Betænkning afgivet af Social- og
Indenrigsudvalget den 21. november 2019
1. Ændringsforslag
Social- og indenrigsministeren har stillet
2 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Indstillinger
Udvalget
indstiller lovforslaget til vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget
finder det afgørende, at der stilles faglige krav til den
sociale behandlingsindsats, fordi det handler om meget udsatte
mennesker med komplekse problemer. DF havde derfor gerne set, at
ordet psykologisk blev tilføjet, som det tidligere har
været, og som Gadejuristen har foreslået, men dette har
ministeren ikke ønsket.
DF hæfter sig dog ved, at ministeren
har oplyst, at den gældende vejledning til serviceloven i
forbindelse med lovforslagets vedtagelse vil blive opdateret med en
tydeliggørelse af, at social stofmisbrugsbehandling foruden
en socialpædagogisk indsats kan bestå af terapeutisk
behandling, herunder psykologbehandling, alt efter den enkelte
borgers konkrete behov. Det vil således blive tydeliggjort i
vejledningen, at der kan indgå psykologbehandling i
indsatsen. Der henvises til ministerens svar på
spørgsmål 10.
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget støtter, at der skal være en mere
sammenhængende, koordineret og helhedsorienteret indsats til
udsatte mennesker med et stofmisbrug.
SF mener, at kvaliteten af udredningen af
borgerens problemer og behov og den sociale behandling, som
tilbydes på misbrugscentrene, skal være mere ensartet.
For at opnå denne ensartethed mener SF at det er
nødvendigt, at det specificeres og udfoldes i f.eks.
vejledningen til serviceloven, som ministeren i svaret på
spørgsmål 10 oplyser skal opdateres, hvilke
kompetencer som kræves for at foretage en ordentlig
helhedsorienteret afdækning af borgerens problemer og behov
på misbrugscentrene, herunder at den pågældende
sagsbehandler har en specialiseret faglig viden om psykiske
lidelser og kognitive vanskeligheder og kendskab til
omstændigheden omkring et stofmisbrug. I forlængelse
heraf mener SF, at det også bør skrives ind i
vejledningen, hvad der nærmere forstås med en
socialpædagogisk indsats, så det bliver tydeligt, at en
pædagogisk og social behandling ikke er det samme som en
terapeutisk behandling.
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget mener,
at det er afgørende, at kommunerne bliver forpligtet til at
informere borgeren om behandlingsmuligheder, der kan udgøre
alternativer til den behandling, som kommunen tilbyder
borgeren.
Som reglerne er i dag, kan kommunerne selv
vælge, om de vil give borgeren disse informationer.
Begrundelsen er, at der siden 2010
ifølge analysen »Afvikling af intensiv
døgnbehandling«, udarbejdet af Rådet for Socialt
Udsatte i april 2019, er sket et markant fald i antallet af
visitationer til døgnbehandling for stofmisbrugere. Det
markante fald betyder, at borgere - og særlig borgere med
komplekse misbrugsproblematikker - risikerer ikke at få
tilstrækkelig behandling. Ankestyrelsens rapport »Den
sociale stofmisbrugsbehandling - Visitation til og indhold i
behandlingen« fra 2019 dokumenterer, at kommunerne f.eks.
stiller krav om, at alle relevante ambulante tilbud i kommunens
skal være afprøvet, før kommunen vil visitere
borgere til et døgnbehandlingstilbud, på trods af at
kommunerne er forpligtet til at tilbyde borgere
døgnbehandling, hvis det vurderes at være det rette
tilbud til den pågældende borger. EL mener derfor, at
der er brug for at tydeliggøre kommunernes forpligtelse til
at informere borgere om de forskellige muligheder for behandling
for dermed at sikre, at borgere visiteres til det tilbud, det
passer bedst til deres behov.
EL konstaterer herudover, at det nu er
slået fast, at behandlingsgarantien indebærer, at
kommunerne har pligt til at igangsætte social behandling - og
ikke bare visitere borgeren - inden for 14 dage fra det tidspunkt,
hvor en borger henvender sig med ønske om at få
behandling for et stofmisbrug. Det betyder, at borgeren med
behandlingsgarantien således har mulighed for at
påbegynde sin behandling inden for den fastsatte frist
på 14 dage. Der henvises til ministerens svar på
spørgsmål 3.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 2
Af social- og
indenrigsministeren, tiltrådt af udvalget:
1) I
indledningen ændres »ved § 18 i lov nr. 551 af 7.
maj 2019« til: »ved § 1 i lov nr. 1124 af 19.
november 2019, og som ændres ved det af Folketinget den 21.
november 2019 vedtagne forslag til lov om ændring af lov om
social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om aktiv
socialpolitik, lov om individuel boligstøtte og
ligningsloven (Lettelse af grænsehindring ved flytning mellem
rigsdelene m.v.)«.
[Konsekvensændring som
følge af vedtagelsen af lovforslag nr. L 18]
2) I
nr. 1 ændres i den indledende
tekst »33« til: »34«, og det foreslåede nye
nummer betegnes nr. 34.
[Lovteknisk ændring som
følge af vedtagelsen af lovforslag nr. L 18, der
indsætter et nyt nr. 33 i ligningslovens § 7]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås som følge af
vedtagelsen den 21. november 2019 af lovforslag nr. L 18, forslag
til lov om ændring af lov om social pension, lov om
højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om
individuel boligstøtte og ligningsloven (Lettelse af
grænsehindring ved flytning mellem rigsdelene m.v.), at
ændre indledningen til § 2, der indsætter et nyt
nr. 33 i ligningslovens § 7.
Der er alene tale om en lovteknisk
ændring uden materielt indhold.
Til nr. 2
Med vedtagelsen den 21. november 2019 af
lovforslag nr. L 18, forslag til lov om ændring af lov om
social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om aktiv
socialpolitik, lov om individuel boligstøtte og
ligningsloven (Lettelse af grænsehindring ved flytning mellem
rigsdelene m.v.), indsættes et nyt nr. 33 i ligningslovens
§ 7.
Det foreslås som følge af
vedtagelsen af lovforslag nr. L 18 at ændre den
foreslåede § 7, nr. 33, til § 7, nr. 34.
Ændringen er nødvendig for at sikre en
fortløbende nummerering i ligningslovens § 7.
Der er alene tale om en lovteknisk
ændring uden materielt indhold.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 2. oktober
2019 og var til 1. behandling den 25. oktober 2019. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Social- og
Indenrigsudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og social-
og indenrigsministeren sendte den 20. september 2019 dette udkast
til udvalget, jf. SOU alm. del - bilag 70, folketingsåret
2018-19, 2. samling. Den 2. oktober 2019 sendte social- og
indenrigsministeren høringssvarene og et høringsnotat
til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag
på lovforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget
2 skriftlige henvendelser om lovforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget
1 deputation, der mundtligt har redegjort for deres holdning til
lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
11 spørgsmål til social- og indenrigsministeren til
skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.
Birgitte Vind (S) Bjørn
Brandenborg (S) Camilla Fabricius (S) Christian Rabjerg Madsen (S)
Daniel Toft Jakobsen (S) Malte Larsen (S) Tanja Larsson (S) Rasmus
Stoklund (S) Rasmus Helveg Petersen (RV) Kathrine Olldag (RV) Trine
Torp (SF) Charlotte Broman Mølbæk (SF) Kirsten Normann
Andersen (SF) fmd. Pernille
Skipper (EL) Jakob Sølvhøj (EL) Mira Issa Bloch (ALT)
Fatma Øktem (V) Anni Matthiesen (V) Karen Ellemann (V)
Sophie Løhde (V) Hans Andersen (V) Stén Knuth (V)
Karina Adsbøl (DF) nfmd.
Liselott Blixt (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Brigitte
Klintskov Jerkel (KF) Per Larsen (KF) Mette Thiesen (NB) Ole Birk
Olesen (LA)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 48 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 43 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 16 | |
Radikale Venstre (RV) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 14 | |
Enhedslisten (EL) | 13 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 12 | |
Alternativet (ALT) | 5 | |
Nye Borgerlige (NB) | 4 | |
Liberal Alliance (LA) | 3 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 | |