Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 17. december 2019
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social service
(Ændring af reguleringsbestemmelse
vedrørende ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste)
§ 1
I lov om social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 798 af 7. august 2019, som
ændret ved § 1 i lov nr. 498 af 1. maj 2019, § 15 i
lov nr. 551 af 7. maj 2019 og § 8 i lov nr. 1110 af 13.
november 2019, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 42, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »27.500 kr.« til: »31.936
kr.«
2. I
§ 182, stk. 3, 3. pkt.,
ændres »2012« til: »2021«.
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 2. For
ansøgninger om hjælp til dækning af tabt
arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social service, der er
modtaget før lovens ikrafttræden, skal ydelse for en
periode, der ligger før lovens ikrafttræden,
fastsættes på baggrund af de hidtil gældende
regler, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. For
ansøgninger om hjælp til dækning af tabt
arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social service, der er
indgivet før den 1. januar 2011, og for personer, der har
fået udbetalt hjælp til dækning af tabt
arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social service i
løbet af 2010, fastsættes ydelsen efter reglerne
herfor i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr.
1096 af 21. september 2010.