L 75 Forslag til lov om ændring af emballageafgiftsloven, tobaksafgiftsloven, lov om forskellige forbrugsafgifter, lov om midlertidig nedsættelse af straffen for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen vedrørende midler på udenlandske konti m.v. og opkrævningsloven.

(Forhøjelse af afgiften på bæreposer, engangsservice og tobak).

Af: Skatteminister Morten Bødskov (S)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2019-20
Status: Delt

Betænkning

Afgivet: 12-12-2019

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2019

20191_l75_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2019

1. Ændringsforslag

Der er stillet 35 ændringsforslag til lovforslaget. Venstres medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1, 5, 6, 8, 10, 12, 14, 16, 18, 20, 22, 24, 25 og 27-30, herunder om deling af lovforslaget. Skatteministeren har stillet ændringsforslag nr. 2-4, 7, 9, 11, 13, 15, 17, 19, 21, 23, 26 og 31-35.

2. Indstillinger

Udvalget vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget.

Et flertal i udvalget (S, RV, SF, EL og ALT) indstiller lovforslag A og B til vedtagelse med de af skatteministeren stillede ændringsforslag og det af Venstre stillede ændringsforslag nr. 5. Flertallet vil stemme imod de øvrige ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (V) indstiller det under A nævnte forslag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det af mindretallet stillede ændringsforslag til det under A nævnte forslag. Mindretallet vil stemme imod de af skatteministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til vedtagelse med de af mindretallet stillede ændringsforslag. Hvis de af mindretallet stillede ændringsforslag ikke vedtages, vil mindretallet stemme for de af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (DF og LA) indstiller lovforslag A og B til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod de af skatteministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme for det af Venstre stillede ændringsforslag til det under A nævnte forslag. Mindretallet vil stemme imod de øvrige ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (KF) indstiller lovforslag A til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til vedtagelse med de af Venstre stillede ændringsforslag. Hvis disse ændringsforslag ikke vedtages, vil mindretallet stemme for de af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Nye Borgerlige, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Radikale Venstre

Radikale Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at Radikale Venstre støtter, at afgiften på bæreposer stiger. For Radikale Venstre er det vigtigt, at afgiften stiger på både store og små bæreposer, herunder både dem med og uden hank og de plastikposer, der har karakter af at være indkøbsnet, så forbruget ikke blot skifter fra den ene til den anden type pose.

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at EL den 2. december 2020 har indgået en finanslovsaftale med regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Alternativet, der betyder, at prisen på en pakke cigaretter stiger til ca. 60 kr. i 2022.

Det Konservative Folkeparti

Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at KF er tilhænger af grønne afgifter, men at det er vigtigt for KF, at det samlede skattetryk i Danmark ikke hæves. Derfor ønsker KF, at merprovenuet fra dette lovforslag går til at sænke andre skatter og afgifter.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

a

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

Af et mindretal (V), tiltrådt af et flertal (det øvrige udvalg):

1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:

A. »Forslag til lov om ændring af lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier (emballageafgiftsloven), lov om midlertidig nedsættelse af straffen for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen vedrørende midler på udenlandske konti m.v. og opkrævningsloven (Forhøjelse af afgiften på bæreposer og engangsservice m.v.)« omfattende fodnoten til lovens titel, §§ 1, 4 og 5 og § 6, stk. 1.

B. »Forslag til lov om ændring af tobaksafgiftsloven og lov om forskellige forbrugsafgifter (Forhøjelse af afgiften på tobak)« omfattende fodnoten til lovens titel og §§ 2, 3 og 6.

[Forslag om deling af lovforslaget]

b

Ændringsforslag til det under A nævnte forslag

Til § 1

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, RV, SF, EL, KF og ALT):

2) I den under nr. 2 foreslåede ændring af § 2 b, nr. 1, ændres »20 kr.« til: »30 kr.«

[Konsekvens af finanslovsaftalen af 2. december 2019]

3) I den under nr. 3 foreslåede ændring af § 2 b, nr. 2, ændres »44 kr.« til: »66 kr.«

[Konsekvens af finanslovsaftalen af 2. december 2019]

4) I den under nr. 4 foreslåede ændring af § 2 c, stk. 2, ændres »38,40 kr.« til: »57,60 kr.«

[Konsekvens af finanslovsaftalen af 2. december 2019]

Til § 6

Af et mindretal (V), tiltrådt af et flertal (det øvrige udvalg):

5) I stk. 1 udgår », jf. dog stk. 2 og 3«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1]

c

Ændringsforslag til det under B nævnte forslag

Til § 2

Af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (KF):

6) I den under nr. 2 foreslåede ændring af § 1, stk. 1, nr. 1, ændres »138,00 øre« til: »193,54 øre«.

[Forslag om, at samtlige forhøjelser skal træde i kraft den 1. januar 2020]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, RV, SF, EL og ALT):

7) I den under nr. 2 foreslåede ændring af § 1, stk. 1, nr. 1, ændres »138,00 øre« til: »173,79 øre«.

[Konsekvens af finanslovsaftalen af 2. december 2019]

Af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (KF):

8) I den under nr. 3 foreslåede ændring af § 1, stk. 1, nr. 2, ændres »938,50 kr.« til: »1.500,90 kr.«

[Forslag om, at samtlige forhøjelser skal træde i kraft den 1. januar 2020]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, RV, SF, EL og ALT):

9) I den under nr. 3 foreslåede ændring af § 1, stk. 1, nr. 2, ændres »938,50 kr.« til: »1.300,90 kr.«

[Konsekvens af finanslovsaftalen af 2. december 2019]

Af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (KF):

10) I den under nr. 4 foreslåede ændring af § 1, stk. 1, nr. 3, ændres »988,50 kr.« til: »1.550,90 kr.«

[Forslag om, at samtlige forhøjelser skal træde i kraft den 1. januar 2020]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, RV, SF, EL og ALT):

11) I den under nr. 4 foreslåede ændring af § 1, stk. 1, nr. 3, ændres »988,50 kr.« til: »1.350,90 kr.«

[Konsekvens af finanslovsaftalen af 2. december 2019]

Af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (KF):

12) Nr. 5 udgår.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1-3]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, RV, SF, EL og ALT):

13) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af § 1, stk. 1, nr. 1-3, ændres »157,75 øre« til: »193,54 øre«, »1.138,50 kr.« til: »1.500,90 kr.«, og »1.188,50 kr.« til: »1.550,90 kr.«

[Konsekvens af finanslovsaftalen af 2. december 2019]

Af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (KF):

14) I den under nr. 7 foreslåede affattelse af § 7, stk. 1, ændres »69,3 øre« til: »118,51 øre«, og »157,6 øre« til: »227,90 øre«.

[Forslag om, at samtlige forhøjelser skal træde i kraft den 1. januar 2020]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, RV, SF, EL og ALT):

15) I den under nr. 7 foreslåede affattelse af § 7, stk. 1, ændres »69,3 øre« til: »101,01 øre«, og »157,6 øre« til: »202,90 øre«.

[Konsekvens af finanslovsaftalen af 2. december 2019]

Af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (KF):

16) Nr. 8 udgår.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 14]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, RV, SF, EL og ALT):

17) I den under nr. 8 foreslåede affattelse af § 7, stk. 1, ændres »86,8 øre« til: »118,51 øre«, og »182,6 øre« til: »227,90 øre«.

[Konsekvens af finanslovsaftalen af 2. december 2019]

Til § 3

Af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (KF):

18) I den under nr. 1 foreslåede ændring af § 13, stk. 1, ændres »87 kr. og 77 øre« til: »126 kr. og 93 øre«.

[Forslag om, at samtlige forhøjelser skal træde i kraft den 1. januar 2020]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, RV, SF, EL og ALT):

19) I den under nr. 1 foreslåede ændring af § 13, stk. 1, ændres »87 kr. og 77 øre« til: »113 kr.«

[Konsekvens af finanslovsaftalen af 2. december 2019]

Af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (KF):

20) I den under nr. 2 foreslåede ændring af § 13, stk. 2, ændres »319 kr. og 05 øre« til: »461 kr. og 37 øre«.

[Forslag om, at samtlige forhøjelser skal træde i kraft den 1. januar 2020]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, RV, SF, EL og ALT):

21) I den under nr. 2 foreslåede ændring af § 13, stk. 2, ændres »319 kr. og 05 øre« til: »410 kr. og 76 øre«.

[Konsekvens af finanslovsaftalen af 2. december 2019]

Af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (KF):

22) Nr. 3 udgår.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 18 og 20]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, RV, SF, EL og ALT):

23) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 13 ændres i stk. 1 »101 kr. og 70 øre« til: »126 kr. og 93 øre«, og i stk. 2 ændres »369 kr. og 66 øre« til: »461 kr. og 37 øre«.

[Konsekvens af finanslovsaftalen af 2. december 2019]

Til § 6

Af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (KF):

24) I stk. 1 udgår », jf. dog stk. 2 og 3«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 25]

25) Stk. 2 og 3 udgår.

Stk. 4-15 bliver herefter stk. 2-13.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 12, 16 og 22]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, RV, SF, EL og ALT):

26) I stk. 3 og stk. 4, 2. pkt., ændres »2021« til: »2022«.

[Konsekvens af finanslovsaftalen af 2. december 2019]

Af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (KF):

27) I stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 2, 1. pkt., ændres »den 1. april 2020« til: »den 1. januar 2020«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 12, 16 og 22]

28) Stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 2, 2. pkt., udgår.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 12, 16 og 22]

29) I stk. 5 og 6, der bliver stk. 3 og 4, ændres »den 31. marts 2020« til: »den 31. december 2019«, og »den 1. april 2020« til: »den 1. januar 2020«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 12, 16 og 22]

30) Stk. 16-26 udgår.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 12, 16 og 22]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, RV, SF, EL og ALT):

31) I stk. 16 og 17 ændres »31. december 2020« til: »31. december 2021«, »275« til: »640«, og »1. januar 2021« til: »1. januar 2022«.

[Konsekvens af finanslovsaftalen af 2. december 2019]

32) I stk. 18, 1. pkt., stk. 19, 1. pkt., stk. 20, 1. pkt., stk. 21, 1. pkt., stk. 22, 1. pkt., og stk. 23, 1. pkt., ændres »275« til: »640«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 31]

33) Efter stk. 23 indsættes som nye stykker:

»Stk. 01. For virksomheder, der pr. 1. oktober 2019 til og med den 31. marts 2020 blev registreret efter tobaksafgiftsloven, tages der i afgørelsen af, til hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak virksomheden normalt ville købe stempelmærker i en periode på 640 dage, jf. stk. 16, udgangspunkt i, til hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak virksomheden i gennemsnit har købt stempelmærker pr. dag fra og med den 1. april 2020 til og med den 30. juni 2020. Herefter anvendes metoden i stk. 18.

Stk. 02. For virksomheder, der pr. 1. oktober 2020 til og med den 31. marts 2020 for første gang har ladet cigarer, cerutter eller cigarillos overgå til forbrug, tages der i afgørelsen af, hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos virksomheden normalt lader overgå til forbrug i en periode på 640 dage, jf. stk. 17, udgangspunkt i, hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos virksomheden i gennemsnit har ladet overgå til forbrug pr. dag fra og med den 1. april 2020 til og med den 30. juni 2020. Herefter anvendes metoden i stk. 19.

Stk. 03. For virksomheder, der pr. 1. april 2020 til og med den 30. juni 2020 blev registreret efter tobaksafgiftsloven, tages der i afgørelsen af, til hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak virksomheden normalt ville købe stempelmærker i en periode på 640 dage, jf. stk. 16, udgangspunkt i, til hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak virksomheden i gennemsnit har købt stempelmærker pr. dag fra og med den 1. juli 2020 til og med den 30. september 2020. Herefter anvendes metoden i stk. 18.

Stk. 04. For virksomheder, der pr. 1. april 2020 til og med den 30. juni 2020 for første gang har ladet cigarer, cerutter eller cigarillos overgå til forbrug, tages der i afgørelsen af, hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos virksomheden normalt lader overgå til forbrug i en periode på 640 dage, jf. stk. 17, udgangspunkt i, hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos virksomheden i gennemsnit har ladet overgå til forbrug pr. dag fra og med den 1. juli 2020 til og med den 30. september 2020. Herefter anvendes metoden i stk. 19.

Stk. 05. For virksomheder, der pr. 1. juli 2020 til og med den 30. september 2020 blev registreret efter tobaksafgiftsloven, tages der i afgørelsen af, til hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak virksomheden normalt ville købe stempelmærker i en periode på 640 dage, jf. stk. 16, udgangspunkt i, til hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak virksomheden i gennemsnit har købt stempelmærker pr. dag fra og med den 1. oktober 2020 til og med den 31. december 2020. Herefter anvendes metoden i stk. 18.

Stk. 06. For virksomheder, der pr. 1. juli 2020 til og med den 30. september 2020 for første gang har ladet cigarer, cerutter eller cigarillos overgå til forbrug, tages der i afgørelsen af, hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos virksomheden normalt lader overgå til forbrug i en periode på 640 dage, jf. stk. 17, udgangspunkt i, hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos virksomheden i gennemsnit har ladet overgå til forbrug pr. dag fra og med den 1. oktober 2020 til og med den 31. december 2020. Herefter anvendes metoden i stk. 19.

Stk. 07. For virksomheder, der pr. 1. oktober 2020 til og med den 31. december 2020 blev registreret efter tobaksafgiftsloven, tages der i afgørelsen af, til hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak virksomheden normalt ville købe stempelmærker i en periode på 640 dage, jf. stk. 16, udgangspunkt i, til hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak virksomheden i gennemsnit har købt stempelmærker pr. dag fra og med den 1. januar 2021 til og med den 31. marts 2021. Herefter anvendes metoden i stk. 18.

Stk. 08. For virksomheder, der pr. 1. oktober 2020 til og med den 31. december 2020 for første gang har ladet cigarer, cerutter eller cigarillos overgå til forbrug, tages der i afgørelsen af, hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos virksomheden normalt lader overgå til forbrug i en periode på 640 dage, jf. stk. 17, udgangspunkt i, hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos virksomheden i gennemsnit har ladet overgå til forbrug pr. dag fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. april 2021. Herefter anvendes metoden i stk. 19.

Stk. 09. For virksomheder, der pr. 1. januar 2021 til og med den 31. marts 2021 blev registreret efter tobaksafgiftsloven, tages der i afgørelsen af, til hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak virksomheden normalt ville købe stempelmærker i en periode på 640 dage, jf. stk. 16, udgangspunkt i, til hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak virksomheden i gennemsnit har købt stempelmærker pr. dag fra og med den 1. april 2021 til og med den 30. juni 2021. Herefter anvendes metoden i stk. 18.

Stk. 010. For virksomheder, der pr. 1. januar 2021 til og med den 31. marts 2021 for første gang har ladet cigarer, cerutter eller cigarillos overgå til forbrug, tages der i afgørelsen af, hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos virksomheden normalt lader overgå til forbrug i en periode på 640 dage, jf. stk. 17, udgangspunkt i, hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos virksomheden i gennemsnit har ladet overgå til forbrug pr. dag fra og med den 1. april 2021 til og med den 30. juni 2021. Herefter anvendes metoden i stk. 19.

Stk. 011. For virksomheder, der pr. 1. april 2021 til og med den 30. juni 2021 blev registreret efter tobaksafgiftsloven, tages der i afgørelsen af, til hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak virksomheden normalt ville købe stempelmærker i en periode på 640 dage, jf. stk. 16, udgangspunkt i, til hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak virksomheden i gennemsnit har købt stempelmærker pr. dag fra og med den 1. juli 2021 til og med den 30. september 2021. Herefter anvendes metoden i stk. 18.

Stk. 012. For virksomheder, der pr. 1. april 2021 til og med den 30. juni 2021 for første gang har ladet cigarer, cerutter eller cigarillos overgå til forbrug, tages der i afgørelsen af, hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos virksomheden normalt lader overgå til forbrug i en periode på 640 dage, jf. stk. 17, udgangspunkt i, hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos virksomheden i gennemsnit har ladet overgå til forbrug pr. dag fra og med den 1. juli 2021 til og med den 30. september 2021. Herefter anvendes metoden i stk. 19.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 31]

34) I stk. 24 og 25, ændres »1. oktober 2019« til: »30. juni 2021«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 33]

35) I stk. 26 ændres »16-25« til: »16-23, 01-012, 24 og 25«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 33]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås at dele lovforslaget i to separate lovforslag. Det ene lovforslag (A) vedrører forslag om forhøjelse af emballageafgiften på bæreposer og engangsservice samt nyaffattelse af emballageafgiftslovens fulde lovtitel. Forslaget omfatter herudover en række konsekvensrettelser, der udspringer af de førnævnte forslag. Det andet lovforslag (B) vedrører forslag om forhøjelse af afgiften på tobak.

Til nr. 2-4

Regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet har den 2. december 2019 indgået aftale om finansloven for 2020, hvor det er aftalt at tredoble afgiften på bæreposer og engangsservice i forhold til det gældende niveau. Forhøjelsen vil nedbringe mængden af affald og derved omfanget af plastik i Danmark. Samlet skønnes forslaget at reducere mængden af affald med ca. 6.000 t. Det vil understøtte den grønne omstilling.

I lovforslagets § 1, nr. 2-4, foreslås det, at emballageafgiften på bæreposer og engangsservice fordobles, så emballageafgiften på bæreposer af papir og plast vil udgøre henholdsvis 20 kr. pr. kilogram og 44 kr. pr. kilogram, mens afgiften på engangsservice vil udgøre 38,40 kr. pr. kilogram.

Aftaleparterne ønsker at forhøje afgiften på bæreposer og engangsservice yderligere i forhold til den i lovforslaget foreslåede forhøjelse.

Det foreslås derfor at ændre lovforslaget, så afgiften på bæreposer af papir og plast vil udgøre henholdsvis 30 kr. pr. kilogram og 66 kr. pr. kilogram, mens afgiften på engangsservice vil udgøre 57,60 kr. pr. kilogram.

Provenumæssige konsekvenser

Tredoblingen af emballageafgiften på bæreposer og på engangsservice skønnes samlet set at indbringe et varigt umiddelbart merprovenu på ca. 445 mio. kr., jf. tabel 1. Finansårsvirkningen i 2020 skønnes at udgøre 305 mio. kr.

 
Tabel 1. Tredobling af emballageafgiften på bæreposer og engangsservice
Mio. kr. (2020-niveau)
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Varigt
Finansår
2020
Umiddelbar virkning
665
615
600
590
580
570
445
305
Virkning efter tilbageløb
655
605
595
585
575
565
440
-
Virkning efter tilbageløb og adfærd
295
275
275
260
260
260
205
-


Sammenlignet med lovforslaget skønnes ændringsforslaget at medføre et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 90 mio. kr. i 2020 faldende til 80 mio. kr. i 2025 og 65 mio. kr. varigt.

Med ændringsforslaget skønnes en typisk bærepose inkl. moms at blive ca. 1 kr. dyrere, mens prisen på engangsservice skønnes at stige med ca. 30 pct. Den afledte effekt på forbruget forventes derved at være større som følge af ændringsforslaget.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget om tredobling af emballageafgiften på bæreposer vil tilskynde forbrugerne til at genbruge poser og skønnes at nedbringe forbruget af bæreposer med knap 40 pct. I 2020 svarer det til en reduktion af mængden af plastaffald på ca. 2.600 t samt en reduktion af mængden af papiraffald på ca. 800 t.

Tilsvarende skønnes forslaget om tredobling af emballageafgiften på engangsservice at nedbringe forbruget af engangsservice med ca. 30 pct., svarende til en reduktion af affaldsmængden på 2.600 t årligt. Forslaget skønnes samlet at reducere affaldsmængderne med ca. 6.000 t i 2020.

Til nr. 5

Det er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om deling af lovforslaget i to separate lovforslag, jf. ændringsforslag nr. 1.

Til nr. 6, 8, 10 og 12

Hvis ændringsforslag nr. 6, 8, 10, 12, 14, 16, 18, 20, 22, 24, 25 og 27-30 vedtages, vil Venstre stille eventuelle nødvendige ændringsforslag om konsekvensrettelser til 3. behandling.

I lovforslagets § 2, nr. 2-4, foreslås det, at afgifterne på cigaretter, groftskåret røgtobak og fintskåret røgtobak forhøjes fra og med den 1. april 2020. Det foreslås, at afgiften kommer til at udgøre 138,00 øre pr. styk for cigaretter, 938,50 kr. pr. kilogram for groftskåret røgtobak og 988,50 kr. pr. kilogram for fintskåret røgtobak.

I lovforslagets § 2, nr. 5, foreslås det, at afgifterne for cigaretter, groftskåret røgtobak og fintskåret røgtobak forhøjes anden gang fra og med den 1. januar 2021. Det foreslås, at afgiften kommer til at udgøre 157,75 øre pr. styk for cigaretter, 1.138,50 kr. pr. kilogram for groftskåret røgtobak og 1.188,50 kr. pr. kilogram for fintskåret røgtobak.

I ændringsforslagene stillet af skatteministeren er afgifterne foreslået forhøjet yderligere på baggrund af den indgåede finanslovsaftale for 2020, hvori det bl.a. foreslås, at afgifterne fra og med den 1. april 2020 kommer til at udgøre 173,79 øre pr. styk for cigaretter, 1.300,90 kr. pr. kilogram for groftskåret røgtobak og 1.350,90 kr. pr. kilogram for fintskåret røgtobak, og at afgifterne fra og med den 1. januar 2022 kommer til at udgøre 193,54 øre pr. styk for cigaretter, 1.500,90 kr. pr. kilogram for groftskåret røgtobak og 1.550,90 kr. pr. kilogram for fintskåret røgtobak.

Med nærværende ændringsforslag foreslås det, at samtlige forhøjelser af tobaksafgifterne træder i kraft den 1. januar 2020.

Det foreslås på den baggrund, at afgiften fra og med den 1. januar 2020 kommer til at udgøre 193,54 øre pr. styk for cigaretter, 1.500,90 kr. pr. kilogram for groftskåret røgtobak og 1.550,90 kr. pr. kilogram.

Endelig foreslås det, at lovforslagets § 2, nr. 5, udgår, da der med det foreslåede alene vil være én forhøjelse af afgifterne.

Provenumæssige konsekvenser

De provenumæssige konsekvenser af ændringsforslagene, for så vidt angår afgiftsforhøjelserne på cigaretter og fint- og groftskåret røgtobak i januar 2020, skønnes at svare til de provenumæssige konsekvenser af de af skatteministeren fremsatte ændringsforslag fra 2022 og frem, jf. tabel 2. Det vil sige et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 475 mio. kr. i 2020 faldende til ca. 450 mio. kr. varigt.

De afledte adfærdseffekter som følge af disse ændringsforslag forventes at være større end i lovforslaget som fremsat. Således forventes grænsehandelen med cigaretter at stige fra 250 mio. stk. til ca. 940 mio. stk., mens grænsehandelen med røgtobak forventes at stige fra 200 mio. gram til ca. 275 mio. gram.

Den afledte effekt på forbruget forventes ligeledes at være større som følge af disse ændringsforslag. Forbruget af cigaretter og røgtobak forventes således at falde med knap 20 pct. mod knap 10 pct. ved den fulde afgiftsforhøjelse i 2021 i lovforslaget som fremsat.

Værnsreglen i disse ændringsforslag har ligesom i lovforslaget til hensigt at undgå uhensigtsmæssig lageropbygning af cigaretter og tobak til gammel afgift op til afgiftsforhøjelsen i januar 2020.

Til nr. 7, 9, 11 og 13

Regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet har den 2. december 2019 indgået aftale om finansloven for 2020 med en række initiativer, herunder en styrkelse af indsatsen mod rygning. Afgiftsforhøjelserne skal være med til at styrke indsatsen over for særligt børns og unges rygning. Højere priser er ifølge forskningen det mest effektive tiltag til at begrænse rygning blandt børn og unge.

I lovforslagets § 2, nr. 2-4, foreslås det, at afgiften på cigaretter, groftskåret røgtobak og fintskåret røgtobak forhøjes pr. 1. april 2020. Det foreslås, at afgiften kommer til at udgøre 138,00 øre pr. styk for cigaretter, 938,50 kr. pr. kilogram for groftskåret røgtobak og 988,50 kr. pr. kilogram for fintskåret røgtobak.

Aftaleparterne ønsker at forhøje afgiften på cigaretter yderligere i forhold til den i lovforslaget foreslåede forhøjelse, så afgiften kommer til at stige med 14 kr. inkl. moms for en pakke med 20 stk. cigaretter den 1. april 2020. Dermed kommer en pakke cigaretter til at koste ca. 55 kr.

Det foreslås derfor at forhøje afgifterne yderligere pr. 1. april 2020, således at afgiften kommer til at udgøre 173,79 øre pr. styk for cigaretter, 1.300,90 kr. pr. kilogram for groftskåret røgtobak og 1.350,90 kr. pr. kilogram for fintskåret røgtobak. Med ændringsforslaget foreslås en gennemsnitlig prisstigning på 14 kr. inkl. moms pr. 20 stk. cigaretter og en tilsvarende gennemsnitlig prisstigning på 14 kr. inkl. moms pr. 20 g fintskåret røgtobak svarende til 20 stk. hjemmerullede cigaretter, dvs. den samme gennemsnitlige prisstigning, som foreslås for 20 stk. cigaretter. Prisstigningen på groftskåret røgtobak sikrer, at prisforskellen mellem fint- og groftskåret røgtobak fastholdes.

I lovforslagets § 2, nr. 5, foreslås det at forhøje afgifterne for cigaretter, groftskåret røgtobak og fintskåret røgtobak for anden gang pr. 1. januar 2021.

Aftaleparterne ønsker, at den anden afgiftsforhøjelse af tobaksafgifterne skal træde i kraft den 1. januar 2022. Aftaleparterne ønsker at fastholde den anden afgiftsstignings størrelse, således at den fortsat bliver 5 kr. inkl. moms for en pakke med 20 stk. cigaretter.

Det foreslås på den baggrund, at afgifterne forhøjes pr. 1. januar 2022, således at de kommer til at udgøre 193,54 øre pr. styk for cigaretter, 1.500,90 kr. pr. kilogram for groftskåret røgtobak og 1.550,90 kr. pr. kilogram for fintskåret røgtobak. Dermed kommer en pakke cigaretter til at koste ca. 60 kr.

Provenumæssige konsekvenser

De provenumæssige konsekvenser af ændringsforslaget, for så vidt angår afgiftsforhøjelserne på cigaretter og fint- og groftskåret røgtobak i april 2020 og igen i januar 2022, fremgår af tabel 2 nedenfor.

 
Tabel 2. Forhøjelse af afgifterne på cigaretter og røgtobak svarende til ca. 14 kr. prisstigning pr. 20 stk. 1. april 2020 og 5 kr. prisstigning igen 1. januar 2022.
Mio. kr. (2020-niveau)
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Varigt
Finansår
2020
Umiddelbar virkning
2.425
3.125
4.100
3.975
3.850
3.725
3.725
375
Virkning efter tilbageløb
2.375
3.075
4.050
3.925
3.800
3.675
3.675
-
Virkning efter tilbageløb og adfærd
500
650
475
475
450
450
450
-


Sammenlignet med lovforslaget skønnes ændringsforslaget at medføre et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på omkring 125 mio. kr. i 2020, 25 mio. kr. i 2021 og et mindreprovenu på omkring 100 mio. kr. årligt herefter.

Finansårseffekten i 2020 som følge af ændringsforslaget skønnes at udgøre knap 375 mio. kr., hvilket er ca. 75 mio. kr. mere end i lovforslaget.

De afledte adfærdseffekter som følge af ændringsforslaget forventes at være større end i lovforslaget. Således forventes grænsehandelen med cigaretter at stige fra 250 mio. stk. til ca. 940 mio. stk., mens grænsehandelen med røgtobak forventes at stige fra 200 mio. g til ca. 275 mio. g. Det er henholdsvis ca. 360 mio. stk. og ca. 35 mio. g mere end som følge af lovforslaget.

Den afledte effekt på forbruget forventes ligeledes at være større som følge af ændringsforslaget. Forbruget af cigaretter og røgtobak forventes således at falde med knap 20 pct. efter den fulde afgiftsforhøjelse i 2022 mod knap 10 pct. ved den fulde afgiftsforhøjelse i 2021 i lovforslaget.

Værnsreglerne i ændringsforslaget har ligesom i lovforslaget til hensigt at undgå uhensigtsmæssig lageropbygning af cigaretter og tobak til gammel afgift op til afgiftsforhøjelserne i april 2020 og januar 2022.

Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Ændringsforslaget vedrørende tobaksafgiftsforhøjelserne vurderes at medføre administrative omkostninger for Skatteforvaltningen på ca. 11,5 mio. kr. i 2020, ca. 11 mio. kr. i 2021 og ca. 10 mio. kr. årligt i 2022 og frem til sagsbehandling og kontrol.

Til nr. 14, 16, 18, 20 og 22

I lovforslagets § 2, nr. 7, foreslås det, at afgiften for cigarer, cerutter og cigarillos forhøjes fra og med den 1. april 2020. Det foreslås herefter, at afgiften kommer til at udgøre 69,3 øre pr. styk for cigarer, cerutter og cigarillos, og at minimumsafgiften kommer til at udgøre 157,6 øre pr. styk.

I lovforslagets § 2, nr. 8, foreslås det, at afgiften for cigarer, cerutter og cigarillos forhøjes anden gang fra og med den 1. januar 2021. Det foreslås herefter, at afgiften kommer til at udgøre 86,8 øre pr. styk for cigarer, cerutter og cigarillos, og at minimumsafgiften kommer til at udgøre 182,6 øre pr. styk.

I ændringsforslagene stillet af skatteministeren er afgifterne foreslået forhøjet yderligere på baggrund af den indgåede finanslovsaftale for 2020, hvori det bl.a. foreslås, at afgiften fra og med den 1. april 2020 kommer til at udgøre 101,01 øre pr. styk for cigarer, cerutter og cigarillos, samt at minimumsafgiften kommer til at udgøre 202,90 øre pr. styk, og at afgiften fra og med den 1. januar 2022 kommer til at udgøre 118,51 øre pr. styk for cigarer, cerutter og cigarillos, samt at minimumsafgiften kommer til at udgøre 227,90 øre pr. styk.

Med nærværende ændringsforslag foreslås det, at samtlige forhøjelser af tobaksafgifterne træder i kraft den 1. januar 2020.

Herudover foreslås det, at § 2, nr. 8, udgår, da der med det foreslåede alene vil være én forhøjelse af afgifterne.

I lovforslagets § 3, nr. 1 og 2, foreslås det, at afgifterne for kardusskrå, snus til nasalt brug og anden røgfri tobak, som er lovligt at markedsføre efter lov om tobaksvarer m.v., forhøjes fra og med den 1. april 2020. Det foreslås herefter, at afgiften kommer til at udgøre 87,77 kr. pr. kilogram for kardusskrå og snus til nasalt brug, som er lovligt at markedsføre efter lov om tobaksvarer m.v., og 319,05 kr. pr. kilogram for anden røgfri tobak, som er lovligt at markedsføre efter lov om tobaksvarer m.v.

I lovforslagets § 3, nr. 3, foreslås det, at afgifterne for kardusskrå, snus til nasalt brug og anden røgfri tobak forhøjes anden gang fra og med den 1. januar 2021. Det foreslås herefter, at afgiften kommer til at udgøre 101,70 kr. pr. kilogram for kardusskrå og snus til nasalt brug, som er lovligt at markedsføre efter lov om tobaksvarer m.v., og 369,66 kr. pr. kilogram for anden røgfri tobak, som er lovligt at markedsføre efter lov om tobaksvarer m.v.

I ændringsforslagene stillet af skatteministeren er afgifterne foreslået forhøjet yderligere på baggrund af den indgåede finanslovsaftale for 2020, hvori det bl.a. foreslås, at afgifterne fra og med den 1. april 2020 kommer til at udgøre 113 kr. pr. kilogram for kardusskrå og snus til nasalt brug, som er lovligt at markedsføre efter lov om tobaksvarer m.v., og 410,76 kr. pr. kilogram for anden røgfri tobak, som er lovligt at markedsføre efter lov om tobaksvarer m.v., og at afgiften fra og med den 1. januar 2022 kommer til at udgøre 126,93 kr. pr. kilogram for kardusskrå og snus til nasalt brug, som er lovligt at markedsføre efter lov om tobaksvarer m.v., og 461,37 kr. pr. kilogram for anden røgfri tobak, som er lovligt at markedsføre efter lov om tobaksvarer m.v.

Med nærværende ændringsforslag foreslås det, at samtlige forhøjelser af tobaksafgifterne træder i kraft den 1. januar 2020.

Endelig foreslås det, at § 3, nr. 3, udgår, da der med det foreslåede alene vil være én forhøjelse af afgifterne.

Provenumæssige konsekvenser

De provenumæssige konsekvenser af ændringsforslagene, for så vidt angår afgiftsforhøjelserne på cigarer, cerutter og cigarillos m.v., samt afgifterne på skrå, snus og anden røgfri tobak i januar 2020 skønnes at svare til de provenumæssige konsekvenser af de af skatteministeren fremsatte ændringsforslag fra 2022 og frem, jf. tabel 3. Det vil sige, at det er et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 5 mio. kr. i 2020 og varigt.

Skatteministeriet har ikke konkrete skøn for grænsehandelen med cigarer, cerutter og cigarillos m.v. eller for grænsehandlen med skrå, snus eller røgfri tobak, der dog på nuværende tidspunkt formodes at være begrænset. De yderligere afgiftsforhøjelser i dette ændringsforslag sammenlignet med lovforslaget som fremsat skønnes dog at medføre en større tilskyndelse til grænsehandel med disse produkter.

Værnsreglen i dette ændringsforslag har ligesom i lovforslaget til hensigt at undgå uhensigtsmæssig lageropbygning af cigarer, cerutter og cigarillos m.v. til gammel afgift op til afgiftsforhøjelsen den 1. januar 2020.

Til nr. 15, 17, 19, 21 og 23

Regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet har den 2. december 2019 indgået aftale om finansloven for 2020 med en række initiativer, herunder en styrkelse af indsatsen mod rygning. Afgiftsforhøjelserne skal være med til at styrke indsatsen over for særlig børns og unges rygning. Højere priser er ifølge forskningen det mest effektive tiltag til at begrænse rygning blandt børn og unge.

I lovforslagets § 2, nr. 7, foreslås det, at styk- og minimumsafgiften forhøjes på cigarer, cerutter og cigarillos pr. 1. april 2020.

Aftaleparterne ønsker, at afgifterne på cigarer, cerutter og cigarillos kommer til at stige yderligere i forhold til den i lovforslaget foreslåede forhøjelse. Aftaleparterne ønsker, at forhøjelsen kommer til at svare til forhøjelserne for cigaretter og røgtobak, således at den forhøjes til ca. 14 kr. pr. 1. april 2020 for at undgå uhensigtsmæssige prisforskelle i prisen på cigaretter og cigarillosprodukter, som minder om cigaretter.

Det foreslås på den baggrund at forhøje afgifterne på cigarer, cerutter og cigarillos pr. 1. april 2020, således at de kommer til at udgøre 101,01 øre pr. styk i stykafgift og 202,90 øre pr. styk i minimumsafgift. Ændringsforslaget har til formål at forhøje stykafgiften og minimumsafgiften på cigarer, cerutter og cigarillos. Afgiften for disse tobaksvarer forhøjes således samtidig med forhøjelsen af afgifterne for cigaretter og røgtobak, jf. ændringsforslag nr. 7, 9 og 11.

I lovforslagets § 2, nr. 8, foreslås det, at styk- og minimumsafgiften på cigarer, cerutter og cigarillos forhøjes pr. 1. januar 2021.

Aftaleparterne ønsker, at den anden afgiftsforhøjelse af tobaksafgifterne træder i kraft den 1. januar 2022. Aftaleparterne ønsker at fastholde den anden afgiftsstignings størrelse, således at den fortsat er 5 kr. En cigar kommer efter den samlede prisstigning til at koste knap 1 kr. mere fra og med den 1. januar 2022.

Det foreslås på den baggrund at forhøje afgifterne på cigarer, cerutter og cigarillos pr. 1. januar 2022, således at de kommer til at udgøre 118,51 øre pr. styk i stykafgift og 227,90 øre i minimumsafgift. Ændringsforslaget har til formål at forhøje stykafgiften og minimumsafgiften på cigarer, cerutter og cigarillos. Afgiften for disse tobaksvarer vil således blive forhøjet samtidig med forhøjelsen af afgifterne for cigaretter og røgtobak, jf. ændringsforslag nr. 13.

I lovforslagets § 3, nr. 1 og 2, foreslås det at forhøje afgiften på kardusskrå og snus til nasalt brug, som er lovligt at markedsføre efter lov om tobaksvarer m.v., til 87, 77 kr. pr. kg og på anden røgfri tobak, som er lovligt at markedsføre efter lov om tobaksvarer m.v., til 319,5 kr. pr. kg fra og med den 1. april 2020.

Aftaleparterne ønsker, at afgiften på kardusskrå og snus til nasalt brug samt anden røgfri tobak forhøjes yderligere i forhold til den i lovforslaget foreslåede forhøjelse. Aftaleparterne ønsker, at forhøjelsen svarer til ca. 14 kr. pr. 1. april 2020 for at undgå uhensigtsmæssige prisforskelle i prisen på cigaretter og røgfri tobaksprodukter. Dermed sikres det, at der ikke sker utilsigtet substitution til disse produkter.

Det foreslås på den baggrund at forhøje afgiften på kardusskrå og snus til nasalt brug samt afgiften på røgfri tobak pr. 1. april 2020, således at den kommer til at udgøre 113 kr. pr. kilogram for kardusskrå og snus til nasalt brug og 410,76 kr. pr. kilogram for røgfri tobak. Ændringsforslaget har til formål at forhøje afgiften på røgfri tobak. Afgiften for disse tobaksvarer forhøjes samtidig med forhøjelsen af afgifterne for cigaretter og røgtobak, jf. ændringsforslag nr. 7, 9 og 11.

I lovforslagets § 3, nr. 3, foreslås det at nyaffatte § 13 i lov om forskellige forbrugsafgifter med det formål at forhøje afgiften på kardusskrå, snus til nasalt brug samt anden røgfri tobak, som er lovligt at markedsføre efter lov om tobaksvarer m.v., fra og med den 1. januar 2021.

Aftaleparterne ønsker, at den anden afgiftsforhøjelse af tobaksafgifterne træder i kraft den 1. januar 2022. Aftaleparterne ønsker at fastholde den anden afgiftsstignings størrelse, således at den fortsat vil være 5 kr.

Det foreslås på den baggrund at forhøje afgifterne på kardusskrå og snus til nasalt brug samt afgiften på røgfri tobak pr. 1. januar 2022, således at de kommer til at udgøre 126,93 kr. pr. kilogram for kardusskrå og snus til nasalt brug og 461,37 kr. pr. kilogram for anden røgfri tobak. Ændringsforslaget har til formål at forhøje afgiften på røgfri tobak Afgiften for disse tobaksvarer vil således blive forhøjet samtidig med forhøjelsen af afgifterne for cigaretter og røgtobak, jf. ændringsforslag nr. 13.

Provenumæssige konsekvenser

De provenumæssige konsekvenser af ændringsforslaget, for så vidt angår afgiftsforhøjelserne på cigarer, cerutter og cigarillos m.v., samt afgifterne på skrå, snus og anden røgfri tobak i april 2020 og igen i januar 2022 fremgår i tabel 3 nedenfor.

 
Tabel 3. Forhøjelse af afgifterne på cigarer, cerutter og cigarillos m.v. samt afgifterne på skrå, snus og anden røgfri tobak svarende til ca. 14 kr. prisstigning pr. 1. april 2020 og 5 kr. prisstigning igen den 1. januar 2022.
Mio. kr. (2020-niveau)
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Varigt
Finansår
2020
Umiddelbar virkning
20
25
35
35
35
30
30
3
Virkning efter tilbageløb
20
25
35
35
35
30
30
 
Virkning efter tilbageløb og adfærd
5
5
5
5
5
5
5
 


De afledte adfærdseffekter som følge af ændringsforslaget forventes at være større end i lovforslaget, hvilket medfører, at til trods for et større umiddelbart merprovenu i ændringsforslaget sammenlignet med lovforslaget skønnes ændringsforslaget således at medføre et nogenlunde tilsvarende merprovenu opgjort efter tilbageløb og adfærd som lovforslaget.

Finansårseffekten i 2020 som følge af ændringsforslaget skønnes at udgøre ca. 3 mio. kr., svarende til ca. 1 mio. kr. mere end i lovforslaget.

Skatteministeriet har ikke konkrete skøn for grænsehandelen med cigarer, cerutter og cigarillos m.v. eller for grænsehandelen med skrå, snus eller røgfri tobak, der dog på nuværende tidspunkt formodes at være begrænset. De yderligere afgiftsforhøjelser i ændringsforslaget sammenlignet med lovforslaget skønnes dog at medføre en større tilskyndelse til grænsehandel med disse produkter.

Værnsreglerne i ændringsforslaget har ligesom i lovforslaget til hensigt at undgå uhensigtsmæssig lageropbygning af cigarer, cerutter og cigarillos m.v. til gammel afgift op til afgiftsforhøjelserne i april 2020 og januar 2022.

Til nr. 24

Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 25.

Til nr. 25 og 27-30

Ændringsforslagene er en konsekvens af ændringsforslag nr. 12, 16 og 22.

Til nr. 26

I lovforslagets § 6, stk. 3, foreslås det, at lovens § 2, nr. 5 og 8, og § 3, nr. 3, træder i kraft den 1. januar 2021. De nævnte bestemmelser angår den anden forhøjelse af tobaksafgifterne.

I lovforslagets § 6, stk. 4, 2. pkt., foreslås det, at lovens § 2, nr. 5 og 8, alene har virkning for varer, som fra og med den 1. januar 2021 udleveres til forbrug fra registrerede virksomheder, angives til fortoldning eller importeres.

I forbindelse med finanslovsaftalen for 2020 ønsker aftaleparterne, at den anden afgiftsforhøjelse af tobaksafgifterne træder i kraft den 1. januar 2022.

Det foreslås derfor, at »2021« ændres til »2022«.

Ændringsforslaget har til formål at ændre ikrafttrædelsen og virkningen af den anden forhøjelse af tobaksafgifterne.

Til nr. 31

I lovforslagets § 6, stk. 16 og 17, foreslås det, at der indsættes en værnsregel i forbindelse med den i lovforslaget foreslåede afgiftsforhøjelse den 1. januar 2021.

I forbindelse med finanslovsaftalen for 2020 ønsker aftaleparterne at udskyde den anden afgiftsforhøjelse af tobaksafgifterne, så den først træder i kraft den 1. januar 2022.

Det foreslås derfor at ændre »31. december 2020« til »31. december 2021«, »275« til »640« og »1. januar 2021« til »1. januar 2022« i lovforslagets § 6, stk. 16 og 17.

Det foreslås således at forlænge den foreslåede værnsregel, der regulerer virksomhedernes køb af stempelmærker til gammel afgift, henholdsvis deres adgang til at lade cigarer, cerutter og cigarillos overgå til forbrug til gammel afgift.

Til nr. 32

I lovforslagets § 6, stk. 18-23, præciseres den referenceperiode, som anvendes til beregningen af virksomhedernes begrænsning, ligesom der fastsættes en referenceperiode for nyregistrerede virksomheder, som registreres efter referenceperiodens start, og virksomheder, som for første gang lader cigarer, cerutter og cigarillos overgå til forbrug efter referenceperiodens start.

I forbindelse med finanslovsaftalen for 2020 ønsker aftaleparterne at udskyde den anden afgiftsforhøjelse af tobaksafgifterne, så den først træder i kraft den 1. januar 2022.

Det foreslås derfor i ændringsforslag nr. 16 at forlænge værnsreglens virkningsperiode.

På den baggrund foreslås det at ændre »275« til »640« i lovforslagets § 6, stk. 18-23. Det betyder, at virkningsperioden forlænges fra 275 dage til 640 dage.

Det foreslåede er således en konsekvens af ændringsforslag nr. 31.

Til nr. 33

I ændringsforslag nr. 31 foreslås værnsreglens virkningsperiode forlænget. Det betyder, at perioden foreslås forlænget fra den 31. december 2020 til den 31. december 2021.

Efter lovforslagets § 6, stk. 24, er virksomheder registreret efter den 1. oktober 2019 ikke begrænset i deres køb af stempelmærker efter værnsreglen i lovforslagets § 6, stk. 16.

Efter lovforslagets § 6, stk. 25, er virksomheder, som først er begyndt at lade cigarer, cerutter og cigarillos overgå til forbrug fra og med den 1. oktober 2019 ikke begrænset i deres adgang til at lade cigarer, cerutter og cigarillos overgå til forbrug efter værnsreglen i lovforslagets § 6, stk. 17.

Da den foreslåede begrænsningsperiode foreslås forlænget, foreslås det at indsætte stk. 01-012 efter lovforslagets § 6, stk. 23. De nuværende stk. 24-26 bliver herefter stk. 36-38.

Det foreslås i stk. 01, at der tages højde for den situation, hvor en virksomhed først blev registreret efter tobaksafgiftsloven fra og med den 1. oktober 2019 til og med den 31. marts 2020. For disse virksomheder foreslås det, at perioden fra og med den 1. april 2020 til og med den 30. juni 2020 lægges til grund for den videre beregning i stk. 18.

Det foreslås i stk. 02, at der tages højde for den situation, hvor en virksomhed først fra og med den 1. oktober 2019 til og med den 31. marts 2020 er begyndt at lade cigarer, cerutter eller cigarillos overgå til forbrug. For disse virksomheder foreslås det, at perioden fra og med den 1. april 2020 til og med den 30. juni 2020 lægges til grund for den videre beregning i stk. 19.

Det foreslås i stk. 03, at der tages højde for den situation, hvor en virksomhed først blev registreret efter tobaksafgiftsloven fra og med den 1. oktober 2019 til og med den 31. marts 2020. For disse virksomheder foreslås det, at perioden fra og med den 1. april 2020 til og med den 30. juni 2020 lægges til grund for den videre beregning i stk. 18.

Det foreslås i stk. 04, at der tages højde for den situation, hvor en virksomhed først fra og med den 1. april 2020 til og med den 30. juni 2020 er begyndt at lade cigarer, cerutter eller cigarillos overgå til forbrug. For disse virksomheder foreslås det, at perioden fra og med den 1. juli 2020 til og med den 30. september 2020 lægges til grund for den videre beregning i stk. 19.

Det foreslås i stk. 05, at der tages højde for den situation, hvor en virksomhed først blev registreret efter tobaksafgiftsloven fra og med den 1. juli 2020 til og med den 30. september 2020. For disse virksomheder foreslås det, at perioden fra og med den 1. oktober 2020 til og med den 31. december 2020 lægges til grund for den videre beregning i stk. 18.

Det foreslås i stk. 06, at der tages højde for den situation, hvor en virksomhed først fra og med den 1. juli 2020 til og med den 30. september 2020 er begyndt at lade cigarer, cerutter eller cigarillos overgå til forbrug. For disse virksomheder foreslås det, at perioden fra og med den 1. oktober 2020 til og med den 31. december 2020 lægges til grund for den videre beregning i stk. 19.

Det foreslås i stk. 07, at der tages højde for den situation, hvor en virksomhed først blev registreret efter tobaksafgiftsloven fra og med den 1. oktober 2020 til og med den 31. december 2020. For disse virksomheder foreslås det, at perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 31. marts 2021 lægges til grund for den videre beregning i stk. 18.

Det foreslås i stk. 08, at der tages højde for den situation, hvor en virksomhed først fra og med den 1. oktober 2020 til og med den 31. december 2020 er begyndt at lade cigarer, cerutter eller cigarillos overgå til forbrug. For disse virksomheder foreslås det, at perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 31. marts 2021 lægges til grund for den videre beregning i stk. 19.

Det foreslås i stk. 09, at der tages højde for den situation, hvor en virksomhed først blev registreret efter tobaksafgiftsloven fra og med den 1. januar 2021 til og med den 31. marts 2021. For disse virksomheder foreslås det, at perioden fra og med den 1. april 2021 til og med den 30. juni 2021 lægges til grund for den videre beregning i stk. 18.

Det foreslås i stk. 010, at der tages højde for den situation, hvor en virksomhed først fra og med den 1. januar 2021 til og med den 31. marts 2021 er begyndt at lade cigarer, cerutter eller cigarillos overgå til forbrug. For disse virksomheder foreslås det, at perioden fra og med den 1. april 2021 til og med den 30. juni 2021 lægges til grund for den videre beregning i stk. 19.

Det foreslås i stk. 011, at der tages højde for den situation, hvor en virksomhed først blev registreret efter tobaksafgiftsloven fra og med den 1. april 2021 til og med den 30. juni 2021. For disse virksomheder foreslås det, at perioden fra og med den 1. juli 2021 til og med den 30. september 2021 lægges til grund for den videre beregning i stk. 18.

Det foreslås i stk. 012, at der tages højde for den situation, hvor en virksomhed først fra og med den 1. april 2021 til og med den 30. juni 2021 er begyndt at lade cigarer, cerutter eller cigarillos overgå til forbrug. For disse virksomheder foreslås det, at perioden fra og med den 1. juli 2021 til og med den 30. september 2021 lægges til grund for den videre beregning i stk. 19.

De foreslåede stykker skal sikre, at nye virksomheder ikke får en konkurrencemæssig fordel ved ikke at være begrænset i deres mulighed for at købe stempelmærker eller i deres mulighed for at lade varer overgå til forbrug i perioden fra og med den 1. oktober 2019, når de eksisterende virksomheder vil være begrænset af værnsreglen.

Til nr. 34

I ændringsforslag nr. 33 foreslås det, at nye virksomheder begrænses i perioden op til den anden afgiftsforhøjelse.

Det foreslås derfor, at der i lovforslagets § 6, stk. 24 og 25, som bliver stk. 36 og 37, foretages den ændring, at: »1. oktober 2019« ændres til »30. juni 2021«.

Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 33, hvor virksomheder, der registreres frem til den 30. juni 2021, foreslås at blive begrænset, ligesom virksomheder ligeledes foreslås at blive begrænset, hvis de for første gang lader cigarer, cerutter og cigarillos overgå til forbrug i perioden op til den 30. juni 2021.

Til nr. 35

Ændringsforslaget er en konsekvensrettelse af ændringsforslag nr. 33.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 20. november 2019 og var til 1. behandling den 5. december 2019. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med fremsættelsen, og skatteministeren sendte den 20. november 2019 dette udkast til udvalget, jf. bilag 1. Den 28. november 2019 sendte skatteministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 16 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) fmd. Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S) Kasper Sand Kjær (S) Malte Larsen (S) Thomas Jensen (S) Troels Ravn (S) Kathrine Olldag (RV) Katrine Robsøe (RV) Carl Valentin (SF) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Rune Lund (EL) Victoria Velasquez (EL) Susanne Zimmer (ALT) Louise Schack Elholm (V) Anne Honoré Østergaard (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Lars Christian Lilleholt (V) nfmd. Torsten Schack Pedersen (V) Marie Bjerre (V) Morten Dahlin (V) Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) René Christensen (DF) Rasmus Jarlov (KF) Mona Juul (KF) Ole Birk Olesen (LA)

Nye Borgerlige, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)48
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)42
Dansk Folkeparti (DF)16
Radikale Venstre (RV)16
Socialistisk Folkeparti (SF)14
Enhedslisten (EL)13
Det Konservative Folkeparti (KF)13
Alternativet (ALT)5
Nye Borgerlige (NB)4
Liberal Alliance (LA)3
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)1