Fremsat den 20. november 2019 af social- og indenrigsministeren (Astrid Krag)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social service

(Ændring af reguleringsbestemmelse vedrørende ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste)

§ 1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 7. august 2019, som ændret ved § 1 i lov nr. 498 af 1. maj 2019, § 15 i lov nr. 551 af 7. maj 2019 og § 8 i lov nr. 1110 af 13. november 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 42, stk. 3, 1. pkt., ændres »27.500 kr.« til: »31.936 kr.«

2. I § 182, stk. 3, 3. pkt., ændres »2012« til: »2021«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2020.

Stk. 2. For ansøgninger om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social service, der er modtaget før lovens ikrafttræden, skal ydelse for en periode, der ligger før lovens ikrafttræden, fastsættes på baggrund af de hidtil gældende regler, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. For ansøgninger om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social service, der er indgivet før 1. januar 2011, og for personer, der har fået udbetalt tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social service i løbet af 2010, fastsættes ydelsen efter reglerne herfor i bekendtgørelse nr. 1096 af 21. september 2010 af lov om social service.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning og baggrund

På baggrund af "Aftale om udmøntning af satspuljen i 2012", der er indgået den 18. november 2011 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti (herefter satspuljeaftalen for 2012), blev ydelsesloftet i § 42, stk. 3, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 7. august 2019 med senere ændringer (herefter serviceloven), ændret med virkning fra 1. juli 2012. Samtidig med denne ændring burde der have været foretaget en nødvendig konsekvensændring i den tilhørende reguleringsbestemmelse i lovens § 182, stk. 3.

Det fremgår af § 182, stk. 3, i serviceloven, at det beløb, der er nævnt i lovens § 42, stk. 3, hvorefter kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, reguleres en gang årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, og at reguleringen foretages første gang den 1. januar 2012.

Ifølge den politiske aftale skulle reguleringen have været foretaget første gang den 1. januar 2013.

Med lovforslaget bringes ydelsesloftet i § 42, stk. 3, og § 182, stk. 3, i serviceloven i overensstemmelse med satspuljeaftalen for 2012, således at det aftalte ydelsesloft fra 2012 fremskrevet til 2020-niveau fastsættes korrekt i serviceloven.

2. Ændring af ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste efter § 42, stk. 3, og § 182, stk. 3, i serviceloven

2.1. Gældende ret

På det sociale område er der en række satser, som offentliggøres hvert år i en vejledning om regulering pr. 1. januar af visse satser m.v. på Social- og Indenrigsministeriets område (herefter satsvejledningen). Satserne i den årlige vejledning anvendes bl.a. af kommunerne i forbindelse med fastsættelse af størrelsen af visse ydelser til borgerne efter serviceloven, herunder dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter lovens § 42.

Efter § 42, stk. 1, i serviceloven skal kommunalbestyrelsen yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moren eller faren, der passer barnet.

Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste ydes på baggrund af en konkret og individuel vurdering af behovet i hvert enkelt tilfælde, og der kan udmåles hjælp svarende til nogle få timer om ugen eller om måneden til fuld tid (37 timer om ugen). Det er en forudsætning for at modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, at den borger, der ansøger, har et indtægtstab som følge af, at den pågældende må passe barnet i hjemmet. Maksimumbeløbet reduceres i forhold til den andel, de visiterede timer til tabt arbejdsfortjeneste udgør af den samlede arbejdstid. Der beregnes tillæg til ferieformål samt bidrag til pensionsordning af bruttoydelsen, og der indbetales ATP-bidrag.

Efter § 42, stk. 3, i serviceloven fastsættes størrelsen på den ydelse, der kan udbetales efter lovens § 42, stk. 1, på baggrund af den tidligere bruttoindtægt, dog højst med et beløb på 27.500 kr. om måneden.

Efter § 182, stk. 3, i serviceloven reguleres beløbet (de 27.500 kr.) en gang årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen foretages første gang den 1. januar 2012.

Det gældende ydelsesloft blev indført ved en lovændring, der trådte i kraft den 1. juli 2012, jf. lov nr. 286 af 28. marts 2012 om ændring af lov om social service (Forhøjelse af ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste). Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til loven, jf. Folketingstidende 2011-12, A, L 72 som fremsat, side 2, at ændringen blev indført for at forbedre forholdene for familier med børn med funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse, der kommer i den ulykkelige situation, at en af forældrene bliver nødt til at passe barnet i hjemmet.

Ydelsesloftet blev første gang indført i serviceloven ved en lovændring i 2011, jf. lov nr. 1613 af 22. december 2010 om ændring af lov om social service (Loft over ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste), jf. Folketingstidende 2010-11 (1. samling), A, L 28 som fremsat. Før 2011 var der ikke loft over ydelse for tabt arbejdsfortjeneste efter lovens § 42, men ved lovændringen i 2011 blev der indsat et loft på dengang 19.613 kr. Samtidig blev der indsat en reguleringsbestemmelse i § 182, stk. 3, i serviceloven, hvorefter ydelsesloftet skulle reguleres én gang årligt og første gang den 1. januar 2012.

I forbindelse med indførelsen af ydelsesloftet i 2011 blev der med § 2, stk. 2 og 3, i lov nr. 1613 af 22. december 2010 indført to overgangsbestemmelser, hvorefter familier, der ikke tidligere havde været omfattet af et ydelsesloft, skulle være undtaget herfra. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 3.

2.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

Satspuljeaftalepartierne var med satspuljeaftalen for 2012 enige om at forbedre vilkårene for familier, der har behov for at passe et barn med handicap eller alvorlig sygdom i hjemmet ved at hæve loftet for tabt arbejdsfortjeneste fra et månedligt niveau på 20.241 kr. til 27.500 kr.

Denne del af aftalen blev gennemført ved lov nr. 286 af 28. marts 2012. Lovændringen trådte i kraft den 1. juli 2012, og reguleringen af det nye ydelsesloft skulle ifølge aftalen ske første gang den 1. januar 2013.

Reguleringsbestemmelsen i § 182, stk. 3, i serviceloven, blev imidlertid ikke konsekvensændret i 2012 i forbindelse med ændringen af ydelsesloftet i lovens § 42, stk. 3. Denne manglende konsekvensændring har medført, at reguleringen af ydelsesloftet efter servicelovens ordlyd skulle ske første gang den 1. januar 2012.

Uanset servicelovens ordlyd er ydelsesloftet siden 1. juli 2012 blevet reguleret i ministeriets årlige satsvejledninger med udgangspunkt i satspuljeaftalen for 2012, hvilket vil sige med udgangspunkt i en førstegangsregulering pr. 1. januar 2013. Ydelsesloftet er således reguleret med afsæt i det politisk aftalte og ikke med afsæt i lovens ordlyd i § 182, stk. 3, i serviceloven, som indebærer en regulering første gang den 1. januar 2012.

I det omfang kommunerne har anvendt det ydelsesloft, der fremgår af ministeriets satsvejledninger for årene 2013-2019, vil den manglende konsekvensændring af § 182, stk. 3, i serviceloven betyde, at loftet for, hvad der kan ydes til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, efter ordlyden af serviceloven er fastsat for lavt. I det omfang det forkert fastsatte loft er anvendt ved beregningen af ydelsen i konkrete sager, og hvis borgeren er omfattet af ydelsesloftet, kan ydelsen være fastsat for lavt. Det fremgår som nævnt af satspuljeaftalen for 2012, at ydelsesloftet er fastsat til 27.500 kr. fra 1. juli 2012 og året ud. Ydelsesloftet skulle derfor efter aftalen have været reguleret første gang den 1. januar 2013 og ikke første gang den 1. januar 2012, som det i dag fremgår af servicelovens § 182, stk. 3.

Det er ministeriets opfattelse, at ydelsesloftet i serviceloven skal bringes i overensstemmelse med satspuljeaftalen for 2012.

2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at § 182, stk. 3, i serviceloven ændres således, at reguleringsbestemmelsen bringes i overensstemmelse med satspuljeaftalen for 2012. Konkret foreslås dette gennemført ved, at beløbet for ydelsesloftet på 27.500 kr., fremskrevet til 2020-niveau på 31.936 kr., indsættes i § 42, stk. 3, i serviceloven, og at lovens § 182, stk. 3, ændres således, at dette nye fremskrevne beløb for ydelsesloftet reguleres første gang den 1. januar 2021. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2.

Forslaget vil bringe ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste og reguleringen heraf i overensstemmelse med den politiske intention i satspuljeaftalen for 2012.

Som nævnt ovenfor under punkt 2.1, blev der i forbindelse med indførelsen af ydelsesloftet i 2011 samtidig indført to overgangsbestemmelser, hvorefter familier, der ikke tidligere havde været omfattet af et ydelsesloft, skulle være undtaget herfra. Det foreslås, at disse overgangsbestemmelser videreføres. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 3.

Den manglende konsekvensændring af § 182, stk. 3, i serviceloven i 2012 kan som nævnt ovenfor under punkt 2.2 evt. have medført, at nogle borgere kan have modtaget en ydelse til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, der er lavere end den, de efter ordlyden af serviceloven har krav på. Om håndteringen af dette henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

3. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Lovforslaget vil ikke ændre på fordelingen af ressourcer mellem kvinder og mænd, da de foreslåede ændringer vil berøre alle borgere ens. Der ændres ikke på ydelsesniveauet i forhold til, hvad der er udbetalt i ydelseshjælp siden lovændringen i 2012, hvorfor ændringen ikke forventes at ville ændre på fordelingen mellem mænd og kvinder, der passer deres barn med funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom i hjemmet som følge af ydelseshjælpen.

Lovændringen af ydelsesloftet i 2012 forventedes dengang at få positive konsekvenser for ligestillingen mellem mænd og kvinder, da loftet blev hævet til et niveau, hvor flere mænd ville kunne gå ind i ordningen uden at blive berørt af ydelsesloftet, og derved forventedes det, at flere kvinder fik øgede muligheder for at kunne forblive på arbejdsmarkedet.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Da lovforslaget ikke ændrer på, hvordan sager om tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i serviceloven behandles, herunder i relation til muligheden for digital kommunikation, vurderes lovforslaget at leve op til principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget er den 1. november 2019 sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v. med frist for bemærkninger den 21. november 2019:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Danske Handicaporganisationer, Dansk Erhverv, Dansk Socialrådgiverforening, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Institut for menneskerettigheder, KL og Sjældne Diagnoser.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter § 42, stk. 1, i serviceloven skal kommunalbestyrelsen yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moren eller faren, der passer barnet.

Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste ydes på baggrund af en konkret og individuel vurdering af behovet i hver enkelt tilfælde, og der kan udmåles hjælp svarende til nogle få timer om ugen eller om måneden til fuld tid (37 timer om ugen).

Efter § 42, stk. 3, i serviceloven fastsættes størrelsen på den ydelse, der kan udbetales efter lovens § 42, stk. 1, på baggrund af den tidligere bruttoindtægt, dog højst med et beløb på 27.500 kr. om måneden.

Det foreslås, at beløbet for ydelsesloftet på 27.500 kr., fremskrevet til 2020-niveau på 31.936 kr. i overensstemmelse med satspuljeaftalen for 2012, indsættes i § 42, stk. 3, i serviceloven.

Den foreslåede ændring vil sammen med lovforslagets § 1, nr. 2, medføre, at ydelsesloftet i § 42, stk. 3, fremadrettet vil kunne blive reguleret i overensstemmelse med satspuljeaftalen for 2012.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 2.2 og 2.3 og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 2

Efter § 42, stk. 1, i serviceloven skal kommunalbestyrelsen, hvis betingelserne herfor er opfyldt, yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Efter lovens § 42, stk. 3, fastsættes ydelsen på baggrund af den tidligere bruttoindtægt, dog højst med et beløb på 27.500 kr. om måneden.

Det fremgår af § 182, stk. 3, i serviceloven, at det beløb, der er nævnt i lovens § 42, stk. 3, reguleres en gang årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb. Reguleringen foretages første gang den 1. januar 2012.

Det fremgår af satspuljeaftalen for 2012, at loftet er fastsat til 27.500 kr. fra 1. juli 2012 og året ud. Loftet skulle reguleres første gang den 1. januar 2013.

Den politiske aftale blev gennemført ved lov nr. 286 af 28. marts 2012, jf. Folketingstidende 2011-12, A, L72 som fremsat. Lovændringen trådte i kraft den 1. juli 2012, og reguleringen af det nye ydelsesloft skulle ske første gang den 1. januar 2013. Ved en fejl blev § 182, stk. 3, i serviceloven imidlertid ikke konsekvensændret ved lovændringen.

Nærværende lovforslag er en følge af den manglende konsekvensændring. Det foreslås, at § 182, stk. 3, i serviceloven ændres således, at det beløb, der er nævnt i § 42, stk. 3, i serviceloven skal reguleres første gang den 1. januar 2021.

Den foreslåede ændring vil sammen med lovforslagets § 1, nr. 1, medføre, at ydelsesloftet i § 42, stk. 3, i serviceloven fremadrettet vil kunne blive reguleret i overensstemmelse med satspuljeaftalen for 2012.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 2.2 og 2.3 og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.

Som følge af den manglende konsekvensændring af § 182, stk. 3, i serviceloven i 2012 kan der - i det omfang borgere har været omfattet af ydelsesloftet, og kommunerne i den forbindelse har anvendt de satser, som fremgår af ministeriets årlige satsvejledninger i perioden 1. juli 2012 til 2019 - være borgere, der har fået udbetalt en lavere ydelse end den, de efter den gældende ordlyd af § 42, stk. 3, og § 182, stk. 3, i serviceloven har krav på.

Social- og Indenrigsministeriet vil i samarbejde med KL tilrettelægge en proces, der kan imødekomme disse borgeres eventuelle krav på en bagudrettet efterbetaling, herunder også i relation til spørgsmålet om identifikation af relevante sager.

Borgernes eventuelle krav på efterbetaling vil blive håndteret i overensstemmelse med de gældende forældelsesregler, herunder den almindelige 3-årige forældelsesfrist. Eventuelle økonomiske konsekvenser for stat og kommuner som følge af, at der eventuelt vil skulle genoptages sager for borgere, der kan være berørt af det forkert regulerede ydelsesloft, vil blive særskilt håndteret.

Til § 2

Det foreslås med stk. 1, at lovforslaget skal træde i kraft den 1. januar 2020.

Det bemærkes, at da serviceloven ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for disse dele af riget, jf. lovens § 196, vil de foreslåede ændringer ikke gælde for Færøerne og Grønland.

Med stk. 2 foreslås det, at for ansøgninger om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i serviceloven, der er modtaget før lovens ikrafttræden, skal ydelse for en periode, der ligger før lovens ikrafttræden, fastsættes på baggrund af de hidtil gældende regler.

Det foreslåede stk. 2 vil sammen med det foreslåede stk. 1 samtidig medføre, at ydelse af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i serviceloven for perioder efter lovens ikrafttræden vil skulle behandles efter de regler, der foreslås indført med lovændringen, og som foreslås at træde i kraft den 1. januar 2020. Dette vil også omfatte personer, der i dag modtager ydelsen, jf. dog det foreslåede stk. 3.

Det foreslås med stk. 3, at de overgangsbestemmelser, der blev indført med § 2, stk. 2 og 3, i lov nr. 1613 af 22. december 2010 om ændring af lov om social service (Loft over ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste), videreføres.

Forslaget vil i relation til ansøgninger om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, der er indgivet før den 1. januar 2011, medføre, at sådanne ansøgninger fortsat vil skulle behandles efter de regler, der var gældende før 1. januar 2011. Dette vil betyde, at hvis en ansøgning er indgivet i 2010, men afgørelsen først er truffet efter den 1. januar 2011, vil ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste fortsat skulle beregnes ud fra de regler, der var gældende før den 1. januar 2011. Dette vil medføre, at ydelsesloftet i § 42, stk. 3, i serviceloven fortsat ikke vil finde anvendelse i disse tilfælde.

Efter de regler, der var gældende før den nævnte lovændring, var det ligesom i dag muligt at yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste fra nogle få timer om ugen og op til 37 timer ugentligt. Det var også ligesom i dag muligt at yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage fordelt over tid, f.eks. hvis en af forældrene skulle følge barnet til ambulant behandling på hospital.

Det var af afgørende betydning for den daværende regering at sikre, at familier, der dengang aktuelt modtog tabt arbejdsfortjeneste enten i hele eller dele af deres arbejdstid, ikke skulle berøres af det daværende forslag om at indføre et ydelsesloft. Disse familier, der var gået ind i ordningen med tabt arbejdsfortjeneste ud fra bestemte økonomiske forudsætninger, skulle efter det daværende lovforslag ikke blive berørt af regelændringen.

Derfor blev det dengang også foreslået, at borgere, der i løbet af 2010 havde fået udbetalt tabt arbejdsfortjeneste, ved ansøgninger indgivet efter den 1. januar 2011 skulle være omfattet af de tidligere gældende beregningsregler, såfremt betingelserne for at modtage ydelsen i øvrigt var opfyldt. Det blev foreslået at skulle gælde uanset omfanget af den udbetalte hjælp i 2010, f.eks. også ved udbetaling af hjælp på enkeltdage i forbindelse med barnets ambulante hospitalsbesøg. For denne gruppe borgere ville det foreslåede ydelsesloft dermed heller ikke gælde.

Forslaget om at videreføre de nævnte overgangsbestemmelser vil også medføre, at for borgere, der har fået udbetalt tabt arbejdsfortjeneste i løbet af 2010, vil ydelsen fortsat skulle fastsættes efter de regler, der var gældende før 1. januar 2011.

Dermed vil borgere, der har fået udbetalt tabt arbejdsfortjeneste i løbet af 2010, uanset omfanget af hjælpen og uanset, at ansøgningstidspunktet ligger efter den 1. januar 2011, fortsat få beregnet ydelsen på baggrund af den tidligere bruttoindtægt uden hensyn til det ydelsesloft, der pr. 1. januar 2011 blev indført med lov nr. 1613 af 22. december 2010. Det vil fortsat være en forudsætning herfor, at betingelserne for at modtage tabt arbejdsfortjeneste i øvrigt er opfyldt. Bidrag til pensionsordning og ATP-bidrag vil fortsat skulle beregnes ud fra den udmålte bruttoydelse. Reglen vil fortsat finde anvendelse uanset omfanget af den tabte arbejdsfortjeneste, som borgeren har fået udbetalt i løbet af 2010. Det vil således både gælde for borgere, der har fået udbetalt tabt arbejdsfortjeneste i hele eller dele af deres arbejdstid løbende hen gennem 2010, og for borgere, der har fået udbetalt tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage i 2010, f.eks. i forbindelse med barnets ambulante hospitalskontroller. Det bemærkes herved, at ydelsesloftet heller ikke vil gælde, hvis et forældrepar efter den 1. januar 2011 vælger at dele den tabte arbejdsfortjeneste imellem sig eller lade ydelsen overgå fra den ene forælder til den anden. Derimod vil ydelsesloftet skulle anvendes i den situation, hvor et forældrepar i løbet af 2010 har fået udbetalt tabt arbejdsfortjeneste i forhold til et barn, men efter den 1. januar 2011 har fået endnu et barn, som der skal ydes tabt arbejdsfortjeneste i forhold til. Her vil beregningen af ydelsen i forhold til barnet født efter den 1. januar 2011 skulle foretages på baggrund af ydelsesloftet.

Det bemærkes, at det foreslåede stk. 3 ikke er fuldt ud enslydende med de overgangsbestemmelser, der blev indført med § 2, stk. 2 og 3, i lov nr. 1613 af 22. december 2010 om ændring af lov om social service (Loft over ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste). Der er dog alene tale om sproglige og lovtekniske ændringer i forhold til disse overgangsbestemmelser. Der er således ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer ved den foreslåede formulering.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov