Tillægsbetænkning afgivet af
Beskæftigelsesudvalget den 18. december 2019
1. Udtalelse fra
beskæftigelsesministeren vedrørende justering af de
økonomiske konsekvenser som følge af
tillægsaftale til lovforslaget
Der tilvejebringes hjemmel til at afholde
udgifter til udviklings- og etableringsomkostninger i forbindelse
med, at myndighedsansvaret for administration og tilkendelse af
seniorpension placeres i en ny selvstændig, selvejende
institution i regi af ATP. Der fremsættes lovforslag herom i
2020.
Der afsættes en reserve på 35
mio. kr. i 2020 til det forberedende arbejde i forbindelse med
etablering af en ny selvstændig, selvejende institution i
regi af ATP.
Brevet fra beskæftigelsesministeren
og tillægsaftalen er omdelt på bilag 11.
2. Indstillinger
Udvalget
indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det
foreligger efter 2. behandling.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved afgivelsen af
tillægsbetænkningen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i
tillægsbetænkningen.
3. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 19. november
2019 og var til 1. behandling den 5. december 2019. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Beskæftigelsesudvalget. Udvalget afgav betænkning den
11. december 2019. Lovforslaget var til 2. behandling den 17.
december, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i
udvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har, efter lovforslaget blev
henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1
møde.
Bilag
Efter udvalgets afgivelse af
betænkning er der omdelt 2 bilag på lovforslaget.
Bjørn Brandenborg (S)
Bjarne Laustsen (S) Jan Johansen (S) Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S)
Kasper Sand Kjær (S) fmd.
Leif Lahn Jensen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Samira Nawa (RV)
Nils Sjøberg (RV) Karsten Hønge (SF) Halime Oguz (SF)
Jette Gottlieb (EL) Victoria Velasquez (EL) Christian Juhl (EL)
Torsten Gejl (ALT) Hans Andersen (V) Anne Honoré
Østergaard (V) Carsten Kissmeyer (V) Morten Dahlin (V) nfmd. Anni Matthiesen (V) Ulla
Tørnæs (V) Bent Bøgsted (DF) Jens Henrik
Thulesen Dahl (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Naser Khader (KF)
Birgitte Bergman (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Alex Vanopslagh
(LA)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 48 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 42 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 16 | |
Radikale Venstre (RV) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 14 | |
Enhedslisten (EL) | 13 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 13 | |
Alternativet (ALT) | 5 | |
Nye Borgerlige (NB) | 4 | |
Liberal Alliance (LA) | 3 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 | |