk. 17 ikke anvendelse.

Virksomheden vil derfor ikke være begrænset i, hvor mange varer den lader overgå til forbrug før den 1. januar 2021.

Det følger af stk. 26, at såfremt en virksomhed er koncernforbundet med en anden virksomhed, vil de i relation til stk. 16-25 blive betragtet som én virksomhed. Koncernforbundne skal forstås som begrebet i kursgevinstlovens § 4.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

1) *) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).