Fremsat den 20. november 2019 af skatteministeren (Morten Bødskov)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre

(Forlængelse af perioden for midlertidig nedsættelse af grundvederlag til ministre)

§ 1

I lov om vederlag og pension m.v. for ministre, jf. lovbekendtgørelse nr. 939 af 16. juni 2017, foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 2, ændres »2019« til: »2020«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2020.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at forlænge perioden med nedsættelse af grundvederlaget til ministre med 5 pct. med det formål at udvise løntilbageholdenhed for ministre. I lyset af at Folketingets partier skal drøfte rammerne for politikeres vederlags- og pensionsforhold, bør nedsættelsen fastholdes. En forlængelse giver mulighed for og tid til politiske drøftelser om de forskellige elementer i sammenhæng.

Det foreslås derfor, at nedsættelsen af grundvederlaget til ministre med 5 pct. forlænges til og med den 31. december 2020.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Størrelsen af grundvederlag til ministre

2.1.1. Gældende ret

Efter § 1, stk. 1, i lov om vederlag og pension m.v. for ministre (herefter ministervederlagsloven) udgør grundvederlaget til ministre 1.248.386 kr. i årligt grundbeløb (31. marts 2017-niveau). Vederlaget til statsministeren udgør 125 pct. af grundvederlaget. Vederlaget til udenrigsministeren, finansministeren samt den minister, der er nummer 2 i statsrådsrækkefølgen, udgør 110 pct. af grundvederlaget. Grundvederlaget udgør dog 1.185.966 kr. i årligt grundbeløb (31. marts 2017-niveau) i perioden 1. april 2012-31. december 2019, jf. ministervederlagslovens § 1, stk. 2. Det betyder tillige, at vederlaget til statsministeren, udenrigsministeren og finansministeren samt til den minister, der er nummer 2 i statsrådsrækkefølgen, er nedsat tilsvarende.

Ved lov nr. 704 af 25. juni 2010 om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre blev der i overensstemmelse med en tilkendegivelse herom fra den daværende regering i »Aftale om genopretning af dansk økonomi« (maj 2010) foretaget en midlertidig nedsættelse af grundvederlaget til ministre med 5 pct. i årene 2011 og 2012. Det betød tillige, at vederlaget til statsministeren, udenrigsministeren og finansministeren samt til den minister, der er nummer 2 i statsrådsrækkefølgen, blev nedsat tilsvarende.

Ved lov nr. 480 af 30. maj 2012 om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre blev perioden med nedsættelse af grundvederlaget til ministre med 5 pct. forlænget til også at gælde i årene 2013-2015, således at grundvederlaget udgjorde 1.151.555 kr. i årligt grundbeløb (31. marts 2012-niveau), jf. ministervederlagslovens § 1, stk. 2, 2. pkt. Det betød tillige, at vederlaget til statsministeren, udenrigsministeren og finansministeren samt til den minister, der er nummer 2 i statsrådsrækkefølgen, blev nedsat tilsvarende.

Ved lov nr. 743 af 1. juni 2015 om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre blev perioden med den midlertidige nedsættelse af grundvederlaget til ministre med 5 pct. forlænget til også at gælde årene 2016-2019. Det betød tillige, at vederlaget til statsministeren, udenrigsministeren og finansministeren samt til den minister, der er nummer 2 i statsrådsrækkefølgen, blev nedsat tilsvarende.

Ved lov nr. 492 af 22. maj 2017 om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre blev grundvederlaget nulstillet pr. 31. marts 2017 på den måde, at ministrenes grundvederlag på 1.212.164 kr. årligt før den midlertidige nedsættelse (31. marts 2012-niveau) blev opreguleret med den hidtil gældende lønreguleringsprocent pr. 1. april 2016 på 2,9882 pct., således at grundvederlaget pr. 31. marts 2017 udgør 1.248.386 kr. årligt.

En fastsættelse af nyt grundvederlag var en forudsætning for at starte på den nye regulering af ministres vederlag på grundlag af den faktiske offentlige lønudvikling.

Grundvederlaget til ministre udgjorde i perioden med den midlertidige nedsættelse 1.151.555 kr. årligt (31. marts 2012-niveau). Idet grundvederlaget blev nulstillet pr. 31. marts 2017, blev ministrenes grundvederlag på 1.151.555 kr. årligt opreguleret med den hidtil gældende lønreguleringsprocent pr. 1. april 2016 på 2,9882 pct., således at det nedsatte grundvederlag pr. 31. marts 2017 udgør 1.185.966 kr. årligt.

Vederlaget til ministre reguleres en gang årligt pr. 1. april med en reguleringsprocent, der beregnes på baggrund af lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked, jf. bekendtgørelse nr. 527 af 23. maj 2017 om regulering af vederlag for ministre.

Reguleringsprocenten er pr. 1. april 2019 fastsat til 6,2002 pct. af grundbeløbet.

2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Skatteministeret finder, at nedsættelsen af grundvederlaget til ministre med 5 pct. skal fastholdes med det formål at udvise løntilbageholdenhed for ministre. I lyset af at Folketingets partier skal drøfte rammerne for politikeres vederlags- og pensionsforhold, bør nedsættelsen fastholdes. En forlængelse giver mulighed for og tid til politiske drøftelser om de forskellige elementer i sammenhæng.

Skatteministeret finder således, at grundvederlaget til ministre fra den 1. januar 2020 fortsat skal udgøre 1.185.966 kr. i årligt grundbeløb (31. marts 2017-niveau) til og med den 31. december 2020.

Det foreslås, at nedsættelsen af grundvederlaget til ministre med 5 pct. forlænges til og med 31. december 2020.

Det bemærkes i øvrigt, at nedsættelse af vederlaget som hidtil ikke vil påvirke ministres pension, der fortsat svarer til pensionen til en statstjenestemand på skalatrin 49, jf. ministervederlagslovens § 4.

Der tilkommer Folketingets formand et grundvederlag svarende til 125 pct. af grundvederlaget til ministre efter ministervederlagsloven, jf. § 120, stk. 1, i lov om valg til Folketinget. Denne bestemmelse indebærer, at Folketingets formand har et vederlag af samme størrelse som statsministerens. Vederlaget til Folketingets formand blev derfor nedsat med 5 pct. i perioden 2011-2019 svarende til statsministerens vederlag. Som konsekvens af lovforslaget vil nedsættelsen af vederlaget til Folketingets formand ligeledes forlænges til og med den 31. december 2020.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Den foreslåede forlængelse af perioden med den midlertidige nedsættelse af grundvederlaget vil med en uændret regeringssammensætning indebære en statslig mindreudgift på ca. 1,4 mio. kr. (1. april 2019-niveau) i 2020.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har ikke været sendt i høring, idet det vurderes, at der ikke er myndigheder eller organisationer, der vil blive berørt af lovforslaget.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det følger af ministervederlagsloven, at ministres grundvederlag i perioden 1. april 2012-31. december 2019 er midlertidigt nedsat med 5 pct. og dermed udgør 1.185.966 kr. i årligt grundbeløb (31. marts 2017-niveau). Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at den midlertidige nedsættelse af grundvederlaget til ministre med 5 pct., der udløber den 31. december 2019, forlænges, således at grundvederlaget udgør 1.185.966 kr. i årligt grundbeløb (31. marts 2017-niveau) til og med den 31. december 2020.

Forslaget medfører, at perioden med den midlertidige nedsættelse af ministres grundvederlag med 5 pct. forlænges til og med den 31. december 2020.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2020.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov