L 7 Forslag til lov om ændring af lov om social service og ligningsloven.

(Styrket behandlingsgaranti for personer med et stofmisbrug m.v.).

Af: Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S)
Udvalg: Social- og Indenrigsudvalget
Samling: 2019-20
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 21-11-2019

Afgivet: 21-11-2019

Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 21. november 2019

20191_l7_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 21. november 2019

1. Ændringsforslag

Social- og indenrigsministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget finder det afgørende, at der stilles faglige krav til den sociale behandlingsindsats, fordi det handler om meget udsatte mennesker med komplekse problemer. DF havde derfor gerne set, at ordet psykologisk blev tilføjet, som det tidligere har været, og som Gadejuristen har foreslået, men dette har ministeren ikke ønsket.

DF hæfter sig dog ved, at ministeren har oplyst, at den gældende vejledning til serviceloven i forbindelse med lovforslagets vedtagelse vil blive opdateret med en tydeliggørelse af, at social stofmisbrugsbehandling foruden en socialpædagogisk indsats kan bestå af terapeutisk behandling, herunder psykologbehandling, alt efter den enkelte borgers konkrete behov. Det vil således blive tydeliggjort i vejledningen, at der kan indgå psykologbehandling i indsatsen. Der henvises til ministerens svar på spørgsmål 10.

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter, at der skal være en mere sammenhængende, koordineret og helhedsorienteret indsats til udsatte mennesker med et stofmisbrug.

SF mener, at kvaliteten af udredningen af borgerens problemer og behov og den sociale behandling, som tilbydes på misbrugscentrene, skal være mere ensartet. For at opnå denne ensartethed mener SF at det er nødvendigt, at det specificeres og udfoldes i f.eks. vejledningen til serviceloven, som ministeren i svaret på spørgsmål 10 oplyser skal opdateres, hvilke kompetencer som kræves for at foretage en ordentlig helhedsorienteret afdækning af borgerens problemer og behov på misbrugscentrene, herunder at den pågældende sagsbehandler har en specialiseret faglig viden om psykiske lidelser og kognitive vanskeligheder og kendskab til omstændigheden omkring et stofmisbrug. I forlængelse heraf mener SF, at det også bør skrives ind i vejledningen, hvad der nærmere forstås med en socialpædagogisk indsats, så det bliver tydeligt, at en pædagogisk og social behandling ikke er det samme som en terapeutisk behandling.

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at det er afgørende, at kommunerne bliver forpligtet til at informere borgeren om behandlingsmuligheder, der kan udgøre alternativer til den behandling, som kommunen tilbyder borgeren.

Som reglerne er i dag, kan kommunerne selv vælge, om de vil give borgeren disse informationer.

Begrundelsen er, at der siden 2010 ifølge analysen »Afvikling af intensiv døgnbehandling«, udarbejdet af Rådet for Socialt Udsatte i april 2019, er sket et markant fald i antallet af visitationer til døgnbehandling for stofmisbrugere. Det markante fald betyder, at borgere - og særlig borgere med komplekse misbrugsproblematikker - risikerer ikke at få tilstrækkelig behandling. Ankestyrelsens rapport »Den sociale stofmisbrugsbehandling - Visitation til og indhold i behandlingen« fra 2019 dokumenterer, at kommunerne f.eks. stiller krav om, at alle relevante ambulante tilbud i kommunens skal være afprøvet, før kommunen vil visitere borgere til et døgnbehandlingstilbud, på trods af at kommunerne er forpligtet til at tilbyde borgere døgnbehandling, hvis det vurderes at være det rette tilbud til den pågældende borger. EL mener derfor, at der er brug for at tydeliggøre kommunernes forpligtelse til at informere borgere om de forskellige muligheder for behandling for dermed at sikre, at borgere visiteres til det tilbud, det passer bedst til deres behov.

EL konstaterer herudover, at det nu er slået fast, at behandlingsgarantien indebærer, at kommunerne har pligt til at igangsætte social behandling - og ikke bare visitere borgeren - inden for 14 dage fra det tidspunkt, hvor en borger henvender sig med ønske om at få behandling for et stofmisbrug. Det betyder, at borgeren med behandlingsgarantien således har mulighed for at påbegynde sin behandling inden for den fastsatte frist på 14 dage. Der henvises til ministerens svar på spørgsmål 3.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 2

Af social- og indenrigsministeren, tiltrådt af udvalget:

1) I indledningen ændres »ved § 18 i lov nr. 551 af 7. maj 2019« til: »ved § 1 i lov nr. 1124 af 19. november 2019, og som ændres ved det af Folketinget den 21. november 2019 vedtagne forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte og ligningsloven (Lettelse af grænsehindring ved flytning mellem rigsdelene m.v.)«.

[Konsekvensændring som følge af vedtagelsen af lovforslag nr. L 18]

2) I nr. 1 ændres i den indledende tekst »33« til: »34«, og det foreslåede nye nummer betegnes nr. 34.

[Lovteknisk ændring som følge af vedtagelsen af lovforslag nr. L 18, der indsætter et nyt nr. 33 i ligningslovens § 7]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås som følge af vedtagelsen den 21. november 2019 af lovforslag nr. L 18, forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte og ligningsloven (Lettelse af grænsehindring ved flytning mellem rigsdelene m.v.), at ændre indledningen til § 2, der indsætter et nyt nr. 33 i ligningslovens § 7.

Der er alene tale om en lovteknisk ændring uden materielt indhold.

Til nr. 2

Med vedtagelsen den 21. november 2019 af lovforslag nr. L 18, forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte og ligningsloven (Lettelse af grænsehindring ved flytning mellem rigsdelene m.v.), indsættes et nyt nr. 33 i ligningslovens § 7.

Det foreslås som følge af vedtagelsen af lovforslag nr. L 18 at ændre den foreslåede § 7, nr. 33, til § 7, nr. 34. Ændringen er nødvendig for at sikre en fortløbende nummerering i ligningslovens § 7.

Der er alene tale om en lovteknisk ændring uden materielt indhold.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 2. oktober 2019 og var til 1. behandling den 25. oktober 2019. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Social- og Indenrigsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og social- og indenrigsministeren sendte den 20. september 2019 dette udkast til udvalget, jf. SOU alm. del - bilag 70, folketingsåret 2018-19, 2. samling. Den 2. oktober 2019 sendte social- og indenrigsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputation, der mundtligt har redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 11 spørgsmål til social- og indenrigsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) Camilla Fabricius (S) Christian Rabjerg Madsen (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Malte Larsen (S) Tanja Larsson (S) Rasmus Stoklund (S) Rasmus Helveg Petersen (RV) Kathrine Olldag (RV) Trine Torp (SF) Charlotte Broman Mølbæk (SF) Kirsten Normann Andersen (SF) fmd. Pernille Skipper (EL) Jakob Sølvhøj (EL) Mira Issa Bloch (ALT) Fatma Øktem (V) Anni Matthiesen (V) Karen Ellemann (V) Sophie Løhde (V) Hans Andersen (V) Stén Knuth (V) Karina Adsbøl (DF) nfmd. Liselott Blixt (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Per Larsen (KF) Mette Thiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)48
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)43
Dansk Folkeparti (DF)16
Radikale Venstre (RV)16
Socialistisk Folkeparti (SF)14
Enhedslisten (EL)13
Det Konservative Folkeparti (KF)12
Alternativet (ALT)5
Nye Borgerlige (NB)4
Liberal Alliance (LA)3
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)1