Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 13. december 2019

1. Ændringsforslag

Der er stillet 20 ændringsforslag til lovforslaget. Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1-8, 10-12 og 16-20, herunder om deling af lovforslaget. Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 9 og 14. Skatteministeren har stillet ændringsforslag nr. 13 og 15.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (V, DF, EL, KF og LA) vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget og for ændringsforslag nr. 2, 5-8, 11, 12 og 16-20, der er konsekvenser af delingen.

Et mindretal i udvalget (S, RV, SF og ALT) indstiller lovforslag A til vedtagelse uændret og lovforslag B til vedtagelse med de af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (V) indstiller lovforslag A til vedtagelse med de af DF stillede ændringsforslag nr. 3 og 4 og ændringsforslag nr. 2 og 5-8, der er konsekvenser af delingen. Mindretallet vil stemme imod de af EL stillede ændringsforslag. Mindretallet indstiller lovforslag B til vedtagelse med de af skatteministeren stillede ændringsforslag og de af DF stillede ændringsforslag nr. 11, 12 og 16-20, der er konsekvenser af delingen.

Et tredje mindretal (DF) indstiller lovforslag A til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af mindretallet stillede ændringsforslag til det under A nævnte forslag. Mindretallet indstiller det under B nævnte forslag til vedtagelse med de skatteministeren stillede ændringsforslag og de af mindretallet stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de af EL stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal (EL) indstiller lovforslag A og B til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af DF stillede ændringsforslag nr. 2, 5-8, 11, 12 og 16-20, der er konsekvenser af delingen, til de under A og B nævnte forslag og for de af mindretallet stillede ændringsforslag til det under B nævnte forslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Et femte mindretal (KF) indstiller lovforslag A og B til vedtagelse. Mindretallet vil stemme for de af DF stillede ændringsforslag nr. 2, 5-8, 11, 12 og 16-20, der er konsekvenser af delingen, til de under A og B nævnte forslag, og imod de af EL stillede ændringsforslag. Mindretallet vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling til de af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Et sjette mindretal (LA) indstiller lovforslag A til vedtagelse med de af DF stillede ændringsforslag nr. 2 og 5-8, der er konsekvenser af delingen. Mindretallet indstiller lovforslag B til vedtagelse med de af skatteministeren stillede ændringsforslag og de af DF stillede ændringsforslag nr. 11, 12 og 16-20, der er konsekvenser af delingen. Mindretallet vil stemme imod de af EL stillede ændringsforslag.

Nye Borgerlige, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Venstre

Venstre støtter grundlæggende op om DIS-ordningen, tonnageskatten og sømandsfradraget. Når der er brug for justeringer for at sikre, at ordninger fortsat kan godkendes efter EU's statsstøtteregler, så støtter Venstre naturligvis lovforslaget.

Imidlertid har der både i høringssvar og under udvalgsbehandlingen været rejst spørgsmål om, om de foreslåede ændringer kunne være foretaget på en mere hensigtsmæssig måde, særlig når det gælder sandsugere. Venstre har forståelse for ønsket om at afsøge en bedre løsning, men da det er afgørende, at lovforslaget vedtages inden årsskiftet, og der ikke er en konkret og godkendt model på bordet, støtter Venstre lovforslaget, som det foreligger på dette område, men opfordrer regeringen til at undersøge, om reglerne kan udformes mere hensigtsmæssigt og i større stil med, hvad andre lande har gjort, med det formål at sikre danske sandsugere fair og lige konkurrencevilkår.

Lovforslaget indfører til gengæld en asymmetri i skattelovgivningen, hvorefter nogle indtægter fremover vil skulle beskattes, mens tab inden for samme område ikke vil være fradragsberettigede. Det finder Venstre urimeligt, og Venstre støtter derfor Dansk Folkepartis ændringsforslag nr. 3 og 4, som har til formål at rette op på denne skævvridning.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

a

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (V, EL, KF og LA):

1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:

A. »Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven, tonnageskatteloven og forskellige andre love (Tilpasning af DIS-ordningen og tonnageskatteordningen til EU-retten på baggrund af krav fra Kommissionen) omfattende § 1, nr. 3-5, 12 og 13, § 2, nr. 1, 2, 7-9, 11, 12 og 15, og §§ 4 og 7-9.«

B. »Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven, tonnageskatteloven og forskellige andre love (Tilpasning af refusionsordningen for sandsugere til EU-retten, justering af værnsregler i tonnageskatteordningen, udvidelse af sømandsfradraget til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe m.v.) omfattende § 1, nr. 1, 2 og 6-12, § 2, nr. 3-6, 10, 13 og 14, og §§ 3-6 og 9.«

[Forslag om deling af lovforslaget]

b

Ændringsforslag til det under A nævnte forslag

Til § 1

2) Den under nr. 12 foreslåede § 11 b udgår.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

Til § 2

Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (V):

3) I det under nr. 2 foreslåede § 6, stk. 3, udgår i 2. pkt. »positive«.

[Ved overskridelse af begrænsningen vedrørende bareboat-udlejning skal negativ bruttoindtjening kunne fradrages efter skattelovgivningens almindelige regler]

4) I det under nr. 8 foreslåede § 10, stk. 3, udgår i 2. pkt. »positive«.

[Ved overskridelse af begrænsningen vedrørende tilknyttet virksomhed skal negativ bruttoindtjening kunne fradrages efter skattelovgivningens almindelige regler]

Til § 4

Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (V, EL, KF og LA):

5) Nr. 1 affattes således:

»1. I § 44, litra b, indsættes som 2. pkt.:

»Uanset 1. pkt. anses skattepligtig indkomst fra arbejdsgivere godkendt efter sømandsbeskatningslovens § 11 a for A-indkomst.««

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

Til § 9

6) I stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 1, nr. 1, 2 og 13,« til: »§ 1, nr. 13,«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

7) I stk. 3 ændres »§ 1, nr. 1-4 og 6-12, og §§ 3-6« til: »§ 1, nr. 3, 4 og 12, og § 4«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

8) I stk. 6 ændres »§ 1, nr. 1, 4 og 5« til: »§ 1, nr. 4 og 5«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

c

Ændringsforslag til det under B nævnte forslag

Til titlen

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF):

9) I undertitlen ændres »og udvidelse« til: », udvidelse«, og efter »havundersøgelsesskibe« indsættes: »og ophævelse af regler om løn- og arbejdsforhold i DIS-ordningen«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 14]

Til § 1

Af et mindretal (DF):

10) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 2, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»1. pkt. gælder dog ikke ved virksomhed med stenfiskerfartøjer, herunder sandsugere, som er omfattet af § 10.««

[Begrebet begrænset fart udgår i relation til refusionsordningen for sandsugere]

Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (V, EL, KF og LA):

11) Den under nr. 12 foreslåede § 11 a udgår, og den foreslåede § 11 b benævnes herefter § 11 a.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

Til § 4

12) Nr. 1 affattes således:

»1. I § 44, litra b, indsættes som 2. pkt.:

»Uanset 1. pkt. anses skattepligtig indkomst fra arbejdsgivere godkendt efter sømandsbeskatningslovens § 11 a for A-indkomst.««

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

Nye paragraffer

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL og KF):

13) Efter § 6 indsættes:

Ȥ 01

I lov nr. 1291 af 21. november 2018 om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst og tilhørende protokol mellem Danmark og Armenien foretages følgende ændring:

1. Bilag 1, artikel 30, affattes således:

1. De kontraherende stater skal ad diplomatisk vej give hinanden underretning om, at de forfatningsmæssige betingelser for denne overenskomsts ikrafttræden er opfyldt.

2. Overenskomsten træder i kraft dagen efter modtagelsen af den sidste af de i stykke 1 omhandlede underretninger, og dens bestemmelser har virkning:

(i) med hensyn til skatter, der indeholdes ved kilden, på beløb, der skal betales på eller efter den 1. januar i det første kalenderår, der følger efter det, hvor overenskomsten træder i kraft, og

(ii) med hensyn til andre skatter, for indkomstår, der begynder på eller efter den 1. januar i det første kalenderår, der følger efter det, hvor overenskomsten træder i kraft.««

[Indsættelse af manglende tekst i bilag 1 i lov nr. 1291 af 21. november 2018]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF):

14) Efter § 8 indsættes:

Ȥ 02

I lov om Dansk Internationalt Skibsregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 68 af 17. januar 2014, som ændret ved lov nr. 1534 af 18. december 2018, foretages følgende ændring:

1. Kapitel 3 ophæves.«

[Bestemmelser om løn- og arbejdsforhold udgår af DIS-loven]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL og KF):

15) Efter § 8 indsættes:

Ȥ 03

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 1110 af 13. november 2019, foretages følgendes ændring:

1. I § 109 a ændres »§ 5 i lov om beskatning af søfolk« til: »sømandsbeskatningslovens §§ 5-8«.

§ 04

I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats foretages følgende ændring:

1. § 139 affattes således:

»§ 139. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilken indkomst der indgår i lønindtægten. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om, hvordan lønindtægt, herunder hvorledes lønindkomster, som er omfattet af sømandsbeskatningslovens §§ 5-8, skal indgå i beregning af og fradrag i fleksløntilskuddet. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om, hvordan indtægter, der dækker flere måneder, skal fordeles. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om, at kommunen ved beregning af og fradrag i fleksløntilskuddet skal anvende oplysninger om løn m.v., som fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for og beregning af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, herunder regler for fradrag i og udbetaling af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler for selvstændigt erhvervsdrivendes oplysningspligt.«

§ 05

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 983 af 23. september 2019, som ændret ved § 6 i lov nr. 339 af 2. april 2019, § 11 i lov nr. 551 af 7. maj 2019 og § 1 i lov nr. 1123 af 19. november 2019, foretages følgende ændring:

1. I § 29, stk. 3, og § 32 a, stk. 2, ændres »§ 5 i lov om beskatning af søfolk« til: »sømandsbeskatningslovens §§ 5-8«.

§ 06

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 982 af 23. september 2019, som ændret ved § 7 i lov nr. 339 af 2. april 2019, § 28 i lov nr. 551 af 7. maj 2019 og § 2 i lov nr. 1123 af 19. november 2019, foretages følgende ændring:

1. I § 25, stk. 2, ændres »§ 5 i lov om beskatning af søfolk« til: »sømandsbeskatningslovens §§ 5-8«.

§ 07

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 48 af 16. januar 2019, foretages følgende ændring:

1. I § 8, stk. 3, ændres »§ 5 i lov om beskatning af søfolk« til: »sømandsbeskatningslovens §§ 5-8«.«

[Bemyndigelse til beskæftigelsesministeren til fastsættelse af regler for DIS-indkomst]

Til § 9

Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (V, EL, KF og LA):

16) I stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 1, nr. 1, 2 og 13, og §§ 7 og 8« til: »§ 1, nr. 1 og 2«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

17) I stk. 3 ændres »§ 1, nr. 1-4« til: »§ 1, nr. 1, 2«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

18) Stk. 4 udgår.

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

19) I stk. 6, der bliver stk. 5, udgår », 4 og 5«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

20) I stk. 7, der bliver stk. 6, ændres »stk. 6« til: »stk. 5«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås at dele lovforslaget i to separate lovforslag. Det ene lovforslag (A) vedrører tilpasning af DIS-ordningen og tonnageskatteordningen til EU-retten på baggrund af krav fra Kommissionen. I forslaget indgår endvidere ændringer, som skal sikre, at implementeringen af Kommissionens krav kan administreres. Det andet lovforslag (B) vedrører tilpasning af refusionsordningen for sandsugere til EU-retten, som er nødvendige for at få ordningen godkendt af Kommissionen på ny, justering af værnsregler i tonnageskatteordningen og en udvidelse af sømandsfradraget til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe. I sidstnævnte forslag indgår endvidere en præcisering af henvisningen til DIS-ordningen i en række øvrige skattelove, som ikke relaterer sig til Kommissionens afgørelse om godkendelse af DIS-ordningen.

Til nr. 2

Den foreslåede bestemmelse i lovens § 11 a vedrører Skatteforvaltningens godkendelse af arbejdsgivere, der har hjemsted i en anden EU- eller EØS-medlemsstat end Danmark, og som ønsker at anvende DIS-ordningen for danske søfolk. Den foreslåede bestemmelse i lovens § 11 b vedrører Skatteforvaltningens godkendelse af arbejdsgivere, der har hjemsted i en anden EU- eller EØS-medlemsstat end Danmark, og som ønsker at anvende refusionsordningen for sandsugere. Som følge af forslaget om opdelingen af lovforslaget i ændringsforslag nr. 1 foreslås det, at § 11 b udgår i den del af lovforslaget, der vedrører tilpasning af DIS-ordningen og tonnageskatteordningen til EU-retten.

Til nr. 3 og 4

De foreslåede bestemmelser i § 6, stk. 3, 2. pkt., og § 10, stk. 3, 2. pkt., indebærer, at der i tilfælde, hvor et rederi overskrider de i § 6, stk. 3, 1. pkt., og § 10, stk. 3, 1. pkt., foreslåede begrænsninger vedrørende bareboatudlejning og tilknyttet virksomhed, skal ske beskatning efter skattelovgivningens almindelige regler af en andel af rederiets positive bruttoindtjening. Hvis rederiets bruttoindtjening er negativ, skal der omvendt ikke ske beskatning af en andel heraf. Der opnås dermed efter forslaget ikke fradrag i den almindeligt beskattede indkomst i tilfælde, hvor et rederi med underskud overskrider de foreslåede begrænsninger.

Begrænsningerne vedrørende bareboatudlejning og tilknyttet virksomhed er foreslået på baggrund af krav herom i Kommissionens afgørelse af 12. oktober 2018. Kommissionens afgørelse forholder sig ikke til, hvilke konsekvenser en overskridelse af begrænsningerne bør have, herunder, om der alene skal ske overførsel til beskatning efter de almindelige regler, hvis rederiets bruttoindtjening er positiv. Det foreslås, at der ved en overskridelse af begrænsningerne også skal ske overførsel af en andel af bruttoindtjeningen til beskatning efter de almindelige regler i tilfælde, hvor bruttoindtjeningen er negativ.

Til nr. 5

Ved ændringsforslaget foreslås det at nyaffatte bestemmelsen, således at lønindkomst, der udbetales af en arbejdsgiver, som er godkendt til at anvende DIS-ordningen, skal anses for at være A-indkomst. Nyaffattelsen medfører alene, at den del af bestemmelsen i lovforslaget, som vedrører refusionsordningen for sandsugere, udgår.

Til nr. 6-8 og 16-20

Der er tale om konsekvensændringer, som følge af at det i ændringsforslag nr. 1 foreslås at dele lovforslaget.

Til nr. 9

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 14.

Til nr. 10

Efter refusionsordningen for sandsugere i sømandsbeskatningslovens § 10 foretages en opdeling af et sandsugningsfartøjs samlede aktiviteter i henholdsvis søtransport, der berettiger til støtte efter ordningen, og andre aktiviteter, der ikke er berettiget til støtte. De sidstnævnte aktiviteter er defineret som »begrænset fart«.

Ved »begrænset fart« forstås i relation til refusionsordningen for sandsugere: aktiviteter med fartøjer, der væsentligst sejler på danske indsøer, indre vandveje og fjorde, anvendelse af fartøjer i stationær virksomhed, herunder havnefart og lign., aktiviteter med fartøjer uden egne fremdrivningsmidler og andre aktiviteter, når forholdene er sådan, at den pågældende person har mulighed for regelmæssigt at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Det foreslås, at »begrænset fart« ikke skal gælde ved virksomhed med stenfiskerfartøjer, herunder sandsugere, som er omfattet af refusionsordningen for sandsugere i sømandsbeskatningslovens § 10.

Det vil efter forslaget betyde, at der ved opgørelsen af et fartøjs »søtransport«, der berettiger til støtte efter ordningen, ikke længere vil skulle ses bort fra aktiviteter, som udføres inden for området for »begrænset fart«. Herved vil aktiviteter, der f.eks. udføres i havne, skulle berettige til støtte efter ordningen, i det omfang de samlede søtransportaktiviteter udgør minimum 50 pct. af fartøjets samlede driftstid.

Til nr. 11

Den foreslåede bestemmelse i lovens § 11 a vedrører Skatteforvaltningens godkendelse af arbejdsgivere, der har hjemsted i en anden EU- eller EØS-medlemsstat end Danmark, og som ønsker at anvende DIS-ordningen for danske søfolk. Den foreslåede bestemmelse i lovens § 11 b vedrører Skatteforvaltningens godkendelse af arbejdsgivere, der har hjemsted i en anden EU- eller EØS-medlemsstat end Danmark, og som ønsker at anvende refusionsordningen for sandsugere. Som følge af opdelingen af lovforslaget i ændringsforslag nr. 1, foreslås det, at § 11 a udgår i den del af lovforslaget, der vedrører tilpasning af refusionsordningen for sandsugere m.v.

Til nr. 12

Ved ændringsforslaget foreslås det at nyaffatte bestemmelsen, således at lønindkomst, der udbetales af en arbejdsgiver, som er godkendt til at anvende refusionsordningen for sandsugere, skal anses for at være A-indkomst. Nyaffattelsen medfører alene, at den del af bestemmelsen i lovforslaget, som vedrører DIS-ordningen, udgår.

Til nr. 13

Folketinget har den 15. november 2018 vedtaget forslag til lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst og tilhørende protokol mellem Danmark og Armenien (lovforslag nr. L 31, folketingsåret 2018-2019), jf. lov nr. 1291 af 21. november 2018.

Der var en fejl i lovforslagets bilag 1, artikel 30, da (i) og (ii) manglede. Det manglende har følgende ordlyd:

»(i) med hensyn til skatter, der indeholdes ved kilden, på beløb, der skal betales på eller efter den 1. januar i det første kalenderår, der følger efter det, hvor overenskomsten træder i kraft, og

(ii) med hensyn til andre skatter, for indkomstår, der begynder på eller efter den 1. januar i det første kalenderår, der følger efter det, hvor overenskomsten træder i kraft.«

Ved nærværende ændringsforslag foreslås det at rette op på dette ved at nyaffatte artikel 30, så den manglende tekst kommer med i artiklen. Dette fører ikke til materielle ændringer i loven, men tilsikrer, at den mellem Danmark og Armenien indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomst efter dansk ret får virkning på det tidspunkt, der er aftalt i dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Til nr. 14

Statsstøtteordningerne til rederierhvervet - gennem nettolønsordningen/skattefritagelsen og DIS-lovens § 10 - giver ikke længere mening.

Nettolønsordningen er af Kommissionen erklæret ulovlig og kan ikke længere forbeholdes Dansk Internationalt Skibsregister (DIS). For at fastholde nettolønnen foreslås ordningen derfor udbredt til samtlige skibsregistre i EU- og EØS-landene. Dermed befinder Danmark sig pludselig i den groteske situation, at Danmark i princippet yder statsstøtte til rederierhvervet i samtlige EU- og EØS-lande.

DIS-ordningerne (DIS-loven, nettolønsordningen) blev begrundet med, at de skulle sikre de danske rederier de bedste rammevilkår i den knivskarpe internationale konkurrence fra rederier med skibe under bekvemmelighedsflag. Ordningerne skulle sikre et fortsat stærkt dansk rederierhverv i vækst og dermed danske arbejdspladser om bord på danske skibe under DIS.

Men samtidig vedtoges DIS-lovens § 10, der havde til formål uden forbehold at åbne for udenlandsk beskæftigelse og tilsvarende modvirke dansk beskæftigelse. Den bestemmelse har indebåret, at der i dag er få eller ingen menige søfolk tilbage på dækket og i maskinen i skibe under DIS, og at antallet af officerer er i frit fald. Dette lovskabte tab af arbejdspladser til søs kan på ingen måde retfærdiggøres med henvisning til afledt beskæftigelse i andre erhverv, fordi statsstøtten til søfart dermed mister sit primære formål. Og især ikke fordi den afledte beskæftigelse alligevel havde været til stede, idet danske rederier trods DIS ejer eller administrerer flere skibe under udenlandsk flag end under dansk flag.

Nu foreslås det med lovforslaget at bruge danske skattekroner på at yde støtte til andre (europæiske) landes rederier, herunder til rederier med skibe i de åbne FoC-registre på Malta og Cypern - netop sådanne rederier, som de danske rederier skulle kunne konkurrere med via bl.a. nettolønsordningen/skattefritagelsen.

Tilbage af de DIS-ordninger, der skulle sikre det danske rederierhverv i konkurrencen på de syv verdenshave, bliver i virkeligheden kun § 10 i DIS-loven.

Med § 10, stk. 2 og 3, i DIS-loven har Danmark siden lovens tilblivelse i 1988 gjort sig skyldig i konventionsbrud, idet FN-organisationen ILO's konventioner nr. 87 og 98 om retten til fri organisering og retten til at forhandle løn- og arbejdsforhold er overtrådt. Danmark gør sig med DIS-lovens § 10, stk. 2 og 3, skyldig i overtrædelse af de mest grundlæggende arbejdstagerrettigheder.

Dette forhold er da også påtalt i en stribe rapporter og opfordringer fra ILO til skiftende danske regeringer gennem årene. Lige lidt har det hjulpet. Afrapporteringen fra skiftende danske regeringer har ikke rettet op på forholdene, på trods af at afrapporteringerne har indeholdt skarpe, protesterende indlæg fra LO og FH på vegne af de søfarendes organisationer i Danmark.

Enhedslisten har derfor foreslået at ændre lovforslaget, så det også kommer til at indeholde en ændring af DIS-loven. Enhedslisten foreslår således, at kapitel 3 med § 10 i DIS-loven udgår.

Hvis EL's ændringsforslag vedtages, vil EL stille de nødvendige ændringsforslag om konsekvensrettelser ved 3. behandling af lovforslaget.

Til nr. 15

Beskæftigelsesministeriet er i forbindelse med ændringen af sømandsbeskatningsloven blevet opmærksom på, at det er nødvendigt at udvide hjemlen til omregning af indkomst omfattet af sømandsbeskatningslovens § 5 (DIS-indkomst) i en række love på Beskæftigelsesministeriets område.

Ændringsforslaget forventes ikke at have effekt på antallet af personer, der har DIS-indkomster, idet det er oplyst, at der stort set kan forventes det samme antal personer efter forslaget. Blandt personer med DIS-indkomster er der en meget lille gruppe på 75-100 familier, hvor der inden for kalenderåret både har været sømandsindkomster, sociale pensioner og boligstøtte m.v. Under hensyntagen til, at der ikke sker væsentlige ændringer i persongruppen med DIS-indkomster, skønnes de offentlige udgifter på området at være uændrede.

Ændringsforslaget forventes ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Forslaget er ikke forhandlet med de kommunale parter.

Til § 03

Efter den gældende § 109 a i lov om aktiv socialpolitik fastsætter beskæftigelsesministeren regler for, hvorledes indkomster, som er omfattet af § 5 i lov om beskatning af søfolk (DIS-indkomst), skal indgå i den aktuelle indtægt.

Beskæftigelsesministeren har udnyttet hjemlen til at fastsætte regler for, hvorledes en DIS-indkomst indgår i den aktuelle indtægt. Der er fastsat regler i den gældende bekendtgørelse om fremgangsmåden ved opgørelse af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere, der gør tjeneste på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, i forbindelse med beregning af hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, bekendtgørelse nr. 1304 af 14. december 2005. Det fremgår heraf, at indtægtsgrundlaget for beregning af ydelser efter lov om aktiv socialpolitik til personer eller ægtefæller til personer, der er eller har været beskæftiget om bord i et skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, opgøres på samme måde som efter bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere. ATP-bidrag indgår dog ikke i indtægtsgrundlaget for ydelser efter lov om aktiv socialpolitik. Lønnen bliver således reguleret efter fastsatte skalatrin og omregningsfaktorer på grundlag af den månedlige indtjening og den tilsikrede skattefrihed.

Formålet er at sikre, at personer, der er eller har været ansat på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister eller er gift med en person, der er ansat på sådanne skibe, og som får behov for hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, får beregnet hjælpen på samme indkomstmæssige grundlag som andre.

Personer, der er ansat på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, kan være fritaget for dansk indkomstbeskatning efter sømandsbeskatningslovens § 5. Er den pågældende person fuldt skattepligtig til Danmark og hjemmehørende her efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst, nedsættes vedkommendes skat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på den indkomst, der er erhvervet ved arbejde om bord på DIS-skib. Personer, der er begrænset skattepligtige, svarer ikke skat af lønindkomst erhvervet ved arbejde om bord på DIS-skib.

Da den udbetalte løn således ikke er en bruttoløn, sikrer bekendtgørelsen, at der ikke udbetales højere integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp på baggrund af en DIS-indkomst - f.eks. til et ægtepar, hvor den ene modtager hjælp i kontanthjælpssystemet og den anden er ansat på et skib registreret i Dansk Internationalt Skibsregister. Det kunne ellers ske, som følge af at den ansattes nettoindkomst blev anvendt ved beregning af kontanthjælp uden hensyntagen til, at der var tale om en skattefri nettoindkomst. Det har ikke været hensigten, at ansatte på DIS-skibe eller deres ægtefæller skulle have højere ydelser, end de ville have været berettiget til, hvis de havde været aflønnet med en bruttoløn, som var undergivet almindelig beskatning.

Det er tilsvarende heller ikke meningen, at ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller under jobafklaringsforløb eller revalideringsydelse ydes på et for højt eller nedsat niveau som følge af DIS-indkomst.

For at sikre, at der ikke alene tages hensyn til det skattefri lønniveau for DIS-indkomst i tilfælde omfattet af sømandsbeskatningslovens § 5, foreslås det at udvide bemyndigelsesbestemmelsen i § 109 a, således at beskæftigelsesministeren fastsætter regler for, hvorledes indkomster, som er omfattet af sømandsbeskatningslovens §§ 5-8, skal indgå i den aktuelle indtægt.

Forslaget medfører, at bemyndigelsesbestemmelsen udvides til tilfælde, hvor DIS-ordningen i sømandsbeskatningslovens § 5 efter §§ 5 a-8 finder tilsvarende anvendelse.

Til § 04

Efter § 139, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsætter beskæftigelsesministeren regler om, hvordan lønindtægt defineres, og om, hvordan lønindtægt m.v. indgår i beregningen af og fradrag i fleksløntilskud. Der er i bekendtgørelsesform fastsat regler om, at løn, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, som er optjent om bord på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) indgår i lønbegrebet, og at lønnen skal omregnes til bruttoløn efter reglerne i bekendtgørelse for beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere.

Der er ikke med den foreslåede ændring i § 139, stk. 1, 1. og 2. pkt., tale om, at der sker materielle ændringer. Beskæftigelsesministeriet har i forbindelse med ændringen i sømandsbeskatningsloven valgt at præcisere bemyndigelsesbestemmelsen, således at der henvises direkte til sømandsbeskatningsloven. Bemyndigelsen vil således blive udmøntet i bekendtgørelsesform svarende til den gældende udmøntning i bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud.

Det foreslås i § 139, stk. 1, 1. pkt., at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilken indkomst der indgår i lønindtægten. Bemyndigelsen tænkes bl.a. anvendt til at kunne fastsætte regler om en definition af, hvad der vil skulle betragtes som lønindtægt. Lønindtægt vil blive defineret i bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud som løn, der er A- eller B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag m.v., samt at personens og arbejdsgiverens bidrag til en pensionsordning indgår i beregningen af fleksløntilskuddet. Der vil i lighed med gældende bestemmelser i bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud blive fastsat regler om, at løn, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, som er optjent om bord på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), indgår i lønbegrebet.

Der vil endvidere i lighed med gældende ret blive fastsat regler om, hvordan selvstændig bibeskæftigelse skal defineres, hvilket vil skulle ske som efter de gældende regler.

Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere, jf. forslaget til § 139, stk. 1, 2. pkt., regler om, hvordan lønindtægt, herunder lønindkomster, som er omfattet af sømandsbeskatningslovens §§ 5-8, skal indgå i beregning af og fradrag i fleksløntilskuddet. Dette svarer til gældende regler, men det er nu præciseret direkte i bestemmelsen, at der også vil blive fastsat regler om, hvordan lønindkomst efter sømandsbeskatningslovens §§ 5-8 vil indgå i beregning af og fradrag i fleksløntilskud.

Bemyndigelsen tænkes endvidere anvendt til at kunne fastsætte regler om, at udbetaling af fleksløntilskud de første måneder vil skulle ske på baggrund af den forventede lønindtægt, frem til at der fremgår en hel måneds løn i indkomstregisteret, og at der eventuelt efterfølgende vil skulle foretages en efterregulering. Der er ligeledes fastsat regler om, at der efterfølgende kan ske regulering af fleksløntilskuddet, hvis der er sket ændringer i lønindtægt m.v.

Det bemærkes videre, at bemyndigelsen bl.a. vil blive brugt til at fastsætte nærmere regler for fradrag i fleksløntilskuddet, når en person, hvor arbejdsgiveren ikke betaler løn under sygdom, modtager syge- eller barselsdagpenge. Har personen mistet retten til sygedagpenge, vil fleksløntilskuddet skulle beregnes på baggrund af indberetning til indkomstregisteret af udbetalte sygedagpenge i den forudgående måned. Samme regler vil blive fastsat i forhold til ressourceforløbsydelse udbetalt efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik. Er der ikke udbetalt sygedagpenge på grund af for sen anmodning om sygedagpenge, vil beregningen skulle ske på baggrund af de sygedagpenge, som den pågældende ville have været berettiget til. Der vil også blive fastsat regler om beregning af fleksløntilskuddet, hvis en person delvis genoptager arbejdet i forbindelse med sygdom.

Der vil endvidere kunne fastsættes regler om beregning af fleksløntilskud under ferie, herunder om efterregulering i forbindelse med ferie, der vil skulle afholdes, uden at personen har optjent ret til løn under ferie eller feriegodtgørelse.

Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere efter forslaget til § 139, stk. 1, 3. pkt., regler om, hvordan indtægter, der dækker flere måneder, skal fordeles.

Der vil også i bekendtgørelsesform bl.a. blive indsat regler om, at hvis en fleksjobansat aflønnes helt eller delvis på en sådan måde, at der i nogle måneder enten ikke udbetales løn eller kun udbetales delvis løn, og hvor en efterfølgende lønudbetaling dækker arbejde for flere måneder, f.eks. i form af provision eller resultatløn, vil lønudbetalingen skulle fordeles ligeligt over de måneder, som lønnen dækker. Fleksløntilskuddet vil ligeledes skulle beregnes eller genberegnes for de måneder, som lønnen dækker.

Hvis en fleksjobansat, der løbende har fået udbetalt fleksløntilskud, får udbetalt resultatløn, der dækker flere måneders arbejde eller arbejde i et helt år, vil der, i det omfang det er muligt, skulle foretages fradrag for denne lønindkomst i den eller de følgende måneders fleksløntilskud.

Kommunen vil derfor skulle beregne, dels hvad der skulle have været foretaget fradrag for i fleksløntilskuddet for de måneder, som resultatlønnen dækker, dels forskellen mellem det beløb, der er foretaget fradrag for, og det beløb, der skulle have været foretaget fradrag for i de pågældende måneder. Det beløb, der ikke er blevet foretaget fradrag for, vil herefter skulle fradrages i den eller de kommende måneders fleksløntilskud.

Efterreguleringen vil skulle foretages i de månedlige udbetalinger af fremtidige fleksløntilskud. Hvis efterreguleringen ikke vil kunne foretages fuldt ud i den følgende måneds fleksløntilskud, vil der skulle foretages fradrag i de følgende måneders fleksløntilskud.

Beskæftigelsesministeren kan endvidere, jf. § 139, stk. 1, 4 pkt., fastsætte regler om, at kommunen ved beregning af og fradrag i fleksløntilskuddet skal anvende oplysninger om løn m.v., som fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.

Bemyndigelsen tænkes endvidere anvendt til at fastsætte regler om, at det vil være lønoplysninger m.v., som vil fremgå af indkomstregisteret, som vil skulle anvendes ved beregning af fleksløntilskuddet.

Anvendelsen af bemyndigelsesbestemmelsen svarer til den gældende udmøntning af bemyndigelsen, men vil også fremadrettet kunne anvendes til at fastsætte nærmere regler vedrørende beregning m.v. af fleksløntilskud.

Der henvises til forarbejderne til §§ 123 og 124 samt § 139, stk. 1, i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats (L 209, folketingsåret 2018-19, 1. samling).

Beskæftigelsesministeren fastsætter, jf. forslaget til § 139, stk. 2, nærmere regler om betingelser for og beregning af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, herunder regler for fradrag i og udbetaling af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler for selvstændigt erhvervsdrivendes oplysningspligt. Det foreslås i § 139, stk. 1, 1. pkt., at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilken indkomst der indgår i lønindtægten, og om beregning af og fradrag i fleksløntilskuddet, herunder regler om, hvordan indtægter, der dækker flere måneder, skal fordeles.

Det foreslås således, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om betingelser for og beregning af tilskud, fradrag og udbetaling af tilskud, oplysningspligt m.v. til selvstændigt erhvervsdrivende.

Det tænkes, at bemyndigelsen bl.a. vil blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om opgørelsen af årsindtægten for de forskellige virksomhedsformer, svarende til opgørelse efter de gældende regler.

Årsindtægten vil blive opgjort med udgangspunkt i virksomhedens skattemæssige overskud/underskud, der vil skulle reguleres, så grundlaget for beregningen vil blive udtryk for personens hidtidige arbejdsfortjeneste ved drift af selvstændig virksomhed. Renteindtægter og -udgifter og andre finansielle poster, der vedrører finansiering af selve driften og forrentning af virksomhedens egenkapital, vil ikke skulle indgå i beregningsgrundlaget.

Efter forslaget vil arbejdsindkomst kun skulle nedsætte tilskuddet én gang. Er arbejdsindkomsten medregnet i virksomhedens årsindkomst, vil den ikke også skulle nedsætte tilskuddet som anden arbejdsindkomst.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil endvidere blive anvendt til at fastsætte regler om, at kommunen vil skulle træffe afgørelse om tilbagebetaling efter forslaget til § 131, selv om den tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af tilskud efter § 126 for hele eller dele af den periode, som dommen omhandler, eller for en længere periode.

Når kommunen har truffet afgørelsen om tilbagebetaling af tilskud til den selvstændigt erhvervsdrivende som følge af dommen, vil kommunen skulle sende kopi af afgørelsen til Udbetaling Danmark.

Anvendelsen af bemyndigelsesbestemmelsen svarer til den gældende udmøntning af bemyndigelsen, men vil også fremadrettet kunne anvendes til at fastsætte nærmere regler vedrørende beregning m.v. af støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne.

Til § 05

Efter den gældende § 29, stk. 3, i lov om social pension fastsætter beskæftigelsesministeren regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, og indkomster, som er omfattet af § 5 i lov om beskatning af søfolk, (DIS-indkomst) skal indgå i indtægtsgrundlaget for beregningen af folkepension, dog ikke folkepensionens grundbeløb.

Efter § 32 a, stk. 2, i lov om social pension fastsætter beskæftigelsesministeren regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, og indkomster, som er omfattet af § 5 i lov om beskatning af søfolk, skal indgå i indtægtsgrundlaget for beregningen af førtidspension.

Beskæftigelsesministeren har udnyttet hjemlen til at fastsætte regler for, hvorledes DIS-indkomst indgår i indtægtsgrundlaget for beregningen af folkepension, dog ikke folkepensionens grundbeløb, og førtidspension. Der er fastsat regler i den gældende bekendtgørelse om fremgangsmåden ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for visse sociale ydelser for lønmodtagere, der gør tjeneste på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister.

Formålet er at sikre, at pensionister, der er eller har været ansat på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, og som modtager folkepension (dog ikke folkepensionens grundbeløb) eller førtidspension, får beregnet pensionen på samme indkomstmæssige grundlag som andre. Beregningen anvendes ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for ansøgeren. Beregningen anvendes også ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for ansøgerens ægtefælle eller samlever, i det omfang disse personer har været beskæftiget om bord i et skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister og deres indtægter indgår i beregningsgrundlaget for pensionen til pensionisten.

Personer, der er ansat på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, kan være fritaget for dansk indkomstbeskatning efter sømandsbeskatningslovens § 5. Er den pågældende person fuldt skattepligtig til Danmark og hjemmehørende her efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst, nedsættes vedkommendes skat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på den indkomst, der er erhvervet ved arbejde om bord på et DIS-skib. Personer, der er begrænset skattepligtige, svarer ikke skat af lønindkomst erhvervet ved arbejde om bord på et DIS-skib.

Da den udbetalte løn således ikke er en bruttoløn, sikrer bekendtgørelsen, at der ikke udbetales højere pensionstillæg m.v. til pensionen på baggrund af en DIS-indkomst. Det kunne ellers ske, som følge af at den ansattes nettoindkomst blev anvendt ved beregning af pension uden hensyntagen til, at der var tale om en skattefri nettoindkomst. Det har ikke været hensigten, at pensionister ansat på skibene eller deres ægtefæller eller samlevendes indtægt, som ansat på skibene, hvor deres indtægter indgår i beregningsgrundlaget for pensionistens pension, skulle have højere ydelser, end de ville have været berettiget til, hvis pensionisterne eller deres ægtefæller eller samlevende havde været aflønnet med en bruttoløn, som var undergivet almindelig beskatning.

DIS-ordningen i sømandsbeskatningslovens § 5 medfører overordnet, at rederier kan udbetale en skattefri nettoløn til søfolk, der arbejder om bord på DIS-skibe, som udfører erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods.

DIS-ordningen i sømandsbeskatningslovens § 5 finder under visse betingelser tilsvarende anvendelse ved arbejde om bord på kabellægningsfartøjer, jf. sømandsbeskatningslovens § 5 a, bugser- og bjærgningsfartøjer, jf. sømandsbeskatningslovens § 6, skibe, som sejler i regelmæssig passagersejlads mellem havne i EU-medlemsstater, jf. sømandsbeskatningslovens § 7, og stenfiskerfartøjer, jf. sømandsbeskatningslovens § 8. Ved nærværende lovforslag foreslås endvidere at indsætte en ny bestemmelse i § 5 b i sømandsbeskatningsloven, som medfører, at DIS-ordningen finder tilsvarende anvendelse ved arbejde om bord på skibe, der er registreret i andre EU- eller EØS-medlemsstater.

For at sikre, at der ikke alene tages hensyn til det skattefri lønniveau for DIS-indkomst i tilfælde omfattet af sømandsbeskatningslovens § 5, foreslås det at udvide bemyndigelsesbestemmelserne i både § 29, stk. 3, og § 32 a, stk. 2, således at beskæftigelsesministeren fastsætter regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, og indkomster, som er omfattet af sømandsbeskatningslovens §§ 5-8, skal indgå i indtægtsgrundlaget for beregningen af tillæg til folkepension og førtidspension.

Forslaget betyder, at bemyndigelsesbestemmelserne ikke alene omfatter tilfælde omfattet af § 5, men også øvrige tilfælde, hvor § 5 efter sømandsbeskatningslovens §§ 5 a-8 finder tilsvarende anvendelse.

Til § 06

Efter den gældende § 25, stk. 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. fastsætter beskæftigelsesministeren regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, og indkomster, som er omfattet af § 5 i lov om beskatning af søfolk, skal indgå i indtægtsgrundlaget for beregning af pension. Beskæftigelsesministeren har udnyttet hjemlen til at fastsætte regler for, hvorledes en DIS-indkomst indgår i indtægtsgrundlaget for beregningen af førtidspension. Der er fastsat regler i den gældende bekendtgørelse om fremgangsmåden ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for visse sociale ydelser for lønmodtagere, der gør tjeneste på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister.

Formålet er at sikre, at pensionister, der er eller har været ansat på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), og som modtager førtidspension, får beregnet pensionen på samme indkomstmæssige grundlag som andre. Beregningen anvendes ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for ansøgeren. Beregningen anvendes også ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for ansøgerens ægtefælle eller samlever, i det omfang disse personer har været beskæftiget om bord på et skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister og deres indtægter indgår i beregningsgrundlaget for pensionen til pensionisten.

Personer, der er ansat på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, kan være fritaget for dansk indkomstbeskatning efter sømandsbeskatningslovens § 5. Er den pågældende person fuldt skattepligtig til Danmark og hjemmehørende her efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst, nedsættes vedkommendes skat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på den indkomst, der er erhvervet ved arbejde om bord på et DIS-skib. Personer, der er begrænset skattepligtige til Danmark, svarer ikke skat af lønindkomst erhvervet ved arbejde om bord på et DIS-skib.

Da den udbetalte løn således ikke er en bruttoløn, sikrer bekendtgørelsen, at der ikke udbetales højere pension på baggrund af en DIS-indkomst. Det kunne ellers ske, som følge af at den ansattes nettoindkomst blev anvendt ved beregning af pension uden hensyntagen til, at der var tale om en skattefri nettoindkomst. Det har ikke været hensigten, at pensionister ansat på DIS-skibe eller deres ægtefæller eller samlevendes indtægt, hvor deres indtægter indgår i beregningsgrundlaget for pensionistens pension, skulle have højere ydelser, end de ville have været berettiget til, hvis pensionisterne eller deres ægtefæller eller samlevende havde været aflønnet med en bruttoløn, som var undergivet almindelig beskatning.

DIS-ordningen i sømandsbeskatningslovens § 5 medfører overordnet, at rederier kan udbetale en skattefri nettoløn til søfolk, der arbejder om bord på DIS-skibe, som udfører erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods.

DIS-ordningen i sømandsbeskatningslovens § 5 finder under visse betingelser tilsvarende anvendelse ved arbejde om bord på kabellægningsfartøjer, jf. sømandsbeskatningslovens § 5 a, bugser- og bjærgningsfartøjer, jf. sømandsbeskatningslovens § 6, skibe, som sejler i regelmæssig passagersejlads mellem havne i EU-medlemsstater, jf. sømandsbeskatningslovens § 7, og stenfiskerfartøjer, jf. sømandsbeskatningslovens § 8. Ved nærværende lovforslag foreslås endvidere at indsætte en ny bestemmelse i § 5 b i sømandsbeskatningsloven, som medfører, at DIS-ordningen finder tilsvarende anvendelse ved arbejde om bord på skibe, der er registreret i andre EU- eller EØS-medlemsstater.

For at sikre, at der ikke alene tages hensyn til det skattefri lønniveau for DIS-indkomst i tilfælde omfattet af sømandsbeskatningslovens § 5, foreslås det at udvide bemyndigelsesbestemmelsen i § 25, stk. 2, således at beskæftigelsesministeren fastsætter regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, og indkomster, som er omfattet af sømandsbeskatningslovens §§ 5-8, skal indgå i indtægtsgrundlaget for beregningen af førtidspension.

Forslaget betyder, at bemyndigelsesbestemmelsen ikke alene omfatter tilfælde omfattet af § 5, men også øvrige tilfælde, hvor § 5 efter sømandsbeskatningslovens §§ 5 a-8 finder tilsvarende anvendelse.

Til § 07

Efter den gældende § 8, stk. 3, i lov om individuel boligstøtte fastsætter beskæftigelsesministeren regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, og indkomster, som er omfattet af § 5 i lov om beskatning af søfolk, (DIS-indkomst) skal indgå i husstandsindkomsten.

Beskæftigelsesministeren har udnyttet hjemlen til at fastsætte regler for, hvorledes en DIS-indkomst indgår i indtægtsgrundlaget for beregningen af boligstøtte. Der er fastsat regler i den gældende bekendtgørelse om fremgangsmåden ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for visse sociale ydelser for lønmodtagere, der gør tjeneste på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister.

Formålet er at sikre, at personer eller husstandsmedlemmer, der er eller har været ansat på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, og som modtager boligstøtte, får beregnet boligstøtten på samme indkomstmæssige grundlag som andre.

Personer, der er ansat på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, kan være fritaget for dansk indkomstbeskatning efter sømandsbeskatningslovens § 5. Er den pågældende person fuldt skattepligtig til Danmark og hjemmehørende her efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst, nedsættes vedkommendes skat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på den indkomst, der er erhvervet ved arbejde om bord på DIS-skib. Personer, der er begrænset skattepligtige, svarer ikke skat af lønindkomst erhvervet ved arbejde om bord på DIS-skib.

Da den udbetalte løn således ikke er en bruttoløn, sikrer bekendtgørelsen, at der ikke udbetales højere boligstøtte på baggrund af en DIS-indkomst. Det kunne ellers ske som følge af, at den ansattes nettoindkomst blev anvendt ved beregning af boligstøtte uden hensyntagen til, at der var tale om en skattefri nettoindkomst. Det har ikke været hensigten, at ansatte på DIS-skibe eller deres ægtefæller (eller husstandsmedlemmer) skulle have højere ydelser, end de ville have været berettiget til, hvis de havde været aflønnet med en bruttoløn, som var undergivet almindelig beskatning.

DIS-ordningen i sømandsbeskatningslovens § 5 medfører overordnet, at rederier kan udbetale en skattefri nettoløn til søfolk, der arbejder om bord på DIS-skibe, som udfører erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods.

DIS-ordningen i sømandsbeskatningslovens § 5 finder under visse betingelser tilsvarende anvendelse ved arbejde om bord på kabellægningsfartøjer, jf. sømandsbeskatningslovens § 5 a, bugser- og bjærgningsfartøjer, jf. sømandsbeskatningslovens § 6, skibe, som sejler i regelmæssig passagersejlads mellem havne i EU-medlemsstater, jf. sømandsbeskatningslovens § 7, og stenfiskerfartøjer, jf. sømandsbeskatningslovens § 8. Ved nærværende lovforslag foreslås endvidere at indsætte en ny bestemmelse i § 5 b i sømandsbeskatningsloven, som medfører, at DIS-ordningen finder tilsvarende anvendelse ved arbejde om bord på skibe, der er registreret i andre EU- eller EØS-medlemsstater.

For at sikre, at der ikke alene tages hensyn til det skattefri lønniveau for DIS-indkomst i tilfælde omfattet af sømandsbeskatningslovens § 5, foreslås det at udvide bemyndigelsesbestemmelsen i § 8, stk. 3, således at beskæftigelsesministeren fastsætter regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, og indkomster, som er omfattet af sømandsbeskatningslovens §§ 5-8, skal indgå i husstandsindkomsten.

Forslaget betyder, at bemyndigelsesbestemmelsen ikke alene omfatter tilfælde omfattet af § 5, men også øvrige tilfælde, hvor § 5 efter sømandsbeskatningslovens §§ 5 a-8 finder tilsvarende anvendelse.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 20. november 2019 og var til 1. behandling den 28. november 2019. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 9. juli 2019 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 10, folketingsåret 2018-19, 2. samling. Den 20. november 2019 sendte skatteministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 13 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 5 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputation, der mundtligt har redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 37 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse. Der udestår svar på spørgsmål 35, som udvalget forventer, at ministeren besvarer inden 2. behandling.

Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) fmd. Jens Joel (S) Christian Rabjerg Madsen (S) Henrik Møller (S) Kasper Sand Kjær (S) Malte Larsen (S) Annette Lind (S) Troels Ravn (S) Kathrine Olldag (RV) Kristian Hegaard (RV) Carl Valentin (SF) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Rune Lund (EL) Victoria Velasquez (EL) Susanne Zimmer (ALT) Louise Schack Elholm (V) Britt Bager (V) Kim Valentin (V) Martin Geertsen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Ulla Tørnæs (V) Inger Støjberg (V) Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) René Christensen (DF) Rasmus Jarlov (KF) Mona Juul (KF) Ole Birk Olesen (LA)

Nye Borgerlige, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.