Fremsat den 19. november 2019 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love

(Indførelse af seniorpension)

§ 1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 983 af 23. september 2019, som ændret ved § 6 i lov nr. 339 af 2. april 2019 og § 11 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes efter »førtidspension«: », seniorpension«.

2. I § 3, stk. 5, § 6, stk. 1, overskriften til kapitel 4 a, § 32 a, stk. 1, 1. pkt., § 32 d, stk. 1, § 33, stk. 2, 1. pkt., § 33, stk. 2, 4. pkt., § 49, stk. 1, nr. 11, og § 56 a, stk. 1, 3. pkt. og stk. 3, ændres »førtidspension« til: »førtidspension og seniorpension«.

3. I § 3, stk. 5, og § 49, stk. 1, nr. 9, 2. og 4. pkt., ændres »førtidspensionens pensionstillæg« til: »førtidspensionens og seniorpensionens pensionstillæg«.

4. I § 5, stk. 4, og § 56 a, stk. 4, 2. pkt., ændres »førtidspensionist« til: »førtidspensionist eller seniorpensionist«.

5. I § 5, stk. 4, og § 33 a, stk. 4, ændres »førtidspensionen« til: »førtidspensionen eller seniorpensionen«.

6. I § 17, stk. 1 og stk. 4, der bliver stk. 3, udgår »og 3«.

7. I § 17, stk. 2, 2. pkt., ændres »jf. dog stk. 4« til: »jf. dog stk. 3«.

8. § 17, stk. 3 og 6, ophæves.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.

9. I § 18, stk. 1, udgår »og 3«, og i stk. 2, 2. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 3«.

10. § 19, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.

11. § 21, stk. 2, ophæves.

12. I § 21 a, og § 33, stk. 2, 1. og 4. pkt., ændres »Førtidspension« til: »Førtidspension og seniorpension«.

13. Efter kapitel 3 indsættes:

»Kapitel 3 a

Seniorpension

§ 26 a. Seniorpension kan tilkendes personer, som har højst 6 år til folkepensionsalderen.

Stk. 2. Det er en betingelse for at få tilkendt seniorpension efter stk. 1, at

1) personen har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet med sammenlagt mindst 20-25 års beskæftigelse, og

2) personens arbejdsevne er varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i forhold til seneste job.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for vurderingen af opfyldelse af kravet om langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet og kravet om nedsat arbejdsevne i forhold til seneste job.

§ 26 b. Ansøgning om seniorpension indgives til bopælskommunen. Ansøgning kan indgives tidligst 6 måneder før aldersbetingelsen om højst 6 år til folkepensionsalderen er opfyldt.

§ 26 c. Grundlaget for en afgørelse om tilkendelse af seniorpension skal bestå af:

1) Dokumentation for personens langvarige tilknytning til arbejdsmarkedet.

2) Beskrivelse af de arbejdsfunktioner personen har udført i seneste job.

3) Dokumentation for personens ressourcer og udfordringer i seneste job.

4) Den faglige forklaring på, hvorfor pågældendes arbejdsevne anses for varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i forhold til seneste job.

Stk. 2. Kommunen kan ved behandlingen af sager om seniorpension kun benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion og den praktiserende læge, jf. §§ 13 og 15 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Stk. 3. Inden der træffes afgørelse om seniorpension, skal den person, som afgørelsen vedrører, have tilbud om i et møde at udtale sig over for den eller de personer, der skal træffe afgørelsen.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med ministeren for sundhed og ældre nærmere regler om samarbejdet mellem kommuner og regioner om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om seniorpension.

§ 26 d. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om seniorpension.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om seniorpension senest 6 måneder efter tidspunktet for kommunens modtagelse af ansøgning om seniorpension. Tidspunktet for modtagelse af ansøgningen skal fremgå af sagen og meddeles den pågældende. Hvis fristen i særlige tilfælde ikke kan overholdes, skal den pågældende have en redegørelse for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid og besked om, hvornår sagen forventes afgjort.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal føre journal over sager, hvori der træffes afgørelse om afslag på seniorpension, når ansøgeren ikke opfylder betingelsen i § 26 a, stk. 2, nr. 2.

§ 26 e. Seniorpension kan ikke frakendes uden pensionistens samtykke.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at retten til seniorpension efter § 26 a skal være hvilende, hvis pensionisten anmoder herom, eller hvis pensionisten i en længere periode har arbejdsindkomst, som er udtryk for, at pensionisten ikke har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for vurderingen af hvornår seniorpension skal gøres hvilende.«

14. I § 32 c, stk. 1 og 2, og § 49, stk. 1, nr. 9, 1. pkt., ændres »Førtidspensionen« til: »Førtidspensionen og seniorpensionen«.

15. I § 32 c, stk. 1, og § 33 c, stk. 1, ændres »førtidspensionistens« til: »førtidspensionistens eller seniorpensionistens«.

16. I § 32 d, stk. 1, udgår »midlertidig arbejdsmarkedsydelse,«.

17. To steder i § 33, stk. 2, 3. pkt., ændres »førtidspension« til: »seniorpension«, og »§ 21, stk. 2« ændres til: »§ 26 d, stk. 2«.

18. I § 33 a, stk. 1, 3 og 4, § 33 b, stk. 1 og 2, og § 37, stk. 1, ændres »førtidspension« til: »førtidspension eller seniorpension«.

19. I § 33 d, stk. 5, ændres »førtidspensionister« til: »førtidspensionister og seniorpensionister«.

20. I § 33 e, stk. 1, 1. pkt., ændres »førtidspensionsmodtageren« til: »førtidspensionsmodtageren eller seniorpensionsmodtageren«.

21. Efter § 33 e indsættes før overskriften før § 34:

»Den obligatoriske pensionsordning

§ 33 f. For personer, som modtager førtidspension eller seniorpension efter denne lov, indbetaler Udbetaling Danmark et bidrag til den obligatoriske pensionsordning til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2. Bidraget til den obligatoriske pensionsordning beregnes med den procentsats, der er nævnt i § 33 g, på grundlag af den beregnede pension efter reglerne i kapitel 4 a efter fradrag af modtagerens eget ATP-bidrag, jf. § 33 a, stk. 3, og efter fradrag af modtagerens eventuelle eget bidrag til en supplerende arbejdsmarkedspension, jf. § 33 b, stk. 2. Bidraget afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 3. Bidraget til den obligatoriske pensionsordning fradrages ikke i pensionen. Bidraget til den obligatoriske pensionsordning betales af staten.

§ 33 g. Bidraget til den obligatoriske pensionsordning beregnes med følgende procentsatser:

1) I 2020 med 0,3 pct.

2) I 2021 med 0,6 pct.

3) I 2022 med 0,9 pct.

4) I 2023 med 1,2 pct.

5) I 2024 med 1,5 pct.

6) I 2025 med 1,8 pct.

7) I 2026 med 2,1 pct.

8) I 2027 med 2,4 pct.

9) I 2028 med 2,7 pct.

10) I 2029 med 3,0 pct.

11) Fra 2030 med 3,3 pct.

§ 33 h. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om beregning af bidrag til den obligatoriske pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension og om tilbagebetaling af bidrag.«

22. I § 41 a, stk. 1, og § 56 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »folkepension eller førtidspension« til: »folkepension, førtidspension eller seniorpension«.

23. I § 49, stk. 1, nr. 9, 3. pkt., ændres »førtidspensionen« til: »førtidspensionen og seniorpensionen«.

24. I § 50, stk. 4, indsættes efter »kapitel 3«: »og 3 a«.

25. I § 62, stk. 2, 1. pkt., ændres »finder §§ 18 og 21 ikke anvendelse« til: »finder §§ 18, 21, 26 d og 26 e ikke anvendelse«, og i 2. pkt., indsættes efter »førtidspension, jf. § 19,«: »eller seniorpension, jf. § 26 c,«.

26. Efter § 62 indsættes i kapitel 10:

»§ 62 a. Kommunerne afholder udgifter til administration af seniorpension, jf. § 56 a, stk. 1 og 2, gennem betaling af et administrationsbidrag, jf. § 22 i lov om Udbetaling Danmark. Staten afholder udgifter til administration af seniorpension for borgere omfattet af § 62 gennem betaling af et administrationsbidrag, jf. § 25 i lov om Udbetaling Danmark.«

§ 2

I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats foretages følgende ændring:

1. I § 116, stk. 1, 1. pkt., og § 126, stk. 1, nr. 4, ændres »førtidspension« til: »førtidspension eller seniorpension«.

§ 3

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019, som senest ændret ved § 5 i lov nr. 1110 af 13. november 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 11, stk. 10, 2. pkt., ændres »førtidspensionister, der ikke modtager fuld førtidspension« til: »førtidspensionister og seniorpensionister, der ikke modtager fuld førtidspension eller seniorpension«.

2. I § 13 f, stk. 5, indsættes efter »førtidspension,«: »seniorpension,«.

3. To steder i § 27 a, 1. pkt., ændres »førtidspension« til: »førtidspension eller seniorpension«.

4. I § 74 c, stk. 3, nr. 4, § 77 b, stk. 2, 1. pkt., og § 82 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »førtidspension« til: »førtidspension eller seniorpension«.

§ 4

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1092 af 1. november 2019, som ændret ved § 1 i lov nr. 701 af 8. juni 2018, § 7 i lov nr. 1430 af 5. december 2018, § 2 i lov nr. 339 af 2. april 2019 og § 7 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, foretages følgende ændring:

1. I § 56 a, stk. 4, 2. pkt., og § 77 a, stk. 2, nr. 1, ændres »førtidspension« til: »førtidspension eller seniorpension«.

§ 5

I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1092 af 1. november 2019, som ændret ved § 5 i lov nr. 339 af 2. april 2019 og § 8 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, foretages følgende ændring:

1. I § 31, stk. 2, nr. 1, ændres »førtidspension« til: »førtidspension eller seniorpension«.

§ 6

I lov om delpension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 af 17. september 2015, som ændret ved § 30 i lov nr. 1555 af 19. december 2017, foretages følgende ændring:

1. I § 11 ændres »førtidspension« til: »førtidspension eller seniorpension«.

§ 7

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 68 af 25. januar 2019, som ændret ved § 3 i lov nr. 701 af 8. juni 2018, § 4 i lov nr. 339 af 2. april 2019, § 1 i lov nr. 495 af 1. maj 2019, og § 3 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 25, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »modtager«: »seniorpension eller«.

2. To steder i § 25, stk. 2, 1. pkt., og i § 25, stk. 2, 2. pkt., og 3. pkt., ændres »førtidspension« til: »førtidspension eller seniorpension«.

3. I § 25, stk. 2, 2. pkt., ændres »førtidspensionen« til: »førtidspensionen eller seniorpensionen«.

§ 8

I lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 17. september 2017, som ændret ved § 4 i lov nr. 288 af 29. marts 2017, § 11 i lov nr. 503 af 23. maj 2018 og § 10 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 1, indsættes som nr. 16:

»16) Seniorpension til personer, der har fast bopæl i Danmark, jf. § 26 a i lov om social pension.«

2. I § 5, stk. 3, ændres »og 15« til: », 15 og 16«.

3. I § 9, 1. pkt., indsættes efter »førtidspension«: », seniorpension«.

§ 9

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 48 af 16. januar 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., og § 22, stk. 3, nr. 1, ændres »førtidspension« til: »førtidspension eller seniorpension«.

2. I § 2 b ændres »førtidspensionister« til: »førtidspensionister og seniorpensionister«.

§ 10

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014, som senest ændret ved § 9 i lov nr. 552 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 a, stk. 5, ændres »til 23, 25, 52, 68, 69 j og 74 a« til: »til §§ 23, 25, 68, 69 j, 71 og 74 a«.

2. I § 2 a, stk. 6, indsættes efter »§ 16«: »eller § 26 a«.

§ 11

I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 9. september 2019 foretages følgende ændring:

1. I § 37, stk. 3, 1. og 2. pkt., ændres »ressourceforløb og førtidspension« til: »ressourceforløb, førtidspension og seniorpension«.

§ 12

I lov om frikommunenetværk, jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 25. juni 2018, som ændret ved § 16 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, foretages følgende ændring:

1. I § 9 d, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »førtidspension«: »eller seniorpension«.

§ 13

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 16. august 2019, som ændret ved § 8 i lov nr. 1430 af 5. december 2018, § 2 i lov nr. 498 af 1. maj 2019, § 3 i lov nr. 550 af 7. maj 2019 og § 14 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 9 c, stk. 8, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Opholdskommunens udgifter til seniorpension efter kapitel 3 a i lov om social pension og § 5 i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, refunderes af den kommune, der var pensionistens opholdskommune på tilkendelsestidspunktet, i op til 6 år fra det tidspunkt, hvor pensionisten er fraflyttet tilkendelseskommunen.«

2. I § 9 c, stk. 8, 2. pkt., der bliver til 3. pkt., ændres »1. pkt.« til: »1. og 2. pkt.«

3. I § 12 d, 1. og 2. pkt., ændres »fleksjob og førtidspension« til: »fleksjob, førtidspension og seniorpension«.

§ 14

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1022 af 2. oktober 2019, som ændret ved lov nr. 572 af 31. maj 2010, lov nr. 738 af 8. juni 2018, § 1 i lov nr. 174 af 27. februar 2019 og § 2 i lov nr. 1057 af 24. oktober 2019, foretages følgende ændring:

1. I § 9, stk. 18, 1. pkt., og § 11, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »førtidspension«: »eller seniorpension«.

§ 15

I ejendomsværdiskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 486 af 14. maj 2013, som bl.a. ændret ved § 9 i lov nr. 1555 af 19. december 2017 og senest ved § 3 i lov nr. 1729 af 27. december 2018, foretages følgende ændring:

1. I § 9, stk. 1, nr. 2, ændres »førtidspension« til: »førtidspension eller seniorpension«.

§ 16

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1433 af 5. december 2018 og senest ved § 17 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, foretages følgende ændring:

1. I § 49 A, stk. 3, nr. 2, litra d, ændres »førtidspension« til: »førtidspension eller seniorpension«.

§ 17

I lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 944 af 5. august 2015, som ændret ved § 2 i lov nr. 191 af 27. februar 2017 og § 2 i lov nr. 1724 af 27. december 2018, foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 1, 7. pkt., og stk. 2, 6. pkt., og § 2, stk. 2, 7. pkt., ændres »førtidspension« til: »førtidspension eller seniorpension«.

§ 18

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 8. august 2019, som senest ændret ved § 18 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, nr. 23, og § 9 L, stk. 2, nr. 3, ændres »førtidspension« til: »førtidspension eller seniorpension«.

2. I § 12 A, stk. 1, 4. pkt., indsættes efter »førtidspensionist,«: »seniorpensionist,«.

§ 19

I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1088 af 3. september 2015, som bl.a. ændret ved § 14 i lov nr. 688 af 8. juni 2017 og senest ved § 4 i lov nr. 496 af 1. maj 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 11 A, stk. 1, nr. 4, 3. pkt., § 12, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., § 25, stk. 1, nr. 2, og § 49 B, stk. 2, ændres »førtidspension« til: »førtidspension eller seniorpension«.

§ 20

I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 16. januar 2019, som ændret ved § 11 i lov nr. 337 af 2. april 2019 og § 12 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:

1. I overskriften til kapitel 3 b indsættes efter »førtidspensionister«: »og seniorpensionister«.

2. I § 12 g ændres »førtidspension« til: »førtidspension eller seniorpension«.

3. I § 12 j, stk. 2, nr. 4, ændres »Folkepension og førtidspension« til: »Folkepension, førtidspension og seniorpension«.

4. I § 26, stk. 1, 2. pkt., ændres »førtidspension« til: »førtidspension og seniorpension«.

§ 21

I lov nr. 339 af 2. april 2019 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love (Indførelse af obligatorisk pensionsordning for overførselsindkomstmodtagere og tillæg til refusion til arbejdsgivere samt ændring af satsregulering af forskellige overførselsindkomster), som ændret ved lov nr. 548 af 7. maj 2019, foretages følgende ændring:

1. § 6, nr. 2, ophæves.

§ 22

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 21.

§ 23

Stk. 1. Loven finder ikke anvendelse for personer, der har ansøgt om seniorførtidspension inden den 1. januar 2020, jf. den hidtil gældende § 17, stk. 3, i lov om social pension. For disse personer finder de hidtil gældende regler ved tilkendelse af seniorførtidspension anvendelse, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Personer omfattet af stk. 1, 1. pkt., kan med virkning fra 1. januar 2020 vælge at få ansøgningen færdigbehandlet efter reglerne om seniorpension, jf. § 26 a i lov om social pension.

Stk. 3. For personer, der tilkendes seniorpension, jf. § 26 a i lov om social pension, som affattet ved lovens § 1, nr. 13, og som når folkepensionsalderen inden den 1. juli 2025, er retten til fuld pension betinget af, at bopælstiden udgør mindst 4/5 af årene fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Er betingelsen for fuld pension, jf. 1. pkt., ikke opfyldt, fastsættes pensionen efter forholdet mellem bopælstiden og 4/5 af tiden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Den beregnede del af fuld pension nedsættes til nærmeste antal fyrretyvendedele af fuld pension.

Stk. 4. Ved beregning af brøkpension, jf. stk. 3, som er pension, der ydes med et antal fyrretyvendedele af fuld pension, beregnes først fuld pension ved anvendelse af reglerne i kapitel 4 a i lov om social pension. Det således beregnede pensionsbeløb nedsættes til de beregnede antal fyrretyvendedele.

Stk. 5. Personer, der tilkendes seniorpension, jf. § 26 a i lov om social pension, som affattet ved lovens § 1, nr. 13, og som når folkepensionsalderen inden den 1. juli 2025, overgår til folkepension fra folkepensionsalderen, og pensionen udbetales med samme antal fyrretyvendedele som det, hvormed pensionen hidtil har været fastsat, jf. stk. 3. Ved beregning af brøkfolkepension, jf. 1. pkt., beregnes først fuld pension ved anvendelse af reglerne i kapitel 2 a og 4 i lov om social pension. Den beregnede del af fuld pension nedsættes til nærmeste antal fyrretyvendedele af fuld pension. Tillæg efter §§ 14 og 14 a i lov om social pension nedsættes dog ikke.

Stk. 6. Ved opgørelse af bopælstid for personer, der tilkendes seniorpension, jf. § 26 a i lov om social pension, som affattet ved lovens § 1, nr. 13, som når folkepensionsalderen inden den 1. januar 2021, som er meddelt opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, og som er indrejst i Danmark inden den 1. september 2015, sidestilles bopæl i oprindelseslandet med bopæl her i riget. Det samme gælder andre lande, hvori den pågældende har haft bopæl på et grundlag svarende til det, der er nævnt i § 7 i udlændingeloven. 1. og 2. pkt. finder anvendelse, uanset om den pågældende opnår dansk indfødsret. 1. og 2. pkt. anvendes kun, så længe den pågældende har fast bopæl her i riget, og anvendes ikke for perioder, hvor der er ret til pension fra oprindelseslandet og andre lande, der er nævnt i 2. pkt. 1.-3. pkt. finder tilsvarende anvendelse, når en person overgår fra seniorpension til folkepension ved folkepensionsalderen, jf. stk. 5.

Stk. 7. Ved opgørelse af bopælstid for personer, der tilkendes seniorpension, jf. § 26 a i lov om social pension, som affattet ved lovens § 1, nr. 13, og som når folkepensionsalderen inden den 1. juli 2025, udbetales pensionen ikke, hvis den udgør mindre end et minimumsbeløb, svarende til 1/40 af seniorpensionen. Efter overgang fra seniorpension til folkepension, jf. stk. 5-6, udbetales pensionen ikke, hvis den udgør mindre end et minimumsbeløb på 1/40 af grundbeløbet.

Stk. 8. For personer, der er tilkendt seniorpension, jf. § 26 a i lov om social pension, som affattet ved lovens § 1, nr. 13, og som når folkepensionsalderen inden den 1. juli 2025, og for personer, der overgår fra seniorpension til folkepension fra folkepensionsalderen, jf. stk. 5, gælder, at de beløb, der er nævnt i § 49, stk. 1, nr. 3, 9 og 13 i lov om social pension, samt minimumsbeløb, jf. stk. 7, afrundes til nærmeste kornebeløb, der kan deles med 12, og de beløb, der er nævnt i § 49, stk. 1, nr. 2, 5-8, 11 og 12, og § 49 c i lov om social pension, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

Stk. 9. Når kommunalbestyrelsen giver afslag på seniorpension, jf. § 26 a i lov om social pension, som affattet ved lovens § 1, nr. 13, eller Udbetaling Danmark tilkender en brøkseniorpension på grund af regler om optjening, jf. stk. 3, til personer, der når folkepensionsalderen inden den 1. juli 2025, skal kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, uden at borgeren indgiver ansøgning herom, vurdere, om borgeren har ret til anden hjælp fra kommunen. Udbetaling Danmark skal give meddelelse til kommunen om personer, der er omfattet af situationerne nævnt i 1. pkt.

Stk. 10. For personer, der er tilkendt seniorpension, jf. § 26 a i lov om social pension, som affattet ved lovens § 1, nr. 13, som når folkepensionsalderen inden den 1. juli 2025, som er overgået til folkepension fra folkepensionsalderen, og som er berettiget til en brøkfolkepension, jf. stk. 5, nedsættes den beregnede supplerende pensionsydelse i forhold det fastsatte antal fyrretyvendedele.

§ 24

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 14 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de henholdsvis færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Med dette lovforslag indføres en ny seniorpension. Samtidig ophæves de gældende regler om seniorførtidspension.

Lovforslaget har til formål at give personer, der har mange års beskæftigelse bag sig og er nedslidte, bedre muligheder for at forlade arbejdsmarkedet.

Lovforslaget udmønter en del af Aftale om ret til seniorpension for nedslidte indgået i maj 2019 af den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre, og tiltrådt af regeringen (Socialdemokratiet), herefter "forligskredsen".

Forligskredsen finder, at det er nødvendigt at sikre, at danskerne nu og i fremtiden har bedre muligheder for at kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen, hvis de er nedslidte.

Forligskredsen er derfor enige om at indføre en ny og lempeligere, helbredsbetinget tilbagetrækningsordning for seniorer med langvarig beskæftigelse.

Ordningen skal erstatte de gældende regler om seniorførtidspension, som blev indført i forbindelse med Aftale om en senere tilbagetrækning fra 2011, idet seniorførtidspension ikke har haft det forudsatte omfang.

Ordningen skal give ret til seniorpension for personer, der har 6 år eller mindre til folkepensionsalderen, der har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet, og som har en arbejdsevne på 15 timer eller mindre i deres seneste job, uanset branche. For at sikre, at ordningen kommer de nedslidte til gavn, skal der ved tilkendelse foretages en individuel konkret vurdering primært på grundlag af helbredsmæssige oplysninger.

Seniorpension bliver en ny form for pension. Personer, der tilkendes seniorpension, får udbetalt en ydelse svarende til førtidspension frem til folkepensionsalderen.

Den nye ordning skal have lempeligere tilkendelseskriterier end førtidspension, men førtidspensionsordningens regler om henholdsvis indfødsret, bopæl, optjening, beregning, indtægtsregulering, udbetaling, betaling til arbejdsmarkedets tillægspension, betaling til supplerende arbejdsmarkedspension og indbetaling til obligatorisk pensionsordning, skal finde tilsvarende anvendelse på seniorpensionen.

Den lovgivning, der i dag gælder for førtidspensionister, vil i langt de fleste tilfælde fremover gælde for seniorpensionister. Det gælder dog fx ikke regler, der vedrører indsatser, der har til formål at udvikle arbejdsevnen eller at hjælpe førtidspensionister tilbage på arbejdsmarkedet, fx ressourceforløb og virksomhedspraktik.

Seniorpensionister får pension efter lov om social pension, og de bliver derfor omfattet af lovgivning og anden regulering, der gælder for personer, der modtager pension efter lov om social pension.

Forligskredsen er enige om, at kommunerne midlertidigt får opgaven med at træffe afgørelse om, hvem der skal have seniorpension. Forligskredsen er endvidere enige om, at det kun er en midlertidig ordning indtil opgaven overgår til en central myndighed i statsligt regi. Myndigheden skal etableres så hurtigt som muligt, og den igangværende proces med at etablere myndigheden fortsætter.

Forligskredsen er også enige om, at hvis en borger får afslag på seniorpension af kommunen, kan borgeren få genoptaget deres sag hos den centrale myndighed.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ophævelse af reglerne om seniorførtidspension

2.1.1. Gældende ret

Reglerne om seniorførtidspension blev indført med lov nr. 1386 af 28. december 2011, som udmøntede Aftale om senere tilbagetrækning. Seniorførtidspension er ikke en selvstændig ydelse, men en særlig ansøgningsprocedure i forhold til vurdering af ret til førtidspension.

Efter § 17, stk. 3, i lov om social pension, kan personer med langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet fra 5 år før folkepensionsalderen ansøge om seniorførtidspension. I sådanne sager iværksættes ikke beskæftigelsesrettede tilbud for at udvikle arbejdsevnen. Kommunalbestyrelsen kan dog indhente nye oplysninger til brug for sagens afgørelse.

Kommunalbestyrelsen forelægger sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag for kommunens rehabiliteringsteam. Forelæggelse for rehabiliteringsteamet kan dog undlades, i sager hvor kommunalbestyrelsen vurderer, at det er utvivlsomt, at personen ikke opfylder betingelserne for tilkendelse af førtidspension, jf. § 17, stk. 4, i lov om social pension.

Kommunalbestyrelsen træffer umiddelbart efter rehabiliteringsteamets indstilling i sagen afgørelse om, hvorvidt sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag kan overgå til behandling efter reglerne om førtidspension.

Der er tale om en enklere sagsbehandlingsprocedure for tilkendelse af førtidspension til denne persongruppe.

I sager, der skal behandles efter reglerne om seniorførtidspension, skal der alene tages stilling til, om arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat i forhold til de erhverv, den pågældende vil kunne varetage, uden at der iværksættes tiltag, der har til formål at udvikle arbejdsevnen. Det skal således ikke vurderes, om ansøgeren ville være i stand til at udvikle sin arbejdsevne eller kunne blive i stand til at anvende sin restarbejdsevne efter fx deltagelse i virksomhedspraktik, revalidering eller deltagelse i ressourceforløb.

Med hjemmel i lov om social pension § 17, stk. 6, har beskæftigelsesministeren fastsat regler for vurderingen af opfyldelse af kravet om langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet i bekendtgørelse nr. 1555 af 18. december 2013 om seniorførtidspension.

Det fremgår af bekendtgørelsen, at retten til at få behandlet en ansøgning om førtidspension efter reglerne om seniorførtidspension er betinget af, at ansøgeren sammenlagt har haft arbejdsmarkedstilknytning svarende til mindst 25 års fuldtidsbeskæftigelse. Hvis ansøgeren har haft arbejdsmarkedstilknytning svarende til 20-25 års fuldtidsbeskæftigelse, kan betingelsen om langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet anses for opfyldt efter kommunalbestyrelsens konkrete vurdering. I vurderingen indgår karakteren og omfanget af arbejdet i nuværende og tidligere arbejdsforhold.

Det følger videre af bekendtgørelsen, at omfanget af den hidtidige tilknytning til arbejdsmarkedet skal dokumenteres eller sandsynliggøres. Dette kan ske med udgangspunkt i oplysninger fra ATP om indbetalte ATP-bidrag, oplysninger fra SKAT (nu Skatteforvaltningen) om hidtidig arbejdsindkomst, oplysninger fra nuværende og tidligere arbejdsgivere, herunder oplysninger fra udenlandske arbejdsgivere og myndigheder, ansøgerens egne oplysninger m.v.

Det følger desuden af bekendtgørelsen, at selvstændige erhvervsdrivende kan sandsynliggøre eller dokumentere omfanget af beskæftigelsen i selvstændig virksomhed ud fra oplysninger om arten og omfanget af virksomheden, ansøgerens personlige arbejdsopgaver og arbejdstid, ansat arbejdskraft, virksomhedens omsætning, indtjening samt ansøgerens årlige selvstændige erhvervsindtægt opgjort på grundlag af årsopgørelser fra SKAT (nu Skatteforvaltningen), eller på anden måde.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af Aftale om ret til seniorpension for nedslidte, at seniorførtidspensionsordningen ikke har haft det forudsatte omfang.

Det foreslås, at reglerne om seniorførtidspension ophæves.

Ophævelse af reglerne om seniorførtidspension, som er sagsbehandlingsregler, skal ses i sammenhæng med, at der samtidig indføres en ny tilbagetrækningsordning - seniorpension, jf. hertil afsnit 2.2. Det forudsættes, at personer, der efter de gældende regler om seniorførtidspension, opfylder betingelserne for at få tilkendt førtidspension, ligeledes vil være berettiget til at få tilkendt seniorpension efter den nye ordning.

Personer, der allerede er tilkendt førtidspension efter reglerne om seniorførtidspension, berøres ikke af ophævelsen, idet de forsætter uændret med at modtage førtidspension.

Personer, der før den 1. januar 2020 har ansøgt om førtidspension efter reglerne om seniorførtidspension, og hvis sag endnu ikke er afgjort, kan få deres sag behandlet færdig efter reglerne om seniorførtidspension, men de kan også vælge at få deres sag behandlet færdig efter reglerne om seniorpension. Kommunen skal vejlede ansøgerne herom.

Personer, der tilkendes seniorpension, vil få udbetalt en sats svarende til gældende satser for førtidspension frem til folkepensionsalderen, og beregning af seniorpension skal ske efter de regler, der gælder for beregning af førtidspension, jf. hertil afsnit 2.2.2.3. Det er således uden betydning for ydelsesniveauet, om der sker tilkendelse af førtidspension efter de almindelige regler om førtidspension, de gældende regler om seniorførtidspension, eller om der tilkendes seniorpension.

2.2. Indførelse af seniorpension

2.2.1. Gældende ret

I lov om social pension er fastsat regler om tilbagetrækning på grund af varigt nedsat arbejdsevne benævnt førtidspension, herunder reglerne om seniorførtidspension.

Det følger af lov om social pension § 16, stk. 1, at førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 40 år til folkepensionsalderen.

Det følger af lov om social pension § 16, stk. 2, at personer i alderen fra 18 til 39 år kan tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved deltagelse i relevante jobafklaringsforløb, ressourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger.

I den gældende tilbagetrækningsordning - førtidspension - er det således en betingelse for at få tilkendt førtidspension, at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og at nedsættelsen er af et sådant omfang, at den pågældende, uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde, jf. lov om social pension § 16, stk. 3, nr. 1 og 2.

Som beskrevet under afsnit 2.1.1 kan personer med langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet fra 5 år før folkepensionsalderen ansøge om seniorførtidspension, og i sådanne sager iværksættes ikke beskæftigelsesrettede tilbud for at udvikle arbejdsevnen.

Uanset om en sag behandles efter de almindelige regler om førtidspension eller reglerne om seniorførtidspension, er det en betingelse for at få tilkendt førtidspension, at arbejdsevnen er varigt nedsat i forhold til ethvert erhverv, og at nedsættelsen er af et sådant omfang, at den pågældende ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.

Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at retten til førtidspension skal være hvilende, jf. lov om social pension § 43 a, stk. 1.

Efter det fyldte 60. år kan førtidspension ikke frakendes uden pensionistens samtykke, jf. lov om social pension § 44, stk. 3.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.2.1. Ret til seniorpension

Som udmøntning af Aftale om ret til seniorpension for nedslidte foreslås det, at der indføres en helt ny seniorpensionsordning, som er en helbredsbetinget tilbagetrækningsordning for nedslidte seniorer.

Det foreslås, at der tilkendes seniorpension til personer, som har 6 år eller mindre til folkepensionsalderen, som har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet, og som har en arbejdsevne på 15 timer eller mindre.

Tidspunktet for ret til seniorpension skal følge den til enhver tid gældende folkepensionsalder. Ved langvarig arbejdsmarkedstilknytning forstås 20-25 års sammenlagt beskæftigelse, hvor en ugentlig arbejdstid på mindst 27 timer betragtes som fuldtidsbeskæftigelse. Deltidsbeskæftigelse kan omregnes forholdsmæssigt til fuldtidsbeskæftigelse.

Arbejdsevnen skal vurderes i forhold til seneste job uanset branche. Der skal alene foretages en vurdering af borgerens nuværende arbejdsevne. Det betyder, at der ikke skal iværksættes beskæftigelsesrettede indsatser. En person, der er nedslidt som murer, kan dermed ikke henvises til i stedet at arbejde fx i butik.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler for vurderingen af opfyldelse af kravet om langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet og kravet om nedsat arbejdsevne i forhold til seneste job.

Det foreslås, at reglerne for vurdering af opfyldelse af kravet om langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet skal svare til det krav om langvarig tilknytning, der i dag gælder for at kunne ansøge om førtidspension efter reglerne om seniorførtidspension, jf. § 17, stk. 3, i lov om social pension, som udmøntet i §§ 2, 4 og 5 i bekendtgørelse nr. 1555 af 18. december 2013 om seniorførtidspension, jf. beskrivelsen i afsnit 2.1.1.

Vurderingen af arbejdsevnen skal foretages med udgangspunkt i personens nuværende arbejdsevne, hvilket betyder, at der ikke skal iværksættes indsatser, der har til formål at udvikle arbejdsevnen.

Det seneste job, vil være det job af mindst ca. 12 måneders varighed, som ansøgeren senest har haft. Ved job forstås lønmodtagerbeskæftigelse, beskæftigelse som selvstændig erhvervsdrivende og ansættelse i fleksjob m.v. Det betyder, at borgerens arbejdsevne skal vurderes efter det job, som borgeren senest har været i stand til at varetage i en længere periode. Bemyndigelsen skal anvendes til at fastsætte reglerne i overensstemmelse hermed.

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 13.

2.2.2.2. Administration af seniorpensionsordningen

Forligskredsen er enige om, at opgaven med at træffe afgørelse om seniorpension skal placeres hos en central myndighed i statsligt regi så hurtigt som muligt, og at kommunerne i en overgangsperiode fra den 1. januar 2020 og indtil opgaven kan varetages af en central myndighed, skal træffe afgørelse om seniorpension.

Det foreslås derfor, at kommunalbestyrelsen tillægges kompetencen til at træffe afgørelse i sager om seniorpension, og at ansøgning om seniorpension indgives til kommunen.

Det foreslås, at grundlaget for en afgørelse om seniorpension skal bestå af:

1) Dokumentation for personens langvarige tilknytning til arbejdsmarkedet.

2) Beskrivelse af de arbejdsfunktioner personen har udført i seneste job.

3) Dokumentation for personens ressourcer og udfordringer i seneste job.

4) Den faglige forklaring på, hvorfor pågældendes arbejdsevne anses for varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i seneste job.

For at sikre, at seniorpensionsordningen kommer nedslidte personer til gavn, skal der ved afgørelsen foretages en individuel konkret vurdering primært på grundlag af helbredsmæssige oplysninger.

Det foreslås, at omfanget af den langvarige tilknytning til arbejdsmarkedet skal dokumenteres eller sandsynliggøres. Det kan ske med udgangspunkt i oplysninger fra ATP om indbetalte ATP-bidrag, oplysninger fra SKAT om hidtidig arbejdsindkomst, oplysninger fra nuværende og tidligere arbejdsgivere, herunder oplysninger fra udenlandske arbejdsgivere og myndigheder, ansøgerens egne oplysninger m.v.

Det foreslås, at der laves en beskrivelse af de arbejdsfunktioner, som personen har udført, med henblik på at vurdere arbejdsevnen i forhold til seneste job.

Det foreslås, at der skal foreligge dokumentation for personens ressourcer og udfordringer i seneste job. Der vil typisk være tale om dokumentation i form af lægeerklæringer, hvor personens helbredsmæssige udfordringer og funktionsevne beskrives.

Vurderingen af arbejdsevnen vil primært skulle ske på baggrund af oplysninger om ansøgerens helbred og helbredets betydning for arbejdsevnen. Ved vurderingen kan der tages udgangspunkt i de oplysninger, der allerede foreligger, fx lægeerklæringer og -attester. Der kan også foreligge en beskrivelse af funktionsevnen i eget hjem. Lige som støtteforanstaltninger i form af hjælpemidler eller hjælp til praktiske gøremål i hjemmet, også kan indgå i dokumentationen for personens helbredsmæssige begrænsninger.

Det foreslås, at der - ligesom i sager om førtidspension - skabes hjemmel til, at der, mellem Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og kommunalbestyrelser, kan ske udveksling af sagsoplysninger med det formål at indhente og videregive oplysninger, der er relevante for vurdering af borgerens arbejdsevne, jf. hertil de almindelige bemærkninger i afsnit 2.18.2 om ændring af retssikkerhedsloven.

Det foreslås, at kommunen - ligesom ved førtidspension - ved behandlingen af sager om seniorpension - kun kan benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra regionens kliniske funktion og den praktiserende læge, jf. §§ 13 og15 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med sundheds- og ældreministeren fastsætter regler om det ovnnævnte samarbejde mellem kommuner og regioner om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om seniorpension.

Det foreslås, at den person, som afgørelsen vedrører - ligesom ved førtidspension - inden der træffes afgørelse, skal have tilbud om i et møde at udtale sig over for den eller de personer, der skal træffe afgørelse om seniorpension.

Det foreslås, at der indsættes en frist i loven svarende til fristen for behandling af sager efter reglerne om seniorførtidspension. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om seniorpension senest 6 måneder efter tidspunktet for kommunens modtagelse af en ansøgning.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen ikke kan frakende seniorpension uden pensionistens samtykke.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen skal kunne træffe afgørelse om, at retten til seniorpension skal være hvilende, hvis pensionisten anmoder herom, eller hvis pensionisten i en længere periode har en arbejdsindkomst af en vis størrelse, som er udtryk for, at pensionisten ikke har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvornår seniorpension skal gøres hvilende, og det foreslås, at reglerne skal adskille sig fra de gældende regler om muligheden for at gøre førtidspension hvilende. Fastsættelsen af reglerne skal tage hensyn til det forhold, at målgruppen for seniorpension har en potentielt større restarbejdsevne i seneste job end målgruppen for førtidspension, og at de potentielt kan have en væsentlig arbejdsevne i andre job end deres seneste.

2.2.2.3. Generelle betingelser, beregning, udbetaling m.v.

Det foreslås, at reglerne om seniorpension indarbejdes i lov om social pension, og at »pension« efter lov om social pension fremover bliver folkepension, førtidspension, seniorpension og tillæg efter kapitel 2, 2 a og 11, jf. § 1 i loven.

Det betyder, at seniorpension vil blive omfattet af den regulering, der henviser til pension efter lov om social pension med mindre andet er anført.

Med lovforslaget foreslås det at sidestille seniorpension med førtidspension, og det foreslås, at der som konsekvens heraf foretages ændringer i relevant lovgivning.

Det foreslås, at retten til at modtage seniorpension efter lov om social pension betinges af, at de almindelige krav til indfødsret, bopæl og optjening, som gælder for førtidspension, jf. §§ 2-10 i loven, er opfyldt.

Det fremgår af Aftale om ret til seniorpension for nedslidte, at personer, der tilkendes seniorpension, får udbetalt en sats svarende til satsen for førtidspension frem til folkepensionsalderen. Det foreslås derfor, at beregning og udbetaling af seniorpension, samt indbetaling til arbejdsmarkedets tillægspension, supplerende arbejdsmarkedspension og obligatorisk pensionsordning, reguleres på samme måde som førtidspension.

Udbetaling Danmark varetager en række opgaver på førtidspensionsområdet (beregning, udbetaling, international pension m.v.), jf. §§ 56 a og 62, stk. 1 og 2, i lov om social pension. Det foreslås, at Udbetaling Danmark skal varetage tilsvarende opgaver på seniorpensionsområdet, og at afregning til Udbetaling Danmark skal ske via det kommunale administrationsbidrag.

2.3. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

2.3.1. Gældende ret

Efter § 116, stk. 1, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er fleksjob en ordning for personer, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, som ikke modtager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og som er under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.

En person, der modtager førtidspension, kan blive visiteret til og ansat i et fleksjob, jf. § 116 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Personen kan imidlertid ikke være ansat i et fleksjob og samtidig modtage førtidspension, jf. princippet om dobbeltforsørgelse. Ved ansættelse i fleksjob skal førtidspensionen derfor gøres hvilende eller frakendes.

Det følger af § 126, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at jobcenteret kan give tilbud om støtte i form af tilskud i 5 år til personer, som driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse her i landet.

Det følger videre, at en række persongrupper ikke kan modtage denne støtte. Det gælder blandt andet personer, der modtager førtidspension, jf. § 126, stk. 1, nr. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at personer, der modtager seniorpension, i lighed med personer, der modtager førtidspension, skal have mulighed for at blive visiteret til og ansat i et fleksjob. For at blive visiteret til fleksjob vil det være en betingelse, at personen ikke modtager seniorpension. Hvis personen modtager seniorpension og overgår til fleksjob, vil seniorpensionen skulle gøres hvilende. Dette vil svare til gældende regler om overgang fra førtidspension til fleksjob.

Det foreslås, at gældende § 126, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, om at jobcenteret kan give tilbud om støtte i form af tilskud i 5 år til personer, som driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse her i landet, ikke skal gælde for personer, der modtager seniorpension.

Det foreslås derfor, at seniorpension - ligesom førtidspension - undtages fra reglerne.

2.4. Lov om aktiv socialpolitik

2.4.1. Gældende ret

Det følger af § 11, stk. 10, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i riget i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år ikke gælder for førtidspensionister, der ikke modtager fuld førtidspension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening eller på grund af en tilsvarende pension fra et andet EU-/EØS-land, eller for personer, der har nået folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.

Det følger af § 13 f, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at en ægtefælle, der modtager integrationsydelse, og som er gift med en person, der modtager en anden offentlig forsørgelsesydelse, der ikke er betinget af, at den pågældende udnytter sine arbejdsmuligheder, fx i form af folkepension, førtidspension, SU eller efterløn, eller ressourceforløbsydelse efter lovens kapitel 6 a og 6 b, anses for at udnytte sine arbejdsmuligheder, uanset at vedkommende ikke opfylder betingelserne i § 13 f, stk. 3, om mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

Det følger af § 27 a, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at hjælpen til personer, der ikke modtager fuld førtidspension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening, pr. måned højst kan udgøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til fuld førtidspension.

Det følger af § 74 c, stk. 1, jf. stk. 3, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen skal vurdere, om betingelserne for at få et fleksjob fortsat er opfyldt, når en person har fået ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder, og at grundlaget for vurderingen blandt andet skal bestå af en redegørelse for, at det er vurderet, om der kan være grundlag for at påbegynde en sag om førtidspension.

Det følger af § 77 b, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at hvis en person, der modtager ledighedsydelse, ikke står til rådighed, mister personen retten til ledighedsydelse. Det følger videre af § 77 b, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at hvis kommunen har truffet afgørelse efter § 77 b, stk. 1, kan ledighedsydelsen dog fortsat udbetales, hvis kommunen er påbegyndt behandling af en sag om førtidspension. Ledighedsydelsen kan udbetales, så længe sagen behandles. Ledighedsydelsen skal tilbagebetales, hvis der senere udbetales pension for samme periode.

Det følger af § 82 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen yder tilskud til betaling for tandpleje til personer, som modtager ydelser efter loven svarende til integrationsydelses-, uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsniveau. Personer, der modtager særlig hjælp efter lovens § 27 a, har ret til tilskuddet, hvis hjælpen inklusive førtidspension efter lov om social pension svarer til integrationsydelses- eller kontanthjælpsniveau. Hjælp efter § 27 a, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, gives til personer, der ikke modtager fuld førtidspension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening. Hjælpen efter § 27 a, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, kan pr. måned højst udgøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til fuld førtidspension. For personer, der ikke opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, kan hjælpen efter § 27 a højst udgøre et beløb, der svarer til integrationsydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik, jf. samme lovs § 27 a, 2. pkt.

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at gældende regler i § 11, stk. 10, § 13 f, stk. 5, § 27 a, 1. pkt., § 74 c, stk. 3, nr. 4, § 77 b, stk. 2, og § 82 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, ændres således, at de også kommer til at omfatte seniorpension.

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 3, nr. 1-4.

2.5. Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

2.5.1. Gældende ret

Efter § 56 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. nedsættes arbejdsløshedsdagpengene hver fjerde måned med et beløb svarende til 1 dags dagpenge, medmindre pågældende inden for perioden på de 4 måneder har haft beskæftigelse i et vist omfang.

Har medlemmet i en måned modtaget førtidspension efter lov om social pension, skal der ske nedsættelse i den førstkommende måned, hvor medlemmet modtager dagpenge.

Efter § 77 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har en person, der har indbetalt bidrag til efterlønsordningen og som skriftligt fravælger muligheden for at gå på efterløn, ret til at få det indbetalte bidrag tilbage. Bidraget skal som udgangspunkt overføres til en pensionsordning, som er omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 eller en udenlandsk pensionsordning efter eget valg.

Efterlønsbidraget kan efter lovens § 77 a, stk. 2, nr. 1, dog udbetales kontant til personen, hvis personen får tilkendt førtidspension, herunder seniorførtidspension, efter lov om social pension. Ved udbetalingen fratrækkes der en afgift til staten på 30 pct.

2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at gældende § 56 a, stk. 4, 2. pkt. og § 77 a, stk. 2, nr. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ændres således, at de også kommer til at omfatte seniorpension.

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 4, nr. 1.

2.6. Lov om fleksydelse

2.6.1. Gældende ret

Efter § 31, stk. 1, i lov om fleksydelse, har en person, der har indbetalt bidrag til fleksydelsesordningen, og som skriftligt fravælger muligheden for at gå på fleksydelse, ret til at få det indbetalte bidrag tilbage. Bidraget skal som udgangspunkt overføres til en pensionsordning, som er omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1088 af 3. september 2015 eller en udenlandsk pensionsordning efter eget valg.

Fleksydelsesbidraget kan efter § 31, stk. 2, nr. 1, i loven dog udbetales kontant til personen, hvis personen får tilkendt førtidspension, herunder seniorførtidspension, efter lov om social pension. Ved udbetalingen fratrækkes der en afgift til staten på 30 pct.

2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at gældende regel i § 31, stk. 2, nr. 1, i lov om fleksydelse, ændres således, at den også kommer til at omfatte seniorpension.

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 5, nr. 1.

2.7. Lov om delpension

2.7.1. Gældende ret

Efter § 11 i lov om delpension, kan delpension ikke udbetales sammen med førtidspension efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at den gældende regel i § 11, i lov om delpension, ændres således, at den også kommer til at omfatte seniorpension.

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 6, nr. 1.

2.8. Lov om sygedagpenge

2.8.1. Gældende ret

Varigheden af sygedagpenge er 26 uger til personer, der modtager førtidspension, opfylder de helbredsmæssige betingelser for at kunne modtage førtidspension eller har nået folkepensionsalderen, jf. § 25 i lov om sygedagpenge.

Udbetalingen af sygedagpengene standser derfor som udgangspunkt for denne persongruppe, når der er udbetalt sygedagpenge eller løn under sygdom for mere end 26 uger i de 12 forudgående måneder. Muligheden for forlængelse af sygedagpengeperioden er for denne gruppe begrænset til, at udbetalingen kan forlænges i op til 26 uger, når det efter en lægelig vurdering skønnes, at den sygemeldte inden højest 26 uger vil kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller genoptage beskæftigelse.

2.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at personer, der modtager seniorpension, bliver omfattet af den særlige pensionistregel i sygedagpengelovens § 25. Det betyder, at en seniorpensionist som arbejder, og som bliver sygemeldt og opfylder de øvrige betingelser for ret til sygedagpenge, vil skulle revurderes efter 26 uger. Perioden med dagpenge vil kunne blive forlænget i op til 26 uger, hvis det efter en lægelig vurdering skønnes, at seniorpensionisten vil kunne genoptage beskæftigelse inden for denne periode.

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 7, nr. 1-3.

2.9. Lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne

2.9.1. Gældende ret

Det følger af § 3, stk. 1, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, at loven gælder for en række offentlige ydelser, herunder førtidspension, til personer, der har fast bopæl i Danmark, jf. § 16 i lov om social pension.

Det følger af § 5, stk. 1, at refusion og medfinansiering fastsættes som en procentdel af udgifterne med de procentsatser, som er nævnt i stk. 2 og 3.

Det følger af § 5, stk. 3, at for ydelser omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1, 2, 11 og 15, fastsættes medfinansieringsprocenten til:

1) 20 pct. i de første 4 uger med ydelser.

2) 60 pct. fra den 5. til og med den 26. uge med ydelser

3) 70 pct. fra den 27. til og med den 52. uge med ydelser.

4) 80 pct. fra den 53. uge med ydelser.

Det følger af § 9 i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, at når Udbetaling Danmark udbetaler førtidspension og særlig støtte, opkræver Udbetaling Danmark hele udgiften direkte fra staten, som efterfølgende opgør, hvor stor en procentmæssig andel af udgiften kommunen skal medfinansiere efter bestemmelserne i lovens § 5, stk. 3.

2.9.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at gældende regler i § 3, stk. 1, § 5, stk. 3, og § 9, 1. pkt., i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne ændres således, at de også kommer til at omfatte seniorpension.

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 8, nr. 1-3.

2.10. Lov om individuel boligstøtte

2.10.1. Gældende ret

Efter lov om individuel boligstøtte er borgere med tilkendt førtidspension efter regler gældende fra 1. januar 2003 eller senere, berettiget til boligsikring efter gunstigere regler end de, der gælder for boligsikring til ikke-pensionister.

Efter de gunstigere regler for førtidspensionister er førtidspensionisters boligsikring ikke omfattet af den maksimale grænse for boligsikring til husstande uden børn på 15 pct. af boligudgiften, jf. boligstøttelovens § 22, stk. 3. Førtidspensionister kan således få op til 60 pct. af boligudgiften i boligsikring, selvom der ikke er børn i hustanden. Derudover kan førtidspensionister også få boligsikring til ejer- og andelsboliger. Boligsikringsmodtagere, der ikke er førtidspensionister, kan som udgangspunkt kun modtage boligsikring til lejeboliger, jf. § 2 a, stk. 1, 1. pkt.

Efter § 2 b i boligstøtteloven omfatter retten til boligstøtte for førtidspensionister tillige personer, der har bopæl i Danmark, og som modtager en tilsvarende udenlandsk pension, som EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger finder anvendelse på.

2.10.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at seniorpensionister sidestilles med førtidspensionister i forhold til retten til boligstøtte og således får adgang til de gunstigere regler for boligsikring, der gælder for førtidspensionister efter boligstøtteloven. Det foreslås endvidere, at § 2 b om tilsvarende udenlandsk pension, som EF-forordningen om koordinering af de sociale sikringsordninger finder anvendelse på, udvides til også at omfatte seniorpension.

2.11. Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

2.11.1. Gældende ret

I § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, opregnes personkredsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension for modtagere af forskellige offentlige ydelser, herunder modtagere af førtidspension.

2.11.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at personkredsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension efter lovens § 2 a, stk. 6, udvides til også at omfatte modtagere af seniorpension efter § 26 a i lov om social pension.

Dette er en følge af forslaget til ændring af § 33 a, stk. 1, 3 og 4, i lov om social pension, som affattet ved § 1, nr. 5 og 19, om, at personer, der modtager seniorpension, skal have indbetalt bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter de samme regler, som gælder for førtidspensionister.

2.12. Lov om arbejdsskadesikring

2.12.1. Gældende ret

Det fremgår af § 37, stk. 3, 1. og 2. pkt., i lov om arbejdsskadesikring, at til brug for behandling af sager efter lov om arbejdsskadesikring og opfølgning af sager efter § 8 i lov om sygedagpenge kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og kommuner udveksle oplysninger om oprettelse af arbejdsskadesager og sager om sygedagpenge, revalidering, fleksjob, ressourceforløb og førtidspension. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og kommunerne kan i arbejdsskadesager og i sager om sygedagpenge, revalidering, fleksjob, ressourceforløb og førtidspension tillige udveksle oplysninger om indhentelse af sagsoplysninger, som dokumenterer arbejdsevnen, og udveksle oplysninger om, at der er truffet afgørelse om arbejdsevnen.

2.12.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at de gældende regler i § 37, stk. 3, 1. og 2. pkt., i lov om arbejdsskadesikring, skal finde anvendelse i sager om seniorpension, således at der skabes hjemmel til, at der kan udveksles relevante oplysninger mellem kommunerne og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring på samme måde, som det i dag sker i sager om sygedagpenge, revalidering, fleksjob, ressourceforløb og førtidspension.

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 11, nr. 1.

2.13. Lov om frikommunenetværk

2.13.1. Gældende ret

Det fremgår af de gældende regler i § 9 d, stk. 2, 2. pkt., i lov om frikommunenetværk, at hvis frikommunen vurderer, at borgeren ikke længere opfylder betingelserne for fleksjob, og dermed ikke længere er berettiget til ledighedsydelse, skal kravene i § 74 c, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik være opfyldt, når frikommunen træffer afgørelse om, at borgeren ikke længere er berettiget til fleksjob. Dette gælder dog ikke, hvis frikommunen har vurderet, at borgeren opfylder betingelserne for at modtage førtidspension.

2.13.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For at sidestille seniorpensionister med førtidspensionister foreslås der, at bestemmelsen om frikommunen undtages fra kravene i § 74 c, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis frikommunen har vurderet, at borgeren opfylder betingelserne for at modtage førtidspension, også gælder for seniorpensionister.

Forslaget betyder, at hvis frikommunen har vurderet, at borgeren opfylder betingelserne for at modtage seniorpensionister eller førtidspension, undtages kravene i § 74 c, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik.

2.14. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

2.14.1. Gældende ret

§ 9 c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, regulerer spørgsmål om mellemkommunal refusion for udgifter efter en række ydelseslove, herunder lov om social pension. Efter bestemmelsens stk. 8 skal en kommune, der har tilkendt førtidspension efter lov om social pension til en borger, der efterfølgende er flyttet fra kommunen, finansiere den kommunale udgift hertil i op til 6 år fra det tidspunkt, hvor pensionisten er fraflyttet kommunen.

Efter § 12 d kan en kommune - automatisk og uden borgerens samtykke - udveksle oplysninger om oprettelse af sager om førtidspension med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og andre kommuner til brug for behandling af sager efter lov om arbejdsskadesikring og opfølgning af sager efter §§ 8-10 i lov om sygedagpenge. Efter bestemmelsen er det også muligt - automatisk og uden borgerens samtykke - at udveksle oplysninger om indhentelse af sagsoplysninger, som dokumenterer arbejdsevnen, og om at der er truffet afgørelse om arbejdsevnen.

Den særlige adgang for kommunerne og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til - automatisk og uden borgerens samtykke - at udveksle visse oplysninger i sager om førtidspension, jf. § 12 d, blev indført ved lov nr. 396 af 1. juni 2005. Bestemmelsen giver alene adgang til, at der kan udveksles advis om, at der er oprettet en sag, indhentet oplysninger, som dokumenterer arbejdsevnen, eller truffet en afgørelse.

Når det elektroniske advis modtages, afgør modtagermyndigheden, om oplysningen er nødvendig for behandlingen af sagen hos modtagermyndigheden, og tager dermed stilling til, om oplysningen eller afgørelsen skal indhentes.

Udveksling af sagsoplysningen (for eksempel en lægeerklæring) eller afgørelsen, når den foreligger, er ikke omfattet af § 12 d, men kan ske efter lov om arbejdsskadesikring under iagttagelse af reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

2.14.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Reglen i § 9 c, stk. 8, blev indført ved lov nr. 1168 af 19. december 2003. Ifølge bemærkningerne til loven blev reglen indført med det formål at kompensere kommuner med mange førtidspensionister for udgiften til førtidspension tilkendt af andre kommuner, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 511.

Det foreslås på den baggrund, at der skal gælde samme mulighed for refusion mellem kommunerne for en kommunes udgift til seniorpension, når en seniorpensionist flytter til en anden kommune end den kommune, der har tilkendt seniorpensionen.

2.15. Udlændingeloven

2.15.1. Gældende ret

Efter udlændingelovens § 9, stk. 18, anses herboende udlændinge, som har nået folkepensionsalderen eller fået tildelt førtidspension, for at opfylde betingelserne om beskæftigelse og indkomst i § 9, stk. 15, nr. 7 og 8, og § 9, stk. 16, nr. 2 og 3, i forbindelse med en ansøgning om ægtefællesammenføring.

Bestemmelsens indhold svarer til udlændingelovens § 11, stk. 6, vedrørende betingelserne for førtidspensionister og folkepensionister for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. Efter udlændingelovens § 11, stk. 6, skal udlændinge, som har nået folkepensionsalderen eller fået tildelt førtidspension, således ikke opfylde kravene om beskæftigelse og indkomst i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8 og 9, og § 11, stk. 4, nr. 2 og 3.

2.15.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at § 9, stk. 18, og § 11, stk. 6, i udlændingeloven ændres således, at udlændinge, der modtager seniorpension, vil blive omfattet af bestemmelserne.

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 14, nr. 1.

2.16. Ejendomsværdiskatteloven

2.16.1. Gældende ret

Ejendomsværdiskatteloven fastsætter en grænse for, hvor meget ejendomsværdiskatten kan stige fra det ene år til det andet for ejere, der er pensionister, herunder førtidspensionister, der inden udgangen af indkomståret er fyldt 60 år. Ejendomsværdiskatten kan således som udgangspunkt højst stige med 500 kr. fra det ene år til det andet. Ejendomsværdiskatten kan dog altid stige med 20 pct. minus 900 kr. Det følger af ejendomsværdiskattelovens § 9.

Ejendomsværdiskattestoppet indebærer, at stigningsbegrænsningsreglerne i ejendomsværdiskatteloven i praksis kun har begrænset betydning. Reglerne kan dog stadig have betydning i tilfælde, hvor den aktuelle ejendomsværdi i en periode er lavere end ejendomsværdiskattestopsværdierne.

2.16.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås at ligestille seniorpensionister med andre pensionister, således at ejendomsværdiskattelovens § 9 også vil komme til at gælde seniorpensionister, der inden udgangen af indkomståret er fyldt 60 år. Herefter vil ejendomsværdiskatten for de pågældende seniorpensionister højst kunne stige med 500 kr. fra det ene år til det andet.

2.17. Kildeskatteloven

2.17.1. Gældende ret

Indbetalinger foretaget af en arbejdsgiver, en tidligere arbejdsgiver eller af offentlige myndigheder til bortseelsesberettigede pensionsordninger er arbejdsmarkedsbidragspligtige, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Efter kildeskattelovens § 49 A, stk. 3, nr. 2, skal der indeholdes arbejdsmarkedsbidrag af indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som foretages for modtagere af førtidspension.

Indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som foretages for modtagere af seniorpension, jf. lovforslagets § 10, nr. 2, vil være arbejdsmarkedsbidragspligtige, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 4.

2.17.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre kildeskattelovens § 49 A, stk. 3, nr. 2, således, at der også vil skulle indeholdes arbejdsmarkedsbidrag af indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som foretages for modtagere af seniorpension.

2.18. Lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter

2.18.1. Gældende ret

Efter § 1, stk. 1, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, ydes der en skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (den grønne check). Den grønne check ydes til personer, der ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år, og som er fuldt skattepligtige til Danmark eller omfattet af de såkaldte grænsegængerregler. Den grønne check udgør for pensionister, herunder førtidspensionister, fra og med 2020 875 kr. årligt. For ikke-pensionister udgør den grønne check 525 kr. årligt.

Derudover ydes der efter § 1, stk. 2, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, en supplerende grøn check til personer, der den første dag i indkomståret er fuldt skattepligtige til Danmark eller omfattet af grænsegængerreglerne, og som har barn eller børn, der ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år. Den supplerende grønne check udgør for pensionister, herunder førtidspensionister, fra og med 2020 200 kr. årligt. For ikke-pensionister udgør den supplerende grønne check 120 kr. årligt.

Den supplerende grønne check aftrappes efter § 2, stk. 2, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, hvis topskattegrundlaget overstiger et bundfradrag på 405.700 kr. (2019) med tillæg af et fast beløb. Tillægget til bundfradraget udgør for pensionister, herunder førtidspensionister, fra og med 2020 11.667 kr. For ikke-pensionister udgør tillægget til bundfradraget 7.000 kr.

2.18.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, så seniorpensionister ligestilles med andre pensionister ved beregningen af grøn check.

Efter forslaget vil seniorpensionister skulle have beregnet grøn check og supplerende grøn check med samme sats som andre pensionister, herunder førtidspensionister.

2.19. Ligningsloven

2.19.1. Gældende ret

Elevstøtte ydet i henhold til lov om folkehøjskoler og lov om efterskoler og frie fagskoler til pensionister, herunder førtidspensionister, er skattefri, jf. ligningslovens § 7, nr. 23.

Fra og med indkomståret 2018 er der indført et ekstra pensionsfradrag, der fragår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det ekstra pensionsfradrag beregnes på baggrund af indkomstårets indbetalinger til pensionsordninger, der er fradragsberettigede efter pensionsbeskatningslovens § 18 eller bortseelsesberettigede efter pensionsbeskatningslovens § 19. Det ekstra pensionsfradrag er reguleret i ligningslovens § 9 L.

I beregningsgrundlaget fragår dog indkomstårets skattepligtige udbetalinger fra pensionsordninger med løbende udbetalinger, rateforsikringer og rateopsparinger med visse undtagelser. En af disse undtagelser er udbetalinger af rate­opsparing i tilfælde af kontohaverens varigt nedsatte arbejdsevne, som efter reglerne i lov om social pension berettiger kontohaveren til at oppebære førtidspension. Denne undtagelse følger af ligningslovens § 9 L, stk. 2, nr. 3.

Ejeren af en ejerbolig skal betale ejendomsværdiskat, når forældre eller svigerforældre m.fl. uden eller mod delvis betaling får boligen stillet til rådighed. Ejeren beskattes altså på samme måde, som hvis ejeren selv havde boet der. Til gengæld beskattes ejeren kun af den del af en eventuel lejebetaling, der overstiger 250 pct. af ejendomsværdiskatten. Normalt skulle ejeren beskattes af hele den leje, som boligen ville kunne indbringe ved udlejning til en uafhængig person (markedslejen), når boligen stilles til rådighed vederlagsfrit.

Det er bl.a. en betingelse for anvendelsen af reglen i ligningslovens § 12 A, at mindst en af forældrene eller svigerforældrene m.fl. er førtidspensionist, efterlønsmodtager eller er fyldt 65 år.

2.19.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås at ligestille seniorpensionister med førtidspensionister i de under afsnit 2.19.1 nævnte regler i ligningsloven.

For det første foreslås det således at udvide ligningslovens § 7, nr. 23, til seniorpensionister, således at elevstøtte ydet i henhold til lov om folkehøjskoler og lov om efterskoler og frie fagskoler til seniorpensionister, bliver skattefri.

For det andet foreslås det at ændre ligningslovens § 9 L, således at udbetalinger af rateopsparing i tilfælde af kontohaverens varigt nedsatte arbejdsevne, som efter reglerne i lov om social pension berettiger kontohaveren til at oppebære seniorpension, ikke vil skulle fragå i beregningsgrundlaget for beregning af det ekstra pensionsfradrag. Det bemærkes, at det i lovforslagets § 19, nr. 1, foreslås at gøre det muligt at aftale udbetaling af rateopsparing i tilfælde af kontohaverens varigt nedsatte arbejdsevne, som efter reglerne i lov om social pension berettiger kontohaveren til at oppebære seniorpension.

For det tredje foreslås det at udvide ligningslovens § 12 A til seniorpensionister. Udvidelsen vil betyde, at ejeren af en ejerbolig vil skulle betale ejendomsværdiskat, når forældre eller svigerforældre m.fl. uden eller mod delvis betaling får boligen stillet til rådighed også i det tilfælde, at forældrene eller svigerforældrene m.fl. er seniorpensionister. Det vil samtidig betyde, at ejeren kun vil skulle beskattes af den del af en eventuel lejebetaling, der overstiger 250 pct. af ejendomsværdiskatten.

2.20. Pensionsbeskatningsloven

2.20.1. Gældende ret

Efter pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1, nr. 4, kan en pensionsopsparer med sit pengeinstitut bl.a. aftale, at udbetalingerne af en rateopsparing påbegyndes i tilfælde af pensionsopsparerens varigt nedsatte arbejdsevne, som efter reglerne i lov om social pension berettiger kontohaveren til at oppebære førtidspension.

På samme vis kan pensionsopspareren med sit pengeinstitut bl.a. aftale, at udbetalingerne af en kapitalopsparing påbegyndes i tilfælde af pensionsopsparerens varigt nedsatte arbejdsevne, som efter reglerne i lov om social pension berettiger kontohaveren til at oppebære førtidspension. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 3. Muligheden for udbetaling i forbindelse med førtidspension gælder også aldersopsparing, jf. pensionsbeskatningslovens § 12 A, hvorefter betingelserne for oprettelse af kapitalopsparing også gælder aldersopsparing.

Udbetalinger af kapitalopsparing i overensstemmelse med pensionsvilkårene er afgiftspligtige med 40 pct., herunder udbetalinger til pensionsopspareren på grund af varigt nedsat arbejdsevne, som efter lov om social pension berettiger den pågældende til at oppebære førtidspension. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr. 2. Udbetalinger af aldersopsparing er i den nævnte situation skatte- og afgiftsfri, jf. pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 1.

Af kontante tilbagebetalinger af fleksydelsesbidrag efter tilkendelse af førtidspension eller efter dødsfald, jf. § 31, stk. 2, nr. 1, og stk. 4, i lov om fleksydelse, svares en afgift på 30 pct. af tilbagebetalingsbeløbet. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 2. Det samme er tilfældet for kontante udbetalinger af efterlønsbidrag, jf. pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 2.

2.20.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås at ligestille seniorpensionister med førtidspensionister i de nævnte regler i pensionsbeskatningsloven.

Det foreslås således for det første at ændre pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1, nr. 4, så det vil blive muligt at aftale udbetaling af rateopsparing, hvis kontohaveren er berettiget til seniorpension.

Tilsvarende - og for det andet - foreslås det at ændre pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 3, så det vil blive muligt at aftale udbetaling af kapitalopsparing, hvis kontohaveren er berettiget til seniorpension. Denne mulighed vil også komme til at gælde aldersopsparing, jf. pensionsbeskatningslovens § 12 A, hvorefter betingelserne for oprettelse af kapitalopsparing i pensionsbeskatningslovens § 12 også gælder aldersopsparing.

For det tredje foreslås det at ændre pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr. 2, således at også udbetalinger af kapitalopsparing på grund af varigt nedsat arbejdsevne, som efter lov om social pension berettiger den pågældende til at oppebære seniorpension, vil være afgiftspligtige med 40 pct. Udbetalinger af aldersopsparing vil i den nævnte situation være skatte- og afgiftsfri, jf. pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 1, hvorefter udbetalinger fra aldersopsparing i de i pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr. 1-8, nævnte situationer ikke pålægges afgift og heller ikke vil skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

For det fjerde foreslås det at ændre pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 2, således at der af kontante tilbagebetalinger af fleksydelsesbidrag efter tilkendelse af seniorpension vil skulle svares en afgift på 30 pct. Det bemærkes, at som pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 2, er formuleret, vil det også gælde kontante udbetalinger af efterlønsbidrag efter tilkendelse af seniorpension.

2.21. Lov om Udbetaling Danmark

2.21.1. Gældende ret

Udbetaling Danmark varetager en række opgaver på førtidspensionsområdet. Udbetaling Danmark varetager bl.a. opgaver vedrørende beregning og udbetaling af førtidspension, jf. § 56 a i lov om social pension, og opgaven om retten til at medtage en tilkendt førtidspension ved fast bopæl i udlandet, jf. § 62, stk. 1 og 2, i lov om social pension.

2.21.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at Udbetaling Danmark skal varetage tilsvarende opgaver på seniorpensionsområdet, som de varetager vedrørende førtidspension efter §§ 56 a og 62, stk. 1 og 2, i lov om social pension.

Som konsekvens heraf foreslås det, at de bestemmelser i lov om Udbetaling Danmark, som vedrører Udbetaling Danmarks opgaver vedrørende førtidspension, også skal gælde for seniorpension. Det betyder bl.a., at Udbetaling Danmark vil få samme mulighed for at samkøre og videregive oplysninger vedrørende personer, der får tilkendt seniorpension, som førtidspensionister, herunder med henblik på rådgivning i forsikrings- og pensionsselskaber.

Desuden betyder det, at Udbetaling Danmark kan opkræve hele udgiften til udbetaling af seniorpension fra staten, jf. § 9 i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne. Ændringen har ikke betydning for kommunernes finansiering af ordningen, jf. § 5, stk. 3, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne.

Derudover foreslås det, at betalingen for Udbetaling Danmarks administration sker via administrationsbidrag fra henholdsvis kommunerne og staten svarende til den fordeling af betalingen for administrationen, der i dag gælder for opgavefordelingen for førtidspension.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner

Samlet skønnes lovforslaget, jf. tabel 1, at medføre merudgifter inklusiv adfærd før skat og tilbageløb for 412,7 mio. kr. i 2020, 779,6 mio. kr. i 2021, 947,2 mio. kr. i 2022, 838,4 mio. kr. i 2023, 849,2 mio. kr. i 2024 og 849,1 mio. kr. i 2025. Efter skat og tilbageløb skønnes lovforslaget, jf. tabel 1, at medføre merudgifter for 187,2 mio. kr. i 2020, 363,9 mio. kr. i 2021, 451,6 mio. kr. i 2022, 396,3 mio. kr. i 2023, 397,8 mio. kr. i 2024 og 397,7 mio. kr. i 2025. Hertil kommer merudgifter til en reserve på 150 mio. kr. årligt til håndtering af eventuelle merudgifter ved indførelse af den nye seniorpensionsordning.

Nedenfor uddybes de enkelte elementer i tabel 1.

Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning været overvejet. Med lovforslaget indføres seniorpension som en ny helbredsbetinget tilbagetrækningsordning for nedslidte seniorer. Tilkendelsen af ydelsen foreslås i en overgangsperiode administreret af kommunerne, indtil der bliver truffet beslutning om den endelige placering af administrationen. Den løbende beregning og udbetaling administreres af Udbetaling Danmark efter de samme betingelser, som gælder for indberetning og udbetaling af førtidspension. Da ordningen er målrettet personer, der er nedslidte, vil tilkendelsen blandt andet skulle baseres på skønsmæssige kriterier. Der vil også skulle indgå mere objektive kriterier ved vurderingen af, om der er ret til ydelsen, fx opfyldelse af krav om alder og langvarig beskæftigelse på 20-25 år.

Der er således taget højde for, at ordningen kan digitaliseres på de områder, hvor det er muligt. Derudover vil den løbende indberetning og udbetaling skulle ske via det eksisterende it-system i Udbetaling Danmark. Det betyder, at det vil være de samme begreber, der anvendes, og regler, der gælder, som ved beregning og udbetaling af førtidspension, og at Udbetaling Danmark derfor kan anvende den eksisterende it-infrastruktur.

Databehandling og udveksling af data mellem kommunerne og Udbetaling Danmark vil skulle ske i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige regler og de allerede gældende regler om indhentning af og udveksling af oplysninger, der gælder for andre sociale ydelser i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om social pension og lov om Udbetaling Danmark.

3.1. Økonomiske konsekvenser af ændring af lov om social pension (indførelse af seniorpension)

Indførelse af seniorpension vil medføre, at en række borgerne kan overgå fra beskæftigelse til seniorpensionsydelse. Ydermere skønnes ordningen at medføre færre borgere på en række ydelser, da de som følge af lovforslaget vil modtage seniorpension i stedet for deres hidtidige ydelse. Det skyldes, at borgerne enten overgår fra en anden ydelse til seniorpension eller ville have fået tilkendt anden ydelse, såfremt seniorpension ikke var indført.

I alt skønnes det, at der i 2020 vil være ca. 4.600 færre fuldtidspersoner på andre ydelser som følge af forslaget. Afgangen fra andre ydelser vil komme fra ressourceforløb, jobafklaring, sygedagpenge, ledighedsydelse, kontanthjælp og fleksjob samt personer, der efter de gældende regler ville have modtaget førtidspension. Fuldt indfaset i 2025 skønnes det, at der vil være ca. 14.100 færre fuldtidspersoner på de nævnte ydelser.

I 2020 vurderes det, at der vil være ca. 6.200 fuldtidspersoner, der modtager seniorpension. Fuldt indfaset i 2025 vurderes det, at ca. 17.200 fuldtidspersoner modtager seniorpension. Samlet skønnes indførelse af seniorpension fuldt indfaset at medføre en svækkelse af den strukturelle beskæftigelse på ca. 800 fuldtidspersoner.

Antalsforudsætningerne fremgår af nedenstående tabel 2.

Indførelsen af seniorpension skønnes at medføre mindreudgifter på en række overførelsesindkomster (førtidspension, ressourceforløb, jobafklaring, sygedagpenge, ledighedsydelse, kontanthjælp og fleksjob inkl. fleksbidrag). Derudover forventes der mindreudgifter til aktivering og administration fra 2024. Indførelsen af seniorpension forventes endvidere at medføre merudgifter til boligsikring samt administration i 2020, 2021, 2022 og 2023. Samlet skønnes indførelse af seniorpension at medføre merudgifter. De samlede økonomiske konsekvenser sammenfattes i nedenstående skema.

Samlet set skønnes lovforslaget at indebære ydelsesmæssige merudgifter (inklusiv adfærd før skat og tilbageløb) på 410,3 mio. kr. i 2020, 776,0 mio. kr. i 2021, 943,4 mio. kr. i 2022, 834,7 mio. kr. i 2023, 845,6 mio. kr. i 2024 og 845,7 mio. kr. i 2025. Efter skat og tilbageløb skønnes merudgifterne til 185,3 mio. kr. i 2020, 361,2 mio. kr. i 2021, 448,7 mio. kr. i 2022, 393,5 mio. kr. i 2023, 395,1 mio. kr. i 2024 og 395,1 mio. kr. i 2025.

Seniorpensionister er omfattet af indbetaling til ATP, Supplerende arbejdsmarkedspension og obligatorisk pensionsordning på samme vilkår som førtidspensionister på ny ordning. De økonomiske konsekvenser af ATP og Supplerende arbejdsmarkedspension er indregnet i ovenstående.

Kommunerne skal medfinansiere udgifterne til seniorpension på samme vis som førtidspension tilkendt fra 1. juli 2014. Det foreslås således, at kommunerne skal medfinansiere seniorpension efter medfinansieringstrappen med 20 pct. i uge 0-4, 30 pct. i uge 5-26, 40 pct. i uge 27-52 og 80 pct. efter uge 52. Borgerens anciennitet på medfinansieringstrappen optjenes på tværs af ydelser, jf. lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne. Kommunernes udgifter bliver omfattet af budgetgarantien.

Det foreslås, at myndighedsansvaret for seniorpensionsordningen, der træder i kraft den 1. januar 2020, indledningsvist placeres hos kommunerne.

Idet administration og tilkendelseskompetence placeres hos kommunerne vurderes det, at der er kommunale merudgifter på 20,0 mio. kr. i 2020, 16,6 mio. kr. i 2021, 0,9 mio. kr. i 2022 og 0,6 mio. kr. i 2023. Herefter vurderes det, at der vil være kommunale mindreudgifter på 0,5 mio. kr. årligt.

Idet det forventes, at der senere vælges en anden organisering for administration og tilkendelse til seniorpension, vil det have økonomisk administrative konsekvenser, som vil skulle afklares senere.

Der kan potentielt være merudgifter i Udbetaling Danmark i forbindelse med udbetalingen af seniorpension. De økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.

3.2. Økonomiske konsekvenser af ændring af lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (grøn check)

Forslaget om at ligestille seniorpensionister med andre pensionister ved tildeling af grøn check skønnes at medføre merudgifter i 2020 på ca. 2,4 mio. kr. i umiddelbar virkning og ca. 1,9 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. I 2025 skønnes merudgifter på ca. 3,4 mio. kr. målt i umiddelbar virkning og ca. 2,6 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Den varige virkning skønnes til ca. 0,9 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.

I finansåret 2020 skønnes merudgifter på ca. 2,4 mio. kr., jf. tabel 5.

Skattefritagelsen for den grønne check har karakter af en skatteudgift, der med forslaget forøges med ca. 1 mio. kr. årligt fuldt indfaset.

Forslaget om at ligestille seniorpensionister med andre pensionister ved tildeling af grøn check har ingen virkning for kommuner eller regioner.

De øvrige forslag til ændringer på Skatteministeriets område skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

De fem principper for agil, erhvervsrettet regulering, som skal gøre det lettere at anvende nye digitale teknologier og forretningsmodeller, herunder 1) muliggør anvendelse af nye forretningsmodeller, 2) teknologineutral, 3) mere enkel og formålsbestemt, 4) helhedstænkende og 5) sikrer brugervenlig digitalisering, vurderes ikke at være relevante i forhold til indeværende lovforslag.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag er ikke forinden fremsættelsen sendt i høring, fordi det den 11. november 2019 blev besluttet at fremsætte lovforslaget, som skal træde i kraft den 1. januar 2020. Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen den 19. november 2019 sendt i høring med frist den 25. november 2019 hos relevante ministerier, samt følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige (ASE), Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsskadeforeningen AVS, Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådet (hvor følgende er medlem: Dansk Arbejdsgiverforening, Akademikernes Centralorganisation, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Kommunernes Landsforening, Lederne, Danske Regioner og Danske Handicaporganisationer), Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Seniorer, Datatilsynet, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Erhvervsstyrelsen, Finansrådet, Finanstilsynet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring & Pension, Frie Funktionærer, Frivilligrådet, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, KL, KMD, Kommunernes revision, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kooperationen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, LAP - Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere, Lægeforeningen, Pension Danmark, Psykiatrifonden, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, SAND - De hjemløses organisation, SIND, Sundhedskartellet, Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Pension efter § 1 i lov om social pension er folkepension, førtidspension og tillæg efter kapitel 2, 2 a og 11.

Efter gældende regler er der ikke lovgivning om seniorpension.

Det foreslås, at seniorpension vil blive omfattet af § 1, således at det vil fremgå af lovens § 1, at pension efter loven vil være folkepension, førtidspension, seniorpension og tillæg efter kapitel 2, 2 a og 11.

Seniorpension vil blive omfattet af al regulering, der henviser til pension efter lov om social pension, medmindre andet er anført.

Til nr. 2

Det følger af lov om social pension § 3, stk. 5, at retten til at modtage pension i udlandet omfatter folkepensionens grundbeløb, førtidspension bortset fra førtidspensionens pensionstillæg og tillæg efter §§ 14 og 69-72, engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4, og tillæg efter §§ 15 f og 15 g beregnet på grundlag af folkepensionens grundbeløb.

Det følger af lov om social pension § 6, stk. 1, at ret til fuld førtidspension er betinget af fast bopæl her i riget i mindst 9/10 af optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.

Kapitel 4 a i lov om social pension vedrører beregning af førtidspension.

Det følger af lov om social pension § 32 a, stk. 1, at indtægtsgrundlaget for førtidspension opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. I bestemmelsens stk. 1, nr. 1-7, er det nærmere beskrevet, hvordan indtægtsgrundlaget opgøres.

Det følger af lov om social pension § 32 d, stk. 1, at i førtidspension, som efterbetales for en periode, der ligger forud for tilkendelsen, jf. § 33, stk. 2, fratrækkes sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse, integrationsydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, der er udbetalt for den samme periode.

Førtidspension udbetales månedsvis bagud med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse om førtidspension, og førtidspension udbetales tidligst fra den 1. i måneden efter, at betingelserne for tilkendelse af førtidspension er opfyldt, jf. lov om social pension § 33, stk. 2.

Det følger af lov om social pension § 49, stk. 1, hvilke beløb, der anvendes ved fastsættelse af pension for kalenderåret. Fradragsbeløbet i det samlede indtægtsgrundlag for førtidspension efter § 32 a, stk. 7, udgør 78.800 kr. for enlige og 125.000 kr. for gifte eller samlevende, jf. § 49, stk. 1, nr. 11.

Det følger af lov om social pension § 56 a, stk. 1, at Udbetaling Danmark varetager opgaverne vedrørende folkepension, varmetillæg, petroleumstillæg, opsat pension, supplerende pensionsydelse og øvrige tillæg efter kapitel 11. Udbetaling Danmark varetager endvidere opgaver om retten til at medtage en tilkendt folkepension eller førtidspension ved fast bopæl i udlandet og opgaver om retten til at modtage folkepension ved fast bopæl i udlandet. Desuden varetager Udbetaling Danmark alle opgaver vedrørende beregning og udbetaling af førtidspension.

Det følger af lovforslaget, at retten til at modtage seniorpension efter lov om social pension, skal betinges af, at de almindelige krav til indfødsret, bopæl og optjening, som gælder for førtidspension, er opfyldt, og at beregning og udbetaling af seniorpension, samt indbetaling til arbejdsmarkedets tillægspension, supplerende arbejdsmarkedspension og obligatorisk pensionsordning reguleres på samme måde som førtidspension, og at Udbetaling Danmark skal varetage de samme opgaver som ved førtidspension.

Det foreslås derfor, at § 3, stk. 5, § 6, stk. 1, overskriften i kapitel 4 a, § 32 a, stk. 1, 1. pkt., § 32 d, stk. 1, § 33, stk. 2, 1. pkt., § 33, stk. 2, 4. pkt., § 49, stk. 1, nr. 11, og § 56 a, stk. 1, 3. pkt. og stk. 3, ændres i overensstemmelse hermed således, at »førtidspension« ændres til: »førtidspension og seniorpension«.

Der er med ændringen ikke tilsigtet ændring af reglernes indhold. Der er tale om en tilføjelse, som vil betyde, at reglerne - der i dag gælder for førtidspension - vil komme til at gælde for både førtidspension og seniorpension.

Til nr. 3

Det følger af lov om social pension § 3, stk. 5, at retten til at modtage pension i udlandet omfatter folkepensionens grundbeløb, førtidspension bortset fra førtidspensionens pensionstillæg og tillæg efter §§ 14 og 69-72, engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4, og tillæg efter §§ 15 f og 15 g beregnet på grundlag af folkepensionens grundbeløb.

Det følger af lov om social pension § 49, stk. 1, hvilke beløb, der anvendes ved fastsættelse af pension for kalenderåret. Førtidspensionen efter § 16 udgør for enlige 226.500 kr. årligt i 2019. Heraf udgør førtidspensionens pensionstillæg 62.028 kr. For gifte og samlevende udgør førtidspensionen 192.528 kr. årligt. Heraf udgør førtidspensionens pensionstillæg 53.304 kr., jf. § 49, stk. 1, nr. 9.

Det følger af lovforslaget, at retten til at modtage seniorpension efter lov om social pension, skal betinges af, at de almindelige krav til indfødsret, bopæl og optjening, som gælder for førtidspension, er opfyldt, og at beregning og udbetaling af seniorpension, samt indbetaling til arbejdsmarkedets tillægspension, supplerende arbejdsmarkedspension og obligatorisk pensionsordning reguleres på samme måde som førtidspension, og at Udbetaling Danmark skal varetage de samme opgaver som ved førtidspension.

Det foreslås derfor, at § 3, stk. 5, og § 49, stk. 1, nr. 9, 2. og 4. pkt., ændres i overensstemmelse hermed således, at »førtidspensionens pensionstillæg« ændres til: »førtidspensionens og seniorpensionens pensionstillæg«.

Der er med ændringen ikke tilsigtet ændring af reglernes indhold. Der er tale om en tilføjelse, som vil betyde, at reglerne - der i dag gælder for førtidspensionens pensionstillæg - vil komme til at gælde for både førtids- og seniorpensions pensionstillæg.

Til nr. 4

Det følger af lov om social pension § 5, stk. 4, at, overgår en førtidspensionist til folkepension ved folkepensionsalderen, udbetales folkepensionen med samme procentandel som den, hvormed førtidspensionen hidtil har været fastsat.

Det følger af lov om social pension § 56 a, stk. 4, at kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, uden at borgeren indgiver ansøgning herom, skal vurdere, om borgeren har ret til anden hjælp fra kommunen, når Udbetaling Danmark giver afslag på pension på grund af regler om optjening eller tilkender en procentandel af fuld pension. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal tilbyde at give vejledning efter § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, når en førtidspensionist overgår til folkepension. Udbetaling Danmark skal give meddelelse til kommunen om personer, der er omfattet af situationerne nævnt i § 56 a, stk. 4, 1. og 2. pkt., i lov om social pension.

Det følger af lovforslaget, at retten til at modtage seniorpension efter lov om social pension, skal betinges af, at de almindelige krav til indfødsret, bopæl og optjening, som gælder for førtidspension, er opfyldt, og at beregning og udbetaling af seniorpension, samt indbetaling til arbejdsmarkedets tillægspension, supplerende arbejdsmarkedspension og obligatorisk pensionsordning reguleres på samme måde som førtidspension, og at Udbetaling Danmark skal varetage de samme opgaver som ved førtidspension.

Det foreslås derfor, at § 5, stk. 4, og § 56 a, stk. 4, 2. pkt., ændres i overensstemmelse hermed således, at »førtidspensionist« ændres til: »førtidspensionist eller seniorpensionist«.

Der er med ændringen ikke tilsigtet ændring af reglernes indhold. Der er tale om en tilføjelse, som vil betyde, at reglerne - der i dag gælder for førtidspensionister - vil komme til at gælde for både førtids- og seniorpensionister.

Til nr. 5

Det følger af lov om social pension § 5, stk. 4, at, overgår en førtidspensionist til folkepension ved folkepensionsalderen, udbetales folkepensionen med samme procentandel som den, hvormed førtidspensionen hidtil har været fastsat.

Det følger af lov om social pension § 33 a, stk. 4, at ATP-bidraget fra modtageren af førtidspension indeholdes månedsvis ved udbetalingen af førtidspensionen.

Det følger af lovforslaget, at retten til at modtage seniorpension efter lov om social pension, skal betinges af, at de almindelige krav til indfødsret, bopæl og optjening, som gælder for førtidspension, er opfyldt, og at beregning og udbetaling af seniorpension, samt indbetaling til arbejdsmarkedets tillægspension, supplerende arbejdsmarkedspension og obligatorisk pensionsordning reguleres på samme måde som førtidspension, og at Udbetaling Danmark skal varetage de samme opgaver som ved førtidspension.

Det foreslås derfor, at § 5, stk. 4, og § 33 a, stk. 4, ændres i overensstemmelse hermed således, at »førtidspensionen« ændres til: »førtidspensionen eller seniorpensionen«.

Der er med ændringen ikke tilsigtet ændring af reglernes indhold. Der er tale om en tilføjelse, som vil betyde, at reglerne - der i dag gælder for førtidspension - vil komme til at gælde for både førtids- og seniorpension.

Til nr. 6

Efter § 17, stk. 1, i lov om social pension, skal kommunalbestyrelsen behandle en henvendelse om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning, jf. dog stk. 2, som vedrører muligheden for at få en ansøgning om førtidspension behandlet på det foreliggende grundlag, og jf. stk. 3, som vedrører muligheden for at få behandlet en ansøgning efter reglerne om seniorførtidspension.

Det følger af lovforslagets § 1, nr. 8, at § 17, stk. 3, i lov om social pension om seniorførtidspension ophæves som følge af forslaget om at indføre seniorpension.

Det foreslås, at § 17, stk. 1, og stk. 4, der bliver stk. 3, konsekvensrettes i overensstemmelse hermed således at »og 3« udgår.

Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 8, som ophæver § 17, stk. 3, i lov om social pension.

Til nr. 7

Efter § 17, stk. 2, i lov om social pension, kan personer, som ønsker, at kommunalbestyrelsen alene tager stilling til spørgsmålet om førtidspension, anmode herom. I bestemmelsen henvises der til lov om social pension § 17, stk. 4.

Det følger af lovforslagets § 1, nr. 8, at § 17, stk. 3, i lov om social pension ophæves, som følge af forslaget om at indføre seniorpension, og det betyder, at stk. 4, bliver til stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Det foreslås, at § 17, stk. 2, 2. pkt., konsekvensrettes i overensstemmelse hermed, således at »jf. dog stk. 4« ændres til: »jf. dog stk. 3«.

Til nr. 8

Efter § 17, stk. 3, i lov om social pension, kan personer med langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet fra 5 år før folkepensionsalderen ansøge om seniorførtidspension. I sådanne sager iværksættes ikke beskæftigelsesrettede tilbud for at udvikle arbejdsevnen. Kommunalbestyrelsen kan dog indhente nye oplysninger til brug for sagens afgørelse.

Kommunalbestyrelsen forelægger sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag for kommunens rehabiliteringsteam. Forelæggelse for rehabiliteringsteamet kan dog undlades i sager, hvor kommunalbestyrelsen vurderer, at det er utvivlsomt, at personen ikke opfylder betingelserne for tilkendelse af førtidspension, jf. lov om social pension § 17, stk. 4.

Kommunalbestyrelsen træffer umiddelbart efter rehabiliteringsteamets indstilling i sagen afgørelse om, hvorvidt sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag kan overgå til behandling efter reglerne om førtidspension.

Der er således tale om en enklere sagsbehandlingsprocedure for tilkendelse af førtidspension til denne persongruppe.

Det foreslås, at § 17, stk. 3, i lov om social pension ophæves som følge af forslaget om at indføre seniorpension.

Ophævelsen vil betyde, at der fra den 1. januar 2020 ikke vil kunne indgives ansøgninger om førtidspension efter reglerne om seniorførtidspension.

Personer, der før den 1. januar 2020 har ansøgt om førtidspension efter reglerne om seniorførtidspension, og hvis sag ikke er afgjort den 1. januar 2020, vil kunne få deres sag behandlet færdig efter de gældende regler om seniorførtidspension, som ophæves. Kommunen vil skulle vejlede ansøgerne om, at de har mulighed for at få deres ansøgning behandlet færdig efter reglerne om seniorførtidspension.

Ophævelse af reglerne om seniorførtidspension, som er sagsbehandlingsregler, skal ses i sammenhæng med, at der samtidig indføres en ny tilbagetrækningsordning - seniorpension, jf. hertil afsnit 2.2. Personer, der efter de gældende regler om seniorførtidspension opfylder betingelserne for at få tilkendt førtidspension, vil ligeledes være berettiget til at få tilkendt seniorpension efter den nye ordning.

Personer, der er tilkendt førtidspension efter reglerne om seniorførtidspension, vil ikke blive berørt af ophævelsen, idet de vil fortsætte uændret med at modtage førtidspension efter de gældende regler herom.

Personer, der tilkendes seniorpension, vil få udbetalt en sats svarende til satsen for førtidspension frem til folkepensionsalderen, og beregning af seniorpension vil ske efter de regler, der gælder for førtidspension. Det vil således være uden økonomisk betydning for ydelsesniveauet, om der sker tilkendelse af førtidspension efter de almindelige regler om førtidspension, de gældende regler om seniorførtidspension eller om der tilkendes seniorpension efter den foreslåede ordning.

§ 17, stk. 6, i lov om social pension, er en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for vurderingen af opfyldelse af kravet om langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet i lov om social pension § 17, stk. 3.

Det følger af lovforslaget, at § 17, stk. 3, ophæves, og som konsekvens heraf skal bemyndigelsen til at fastsætte regler i medfør af bestemmelsen også ophæves.

Det foreslås, at § 17, stk. 6, ophæves i overensstemmelse hermed.

Til nr. 9

Efter § 18, stk. 1, i lov om social pension, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i jobafklaringsforløb, ressourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger, jf. dog § 17, stk. 2 og 3, og § 18 a.

I § 18, stk. 1, i lov om social pension, henvises der således til § 17, stk. 2, som vedrører muligheden for at få en ansøgning om førtidspension behandlet på det foreliggende grundlag, til § 17, stk. 3, som vedrører muligheden for at få behandlet en ansøgning efter reglerne om seniorførtidspension, og til § 18 a, som vedrører førtidspension og muligheden for at afvise lægebehandling.

Det følger af lovforslagets § 1, nr. 8, at § 17, stk. 3, i lov om social pension ophæves, som følge af forslaget om at indføre seniorpension.

Det foreslås, at § 18, stk. 1, konsekvensrettes i overensstemmelse hermed, således at henvisningen til »og 3« udgår.

Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 8, som ophæver § 17, stk. 3.

Efter den gældende § 18, stk. 2, i lov om social pension, er det en betingelse for, at en sag kan overgå til behandling efter reglerne om førtidspension, at sagen har været forelagt kommunens rehabiliteringsteam. Det gælder dog ikke i sager, der behandles efter § 17, stk. 4.

Der henvises således til § 17, stk. 4, som vedrører sager, hvor kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at en sag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension uden forudgående forelæggelse for rehabiliteringsteamet.

Det følger af lovforslagets § 1, nr. 8, at § 17, stk. 3, i lov om social pension ophæves, og det betyder, at stk. 4, bliver til stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Det foreslås, at § 18, stk. 1, konsekvensrettes i overensstemmelse hermed, således at »stk. 4« ændres til: »stk. 3«.

Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 8, som ophæver § 17, stk. 3, i lov om social pension.

Til nr. 10

Efter § 19, stk. 2, i lov om social pension, finder § 19, stk. 1, nr. 1 og 2, ikke anvendelse ved behandlingen af ansøgninger om seniorførtidspension, som er indgivet i henhold til § 17, stk. 3.

Reglerne i § 19, stk. 1, i lov om sociale pension, vedrører dokumentationsgrundlaget i sager om førtidspension, og § 19, stk. 2, regulerer, at dokumentationskravet i § 19, stk. 1, nr. 1 og 2, ikke gælder i sager, der behandles efter reglerne i § 17, stk. 3, om seniorførtidspension.

Det følger af lovforslagets § 1, nr. 8, at § 17, stk. 3, i lov om social pension ophæves.

Det foreslås, at § 19, stk. 2, ophæves. § 19, stk. 3-5, bliver herefter til stk. 2-4.

Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 8, som ophæver § 17, stk. 3, i lov om social pension.

Til nr. 11

Efter § 21, stk. 2, i lov om social pension, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om førtidspension senest 6 måneder efter tidspunktet for kommunens modtagelse af en ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 3. Tidspunktet for modtagelse af ansøgningen skal fremgå af sagen og meddeles den pågældende, når kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om sagens overgang til behandling efter reglerne om førtidspension. Hvis fristen i særlige tilfælde ikke kan overholdes, skal den pågældende have en redegørelse for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid, og besked om, hvornår sagen forventes afgjort.

§ 21, stk. 2, i lov om social pension, gælder kun for sager om førtidspension, der behandles efter reglerne i § 17, stk. 3, om seniorførtidspension.

Det følger af lovforslagets § 1, nr. 8, at § 17, stk. 3, i lov om social pension ophæves.

Det foreslås derfor, at § 21, stk. 2, også ophæves.

Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 8, som ophæver § 17, stk. 3, i lov om social pension.

Til nr. 12

Førtidspension nedsættes på grund af indtægt efter § 32 a, jf. 21 a i lov om social pension.

Førtidspension udbetales månedsvis bagud med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse om førtidspension, og førtidspension udbetales tidligst fra den 1. i måneden efter, at betingelserne for tilkendelse af førtidspension er opfyldt, jf. lov om social pension § 33, stk. 2.

Det følger af lovforslaget, at retten til at modtage seniorpension efter lov om social pension, skal betinges af, at de almindelige krav til indfødsret, bopæl og optjening, som gælder for førtidspension, er opfyldt, og at beregning og udbetaling af seniorpension, samt indbetaling til arbejdsmarkedets tillægspension, supplerende arbejdsmarkedspension og obligatorisk pensionsordning reguleres på samme måde som førtidspension, og at Udbetaling Danmark skal varetage de samme opgaver som ved førtidspension.

Det foreslås derfor, at § 21 a, og § 33, stk. 2, 1. og 4. pkt., ændres i overensstemmelse hermed således, at »Førtidspension« ændres til: »Førtidspension og seniorpension«.

Der er med ændringen ikke tilsigtet ændring af reglernes indhold. Der er tale om en tilføjelse, som vil betyde, at reglerne - der i dag gælder for førtidspension - vil komme til at gælde for både førtidspension og seniorpension.

Til nr. 13

Efter gældende regler er der ikke lovgivning om seniorpension.

Det foreslås, at der efter kapitel 3, i lov om social pension, indsættes et nyt kapitel 3 a om seniorpension. Det nye kapital 3 a vil kun vedrøre seniorpension, og kapitel 3 skal fortsat kun regulere førtidspension.

Det foreslås, at i § 26 a, stk. 1, at seniorpension kan tilkendes personer, som har højst 6 år til folkepensionsalderen.

Tidspunktet for ret til seniorpension følger den til enhver tid gældende folkepensionsalder. Målgruppen for ordningen er personer, som har højst 6 år til folkepensionsalderen.

Det foreslås, i § 26 a, stk. 2, nr. 1, at det er en betingelse for at få tilkendt seniorpension efter stk. 1, at personen har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet med sammenlagt mindst 20-25 års beskæftigelse.

Ved langvarig arbejdsmarkedstilknytning skal forstås 20-25 års sammenlagt beskæftigelse, hvor en ugentlig arbejdstid pa° mindst 27 timer betragtes som fuldtidsbeskæftigelse. Deltidsbeskæftigelse skal omregnes forholdsmæssigt til fuldtidsbeskæftigelse.

Ved opgørelsen af, om beskæftigelseskravet er opfyldt, sammenlægges alle forudgående perioder med fuldtidsbeskæftigelse. Hvis ansøgeren sammenlagt har haft fuldtidsbeskæftigelse i mere end 20 år, men mindre end 25 år, skal der foretages en konkret vurdering af, om ansøgeren kan anses for at opfylde beskæftigelseskravet.

Beskæftigelse i fleksjob anses som fuldtidsbeskæftigelse, idet personer ansat i fleksjob formodes at udnytte deres fulde resterende arbejdsevne.

Hvis ansøgeren har haft mindre end 25 års fuldtidsbeskæftigelse, men mere end 20 år, kan kravet om langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet blive anset som opfyldt, hvis det ud fra et konkret skøn vurderes, at pågældende er i målgruppen for seniorpension.

Der kan ved vurderingen fx lægges vægt på det faktiske eller skønnede antal ugentlige arbejdstimer i perioden, fx om ansøgeren har arbejdet mange timer over mindstekravet til indbetaling af fuldt ATP-bidrag i hele eller store dele af beskæftigelsesperioden, arbejdets karakter, dvs. om arbejdet må anses for at være fysisk eller psykisk belastende og nedslidende, om ansøgerens helbred er påvirket efter mange år på arbejdsmarkedet.

Perioder med deltidsbeskæftigelse, herunder sæsonarbejde, kan efter en konkret vurdering tælles med ved opgørelsen af omfanget af fuldtidsbeskæftigelse, hvis længden af perioden med arbejdsmarkedstilknytning er forholdsmæssigt øget.

Deltidsbeskæftigelse omregnes forholdsmæssigt til perioder med fuldtidsbeskæftigelse, dvs. i forhold til en ugentlig arbejdstid på mindst 27 timer, som anses for fuldtidsbeskæftigelse i relation til reglerne om seniorførtidspension.

Reglerne for vurdering af opfyldelse af kravet om langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet skal således svare til det krav om langvarig tilknytning, der i dag gælder for at kunne ansøge om førtidspension efter reglerne om seniorførtidspension, jf. lov om social pension § 17, stk. 3, samt bekendtgørelse om seniorførtidspension §§ 2, 4 og 5.

Det foreslås, i § 26 a, stk. 2, nr. 2, at det er en betingelse for at få tilkendt seniorpension efter stk. 1, at personens arbejdsevne er varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i forhold til seneste job.

Det foreslås, at vurderingen af arbejdsevnen skal foretages med udgangspunkt i personens nuværende arbejdsevne i seneste job, hvilket betyder, at der ikke skal iværksættes indsatser, der har til formål at udvikle arbejdsevnen.

Det foreslås, at det seneste job, er det job af mindst ca. 12 måneders varighed, som ansøgeren senest har haft. Et job kan i den forbindelse både være lønmodtagerbeskæftigelse, beskæftigelse som selvstændig erhvervsdrivende og ansættelse i fleksjob m.v. Det betyder, at borgerens arbejdsevne skal vurderes efter det job, som borgeren senest har været i stand til at varetage i en længere periode, således at kortere ansættelser ikke skal tillægges vægt ved vurderingen. Bemyndigelsen skal anvendes til at fastsætte regler i overensstemmelse med hermed.

Seniorpension er en lempeligere helbredsbetinget tilbagetrækningsordning, hvor arbejdsevnen vurderes efter seneste job uanset branche. Det betyder, at en person, der er nedslidt som murer, ikke kan henvises til at arbejde i en butik. Kriterierne for, hvor meget arbejdsevnen skal være nedsat for at være berettiget til seniorpension, er således lempeligere end dem, der gælder for førtidspension.

Vurderingen af arbejdsevnen skal foretages med udgangspunkt i personens nuværende arbejdsevne, hvilket betyder, at der ikke skal iværksættes indsatser, der har til formål at udvikle arbejdsevnen.

Vurderingen af arbejdsevnen vil således primært skulle ske på baggrund af de oplysninger om ansøgerens helbred, der allerede er tilgængelige. I nogle tilfælde vil der allerede på tidspunktet for ansøgning foreligge oplysninger, der i tilstrækkelig grad dokumenterer borgerens aktuelle arbejdsevne i forhold til seneste job.

Hvis det ikke er tilfældet, vil kommunen skulle indhente yderligere helbredsmæssige oplysninger for at sikre, at borgerens aktuelle arbejdsevne i forhold til seneste job er korrekt og fyldestgørende afdækket, enten via ansøgerens egen læge eller klinisk funktion.

Hvis kommunen er i tvivl om, hvorvidt en ansøger opfylder betingelserne om nedsat arbejdsevne, kan kommunen modtage sundhedsfaglig vejledning hos sundhedskoordinator fra klinisk funktion.

Den nye ordning skal ikke modvirke, at personer, der er nedslidte i en branche, forsøger at finde et andet job. Og den nye ordning skal heller ikke skabe incitament til, at personer, der ikke er nedslidte, sent i livet skifter kortvarigt til en meget belastende branche med henblik på at få sin arbejdsevne vurderet efter et mere nedslidende job.

Det foreslås, at seneste job er det job af mindst ca. 12 måneders varighed, som ansøgeren senest har haft. Ved job forstås lønmodtagerbeskæftigelse, beskæftigelse som selvstændig erhvervsdrivende og ansættelse i fleksjob m.v.

Det betyder, at borgerens arbejdsevne skal vurderes efter det job, som borgeren senest har været i stand til at varetage i en længere periode.

Borgere, der er nedslidt i forhold til deres nuværende job, har dermed mulighed for at forsøge sig med andre job i kortere perioder uden at miste retten til at få vurderet arbejdsevnen i forhold til det seneste job, som borgeren har varetaget i en længere periode og dermed eventuelt retten til seniorpension. Hvis en person finder en anden type job og har varetaget det i en længere periode, det vil sige ca. et år, foreslås det, at arbejdsevnen vurderes ud fra dette job.

For personer, for hvem det er mange år siden, at de sidste havde ansættelse i sammenlagt ca. 12 måneder, eller som aldrig har haft det, fx sæsonarbejdere eller vikarer, kan perioder med varetagelse af samme type job i forskellige ansættelsesforhold lægges sammen. På den måde kan to forskellige ansættelser som pædagogmedhjælper af hver 7 måneders varighed bevirke, at arbejdsevnen vurderes som pædagogmedhjælper, uanset at der er tale om to ansættelser, og at der eventuelt kan ligge en ansættelse af kortere varighed som fx kassemedarbejder imellem.

Ved identifikation af seneste job kan der tages udgangspunkt i borgerens egne oplysninger og CV. Hvis der er usikkerhed om kvaliteten af oplysningerne i borgerens egne oplysninger, kan oplysningerne sammenholdes med oplysninger i ATP eller indkomstregistret, hvoraf fremgår hvilken virksomhed, der har indbetalt ATP-bidrag, såfremt virksomheden stadig eksisterer.

Det er lagt til grund for vurderingen af forslagets økonomiske konsekvenser, at en stor del af målgruppen for seniorpension allerede modtager en ydelse fra kommunen, herunder særligt ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb og sygedagpenge. For disse grupper vil der derfor allerede foreligge en række oplysninger om den enkelte ansøger, blandt andet en beskrivelse af borgerens beskæftigelseshistorik, herunder seneste job.

Personer, der er visiteret til fleksjobordningen, har alle en væsentlig og varig nedsat arbejdsevne.

Personer, der er ansat i fleksjob, vil som regel kunne anses for at opfylde kravet om nedsættelse af arbejdsevnen, hvis den effektive arbejdstid i fleksjobbet er på 15 timer eller mindre om ugen. Det skal ses i lyset af, at jobcenteret skal sikre, at personen udnytter sin arbejdsevne bedst muligt i fleksjobbet. Uanset dette, skal der imidlertid ved ansøgning om seniorpension foretages en individuel konkret vurdering af, om fleksjobberen opfylder kravene for at modtage ydelsen.

Personer, der modtager ledighedsydelse, vil i mange tilfælde opfylde betingelserne om nedsat arbejdsevne, og den aktuelle arbejdsevnen vil i mange tilfælde kunne vurderes på baggrund af borgerens rehabiliteringsplan, samt eventuel tidligere ansættelse i fleksjob.

Job med løntilskud kan ikke anses for at være seneste job.

Det foreslås, i § 26 a, stk. 3, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler for vurderingen af opfyldelse af kravet om langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet og kravet om nedsat arbejdsevne i forhold til seneste job.

Beskæftigelsesministeren skal benytte bemyndigelsen til at fastsætte regler for vurderingen af kravet om langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet og kravet om nedsat arbejdsevne i seneste job i overensstemmelse med de specielle bemærkninger til § 26 a, stk. 2, nr. 1 og 2.

Det foreslås, i § 26 b, at ansøgning om seniorpension indgives til bopælskommunen, og at ansøgning tidligst kan indgives 6 måneder før aldersbetingelsen om højst 6 år til folkepensionsalderen er opfyldt.

Ansøgninger om seniorpension skal derfor indgives til den kommune, hvor sagen skal behandles. En ansøgning kan indgives 6 måneder før aldersbetingelsen er opfyldt. Dette skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 26 d, stk. 2, hvorefter kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om seniorpension senest 6 måneder efter, at ansøgningen er indgivet til kommunen.

Det vil betyde, at en kommune kan behandle en sag om seniorpension, før alderskravet er opfyldt med henblik på, at ansøgeren kan få ret til seniorpension fra det tidspunkt, hvor alderskravet opfyldes.

Det foreslås, i § 26 c, stk. 1, nr. 1, at grundlaget for en afgørelse om seniorpension skal bestå af dokumentation for personens langvarige tilknytning til arbejdsmarkedet.

Omfanget af den langvarige tilknytning til arbejdsmarkedet skal dokumenteres eller sandsynliggøres. Det kan ske med udgangspunkt i oplysninger fra ATP om indbetalte ATP-bidrag, oplysninger fra SKAT om hidtidig arbejdsindkomst, oplysninger fra nuværende og tidligere arbejdsgivere, herunder oplysninger fra udenlandske arbejdsgivere og myndigheder, ansøgerens egne oplysninger m.v.

Det foreslås, i § 26 c, stk. 1, nr. 2, at grundlaget for en afgørelse om seniorpension skal bestå af en beskrivelse af de arbejdsfunktioner, som personen har udført i seneste job.

Når det seneste job er identificeret, skal der laves en beskrivelse af de arbejdsfunktioner, som personen har udført, med henblik på at vurdere arbejdsevnen i forhold til seneste job.

Det foreslås, i § 26 c, stk. 1, nr. 3, at grundlaget for en afgørelse om seniorpension skal bestå af dokumentation for personens ressourcer og udfordringer i seneste job.

Der skal foreligge dokumentation for personens ressourcer og udfordringer i seneste job. Der vil typisk være tale om dokumentation i form af lægeerklæringer, hvor personens helbredsmæssige udfordringer og funktionsevne beskrives.

Det foreslås, i § 26 c, stk. 1, nr. 4, at grundlaget for en afgørelse om seniorpension skal bestå af den faglige forklaring på, hvorfor pågældendes arbejdsevne anses for varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i forhold til seneste job.

For at sikre, at ordningen kommer nedslidte personer til gavn, skal der ved afgørelsen foretages en individuel konkret vurdering, primært på grundlag af helbredsmæssige oplysninger.

Vurderingen af arbejdsevnen vil primært skulle ske på baggrund af oplysninger om ansøgerens helbred og helbredets betydning for arbejdsevnen. Ved vurderingen kan der tages udgangspunkt i de oplysninger, der allerede foreligger, fx lægeerklæringer og -attester. Der kan også foreligge en beskrivelse af funktionsevnen i eget hjem, ligesom støtteforanstaltninger i form af hjælpemidler eller hjælp til praktiske gøremål i hjemmet også kan indgå i dokumentationen for personens helbredsmæssige begrænsninger.

For personer, der tidligere har fået udarbejdet en rehabiliteringsplan, vil der ud over den helbredsmæssige dokumentation også være en af beskrivelse af helbredets betydning for arbejdsevnen samt barrierer for personens genindtræden på arbejdsmarkedet.

I nogle tilfælde vil der allerede på tidspunktet for ansøgningen foreligge oplysninger, der i tilstrækkelig grad dokumenterer borgerens arbejdsevne i forhold til seneste job.

Hvis der ikke forelægger nogen helbredsmæssig dokumentation, eller den foreliggende dokumentation ikke er tilstrækkelig til, at der kan foretages en korrekt og fyldestgørende vurdering af arbejdsevnen i forhold til seneste job, skal kommunen indhente de nødvendige helbredsmæssige oplysninger via ansøgers egen læge eller klinisk funktion

Hvis kommunen er i tvivl om, hvorvidt dokumentationen er tilstrækkelig og fyldestgørende til at vurdere en ansøgers arbejdsevne i forhold til seneste job, kan kommunen modtage sundhedsfaglig vejledning hos sundhedskoordinator fra klinisk funktion.

Hvis der fortsat er behandlingsmuligheder, som vil kunne forbedre borgerens arbejdsevne i forhold til seneste job, vil det i nogle tilfælde betyde, at arbejdsevnen ikke umiddelbart vil kunne anses for varigt nedsat i tilstrækkeligt omfang, før behandlingen er afsluttet.

Efter § 19, stk. 3, i lov om social pension, kan kommunen ved behandlingen af sager om førtidspension kun benytte sundhedsfaglig rådgivning fra regionens kliniske funktion, jf. §§ 13-15 i lov nr. 1482 af 23. december 2014, om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., bl.a. ændret ved § 3 i lov nr. 495 af 1. maj 2019. Bestemmelserne i §§ 13-15 vedrører samarbejdet mellem kommunen og regionen om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering.

Det foreslås, i § 26 c, stk. 2, at kommunen ved behandlingen af sager om seniorpension kun kan benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion og den praktiserende læge, jf. §§ 13 og 15 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Der er tale om en regel, der i dag gælder for behandling af sager om førtidspension, og som skal videreføres i den nye ordning om seniorpension.

Det følger af lov om social pension § 20, stk. 3, at inden der træffes afgørelse om førtidspension, skal den person, som afgørelsen vedrører, have tilbud om i et møde at udtale sig over for den eller de personer, der skal træffe afgørelsen.

Det foreslås, i § 26 c, stk. 3, at inden der træffes afgørelse om seniorpension, skal den person, som afgørelsen vedrører, have tilbud om i et møde at udtale sig over for den eller de personer, der skal træffe afgørelsen.

Der er tale om en regel, der i dag gælder for behandling af sager om førtidspension, og som skal videreføres i den nye ordning om seniorpension.

Efter lov om social pension § 19, stk. 5, kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for sundhed og ældre fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelsen og indholdet af sundhedskoordinatorens inddragelse i sager efter § 18, stk. 2 (sager om førtidspension, der går uden om rehabiliteringsteamet).

Det foreslås, i § 26 c, stk. 4, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for sundhed og ældre fastsætter nærmere regler om samarbejdet mellem kommuner og regioner om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om seniorpension.

Der er tale om en regel, der i dag gælder for behandling af sager om førtidspension, og som skal videreføres i den nye ordning om seniorpension.

Det foreslås, i § 26 d, stk. 1, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilkendelse af seniorpension.

Det følger af den gældende § 21, stk. 2, i lov om social pension, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om førtidspension senest 6 måneder efter tidspunktet for kommunens modtagelse af ansøgning om seniorførtidspension, og at tidspunktet for modtagelse af ansøgningen skal fremgå af sagen og meddeles den pågældende, når kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om sagens overgang til behandling efter reglerne om førtidspension. Hvis fristen i særlige tilfælde ikke kan overholdes, skal den pågældende have en redegørelse for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid, og besked om, hvornår sagen forventes afgjort.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 11, at den gældende § 21, stk. 2, i lov om social pension ophæves. Ophævelsen skal ses i sammenhæng med, at muligheden for at ansøge om førtidspension efter reglerne om seniorførtidspension tillige ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.

Det foreslås, i § 26 d, stk. 2, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om seniorpension senest 6 måneder efter tidspunktet for kommunens modtagelse af ansøgning om seniorpension. Tidspunktet for modtagelse af ansøgningen skal fremgå af sagen og meddeles den pågældende. Hvis fristen i særlige tilfælde ikke kan overholdes, skal den pågældende have en redegørelse for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid og besked om, hvornår sagen forventes afgjort.

Det vil betyde, at der i den nye seniorpensionsordning skal gælde en regel om sagsbehandlingstid, der svarer til den regel, som fandt anvendelse i sager om ansøgning om seniorførtidspension.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at kommunalbestyrelsen skal tilstræbe at træffe afgørelse senest 6 måneder efter ansøgningstidspunktet. Bestemmelsen vil ikke være til hinder for, at afgørelsen træffes på et tidligere tidspunkt.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 17, hvor det foreslås, at hvis der træffes afgørelse om seniorpension efter udløbet af fristen i § 26 d, stk. 2, udbetales seniorpension med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet 6 måneder fra det tidspunkt, hvor ansøgningen er modtaget i kommunen, jf. de specielle bemærkninger til § 1, nr. 17.

Det foreslås, i § 26 d, stk. 3, at kommunalbestyrelsen skal føre journal over sager, hvori der træffes afgørelse om afslag på seniorpension, når ansøgeren ikke opfylder betingelsen i § 26 a, stk. 2, nr. 2.

Borgere, der har fået afslag på seniorpension hos kommunerne, og hvor afgørelsen er baseret på den skønsmæssige vurdering af deres arbejdsevne i seneste job, vil få mulighed for at få genoptaget deres sag, når kompetencen til at træffe afgørelse om seniorpension overgår til en central myndighed i statsligt regi. § 26 d, stk. 3, har til formål at sikre, at kommunerne nemt og hurtigt kan identificere de relevante sager, således at borgerne kan kontaktes, og de relevante sager kan overdrages til den nye myndighed.

Efter § 44, stk. 3, i lov om social pension, kan kommunalbestyrelsen ikke træffe afgørelse om frakendelse af førtidspension, efter pensionisten er fyldt 60 år. Det kan dog ske med samtykke.

Det foreslås, i § 26 e, stk. 1, at seniorpension ikke kan frakendes uden pensionistens samtykke.

Som følge af kriteriet i § 26 a, stk. 1, vil personer, der tilkendes seniorpension, altid vil være ældre end 60 år, og de samme hensyn, der gør sig gældende for førtidspensionister over 60 år, gør sig også gældende for seniorpensionister.

Efter § 43 a i lov om social pension, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at retten til førtidspension efter § 16 skal være hvilende.

At gøre førtidspensionen hvilende betyder, at udbetalingen sættes i bero, men at den kan genoptages, når grundlaget for at sætte den i bero ikke længere er tilstede. Der skal således ikke ansøges om og tilkendes pension på ny.

Førtidspension kan gøre hvilende i to forskellige situationer. Hvis borgeren ønsker at prøve kræfter med arbejdsmarkedet, fx i et fleksjob, men det ikke er sikkert vedkommende kan klare det. Hvis borgeren alligevel ikke kan klare arbejdet, genoptages pensionsudbetalingen. Hvis borgeren tjener over det dobbelte af grundbeløbet, og det vurderes, at det vil vare ved, kan pensionen, efter en konkret individuel vurdering, gøres hvilende.

Baggrunden for reglerne om hvilende pension er at støtte førtidspensionisters forsøg på at komme i arbejde. Samtidig skal reglerne imødegå, at borgere, der kan forsørge sig selv ved arbejde, ikke samtidig modtager førtidspension.

Det foreslås, i § 26 e, stk. 2, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at retten til seniorpension efter § 26 a skal være hvilende, hvis pensionisten anmoder herom, eller hvis pensionisten i en længere periode har arbejdsindkomst, som er udtryk for, at pensionisten ikke har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Kommunalbestyrelsen skal have mulighed for at gøre seniorpension hvilende, og fastsættelsen af reglerne skal tage hensyn til det forhold, at målgruppen for seniorpension har en potentielt større restarbejdsevne i deres seneste job end målgruppen for førtidspension, og at de i princippet kan have en væsentlig arbejdsevne i andre job end deres seneste job.

Målgruppen for seniorpension adskiller sig fra førtidspensionister ved, at de potentielt har en væsentlig højere arbejdsevne end førtidspensionister. Det betyder, at deres muligheder for at have indtægter ved arbejde potentielt er væsentligt bedre.

Hverken reglerne om hvilende pension eller reglerne om indtægtsregulering af førtidspension tager højde for dette forhold, fordi førtidspensionister har en arbejdsevne, der er væsentligt og varigt nedsat i forhold til hele arbejdsmarkedet og ikke kun i forhold til seneste job.

Efter de gældende regler sættes førtidspensionen ned, hvis pensionisten eller dennes ægtefælle har indtægter af en vis størrelse ved siden af førtidspensionen, og førtidspensionen bortfalder helt ved en indtægt på 804.300 kr. pr. år for enlige og 740.550 for andre.

Førtidspensionen kan efter de gældende regler gøres hvilende for personer under 60 år, hvis det vurderes, at pensionistens arbejdsindtægt vedvarende vil overstige ca. 212.300 kr. årligt.

Herudover kan pensionisten have andre indkomster fx renteindtægter eller invalidepension fra private forsikringsselskaber.

Ved afgørelsen af, om retten til pension skal gøres hvilende, skal kommunen foretage en konkret vurdering af, om den opnåede indtægt er uforenelig med den tilkendte førtidspension.

Formålet med seniorpension er, at personer, der er nedslidt efter et langt arbejdsliv, har mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Såfremt seniorpensionisten ikke reelt trækker sig tilbage - men arbejder i betydeligt omfang - vil det være i overensstemmelse med reglerne for almindelige førtidspension, at pensionen gøres hvilende.

Det betyder på den ene side, at seniorpensionister kan få gjort pensionen hvilende, hvis de ønsker at arbejde fx et i fleksjob, og på den anden side, at pensionen gøres hvilende, hvis det forventes, at de vedvarende har store arbejdsindtægter ved siden af seniorpensionen.

Det foreslås, at, ved en indkomst, der overstiger 212.360 kr. om året i 2019, og hvis pensionisten samtidig arbejder, hvad der i indtjeningsperioden svarer til mere end gennemsnitligt 15 timer om ugen, gøres pensionen hvilende.

Hvis Udbetaling Danmark 3 måneder i træk registrerer indkomster ved arbejde, der overstiger hvad der svarer til 212.300 kr. årligt, og hvis pensionisten i indtjeningsperioden samtidig arbejder, hvad der i indtjeningsperioden svarer til mere end 15 timer om ugen, giver Udbetaling Danmark besked til både kommunen og pensionisten. Pensionisten orienteres om reglerne for hvilende pension. Kommunen skal på baggrund af oplysninger fra Udbetaling Danmark vurdere, om pensionen skal gøres hvilende, fx ved at kontakte pensionisten og forhøre sig om den forventede varighed og karakter af arbejdet. Hvis kommunen vurderer, at pensionen skal gøres hvilende, skal kommunen orientere borgeren evt. ved en samtale. Pensionen kan ikke gøres hvilende med tilbagevirkende kraft. Pensionsudbetalingen genoptages, når pensionisten anmoder om det, og omfanget af arbejde og indkomst ikke længere er til hinder for det.

Det foreslås, i § 26 e, stk. 3, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler for vurderingen af, hvornår seniorpension skal gøres hvilende.

Beskæftigelsesministeren vil benytte bemyndigelsen til at fastsætte regler i overensstemmelse med de specielle bemærkninger til § 26 e, stk. 2, for vurderingen af, hvornår seniorpension skal gøres hvilende.

Til nr. 14

Det følger af lov om social pension § 32 c, stk. 1, at førtidspensionen nedsættes med 30 pct. af indtægtsgrundlaget, jf. § 32 a, stk. 7, dog med 15 pct., hvis førtidspensionistens ægtefælle eller samlever også har ret til pension.

Det følger af lov om social pension § 32 c, stk. 2, at førtidspensionen højst kan udbetales med et beløb svarende til integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, når pensionisten er omfattet af § 46 d (personer der har modtaget sociale ydelser og ved endelig dom findes at have overtrådt en række særlige straffelovsbestemmelser eller et udrejseforbud).

Det følger af lov om social pension § 49, stk. 1, hvilke beløb, der anvendes ved fastsættelse af pension for kalenderåret.

Førtidspensionen efter § 16 udgør for enlige 226.500 kr. årligt i 2019. Heraf udgør førtidspensionens pensionstillæg 62.028 kr. For gifte og samlevende udgør førtidspensionen 192.528 kr. årligt. Heraf udgør førtidspensionens pensionstillæg 53.304 kr., jf. lov om social pension § 49, stk. 1, nr. 9.

Det følger af lovforslaget, at retten til at modtage seniorpension efter lov om social pension skal betinges af, at de almindelige krav til indfødsret, bopæl og optjening, som gælder for førtidspension, er opfyldt, og at beregning og udbetaling af seniorpension, samt indbetaling til arbejdsmarkedets tillægspension, supplerende arbejdsmarkedspension og obligatorisk pensionsordning reguleres på samme måde som førtidspension, og at Udbetaling Danmark skal varetage de samme opgaver som ved førtidspension.

Det foreslås derfor, at § 32 c, stk. 1 og 2, og § 49, stk. 1, nr. 9, 1. og 3. pkt., ændres i overensstemmelse hermed således, at »Førtidspensionen« ændres til: »Førtidspensionen eller seniorpensionen«.

Der er med ændringen ikke tilsigtet ændring af reglernes indhold. Der er tale om en tilføjelse, som vil betyde, at reglerne - der i dag gælder for førtidspension - vil komme til at gælde for både førtids- og seniorpension.

Til nr. 15

Det følger af lov om social pension § 32 c, stk. 1, at førtidspensionen nedsættes med 30 pct. af indtægtsgrundlaget, jf. § 32 a, stk. 7, dog med 15 pct., hvis førtidspensionistens ægtefælle eller samlever også har ret til pension.

Udbetaling Danmark indbetaler bidrag til den supplerende arbejdsmarkedspension til Arbejdsmarkedets Tillægspension eller til et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse efter førtidspensionistens valg, jf. lov om social pension § 33 c, stk. 1.

Det følger af lovforslaget, at retten til at modtage seniorpension efter lov om social pension skal betinges af, at de almindelige krav til indfødsret, bopæl og optjening, som gælder for førtidspension, er opfyldt, og at beregning og udbetaling af seniorpension, samt indbetaling til arbejdsmarkedets tillægspension, supplerende arbejdsmarkedspension og obligatorisk pensionsordning reguleres på samme måde som førtidspension, og at Udbetaling Danmark skal varetage de samme opgaver som ved førtidspension.

Det foreslås derfor, at § 32 c, stk. 1, og § 33 c, stk. 1, ændres i overensstemmelse hermed således, at »førtidspensionistens« ændres til: »førtidspensionistens eller seniorpensionistens«.

Der er med ændringen ikke tilsigtet ændring af reglernes indhold. Der er tale om en tilføjelse, som vil betyde, at reglerne - der i dag gælder for førtidspensionister - vil komme til at gælde for både førtids- og seniorpensionister.

Til nr. 16

Det følger af den gældende § 32 d, stk. 1, i lov om social pension, at i førtidspension, som efterbetales for en periode, der ligger forud for tilkendelsen, jf. § 33, stk. 2, fratrækkes sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse, integrationsydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, der er udbetalt for den samme periode.

Midlertidig arbejdsmarkedsydelse er ophævet ved lov, og der findes ikke længere personer, som modtager ydelsen.

Det foreslås, at i § 32 d, stk. 1, udgår »midlertidig arbejdsmarkedsydelse,«.

Der er alene tale om en teknisk ændring. Forslaget har ingen retlig betydning, idet ydelsen allerede er ophævet, og idet der ikke er personer, som modtager ydelsen.

Til nr. 17

Det følger af den gældende § 33, stk. 2, 3. pkt., i lov om social pension, at hvis der træffes afgørelse om førtidspension efter udløbet af fristen i § 21, stk. 2, udbetales førtidspension med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet 6 måneder fra det tidspunkt, hvor ansøgningen er modtaget i kommunen.

Fristen i den gældende § 21, stk. 2, i lov om social pension vedrører seniorførtidspension. Det følger af den gældende § 21, stk. 2, i lov om social pension, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om førtidspension senest 6 måneder efter tidspunktet for kommunens modtagelse af ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 3, dvs. efter reglerne om seniorførtidspension.

Det betyder, at den gældende § 33, stk. 2, 3. pkt., i lov om social pension, kun regulerer seniorførtidspension, ikke almindelig førtidspension.

Det følger af lovforslagets § 1, nr. 8, at § 17, stk. 3, i lov om social pension ophæves, og det følger af lovforslagets § 1, nr. 11, at § 21, stk. 2, i lov om social pension ophæves.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 13, nr. 2 (§ 26 d), at der i den nye seniorpensionsordning skal gælde en bestemmelse, som har samme ordlyd som den gældende § 21, stk. 2, i lov om social pension.

Det følger af således af lovforslagets § 1, nr. 13 (§ 26 d), at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om seniorpension senest 6 måneder efter tidspunktet for kommunens modtagelse af ansøgning om seniorpension. Tidspunktet for modtagelse af ansøgningen skal fremgå af sagen og meddeles den pågældende. Hvis fristen i særlige tilfælde ikke kan overholdes, skal den pågældende have en redegørelse for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid, og besked om, hvornår sagen forventes afgjort.

Det foreslås, at § 33, stk. 2, 3. pkt., ændres i overensstemmelse hermed, således at de to steder, hvor der står »førtidspension« ændres til: »seniorpension«, og »§ 21, stk. 2« ændres til: »§ 26 d, stk. 2«.

Det betyder, at § 33, stk. 2, 3. pkt., affattes således: »Hvis der træffes afgørelse om seniorpension efter udløbet af fristen i § 26 d, stk. 2, udbetales seniorpension med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet 6 måneder fra det tidspunkt, hvor ansøgningen er modtaget i kommunen.«

Det vil betyde, at den retsstilling, som i medfør af § 33, stk. 2, 3. pkt., i lov om social pension, i dag er gældende i sager om seniorførtidspension, fremover vil være gældende i sager om seniorpension.

Til nr. 18

Det følger af lov om social pension § 33 a, stk. 1, at for personer, der modtager førtidspension, indbetales ATP-bidrag, jf. § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. ATP-bidraget udgør det i § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte bidrag, jf. dog stk. 3, hvor det fremgår, at modtageren af førtidspension betaler 1/3 af ATP-bidraget, mens 2/3 af bidraget betales af staten. Hver bidragsandel for en måned nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Det følger af lov om social pension § 33 a, stk. 4, at ATP-bidraget fra modtageren af førtidspension indeholdes månedsvis ved udbetalingen af førtidspensionen.

Det følger af lov om social pension § 33 b, stk. 1, at personer, der modtager førtidspension, kan betale bidrag til en supplerende arbejdsmarkedspension, jf. § 49, stk. 1, nr. 13.

Modtageren af førtidspension betaler 1/3 af bidraget efter stk. 1, mens 2/3 betales af staten, jf. lov om social pension § 33 b, stk. 2.

Personer, der har ret til førtidspension, overgår uden ansøgning fra den 1. i måneden efter at have nået folkepensionsalderen til at modtage folkepension, jf. lov om social pension § 37, stk. 1.

Det følger af lovforslaget, at retten til at modtage seniorpension efter lov om social pension skal betinges af, at de almindelige krav til indfødsret, bopæl og optjening, som gælder for førtidspension, er opfyldt, og at beregning og udbetaling af seniorpension, samt indbetaling til arbejdsmarkedets tillægspension, supplerende arbejdsmarkedspension og obligatorisk pensionsordning reguleres på samme måde som førtidspension, og at Udbetaling Danmark skal varetage de samme opgaver som ved førtidspension.

Det foreslås derfor, at § 33 a, stk. 1, 3 og 4, § 33 b, stk. 1 og 2, og § 37, stk. 1, ændres i overensstemmelse hermed således, at »førtidspension« ændres til: »førtidspension eller seniorpension«.

Der er med ændringen ikke tilsigtet ændring af reglernes indhold. Der er tale om en tilføjelse, som vil betyde, at reglerne - der i dag gælder for førtidspension - vil komme til at gælde for både førtidspension og seniorpension.

Til nr. 19

Det følger af lov om social pension § 33 d, stk. 5, at beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan fastsætte regler om den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister i Arbejdsmarkedets Tillægspension, herunder om indbetaling, udbetaling af et engangsbeløb ved dødsfald og erhvervelse af en livsvarig pensionsret i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det følger af lovforslaget, at retten til at modtage seniorpension efter lov om social pension skal betinges af, at de almindelige krav til indfødsret, bopæl og optjening, som gælder for førtidspension, er opfyldt, og at beregning og udbetaling af seniorpension, samt indbetaling til arbejdsmarkedets tillægspension, supplerende arbejdsmarkedspension og obligatorisk pensionsordning reguleres på samme måde som førtidspension, og at Udbetaling Danmark skal varetage de samme opgaver som ved førtidspension.

Det foreslås derfor, at § 33 d, stk. 5, ændres i overensstemmelse hermed således, at »førtidspensionister« ændres til: »førtidspensionister eller seniorpensionister«.

Der er med ændringen ikke tilsigtet ændring af reglens indhold. Der er tale om en tilføjelse, som vil betyde, at reglen - der i dag gælder for førtidspensionister - vil komme til at gælde for både førtidspensionister og seniorpensionister.

Til nr. 20

Beløb, som indbetales til et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, skal anvendes til erhvervelse af en livsvarig pensionsret for førtidspensionsmodtageren. Den livsvarige pensionsret udbetales fra folkepensionsalderen. Den supplerende arbejdsmarkedspension kan også anvendes til en specificeret forhøjelse af en eksisterende livsvarig pensionsret, jf. lov om social pension § 33 e, stk. 1.

Det følger af lovforslaget, at retten til at modtage seniorpension efter lov om social pension skal betinges af, at de almindelige krav til indfødsret, bopæl og optjening, som gælder for førtidspension, er opfyldt, og at beregning og udbetaling af seniorpension, samt indbetaling til arbejdsmarkedets tillægspension, supplerende arbejdsmarkedspension og obligatorisk pensionsordning reguleres på samme måde som førtidspension, og at Udbetaling Danmark skal varetage de samme opgaver som ved førtidspension.

Det foreslås derfor, at § 33 e, stk. 1, ændres i overensstemmelse hermed således, at »førtidspensionsmodtageren« ændres til: »førtidspensionsmodtageren eller seniorpensionsmodtageren«.

Der er med ændringen ikke tilsigtet ændring af reglens indhold. Der er tale om en tilføjelse, som vil betyde, at reglen - der i dag gælder for førtidspensionsmodtagere - vil komme til at gælde for både førtidspensionsmodtagere og seniorpensionsmodtagere.

Til nr. 21

Med § 6, nr. 2, i lov nr. 339 af 2. april 2019, om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love (Indførelse af obligatorisk pensionsordning for overførselsindkomstmodtagere og tillæg til refusion til arbejdsgivere samt ændring af satsregulering af forskellige overførselsindkomster), som træder i kraft den 1. januar 2020, er det vedtaget, at der i lov om social pension indsættes et nyt afsnit om den obligatoriske pensionsordning. Der kan henvises til bemærkningerne til lovforslag nr. L 143 fremsat 30. januar 2019, Folketingstidende 2018-2109, Tillæg A, side 46-48.

Det følger af § 6, nr. 2, i lov nr. 339 af 2. april 2019, at afsnittet om obligatorisk pension i lov om social pension, skal indeholde §§ 33 f - g, hvor det reguleres hvilke personer, der skal indbetale bidrag, størrelsen på bidraget, beregningssats m.v.

Det følger af § 6, nr. 2, i lov nr. 339 af 2. april 2019, at for personer, som modtager førtidspension efter lov om social pension, indbetaler Udbetaling Danmark et bidrag til den obligatoriske pensionsordning til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. den foreslåede § 33 f, i lov om social pension.

Da der er tale om ændring af en vedtaget bestemmelse, som ikke er trådt i kraft, skal ændringen ske ved nyaffattelse. Lov nr. 339 af 2. april 2019 træder i kraft den 1. januar 2020.

Det følger af lovforslaget, at retten til at modtage seniorpension efter lov om social pension skal betinges af, at de almindelige krav til indfødsret, bopæl og optjening, som gælder for førtidspension, er opfyldt, og at beregning og udbetaling af seniorpension, samt indbetaling til arbejdsmarkedets tillægspension, supplerende arbejdsmarkedspension og obligatorisk pensionsordning reguleres på samme måde som førtidspension, og at Udbetaling Danmark skal varetage de samme opgaver som ved førtidspension.

Det foreslås derfor, at den vedtagne § 33 f, ændres med henblik på, at bestemmelsen skal finde anvendelse for både førtidspension og seniorpension.

Der er med affattelsen ikke tilsigtet ændring af reglens indhold. Der er tale om en tilføjelse, som vil betyde, at ordningen med indbetaling af bidrag til den obligatoriske pensionsordning, som skal træde kraft den 1. januar 2020 for førtidspensionister, også vil gælde for seniorpensionsmodtagere.

Til nr. 22

Personer, der modtager folkepension eller førtidspension og har fast bopæl i Danmark, skal give Udbetaling Danmark meddelelse om et midlertidigt ophold af mere end 2 måneders varighed i lande uden for EU/EØS og Schweiz, dog ikke ved ophold i Grønland eller på Færøerne, jf. lov om social pension § 41 a, stk. 1.

Det følger af lov om social pension § 56 a, stk. 1, at Udbetaling Danmark varetager opgaverne vedrørende folkepension, varmetillæg, petroleumstillæg, opsat pension, supplerende pensionsydelse og øvrige tillæg efter kapitel 11. Udbetaling Danmark varetager endvidere opgaver om retten til at medtage en tilkendt folkepension eller førtidspension ved fast bopæl i udlandet og opgaver om retten til at modtage folkepension ved fast bopæl i udlandet. Desuden varetager Udbetaling Danmark alle opgaver vedrørende beregning og udbetaling af førtidspension.

Det følger af lovforslaget, at retten til at modtage seniorpension efter lov om social pension skal betinges af, at de almindelige krav til indfødsret, bopæl og optjening, som gælder for førtidspension, er opfyldt, og at beregning og udbetaling af seniorpension, samt indbetaling til arbejdsmarkedets tillægspension, supplerende arbejdsmarkedspension og obligatorisk pensionsordning reguleres på samme måde som førtidspension, og at Udbetaling Danmark skal varetage de samme opgaver som ved førtidspension.

Det følger samtidig af lovforslagets § 1, nr. 1, at pension efter lov om social pension fremover vil være folkepension, førtidspension, seniorpension og tillæg efter kapitel 2, 2 a og 11.

Det foreslås derfor, at § 41 a, stk. 1, og § 56 a, stk. 1, 2. pkt., ændres i overensstemmelse hermed således, at »folkepension eller førtidspension« ændres til: »folkepension, førtidspension eller seniorpension«.

Der er med ændringen ikke tilsigtet ændring af reglernes indhold. Der er tale om en tilføjelse, som vil betyde, at reglerne - der i dag gælder for folkepension og førtidspension - vil komme til at gælde for folkepension, førtidspension og seniorpension.

Til nr. 23

Det følger af lov om social pension § 49, stk. 1, hvilke beløb, der anvendes ved fastsættelse af pension for kalenderåret. Førtidspensionen efter § 16 udgør for enlige 226.500 kr. årligt i 2019. Heraf udgør førtidspensionens pensionstillæg 62.028 kr. For gifte og samlevende udgør førtidspensionen 192.528 kr. årligt. Heraf udgør førtidspensionens pensionstillæg 53.304 kr., jf. lov om social pension § 49, stk. 1, nr. 9.

Det følger af lovforslaget, at retten til at modtage seniorpension efter lov om social pension skal betinges af, at de almindelige krav til indfødsret, bopæl og optjening, som gælder for førtidspension, er opfyldt, og at beregning og udbetaling af seniorpension, samt indbetaling til arbejdsmarkedets tillægspension, supplerende arbejdsmarkedspension og obligatorisk pensionsordning reguleres på samme måde som førtidspension, og at Udbetaling Danmark skal varetage de samme opgaver som ved førtidspension.

Det foreslås derfor, at § 49, stk. 1, nr. 9, 3. pkt., ændres i overensstemmelse hermed således, at »førtidspensionen« ændres til: »førtidspensionen eller seniorpensionen«.

Der er med ændringen ikke tilsigtet ændring af reglens indhold. Der er tale om en tilføjelse, som vil betyde, at reglen - der i dag gælder for førtidspensionsmodtagere - vil komme til at gælde for både førtidspensionsmodtagere og seniorpensionsmodtagere.

Til nr. 24

Det følger af § 50, stk. 4, i lov om social pension, at afgørelser efter kapitel 3 (førtidspension) samt efter § 43 a (hvilende førtidspension) og § 44 (frakendelse af førtidspension) kan påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, og at klagerne behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 13 (§ 26 d, stk. 1, i kapitel 3 a), at det er kommunalbestyrelsen, der skal træffe afgørelse om tilkendelse af seniorpension.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 13 (§ 26 e, stk. 1 og 2, i kapitel 3 a), at seniorpension ikke kan frakendes uden pensionistens samtykke, men at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at retten til seniorpension efter § 26 a skal være hvilende.

Det foreslås derfor, at § 50, stk. 4, ændres i overensstemmelse hermed således, at efter »kapitel 3«: indsættes »og 3 a«, hvorefter bestemmelsen fremover affattes således: »Stk. 4. Afgørelser efter kapitel 3 og 3 a samt efter § 43 a og § 44 kan påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Klager behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.«

Der er med ændringen ikke tilsigtet ændring af reglernes indhold. Der er tale om en tilføjelse, som vil betyde, at reglerne om klageadgang til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg - der i dag gælder for afgørelser om førtidspension efter kapitel 3, § 43 a og 44 a - fremover også vil gælde for afgørelser om seniorpension efter lov om social pension kapitel 3 a.

Til nr. 25

Efter § 62, stk. 1, i lov om social pension, udøver Udbetaling Danmark de beføjelser, som kommunerne har efter loven vedrørende pension, der skal ydes til personer med fast bopæl i udlandet efter lov om social pension, efter forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger og efter regler i overenskomster med andre stater.

Det følger af den gældende § 62, stk. 2, 1. pkt., i lov om social pension, at som led i udøvelsen af de beføjelser, der er nævnt i stk. 1, finder § 18 (der vedrører behandling af sager om førtidspension i rehabiliteringsteam) og § 21 (der vedrører fristen for behandling af sager om førtidspension) ikke anvendelse på personer med bopæl i udlandet.

I § 62, stk. 2, 1. pkt., henvises der til §§ 18 og 21, i lov om social pension. Der henvises således også til § 21, og det følger af lovforslagets § 1, nr. 11, at § 21, stk. 2, der vedrører sagsbehandlingstiden i sager om seniorførtidspension, ophæves.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 13, at der i det nye kapitel 3 a, affattes en bestemmelse (§ 26 d, stk. 2) om sagsbehandlingstiden i sager om seniorpension, med et indhold svarende til den gældende § 21, stk. 2.

Det følger af lovforslaget, at Udbetaling Danmark skal administrere seniorpension på samme måde som førtidspension.

Det foreslås derfor, at § 62, stk. 2, 1. pkt., ændres i overensstemmelse hermed, således at »finder §§ 18 og 21 ikke anvendelse« ændres til: »finder §§ 18, 21 og 26 d, stk. 2, ikke anvendelse«.

Der er med ændringen ikke tilsigtet ændring af reglens indhold. Der er tale om en tilføjelse, som vil betyde, at reglen - der i dag regulerer, at §§ 18 og 21, i lov om social pension ikke finder anvendelse på personer med bopæl i udlandet - fremover vil regulere, at §§ 18, 21 og 26 d, stk. 2, i lov om social pension, ikke finder anvendelse på personer med bopæl i udlandet.

Det følger af § 62, stk. 2, 2. pkt., i lov om social pension, at grundlaget for afgørelsen om førtidspension, jf. § 19, skal bestå af redegørelser for de forhold og omstændigheder, som kan oplyses af de udenlandske pensionsmyndigheder.

I den foreslåede § 26 c beskrives det, hvad grundlaget for en afgørelse om seniorpension skal bestå af, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.

Det følger af lovforslaget, at Udbetaling Danmark skal administrere seniorpension på samme måde som førtidspension.

Der foreslås derfor, at § 62, stk. 2, 2. pkt., ændres i overensstemmelse hermed, således at der efter »førtidspension jf. § 19,« indsættes: »eller seniorpension jf. § 26 c,«.

Der er med ændringen ikke tilsigtet ændring af reglens indhold. Der er tale om en tilføjelse, som vil betyde, at reglen fremover vil regulere, at både grundlaget for en afgørelse om førtidspension, jf. § 19, og grundlaget for en afgørelse om seniorpension, jf. § 26 c, skal bestå af redegørelser for de forhold og omstændigheder, som kan oplyses af de udenlandske pensionsmyndigheder.

Til nr. 26

Efter gældende ret dækkes administrationsudgifterne i Udbetaling Danmark via administrationsbidrag fra kommunerne for så vidt angår opgaver, der tidligere har været kommunale. For så vidt angår opgaver, der tidligere har været statslige, dækkes administrationsudgifterne via administrationsbidrag fra staten. En mindre del af opgaverne er delvist finansieret af gebyrer eller bidrag.

Efter gældende § 22 i lov om Udbetaling Danmark dækker kommunerne udgifterne til Udbetaling Danmarks varetagelse af sagområder, der er overført fra kommunerne, ved indbetaling af et bidrag til Udbetaling Danmark.

Efter gældende § 25 i lov om Udbetaling Danmark dækker staten udgifterne til Udbetaling Danmarks opgaver på sagsområder, der overføres fra staten, gennem indbetaling af administrationsbidrag til Udbetaling Danmark. Bidragene skal kunne afholdes inden for bevillingen til opgaven på finansloven for det år, som bidragene skal dække. Bestyrelsen for Udbetaling Danmark fastsætter størrelsen af bidragene.

Kommunerne betaler i dag administrationsbidrag for de opgaver, som Udbetaling Danmark skal varetage efter § 56 a, stk. 1 og 2, i lov om social pension. Staten betaler i dag administrationsbidrag, for de opgaver, som Udbetaling Danmark varetager efter § 62 i lov om social pension.

Seniorpension er en ny ordning, som ikke overføres fra kommunen eller staten. Det foreslås, at betalingen for administrationen sker efter samme fordeling som for øvrige sager om social pension.

Det foreslås således, at kommunerne afholder udgifter til administration af seniorpension, jf. § 56 a, stk. 1 og 2, i lov om social pension gennem betaling af et administrationsbidrag, jf. § 22 i lov om Udbetaling Danmark.

Derudover foreslås det, at staten afholder udgifter til administration af seniorpension for borgere omfattet af § 62 i lov om social pension gennem betaling af et administrationsbidrag, jf. § 25 i lov om Udbetaling Danmark.

Til § 2

Til nr. 1

Ved beskrivelsen af gældende ret er der taget højde for lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, som træder i kraft den 1. januar 2020.

Efter § 116, stk. 1, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er fleksjob en ordning for personer, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, som ikke modtager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og som er under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.

§ 116 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er ikke til hinder for, at en person, der modtager førtidspension, kan blive visiteret til og ansat i et fleksjob. Personen kan imidlertid ikke være ansat i et fleksjob og samtidig modtage førtidspension, jf. princippet om dobbeltforsørgelse. Ved ansættelse i fleksjob skal førtidspensionen derfor gøres hvilende eller frakendes.

Det følger af § 126, stk. 1, nr. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at jobcenteret kan give tilbud om støtte i form af tilskud i 5 år til personer, som driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse her i landet, og som ikke modtager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Det følger af lovforslaget, at der skal gælde den samme regulering for seniorpension, som i dag gælder for førtidspension.

Det foreslås, at § 116, stk. 1, 1. pkt., og § 126, stk. 1, nr. 4, ændres i overensstemmelse hermed, således at »førtidspension« ændres til: »førtidspension eller seniorpension«.

Der er med ændringen ikke tilsigtet ændring af reglernes indhold. Der er tale om en tilføjelse, som vil betyde, at reglerne - der i dag gælder for førtidspension - vil komme til at gælde for både førtids- og seniorpension.

Til § 3

Til nr. 1

Det følger af § 11, stk. 10, i lov om aktiv socialpolitik, at kravet om, at en person skal have opholdt sig lovligt her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år, og kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år ikke gælder for EU-/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen. Endvidere gælder kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i riget i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år ikke for førtidspensionister, der ikke modtager fuld førtidspension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening eller på grund af en tilsvarende pension fra et andet EU-/EØS-land, eller for personer, der har nået folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.

Det foreslås, at seniorpension tilføjes i § 11, stk. 10, i lov om aktiv socialpolitik. Der er tale om en tilføjelse til den gældende regel i § 11, stk. 10, som medfører, at reglen også vil gælde for seniorpension.

Til nr. 2

Det følger af § 13 f, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at en ægtefælle, der modtager integrationsydelse, og som er gift med en person, der modtager en anden offentlig forsørgelsesydelse, der ikke er betinget af, at den pågældende udnytter sine arbejdsmuligheder, fx i form af folkepension, førtidspension, SU eller efterløn, eller ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a og 6 b, anses for at udnytte sine arbejdsmuligheder, uanset at vedkommende ikke opfylder betingelserne i stk. 3.

Det foreslås, at seniorpension tilføjes i § 13 f, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik. Der er tale om en tilføjelse til den gældende regel i § 13 f, stk. 5, som medfører, at reglen også vil gælde for seniorpension.

Til nr. 3

Det følger af § 27 a, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at hjælpen til personer, der ikke modtager fuld førtidspension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening, pr. måned højst kan udgøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til fuld førtidspension.

Det foreslås, at seniorpension tilføjes to steder i § 27 a, 1. pkt. Der er tale om en tilføjelse til de gældende regler i § 27 a, 1. pkt., som medfører, at reglerne også vil gælde for seniorpension.

Til nr. 4

Det følger af § 74 c, stk. 1, jf. stk. 3, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen skal vurdere, om betingelserne for at få et fleksjob fortsat er opfyldt, når en person har fået ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder, og at grundlaget for vurderingen blandt andet skal bestå af en redegørelse for, at det er vurderet, om der kan være grundlag for at påbegynde en sag om førtidspension.

Det følger af § 77 b, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at hvis kommunen har truffet afgørelse efter stk. 1, kan ledighedsydelsen dog fortsat udbetales, hvis kommunen er påbegyndt behandling af en sag om førtidspension. Ledighedsydelsen kan udbetales, så længe sagen behandles. Ledighedsydelsen skal tilbagebetales, hvis der senere udbetales pension for samme periode.

Det følger af § 82 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen yder tilskud til betaling for tandpleje til personer, som modtager ydelser efter loven svarende til integrationsydelses-, uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsniveau. Personer, der modtager særlig hjælp efter § 27 a, har ret til tilskuddet, hvis hjælpen inklusive førtidspension efter lov om social pension svarer til integrationsydelses- eller kontanthjælpsniveau.

Det foreslås, at seniorpension tilføjes i § 74 c, stk. 3, nr. 4, § 77 b, stk. 2, og § 82 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik. Der er tale om en tilføjelse til de gældende regler i § 74 c, stk. 3, nr. 4, § 77 b, stk. 2, og § 82 a, stk. 1, som medfører, at reglerne også vil gælde for seniorpension.

Til § 4

Til nr. 1

Efter § 56 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., nedsættes arbejdsløshedsdagpengene hver fjerde måned med et beløb svarende til 1 dags dagpenge medmindre pågældende inden for perioden på de 4 måneder har haft beskæftigelse i et vist omfang. Nedsættelsen sker ved udbetalingen af dagpenge for den fjerde måned. En ikke afviklet nedsættelse bortfalder, hvis pågældende påbegynder en ny dagpengeperiode.

Har medlemmet i måneden modtaget førtidspension efter lov om social pension, skal der dog ske nedsættelse i den førstkommende måned, hvor medlemmet modtager dagpenge.

Det foreslås, at seniorpension omfattes af § 56 a, stk. 4, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der er tale om en tilføjelse til den gældende regel, som medfører, at reglen også gælder for seniorpension.

Forslaget betyder, at hvis en person skal have nedsat arbejdsløshedsdagpengene som følge af karens, og pågældende i nedsættelsesmåneden modtager seniorpension, så udsættes nedsættelsen til den førstkommende måned, hvor pågældende modtager dagpenge.

Efter § 77 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har en person, der har indbetalt bidrag til efterlønsordningen og som skriftligt fravælger muligheden for at gå på efterløn, ret til at få det indbetalte bidrag tilbage. Bidraget skal som udgangspunkt overføres til en pensionsordning, som er omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 eller en udenlandsk pensionsordning efter eget valg.

Efterlønsbidraget kan efter § 77 a, stk. 2, nr. 1, dog udbetales kontant til personen, hvis personen får tilkendt førtidspension, herunder seniorførtidspension, efter lov om social pension. Ved udbetalingen fratrækkes der en afgift til staten på 30 pct.

Det foreslås, at seniorpension tilføjes i § 77 a, stk. 2, nr. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der er tale om en tilføjelse til den gældende regel i § 77 a, stk. 2, nr. 1, som medfører, at reglen også gælder for seniorpension.

Forslaget betyder, at personer, der får tilkendt seniorpension får den samme mulighed for at få efterlønsbidragene udbetalt kontant som personer, der får tilkendt førtidspension efter lov om social pension. Det betyder, at en person, der tilkendes seniorpension, får mulighed for at anmode om at få sine indbetalte efterlønsbidrag udbetalt kontant.

Det fremgår af § 49 A, stk. 2, i pensionsbeskatningsloven, at bl.a. kontante udbetalinger af indbetalte bidrag efter § 77 a, stk. 2, nr. 1, det vil sige tilbagebetaling af efterlønsbidrag ved tilkendelse af førtidspension, svares der en afgift på 30 pct. til staten.

Tilføjelsen af seniorpension i § 77 a, stk. 2, nr. 1, betyder, at kontant tilbagebetaling af efterlønsbidrag på grund af tilkendelse af seniorpension omfattes af afgiftspligten efter § 49 A, stk. 2, i pensionsbeskatningsloven.

Til § 5

Til nr. 1

Efter § 31, stk. 1, i lov om fleksydelse, har en person, der har indbetalt bidrag til fleksydelsesordningen, og som skriftligt fravælger muligheden for at gå på fleksydelse, ret til at få det indbetalte bidrag tilbage. Bidraget skal som udgangspunkt overføres til en pensionsordning, som er omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 eller en udenlandsk pensionsordning efter eget valg.

Fleksydelsesbidraget kan efter § 31, stk. 2, nr. 1, dog udbetales kontant til personen, hvis personen får tilkendt førtidspension, herunder seniorførtidspension, efter lov om social pension. Ved udbetalingen fratrækkes der en afgift til staten på 30 pct.

Det foreslås, at seniorpension tilføjes i § 31, stk. 2, nr. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der er tale om en tilføjelse til den gældende regel i § 31, stk. 2, nr. 1, som medfører, at reglen også gælder for seniorpension.

Forslaget betyder, at personer, der får tilkendt seniorpension får den samme mulighed for at få fleksydelsesbidragene udbetalt kontant som personer, der får tilkendt førtidspension efter lov om social pension. Det betyder, at en person, der tilkendes seniorpension, får mulighed for at anmode om at få sine indbetalte fleksydelsesbidrag udbetalt kontant.

Det følger af lovforslagets § 19, nr. 1 om ændring af pensionsbeskatningsloven, at personer, der får tilkendt seniorpension skal betale en afgift på 30 pct. af det kontante efterlønsbidrag, der betales tilbage.

Til § 6

Til nr. 1

Efter § 11 i lov om delpension, kan delpension ikke udbetales sammen med førtidspension efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Det foreslås, at seniorpension tilføjes i § 11, i lov om delpension. Der er tale om en tilføjelse til den gældende regel, som medfører, at reglen også gælder for seniorpension.

Det betyder, at der heller ikke kan udbetales delpension sammen med seniorpension. Det betyder, at seniorpension får den samme konsekvens for udbetaling af delpension som førtidspension.

Til § 7

Til nr. 1

Det fremgår af lov om sygedagpenge § 25, stk. 1, at udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge, eller løn under sygdom for mere end 26 uger i de 12 forudgående kalendermåneder til personer, der

1) modtager førtidspension, bortset fra invaliditetsydelse,

2) opfylder de helbredsmæssige betingelser for at kunne få førtidspension bortset fra invaliditetsydelse, eller

3) har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.

Efter § 1, nr. 13, (§ 26 a) foreslås det, at der indføres en seniorpension, der giver mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet op til 6 år før folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.

Det foreslås, at personer, der modtager seniorpension, omfattes af persongruppen i sygedagpengelovens § 25.

Forslaget betyder, at hvis en seniorpensionist som arbejder, bliver sygemeldt og opfylder betingelserne for ret til sygedagpenge, vil sygedagpengesagen skulle revurderes efter 26 uger. En evt. forlængelse vil skulle ske efter lovens § 29 og er begrænset til, at udbetalingen af sygedagpenge kan forlænges i op til 26 uger.

Til nr. 2 og 3

Det fremgår af § 25, stk. 2, i lov om sygedagpenge, fra hvilket tidspunkt sygedagpengene ophører, hvis den sygemeldte inden udløbet af perioden i stk. 1 tilkendes og får udbetalt førtidspension.

Det fremgår af § 25, stk. 2, 1. pkt., at hvis den sygemeldte inden udløbet af perioden i stk. 1 tilkendes og får udbetalt førtidspension, ophører udbetalingen af sygedagpenge med udgangen af måneden før den måned, hvor udbetalingen af førtidspension påbegyndes.

Derved er sikret, at den sygemeldte ikke modtager dobbeltforsørgelse i form af både sygedagpenge og førtidspension, men at sygedagpengene ophører på tidspunktet for påbegyndelsen af udbetaling af førtidspension.

Det fremgår af § 25, stk. 2, 2. pkt., i lov om sygedagpenge, at hvis førtidspensionen tilkendes med tilbagevirkende kraft, ophører udbetalingen af sygedagpenge fra dagen efter, at der er truffet afgørelse om ret til udbetaling af førtidspension.

Efter reglerne om førtidspension skal kommunen træffe afgørelse om tilkendelse eller afslag på førtidspension senest 3 måneder efter, at sagen er overgået til behandling efter reglerne om førtidspension. Udbetaling sker månedsvis bagud med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse om tilkendelse af førtidspension. Førtidspensionen bliver dog senest udbetalt med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet 3 måneder fra sagen er påbegyndt. Sker tilkendelsen efter, at der er forløbet 3 måneder fra sagens påbegyndelse, skal der derfor ske efterbetaling af pensionen.

Det fremgår af § 25, stk. 2, 3. pkt., i lov om sygedagpenge, at hvis udbetalingen af sygedagpenge efter 2. pkt. ville ophøre før det tidspunkt, hvorfra der er ret til udbetaling af førtidspension, fortsætter udbetalingen af sygedagpenge indtil dette tidspunkt, medmindre udbetalingen af sygedagpenge forinden ophører efter stk. 1.

I lovforslagets § 1, nr. 13, foreslås i § 26 d i lov om social pension, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om seniorpension senest 6 måneder efter tidspunktet for kommunens modtagelse af ansøgning om seniorpension.

I lovforslagets § 1, nr. 2 og 17, foreslås, at § 33, stk. 2, 1. pkt., i lov om social pension ændres, så det fremgår at seniorpension udbetales månedsvis bagud, med virkning fra den 1. i måneden efter at der er truffet afgørelse om seniorpension. Endvidere foreslås det, at § 33, stk. 2, 3. pkt., i lov om social pension ændres således, at hvis der træffes afgørelse om seniorpension efter udløbet af fristen i § 26 d, udbetales seniorpension med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet 6 måneder fra det tidspunkt, hvor ansøgningen er modtaget i kommunen.

I lovforslagets § 7, nr. 1 foreslås det, at personer, der modtager seniorpension, omfattes af persongruppen i sygedagpengelovens § 25.

Det foreslås, i § 25, stk. 2, 1. pkt., at hvis den sygemeldte inden udløbet af perioden i stk. 1 tilkendes og får udbetalt seniorpension, vil udbetalingen af sygedagpenge ophøre med udgangen af måneden før den måned, hvor udbetaling af seniorpension påbegyndes.

Derved sikres, at den sygemeldte ikke modtager dobbeltforsørgelse i form af både sygedagpenge og seniorpension, men at sygedagpengene ophører på tidspunktet for påbegyndelsen af udbetaling af seniorpension.

Det foreslås, i § 25, stk. 2, 2. pkt., at hvis seniorpensionen tilkendes med tilbagevirkende kraft, vil udbetalingen af sygedagpenge ophøre fra dagen efter, at der er truffet afgørelse om ret til udbetaling af seniorpension.

Det foreslås, i § 25, stk. 2, 3. pkt., at hvis udbetalingen af sygedagpenge efter 2. pkt. ville ophøre før det tidspunkt, hvorfra der er ret til udbetaling af seniorpension, vil udbetalingen af sygedagpenge fortsætte indtil dette tidspunkt, medmindre udbetalingen af sygedagpenge forinden ophører efter stk. 1.

Til § 8

Til nr. 1

Det følger af § 3, stk. 1, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, at loven gælder for en række offentlige ydelser, herunder førtidspension, til personer, der har fast bopæl i Danmark, jf. § 16 i lov om social pension, jf. nr. 11.

Det foreslås, at der i § 3, stk. 1, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne som nyt nr. 16, indsættes, seniorpension til personer, der har fast bopæl i Danmark, jf. § 26 a i lov om social pension.

Forslaget medfører, at seniorpension, der udbetales til personer, der har fast bopæl i Danmark, bliver omfattet af lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, ligesom førtidspension, der udbetales til personer, der har fast bopæl i Danmark.

Til nr. 2

Det følger af § 5, stk. 1, at refusion og medfinansiering fastsættes som en procentdel af udgifterne med de procentsatser, som er nævnt i stk. 2 og 3.

Det følger af § 5, stk. 3, at for ydelser omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1, 2, 11 og 15, fastsættes medfinansieringsprocenten til:

1) 20 pct. i de første 4 uger med ydelser.

2) 60 pct. fra den 5. til og med den 26. uge med ydelser.

3) 70 pct. fra den 27. til og med den 52. uge med ydelser.

4) 80 pct. fra den 53. uge med ydelser.

Det foreslås, at i § 5, stk. 3, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne ændres »og 15« til: », 15 og 16«.

Det betyder, at seniorpension i lighed med førtidspension bliver omfattet af reglerne om kommunernes medfinansiering af visse offentlige ydelser.

Medfinansieringsprocenten er:

1) 20 pct. i de første 4 uger med ydelser.

2) 60 pct. fra den 5. til og med den 26. uge med ydelser.

3) 70 pct. fra den 27. til og med den 52. uge med ydelser.

4) 80 pct. fra den 53. uge med ydelser.

Hvis personen inden overgang til seniorpension har modtaget andre offentlige ydelser, som er omfattet af refusionstrappen, vil uger med disse ydelser indgå i fastlæggelsen af, hvor megen medfinansiering kommunerne skal yde. Hvis personen fx har modtaget andre ydelser i 26 uger udgør medfinansieringsprocenten 60 pct.

Det følger af § 9 i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, at når Udbetaling Danmark udbetaler førtidspension og særlig støtte, opkræver Udbetaling Danmark hele udgiften direkte fra staten, som efterfølgende opgør, hvor stor en procentmæssig andel af udgiften kommunen skal medfinansiere efter bestemmelserne i § 5, stk. 3.

Det foreslås, at seniorpension tilføjes i § 9, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne. Der er tale om en tilføjelse til den gældende regel, som medfører, at reglen også gælder for seniorpension.

Til § 9

Til nr. 1

Efter § 1 i lov om individuel boligstøtte, har lejere efter ansøgning ret til boligstøtte efter reglerne i denne lov.

Efter § 2 a, stk. 1, i boligstøtteloven har ejere eller andelshavere i private andelsboligforeninger, der modtager førtidspension, efter ansøgning ret til boligstøtte efter boligstøtteloven. Det samme gælder personer, der modtager førtidspension, og som har husstandsfællesskab med en lejer, en ejer eller en andelshaver i en privat andelsboligforening.

En førtidspensionist efter boligstøtteloven er borgere med tilkendt førtidspension efter regler gældende fra 1. januar 2003 eller senere.

Ifølge § 31 i boligstøtteloven udbetales boligstøtte til ejer- eller andelsboliger som lån.

For at sidestille seniorpensionister med førtidspensionister foreslås det, at seniorpensionister omfattes af § 2 a, stk. 1, således at ejere eller andelshavere i private andelsboligforeninger, der modtager førtids- eller seniorpension, efter ansøgning ret til boligstøtte efter boligstøtteloven. Det samme gælder personer, der modtager førtids- eller seniorpension, og som har husstandsfællesskab med en lejer, en ejer eller en andelshaver i en privat andelsboligforening.

Forslaget betyder, at seniorpensionister får ret til boligstøtte til ejer- eller andelsboliger efter de regler, der gælder for førtidspensionister i boligstøtteloven.

Til nr. 2

Efter gældende regler i § 2 b i boligstøtteloven, omfatter retten til boligstøtte efter denne lovs regler for førtidspensionister tillige personer, der har bopæl i Danmark, og som modtager en tilsvarende udenlandsk pension, som EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger finder anvendelse på.

For at sidestille seniorpension med førtidspension foreslås det, at seniorpensionister omfattes af § 2 b, således at retten til boligstøtte efter denne lovs regler for førtids- og seniorpensionister tillige omfatter personer, der har bopæl i Danmark, og som modtager en tilsvarende udenlandsk pension, som EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger finder anvendelse på.

Forslaget betyder, at også udenlandsk pension, der svarer til seniorpension, giver ret til boligsikring efter gunstigere regler, hvis EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger finder anvendelse på den udenlandske pension.

Efter gældende regler i § 22, stk. 1, 1. pkt., i boligstøtteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 48 af 16. januar 2019, beregnes boligsikring som forskellen mellem 60 pct. af den årlige boligudgift og på den anden side 18 pct. af husstandsindkomsten over en indkomstgrænse på 145.200 kr. (2019).

For husstande uden børn kan boligsikringen ikke overstige 15 pct. af boligudgiften. Dette gælder dog ikke, hvis et husstandsmedlem modtager førtidspension, jf. § 22, stk. 3, nr. 1, i boligstøtteloven.

For at sidestille seniorpensionister med førtidspensionister foreslås det, at bestemmelsen om, at boligsikring for husstande uden børn ikke kan overstige 15 pct. ikke skal gælde for førtids- og seniorpensionister.

Forslaget betyder, at seniorpensionister på samme måde som førtidspensionister således kan få op til 60 pct. af boligudgiften i boligsikring, selvom der ikke er børn i husstanden.

Til § 10

Til nr. 1

I § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, opregnes personkredsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension for modtagere af forskellige offentlige ydelser.

Det fremgår af § 2 a, stk. 5, at personer, der modtager ydelser i henhold til § 23 (uddannelseshjælp), § 25 (kontanthjælp), § 52 (revalideringsydelse), § 68 (ressourceforløbsydelse under ressourceforløb), § 69 j (ressourceforløbsydelse under jobafklaring) og § 74 a (ledighedsydelse) i lov om aktiv socialpolitik er omfattet af personkredsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Ved § 2, nr. 57 og 77, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) er reglerne om revalideringsydelse nyaffattet og indsat som et nyt kapitel i lov om aktiv socialpolitik.

Som konsekvens heraf foreslås det at konsekvensændre henvisningerne i § 2 a, stk. 5, således at der ved opregningen af personkredsen for modtagere af ydelser efter lov om aktiv socialpolitik henvises til § 23 (uddannelseshjælp), § 25 (kontanthjælp), § 68 (ressourceforløbsydelse under ressourceforløb), § 69 j (ressourceforløbsydelse under jobafklaring) § 71 (revalideringsydelse), og § 74 a (ledighedsydelse).

Til nr. 2

I § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, opregnes personkredsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension for modtagere af forskellige offentlige ydelser, herunder modtagere af førtidspension.

Det foreslås, at personkredsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension efter lovens § 2 a, stk. 6, udvides til også at omfatte modtagere af seniorpension efter § 26 a i lov om social pension.

Dette er en følge af forslaget til ændring af § 33 a, stk. 1, 3 og 4, i lov om social pension, som affattet ved § 1, nr. 5 og 19, om, at personer, der modtager seniorpension, skal have indbetalt bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter de samme regler, som gælder for førtidspensionister.

Til § 11

Til nr. 1

Det fremgår af de gældende bestemmelser i § 37, stk. 3, 1. og 2. pkt., i arbejdsskadesikringsloven, at til brug for behandling af sager efter lov om arbejdsskadesikring og opfølgning af sager efter § 8 i lov om sygedagpenge kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og kommuner udveksle oplysninger om oprettelse af arbejdsskadesager og sager om sygedagpenge, revalidering, fleksjob, ressourceforløb og førtidspension. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og kommunerne kan i arbejdsskadesager og i sager om sygedagpenge, revalidering, fleksjob, ressourceforløb og førtidspension tillige udveksle oplysninger om indhentelse af sagsoplysninger, som dokumenterer arbejdsevnen, og udveksle oplysninger om, at der er truffet afgørelse om arbejdsevnen.

Bestemmelsen giver hjemmel til gensidig underretning mellem Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og kommuner om oprettelse af sager om arbejdsskade, sygedagpenge, revalidering, fleksjob og førtidspension. Hjemlen omfatter også udveksling af oplysninger, når myndighederne indhenter oplysninger, og når myndighederne træffer afgørelse. Bestemmelsen omfatter kun sagsoplysninger, som dokumenterer tilskadekomnes arbejdsevne, herunder helbredsmæssige oplysninger med henblik på at vurdere arbejdsevnen.

Det følger af lovforslagets § 1, nr. 13, at det er kommunalbestyrelsen, der - ligesom i sager om førtidspension - skal træffe afgørelse om tilkendelse. Det følger endvidere af lovforslagets § 1, nr. 13, at grundlaget for en afgørelse om seniorpension skal bestå af en række elementer, og at der ved afgørelsen foretages en individuel konkret vurdering primært på grundlag af helbredsmæssige oplysninger.

Det foreslås derfor, at § 37, stk. 3, 1. pkt. og 2. pkt., ændres i overensstemmelse hermed således, at »ressourceforløb og førtidspension« ændres til: »ressourceforløb, førtidspension og seniorpension«.

Ændringen vil medføre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og kommuner også vil kunne udveksle oplysninger om oprettelse af sager om seniorpension på samme vis som for eksempel i sager om førtidspension. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og kommunerne vil endvidere i sager om seniorpension kunne udveksle oplysninger om indhentelse af sagsoplysninger, som dokumenterer arbejdsevnen, og udveksle oplysninger om, at der er truffet afgørelse om arbejdsevnen.

Beskæftigelsesministeriet finder, at de foreslåede ændringer i lovforslagets § 11, nr. 1, kan vedtages inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f, jf. databeskyttelseslovens § 7, stk. 1.

Forslaget vil ikke ændre på, hvordan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og kommunerne udveksler oplysninger efter gældende ret.

Til § 12

Til nr. 1

Det fremgår af de gældende regler i § 9 d, stk. 2, 2. pkt., i lov om frikommunenetværk, at hvis frikommunen vurderer, at borgeren ikke længere opfylder betingelserne for fleksjob og dermed ikke længere er berettiget til ledighedsydelse, skal kravene i § 74 c, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik være opfyldt, når frikommunen træffer afgørelse om, at borgeren ikke længere er berettiget til fleksjob. Dette gælder dog ikke, hvis frikommunen har vurderet, at borgeren opfylder betingelserne for at modtage førtidspension.

Det foreslås, at der i § 9, stk. 2, 2. pkt., efter førtidspension indsættes: »eller seniorpension«.

Forslaget betyder, at hvis frikommunen har vurderet, at borgeren opfylder betingelserne for at modtage både seniorpension eller førtidspension, undtages kravene i § 74 c, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik.

Til § 13

Til nr. 1

§ 9 c, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, regulerer spørgsmål om mellemkommunal refusion for kommunernes udgifter efter en række ydelseslove, herunder lov om social pension.

Efter § 9 c, stk. 8, refunderes en opholdskommunes udgifter til førtidspension efter kapitel 3 og § 52, stk. 1, i lov om social pension og § 5 i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, af den kommune, der var pensionistens opholdskommune på tilkendelsestidspunktet, i op til 6 år fra det tidspunkt, hvor pensionisten er fraflyttet tilkendelseskommunen.

Det foreslås at indsætte et nyt pkt. i § 9 c, stk. 8, som 2. pkt., hvorefter en opholdskommunes udgifter til seniorpension efter kapitel 3 a i lov om social pension og § 5 i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, refunderes af den kommune, der var pensionistens opholdskommune på tilkendelsestidspunktet, i op til 6 år fra det tidspunkt, hvor pensionisten er fraflyttet tilkendelseskommunen.

Med forslaget indføres samme mulighed for refusion mellem kommunerne for udgifter til seniorpension, som i dag gælder ved udgifter til førtidspension.

Til nr. 2

Efter § 9 c, stk. 8, 2. pkt., i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, udskyder retten til refusion efter § 9 c, stk. 2, 3, 5 og 6, den ret til refusion der gælder mellem kommunerne om førtidspension efter bestemmelsens 1. pkt.

Reglen betyder, at reglen om refusion for udgifter til førtidspension efter 1. pkt. først finder anvendelse, når refusion efter de andre bestemmelser ophører.

Det foreslås, at ændre reglen i § 9 c, stk. 8, 2. pkt., der bliver til 3. pkt., sådan, at reglen fremover også henviser til 2. pkt.

Med forslaget udvides bestemmelsen til også at gælde reglen om refusion for udgifter til seniorpension, som foreslås indført, jf. forslagets § 8, nr. 1. Reglen om refusion for udgifter til seniorpension, vil herefter først finde anvendelse, når refusion efter § 9 c, stk. 2, 3, 5 og 6, ophører.

Der er i øvrigt ikke tilsigtet nogen ændring af praksis for, hvornår reglen om refusion for udgifter til førtidspension finder anvendelse.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets specielle bemærkninger til § 8, nr. 1.

Til nr. 3

Efter § 12 d i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og kommunalbestyrelser udveksle oplysninger om oprettelse af arbejdsskadesager og sager om sygedagpenge, revalidering, fleksjob og førtidspension, til brug for behandling af sager efter lov om arbejdsskadesikring og opfølgning af sager efter §§ 8-10 i lov om sygedagpenge. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og kommunalbestyrelserne kan i arbejdsskadesager og i sager om sygedagpenge, revalidering, fleksjob og førtidspension tillige udveksle oplysninger om indhentelse af sagsoplysninger, som dokumenterer arbejdsevnen, og udveksle oplysninger om, at der er truffet afgørelse om arbejdsevnen. Udvekslingen kan ske automatisk og uden borgerens samtykke.

Det foreslås, at bestemmelsen udvides til også at omfatte udveksling af oplysninger om oprettelse af sager om seniorpension og udveksling af oplysninger i sager om seniorpension om indhentelse af sagsoplysninger, som dokumenterer arbejdsevnen, og oplysninger om at der er truffet afgørelse om arbejdsevnen.

Der er i øvrigt ikke tiltænkt nogen ændring af praksis i forhold til udveksling af oplysninger i de sagstyper, bestemmelsen regulerer i dag.

Til § 14

Til nr. 1

Efter udlændingelovens § 9, stk. 18, anses herboende udlændinge, som har nået folkepensionsalderen eller fået tildelt førtidspension, for at opfylde betingelserne om beskæftigelse og indkomst i udlændingelovens § 9, stk. 15, nr. 7 og 8, og § 9, stk. 16, nr. 2 og 3, i forbindelse med en ansøgning om ægtefællesammenføring.

Bestemmelsens indhold svarer til udlændingelovens § 11, stk. 6, vedrørende betingelserne for førtidspensionister og folkepensionister for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. Efter udlændingelovens § 11, stk. 6, skal udlændinge, som har nået folkepensionsalderen eller fået tildelt førtidspension, således ikke opfylde kravene om beskæftigelse og indkomst i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8 og 9, og § 11, stk. 4, nr. 2 og 3.

Det foreslås, at seniorpension tilføjes i § 9, stk. 18, og i § 11, stk. 6, således at udlændinge, der modtager seniorpension, omfattes af bestemmelserne.

Forslaget indebærer, at udlændinge, som er seniorpensionister, ikke skal opfylde kravene om beskæftigelse og indkomst i udlændingelovens § 9, stk. 15, nr. 7 og 8, og § 9, stk. 16, nr. 2 og 3, for at kunne få ægtefællesammenføring eller kravene i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8 og 9, og § 11, stk. 4, nr. 2 og 3, for at kunne få tidsubegrænset opholdstilladelse. Seniorpensionister ligestilles således med førtidspensionister og folkepensionister i denne henseende.

Til § 15

Til nr. 1

Efter ejendomsværdiskattelovens § 9, stk. 2, kan ejendomsværdiskatten for pensionister, herunder førtidspensionister, jf. ejendomsværdiskattelovens § 9, stk. 1, nr. 2, der inden udgangen af indkomståret er fyldt 60 år, som udgangspunkt maksimalt stige med 500 kr. fra det ene år til det andet, dog altid med 20 pct. minus 900 kr. Ejendomsværdiskatten for ikke-pensionister kan som udgangspunkt stige med 2.400 kr. fra det ene år til det andet, dog altid med 20 pct., jf. ejendomsværdiskattelovens § 9 a.

Det foreslås at ligestille seniorpensionister med andre pensionister, således at stigningsbegrænsningsreglen i ejendomsværdiskattelovens § 9 også kommer til at gælde seniorpensionister, der inden udgangen af indkomståret er fyldt 60 år. Det foreslås således at tilføje seniorpensionister til den personkreds, der er nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 9, stk. 1, nr. 2.

Det følger af den foreslåede ændring af ejendomsværdiskattelovens § 9, stk. 1, nr. 2, at ejendomsværdiskatten for en seniorpensionist, der inden udgangen af indkomståret er fyldt 60 år, maksimalt vil kunne stige med 500 kr. fra det ene år til det andet, dog altid med 20 pct. minus 900 kr. Til sammenligning kan ejendomsværdiskatten for ikke-pensionister stige med 2.400 kr. fra det ene år til det andet, dog altid med 20 pct.

Til § 16

Til nr. 1

Indbetalinger foretaget af en arbejdsgiver, en tidligere arbejdsgiver eller af offentlige myndigheder til bortseelsesberettigede pensionsordninger er arbejdsmarkedsbidragspligtige, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 4. Det vil, som arbejdsmarkedsbidragsloven er formuleret, også gælde indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som foretages for modtagere af seniorpension. Det bemærkes, at det i lovforslagets § 10, nr. 2, foreslås gjort muligt for modtagere af seniorpension at foretage indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Efter gældende ret, jf. kildeskattelovens § 49 A, stk. 3, nr. 2, litra d, skal der indeholdes arbejdsmarkedsbidrag af indbetalinger, som foretages for modtagere af forskellige offentlige ydelser, herunder førtidspension. Det er Arbejdsmarkedets Tillægspension, der indeholder arbejdsmarkedsbidraget.

Det foreslås at ændre kildeskattelovens § 49 A, stk. 3, nr. 2, således at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil skulle indeholde arbejdsmarkedsbidrag også af indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som foretages for modtagere af seniorpension.

Til § 17

Til nr. 1

Efter § 1, stk. 1, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, ydes der en skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (den grønne check). Den grønne check udgør for pensionister fra og med 2020 875 kr. årligt. For ikke-pensionister udgør den grønne check 525 kr. årligt.

Derudover ydes der efter § 1, stk. 2, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, en supplerende grøn check til personer, som har barn eller børn, der ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år. Den supplerende grønne check udgør for pensionister, herunder førtidspensionister, fra og med 2020 200 kr. årligt. For ikke-pensionister udgør den supplerende grønne check 120 kr. årligt.

Det foreslås at ligestille seniorpensionister med andre pensionister i relation til beregningen af grøn check og supplerende grøn check. Således foreslås det at ændre § 1, stk. 1, 7. pkt., og stk. 2, 6. pkt., i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, så seniorpensionister vil skulle have beregnet grøn check og supplerende grøn check med samme sats som andre pensionister, herunder førtidspensionister.

Efter gældende ret indkomstaftrappes den supplerende grønne check, jf. § 2, stk. 2, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, hvis topskattegrundlaget overstiger et bundfradrag på 405.700 kr. (2019) med tillæg af et fast beløb. Det faste beløb udgør for pensionister, herunder førtidspensionister, fra og med 2020 11.667 kr. For ikke-pensionister udgør tillægget til bundfradraget 7.000 kr.

Det foreslås at ligestille seniorpensionister med andre pensionister også for så vidt angår det faste beløb. Det foreslås således at ændre § 2, stk. 2, 7. pkt., i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, så det faste beløb også for seniorpensionister vil udgøre 11.667 kr.

Ændringerne af § 1, stk. 1 og 2, og § 2, stk. 2, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, betyder samlet set, at seniorpensionister fuldt ud vil blive ligestillet med andre pensionister, herunder førtidspensionister, ved beregningen af grøn check og supplerende grøn check.

Til § 18

Til nr. 1

Efter ligningslovens § 7, nr. 23, er elevstøtte ydet i henhold til lov om folkehøjskoler og lov om efterskoler og frie fagskoler til pensionister, herunder førtidspensionister, skattefri.

Det foreslås at ligestille seniorpensionister med andre pensionister. Det foreslås således at udvide ligningslovens § 7, nr. 23, til seniorpensionister, således at elevstøtte ydet i henhold til lov om folkehøjskoler og lov om efterskoler og frie fagskoler til seniorpensionister, vil være skattefri.

Efter ligningslovens § 9 L, beregnes der et ekstra pensionsfradrag, der fragår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det ekstra pensionsfradrag beregnes på baggrund af indkomstårets indbetalinger til pensionsordninger, der er fradragsberettigede efter pensionsbeskatningslovens § 18 eller bortseelsesberettigede efter pensionsbeskatningslovens § 19. Det følger af ligningslovens § 9 L, stk. 1.

I beregningsgrundlaget fragår dog efter gældende ret, jf. ligningslovens § 9 L, stk. 2, indkomstårets skattepligtige udbetalinger fra pensionsordninger med løbende udbetalinger, rateforsikringer og rateopsparinger med visse undtagelser. En af disse undtagelser er udbetalinger af rateopsparing i tilfælde af kontohaverens varigt nedsatte arbejdsevne, som efter reglerne i lov om social pension berettiger kontohaveren til at oppebære førtidspension, jf. ligningslovens § 9 L, stk. 2, nr. 3.

Det foreslås at ligestille seniorpensionister med andre pensionister i denne situation. Således foreslås det at ændre ligningslovens § 9 L, stk. 2, nr. 3, så heller ikke udbetalinger af rateopsparing i tilfælde af kontohaverens varigt nedsatte arbejdsevne, som efter reglerne i lov om social pension berettiger kontohaveren til at oppebære seniorpension, vil skulle fragå i beregningsgrundlaget for beregning af det ekstra pensionsfradrag.

Det betyder, at såfremt en person foretager fradrags- eller bortseelsesberettigede indbetalinger til ratepension eller pensionsordninger med løbende udbetalinger, vil udbetalinger af rateopsparing i tilfælde af personens varigt nedsatte arbejdsevne, som efter reglerne i lov om social pension berettiger kontohaveren til at oppebære seniorpension, ikke skulle fragå i beregningsgrundlaget for beregning af det ekstra pensionsfradrag.

Det bemærkes, at det i lovforslagets § 19, nr. 1, foreslås at gøre det muligt at aftale udbetaling af rateopsparing i tilfælde af kontohaverens varigt nedsatte arbejdsevne, som efter reglerne i lov om social pension berettiger kontohaveren til at oppebære seniorpension. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 19, nr. 1.

Til nr. 3

Efter ligningslovens § 12 A, skal ejeren af en ejerbolig betale ejendomsværdiskat, når den pågældendes forældre eller svigerforældre m.fl. uden eller mod delvis betaling får boligen stillet til rådighed. Til gengæld indkomstbeskattes ejeren kun af den del af en eventuel lejebetaling, der overstiger 250 pct. af ejendomsværdiskatten.

Det er bl.a. en betingelse for anvendelsen af reglen i ligningslovens § 12 A, at mindst en af forældrene eller svigerforældrene m.fl. er førtidspensionist, efterlønsmodtager eller er fyldt 65 år.

Det foreslås at ligestille seniorpensionister med andre pensionister m.v. Det foreslås således at udvide personkredsen omfattet af ligningslovens § 12 A til seniorpensionister.

Udvidelsen af personkredsen vil betyde, at ejeren af en ejerbolig vil skulle betale ejendomsværdiskat, når forældre eller svigerforældre m.fl. uden eller mod delvis betaling får boligen stillet til rådighed ikke kun i tilfælde, hvor mindst en af forældrene eller svigerforældrene m.fl. er førtidspensionist, efterlønsmodtager eller er fyldt 65 år, men også i tilfælde, hvor mindst en af forældrene eller svigerforældrene m.fl. er seniorpensionist. Det vil samtidig betyde, at ejeren kun vil skulle beskattes af den del af en eventuel lejebetaling, der overstiger 250 pct. af ejendomsværdiskatten.

Til § 19

Til nr. 1

Efter pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1, nr. 4, kan en pensionsopsparer med sit pengeinstitut aftale, at udbetalingerne af en rateopsparing påbegyndes i tilfælde af pensionsopsparerens varigt nedsatte arbejdsevne, som efter reglerne i lov om social pension berettiger kontohaveren til at oppebære førtidspension.

Det foreslås at ligestille berettigelse til seniorpension med berettigelse til førtidspension som muligt vilkår for udbetaling af rateopsparing. Det foreslås således at ændre pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1, nr. 4, så det vil være muligt at aftale, at udbetalingerne af en rateopsparing påbegyndes i tilfælde af pensionsopsparerens varigt nedsatte arbejdsevne, som efter reglerne i lov om social pension berettiger kontohaveren til at oppebære seniorpension.

Det bemærkes, at er der ikke tale om en rateopsparing i en bank, men en rateforsikring i et forsikringsselskab eller en pensionskasse, kan det efter pensionsbeskatningslovens § 8, stk. 1, nr. 3, aftales, at udbetalingerne påbegyndes i tilfælde af forsikredes invaliditet. Om pensionsopspareren kan anses som invalid, er efter gældende ret ikke knyttet an til, om pensionsopspareren er berettiget til førtidspension, men alene om pensionsopsparerens konkrete invaliditetsgrad overstiger den med pensionsinstituttet forud aftalte invaliditetsgrad som pensionsbegivenhed. Det, at pensionsopspareren er berettiget til seniorpension, betyder således ikke i sig selv, at den pågældende kan få sin rateopsparing udbetalt i anledning af invaliditet. Det vil fortsat afhænge af den konkrete invaliditetsgrad i forhold til den med pensionsinstituttet forud aftalte invaliditetsgrad.

Efter pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 3, kan pensionsopspareren, som tilfældet er med rateopsparing, jf. ovenfor, med sit pengeinstitut aftale, at udbetalingerne af en kapitalopsparing påbegyndes i tilfælde af pensionsopsparerens varigt nedsatte arbejdsevne, som efter reglerne i lov om social pension berettiger kontohaveren til at oppebære førtidspension. Efter gældende ret gælder muligheden for udbetaling i forbindelse med førtidspension også aldersopsparing i et pengeinstitut, jf. pensionsbeskatningslovens § 12 A, hvorefter betingelserne for oprettelse af kapitalopsparing også gælder aldersopsparing.

Det foreslås at ligestille berettigelse til seniorpension med berettigelse til førtidspension som muligt vilkår for udbetaling af kapitalopsparing. Det foreslås således at ændre pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 3, så det vil være muligt at aftale, at udbetalingerne af en kapitalopsparing påbegyndes i tilfælde af pensionsopsparerens varigt nedsatte arbejdsevne, som efter reglerne i lov om social pension berettiger kontohaveren til at oppebære seniorpension. Denne mulighed vil også gælde aldersopsparing, jf. pensionsbeskatningslovens § 12 A, hvorefter betingelserne for oprettelse af kapitalopsparing i pensionsbeskatningslovens § 12, herunder § 12, stk. 1, nr. 3, også gælder aldersopsparing.

Det bemærkes, at er der ikke tale om en kapitalopsparing i en bank, men en kapitalforsikring i et forsikringsselskab eller en pensionskasse, kan det efter pensionsbeskatningslovens § 10, stk. 1, nr. 3, aftales, at udbetalingerne påbegyndes i tilfælde af forsikredes invaliditet. Dette gælder også aldersforsikring, jf. pensionsbeskatningslovens § 10 A, hvorefter betingelserne for oprettelse af kapitalforsikring også gælder aldersforsikring. Om pensionsopspareren i disse tilfælde kan anses som invalid, er efter gældende ret ikke knyttet an til, om pensionsopspareren er berettiget til førtidspension, men alene om pensionsopsparerens konkrete invaliditetsgrad overstiger den med pensionsinstituttet forud aftalte invaliditetsgrad som pensionsbegivenhed. Det, at pensionsopspareren er berettiget til seniorpension, betyder således ikke i sig selv, at den pågældende kan få sin kapitalopsparing eller aldersopsparing i anledning af invaliditet. Det vil fortsat afhænge af den konkrete invaliditetsgrad i forhold til den med pensionsinstituttet forud aftalte invaliditetsgrad.

Efter pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 2, betales der af kontante tilbagebetalinger af fleksydelsesbidrag efter tilkendelse af førtidspension eller efter dødsfald, jf. § 31, stk. 2, nr. 1, og stk. 4, i lov om fleksydelse, en afgift på 30 pct. af tilbagebetalingsbeløbet. Det samme er tilfældet for kontante udbetalinger af efterlønsbidrag, jf. pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 2.

Det foreslås, at kontante tilbagebetalinger af fleksydelsesbidrag efter tilkendelse af seniorpension i afgiftsmæssig henseende ligestilles med kontante tilbagebetalinger af fleksydelsesbidrag efter tilkendelse af førtidspension. Det foreslås således at ændre pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 2, så der af kontante tilbagebetalinger af fleksydelsesbidrag efter tilkendelse af seniorpension svares en afgift på 30 pct. Det bemærkes, at som pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 2, er formuleret, vil dette allerede efter gældende ret gælde kontante udbetalinger af efterlønsbidrag efter tilkendelse af seniorpension.

Efter pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr. 2, betales der en afgift på 40 pct. af udbetalinger af kapitalopsparing i overensstemmelse med pensionsvilkårene. Det gælder bl.a. udbetalinger til pensionsopspareren på grund af varigt nedsat arbejdsevne, som efter lov om social pension berettiger den pågældende til at oppebære førtidspension. Er der i stedet tale om aldersopsparing, er udbetalingen i den nævnte situation skatte- og afgiftsfri, jf. pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 1, hvorefter udbetalinger fra aldersopsparing i de i pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr. 1-8, nævnte situationer ikke pålægges afgift og heller ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det foreslås, at udbetaling af kapitalopsparing i det tilfælde, at pensionsopspareren er berettiget til seniorpension, i afgiftsmæssig henseende ligestilles med udbetaling af kapitalpension, hvor pensionsopspareren er berettiget til førtidspension. Det foreslås således at ændre pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr. 2, således at også udbetalinger af kapitalopsparing på grund af varigt nedsat arbejdsevne, som efter lov om social pension berettiger den pågældende til at oppebære førtidspension, er afgiftspligtige med 40 pct. Ændringen vil samtidig betyde, at udbetalinger af aldersopsparing i den nævnte situation vil være skatte- og afgiftsfri, jf. pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 1.

Det bemærkes, at udbetalinger af kapitalforsikringer i forsikringsselskaber og pensionskasser, der sker til pensionsopspareren i medfør af policens bestemmelser om udbetaling ved invaliditet efter gældende ret er afgiftspligtige med 40 pct., jf. pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr. 2. Om pensionsopspareren kan anses som invalid, er ikke knyttet an til, om pensionsopspareren er berettiget til førtidspension, men alene om pensionsopsparerens konkrete invaliditetsgrad overstiger den med pensionsinstituttet forud aftalte invaliditetsgrad som pensionsbegivenhed.

Det, at pensionsopspareren er berettiget til seniorpension, betyder således ikke i sig selv, at udbetalinger af kapitalforsikring afgiftsbelægges med 40 pct. Det vil fortsat afhænge af den konkrete invaliditetsgrad i forhold til den med pensionsinstituttet forud aftalte invaliditetsgrad.

Til § 20

Til nr. 1 og 2

Efter gældende § 12 g i lov om Udbetaling Danmark kan Udbetaling Danmark samkøre oplysninger vedrørende personer, der har fået tilkendt førtidspension efter lov om social pension, med oplysninger fra forsikringsselskaber og pensionskasser om, hvilke personer der er kunder eller medlemmer i forsikringsselskabet eller pensionskassen, for at orientere de pågældende personer om deres eventuelle rettigheder efter forsikrings- og pensionsordningen.

Som følge af "Aftale om ret til seniorpension for nedslidte" fra maj 2019, hvorefter personer, der skal modtage seniorpension, ligestilles med personer, der modtager førtidspension, foreslås det, at § 12 g og overskriften hertil ændres således, at bestemmelsen også omfatter seniorpensionister.

Ændringen vil medføre, at Udbetaling Danmark også vil kunne samkøre oplysninger vedrørende personer, der har fået tilkendt seniorpension med oplysninger fra forsikringsselskaber og pensionskasser om, hvilke personer der er kunder eller medlemmer i forsikringsselskabet eller pensionskassen, for at kunne orientere de pågældende personer om deres eventuelle rettigheder efter forsikrings- og pensionsordningen.

Beskæftigelsesministeriet finder, at de foreslåede ændringer kan vedtages inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, jf. databeskyttelseslovens § 6, stk. 1.

Til nr. 3

Efter gældende § 12 j, stk. 2, nr. 4, i lov om Udbetaling Danmark, anvender Udbetaling Danmark cpr-numre til gennem registersamkøring at udsøge kunder, der selv modtager, eller hvis ægtefælle, samlever eller husstandsmedlem modtager en eller flere indkomstafhængige ydelser, hvor kundens indbetaling til aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum indgår i den personlige indkomst, herunder folkepension og førtidspension efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Udsøgningen foretages med henblik på at videregive oplysninger til pensionsinstitutter, som har leveret cpr-numrene til Udbetaling Danmark, om, hvilke kunder der er identificeret med henblik på institutternes rådgivning af disse kunder. Der er tale om samkøring og videregivelse af ikke-følsomme oplysninger om ydelsesmodtagere, og pensionsinstitutterne og Udbetaling Danmark må ikke anvende oplysningerne fra registersamkøringen til andre formål end det nævnte.

Som følge af "Aftale om ret til seniorpension for nedslidte" fra maj 2019, hvorefter personer, der skal modtage seniorpension, ligestilles med personer, der modtager førtidspension, foreslås det, at § 12 j, stk. 2, nr. 4, ændres således, at bestemmelsen også omfatter personer, som er tilkendt seniorpension.

Ændringen vil medføre, at Udbetaling Danmark også vil kunne anvende cpr-numre til gennem registersamkøring at udsøge kunder, der selv modtager, eller hvis ægtefælle, samlever eller husstandsmedlem modtager seniorpension efter lov om social pension, hvor kundens indbetaling til aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum indgår i den personlige indkomst, og videregive oplysninger til pensionsinstitutterne om, hvilke kunder der i den forbindelse er identificeret.

Beskæftigelsesministeriet finder, at de foreslåede ændringer kan vedtages inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, jf. databeskyttelseslovens § 6, stk. 1.

Til nr. 4

Efter gældende § 26, stk. 1, 2. pkt., i lov om Udbetaling Danmark, opkræver Udbetaling Danmark ved udbetaling af førtidspension, som er tilkendt efter lov om social pension den 1. juli 2014 eller senere, hele udgiften fra staten, som efterfølgende opgør, hvor stor en procentmæssig andel af udgiften kommunen skal medfinansiere, efter § 5, stk. 3, jf. § 9 i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne. Kommunernes medfinansiering opkræves af staten.

Som følge af "Aftale om ret til seniorpension for nedslidte" fra maj 2019, hvorefter personer, der skal modtage seniorpension, ligestilles med personer, der modtager førtidspension, foreslås det, at § 26, stk. 1, 2. pkt., ændres således, at bestemmelsen også omfatter seniorpension.

Ændringen betyder, at Udbetaling Danmark opkræver hele udgiften til seniorpension fra staten. Ændringen har ikke betydning for kommunernes finansiering af ordningen, jf. § 5, stk. 3, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne.

Til § 21

Med § 6, nr. 2, i lov nr. 339 af 2. april 2019, er der i lov om social pension fastsat regler om beregning m.v. af bidrag til den obligatoriske pensionsordning af førtidspension.

Det foreslås, at § 6, nr. 2, ophæves. Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 21.

Til § 22

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 2.

Det foreslås derfor i stk. 2, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for ikrafttrædelsen af reglerne om bidrag til den obligatoriske pensionsordning af førtids- og seniorpension efter lov om social pension.

Forlaget skal ses på grundlag af, at reglerne om bidrag til den obligatoriske pensionsordning af overførselsindkomster træder i kraft den 1. januar 2020, herunder bidrag til den obligatoriske pensionsordning af førtidspension træder i kraft den 1. januar 2020, jf. § 15 i lov nr. 339 af 2. april 2019 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love (Indførelse af obligatorisk pensionsordning for overførselsindkomstmodtagere og tillæg til refusion til arbejdsgivere samt ændring af satsregulering af forskellige overførselsindkomster).

Det vil sige, at Udbetaling Danmark skal kunne beregne bidragets størrelse for de enkelte førtidspensionister, indberette bidraget til eIndkomstregistret og indbetale bidraget til Arbejdsmarkedets Tillægspension fra den 1. januar 2020.

I løbet af 2020 vil Udbetaling Danmark få implementeret et nyt IT-system på førtidspensionsområdet. En iværksættelse af administrationen af bidrag til den obligatoriske pensionsordning af førtids- og seniorpension fra den 1. januar 2020 vil betyde, at der vil skulle foretages IT-implementering af ordningen dels i det IT-system på førtidspensionsområdet, der er under udfasning, dels i det IT-system, der er på vej til at blive implementeret. Dette vurderes at medføre betragtelige økonomiske og administrative konsekvenser for implementeringen af det nye IT-system på førtidspensionsområdet.

Det foreslås, at iværksættelsen af administrationen af bidrag til den obligatoriske pensionsordning af førtids- og seniorpension udsættes til det nye IT-system på førtidspensions- og seniorpensionsområdet er implementeret i løbet af 2020.

Til § 23

Til stk. 1

Det foreslås i stk. 1, at loven ikke finder anvendelse for personer, der har ansøgt om seniorførtidspension inden den 1. januar 2020, jf. den hidtil gældende § 17, stk. 3, i lov om social pension. For disse personer finder de hidtil gældende regler ved tilkendelse af seniorførtidspension anvendelse, jf. dog stk. 2.

Til stk. 2

Det foreslås i stk. 2, at personer, omfattet af stk. 1, 1. pkt. med virkning fra 1. januar 2020 kan vælge at få ansøgningen færdigbehandlet efter reglerne om seniorpension, jf. § 26 a i lov om social pension.

Loven finder anvendelse for personer, der har valgt at få færdigbehandlet ansøgningen efter reglerne om seniorpension, dog lægges tidspunktet for indgivelse af ansøgning om seniorførtidspension til grund for behandling af sagen om seniorpension.

Til stk. 3

Retten til fuld seniorpension foreslås opgjort på samme måde, som retten til fuld førtidspension efter lov om social pension, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Efter de gældende regler i § 6 i lov om social pension, er retten til fuld førtidspension betinget af fast bopæl her i riget i mindst 9/10 af optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Hvis retten til fuld pension ikke er opfyldt, fastsættes pensionen efter forholdet mellem bopælstiden 9/10 af optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Forholdet mellem bopælstiden og 9/10 af optjeningsperioden beregnes som en procentandel, der afrundes til nærmeste hele procentandel.

§ 6 i lov om social pension blev indført ved lov nr. 442 af 8. maj 2018. Ved den lov blev der bl.a. indført skærpede krav til optjening af folkepension og førtidspension. Lov nr. 442 af 8. maj 2018 indeholder en overgangsbestemmelse, jf. denne lovs § 6, stk. 2, hvorefter en række nævnte bestemmelser i denne lov ikke finder anvendelse for personer, der når folkepensionsalderen inden den 1. juli 2025, men for disse personer finder en nærmere angivet række hidtil gældende regler i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2018, anvendelse.

Overgangsbestemmelsen i lov nr. 442 af 8. maj 2018 betyder, at for personer, der når folkepensionsalderen inden 1. juli 2025, er retten til fuld pension for personer under folkepensionsalderen betinget af, at bopælstiden udgør mindst 4/5 af årene fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Hvis betingelsen for fuld pension ikke er opfyldt, fastsættes pensionen efter forholdet mellem bopælstiden og 4/5 af tiden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes og den beregnede del af fuld pension nedsættes til nærmeste antal fyrretyvendedele af fuld pension.

Det foreslås i stk. 3, at for personer, der tilkendes seniorpension efter § 26 a i lov om social pension, jf. forslagets § 1, nr. 13, og som når folkepensionsalderen inden den 1. juli 2025, er retten til fuld pension betinget af, at bopælstiden udgør mindst 4/5 af årene fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Er betingelsen for fuld pension, jf. 1. pkt., ikke opfyldt, fastsættes pensionen efter forholdet mellem bopælstiden og 4/5 af tiden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Den beregnede del af fuld pension nedsættes til nærmeste antal fyrretyvendedele af fuld pension (brøkpension).

Forslaget indebærer, at der optjenes ret til seniorpension for personer, der når folkepensionsalderen før 1. juli 2025 efter de samme lempeligere optjeningsregler, herunder som brøkpension, som gælder for førtidspensionister, der når folkepensionsalderen før 1. juli 2025. Hvis der ikke blev fastsat en overgangsbestemmelse for optjening af ret til seniorpension, ville optjeningen skulle ske efter de skærpede optjeningsregler, herunder procentandel af fuld pension, der blev indført ved lov nr. 442 af 8. maj 2018.

Der kan henvises til overgangsbestemmelsen for førtidspensionister i § 6, stk. 2, i lov nr. 442 af 8. maj 2018.

Til stk. 4

Efter lovforslaget vil der ved beregning af en procentandel af fuld pension, jf. § 7 i lov om social pension, herunder seniorpension, først skulle beregnes en fuld pension ved anvendelse af reglerne i kapitel 2 a om opsat pension og optjening af venteprocent, kapitel 4 om beregning af folkepension og kapitel 4 a om beregning af førtidspension. Det beregnede pensionsbeløb nedsættes ved at gange beløbet med den beregnede optjente procentandel. Og tillæg efter §§ 14, 14 a og 14 e nedsættes dog ikke.

§ 7 i lov om social pension blev indført ved lov nr. 442 af 8. maj 2018. Ved den lov blev der bl.a. indført skærpede krav til optjening af folkepension og førtidspension. Lov nr. 442 af 8. maj 2018 indeholder en overgangsbestemmelse, jf. denne lovs § 6, stk. 2, hvorefter en række nævnte bestemmelser i denne lov ikke finder anvendelse for personer, der når folkepensionsalderen inden den 1. juli 2025, men for disse personer finder en nærmere angivet række hidtil gældende regler i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2018, anvendelse.

Overgangsbestemmelsen i lov nr. 442 af 8. maj 2018 betyder, at for personer, der ikke når folkepensionsalderen inden 1. juli 2025, skal der ved beregning af brøkpension, som er pension, der ydes med et antal fyrretyvendedele af fuld pension, først beregnes en fuld pension ved anvendelse af reglerne i kapitel 2 a om opsat pension og venteprocent, kapitel 4 om beregning af folkepension og kapitel 4 a om beregning af førtidspension. Det således beregnede pensionsbeløb nedsættes til de beregnede antal fyrretyvendedele. Tillæg efter §§ 14 og 14 a nedsættes dog ikke.

Det foreslås i stk. 4, at ved beregning af brøkseniorpension, jf. stk. 3, som er pension, der ydes med et antal fyrretyvendedele af fuld pension, beregnes først fuld seniorpension ved anvendelse af reglerne i kapitel 4 a i lov om social pension. Det således beregnede pensionsbeløb nedsættes til de beregnede antal fyrretyvendedele (brøkpension).

Efter forslaget beregnes først en fuld brøkseniorpension til seniorpensionister på samme måde, som gælder for førtidspensionister, der i dag får beregnet en brøkførtidspension.

Der henvises til bemærkningerne til stk. 5 og § 6, stk. 2, i lov nr. 442 af 8. maj 2018.

Til stk. 5

Det foreslås i lovforslaget § 1, nr. 4, at når en seniorførtidspensionist overgår til folkepension ved folkepensionsalderen, udbetales folkepensionen med samme procentandel som den, hvormed førtidspensionen hidtil har været udbetalt, jf. § 5, stk. 4, i lov om social pension.

§ 5, stk. 4, i lov om social pension blev indført ved lov nr. 442 af 8. maj 2018. Ved den lov blev der bl.a. indført skærpede krav til optjening af folkepension og førtidspension. Lov nr. 442 af 8. maj 2018 indeholder en overgangsbestemmelse, jf. denne lovs § 6, stk. 2, hvorefter en række nævnte bestemmelser i denne lov ikke finder anvendelse for personer, der når folkepensionsalderen inden den 1. juli 2025, men for disse personer finder en nærmere angivet række hidtil gældende regler i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2018, anvendelse.

Overgangsbestemmelsen i lov nr. 442 af 8. maj 2018 betyder, at for personer, der ikke når folkepensionsalderen inden 1. juli 2025, udbetales folkepensionen med samme antal fyrretyvendedele som det, hvormed førtidspensionen hidtil har været fastsat, når en førtidspensionist overgår til folkepension fra folkepensionsalderen.

Det foreslås i stk. 5, at personer, der tilkendes seniorpension efter § 26 a i lov om social pension, jf. forslagets § 1, nr. 13, og som når folkepensionsalderen inden den 1. juli 2025, overgår til folkepension fra folkepensionsalderen, og pensionen udbetales med samme antal fyrretyvendedele som det, hvormed pensionen hidtil har været fastsat, jf. stk. 3. Ved beregning af brøkfolkepension, jf. 1. pkt., beregnes først fuld pension ved anvendelse af reglerne i kapitel 2 a og 4 i lov om social pension. Den beregnede del af fuld pension nedsættes til nærmeste antal fyrretyvendedele af fuld pension. Tillæg efter §§ 14 og 14 a i lov om social pension, nedsættes dog ikke.

Efter forslaget overgår en seniorpensionist til folkepension ved folkepensionsalderen, og pensionen udbetales med samme brøk, som seniorpensionen har været udbetalt efter. Det foreslås endvidere, at brøkfolkepensionen først beregnes med en fuld pension ved anvendelse af reglerne om opsat pension og optjening af venteprocent og reglerne om beregning af folkepension, og herefter nedsættes til den optjente hele brøkpension.

Forslaget indebærer, at der vil gælde de samme regler for overgang fra brøkseniorpension til folkepension som for brøkførtidspensionister, der overgår til folkepension.

Der henvises til § 6, stk. 2 i lov nr. 442 af 8. maj 2018.

Til stk. 6

Opgørelse af bopælstid m.v. for ret til seniorpension opgøres efter lovforslaget på samme måde, som opgørelse af ret til førtidspension. Ved lov nr. 442 af 8. maj 2018 blev der bl.a. indført skærpede krav til optjening af førtidspension for flygtninge, og den hidtil gældende § 9 i lov om social pension blev ophævet.

Efter den hidtil gældende § 9 i lov om social pension sidestilles bopæl i oprindelseslandet med bopæl her i riget ved opgørelse af bopælstid for udlændinge, der har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7 eller 8 i udlændingeloven, når der tilkendes førtidspension. Bestemmelsen finder anvendelse, uanset om den pågældende opnår dansk indfødsret, og anvendes kun, så længe den pågældende har fast bopæl her i riget. Bestemmelsen anvendes ikke for perioder, hvor der er ret til pension fra oprindelseslandet og andre lande, hvor bopælsperioder kan sidestilles. Disse regler finder tilsvarende anvendelse, når en person er overgået fra førtidspension til folkepension ved folkepensionsalderen.

Lov nr. 442 af 8. maj 2018 indeholder en overgangsbestemmelse, jf. denne lovs § 6, stk. 4, hvorefter ophævelsen af den hidtil gældende § 9 ikke finder anvendelse for personer, der er meddelt opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, som er indrejst i Danmark inden den 1. september 2015, og som når folkepensionsalderen inden den 1. januar 2021. For disse personer finder den hidtil gældende § 9 i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017, anvendelse.

Overgangsbestemmelsen betyder, at for flygtninge, der får tilkendt førtidspension efter lov om social pension, og som opfylder betingelserne i § 6, stk. 4 i lov nr. 442 af 8. maj 2018, ved opgørelse af bopælstid kan få sidestillet bopælstid for personer i oprindelseslandet og andre lande, hvori den pågældende har haft bopæl på et grundlag svarende til det, der er nævnt i § 7 i udlændingeloven.

Det foreslås i stk. 6, at ved opgørelse af bopælstid for personer, der tilkendes seniorpension efter § 26 a i lov om social pension, jf. forslagets § 1, nr. 13, som når folkepensionsalderen inden den 1. januar 2021, som er meddelt opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, og som er indrejst i Danmark inden den 1. september 2015, sidestilles bopæl i oprindelseslandet med bopæl her i riget. Det samme gælder andre lande, hvori den pågældende har haft bopæl på et grundlag svarende til de, der er nævnt i § 7 i udlændingeloven. 1. og 2. pkt. finder anvendelse, uanset om den pågældende opnår dansk indfødsret. 1. og 2. pkt. anvendes kun, så længe den pågældende har fast bopæl her i riget, og anvendes ikke for perioder, hvor der er ret til pension fra oprindelseslandet og andre lande, der er nævnt i 2. pkt. Pkt. 1.-3. finder tilsvarende anvendelse, når en person overgår fra seniorpension til folkepension ved folkepensionsalderen, jf. stk. 5.

Forslaget indebærer, at der vil gælde de samme betingelser for sidestilling af bopælstid for flygtninge, der tilkendes seniorpension, som der gælder for sidestilling af bopælstid for flygtninge, der tilkendes førtidspension.

Efter forslaget kan bopælstid i oprindelseslandet og andre lande, hvori den pågældende har haft bopæl på et grundlag svarende til det, der er nævnt i udlændingeloven, jf. stk. 7, fortsat indgå i optjeningen af bopælstiden, uanset at den pågældende opnår dansk indfødsret. Sidestillingen kan kun anvendes, når den pågældende har fast bopæl i riget. Sidestillingen kan ikke anvendes for perioder, hvor der er ret til pension fra oprindelseslandet eller andre lande.

Forslaget indebærer, at der vil gælde de samme betingelser for sidestilling af bopælstid for flygtninge, der overgår fra seniorpension til folkepension, som for flygtninge, der tilkendes førtidspension og overgår til folkepension.

Der henvises til § 6, stk. 4, i lov nr. 442 af 8. maj 2018.

Til stk. 7

De gældende regler i lov om social pension om, at førtidspensionen eller folkepensionen ikke udbetales, hvis den udgør mindre end et minimumsbeløb, jf. § 32 c, stk. 2 og § 31, stk. 4, blev ophævet ved lov nr. 442 af 8. maj 2018.

Efter disse bestemmelser, udbetales førtidspensionen ikke, hvis den udgør mindre end et minimumsbeløb svarende til 1/40 af førtidspensionen, og folkepensionen udbetales ikke, hvis den udgør mindre end 1/40 af grundbeløbet.

Lov nr. 442 af 8. maj 2018 indeholder en overgangsbestemmelse, jf. denne lovs § 6, stk. 2, hvorefter § 32 c, stk. 2 og § 31, stk. 4, fortsat finder anvendelse for personer, der når folkepensionsalderen før 1. juli 2025.

Det foreslås i stk. 7, at ved opgørelse af bopælstid for personer, der tilkendes seniorpension efter § 26 a i lov om social pension, jf. forslagets § 1, nr. 13, og som når folkepensionsalderen inden den 1. juli 2025, udbetales pensionen ikke, hvis den udgør mindre end et minimumsbeløb, svarende til 1/40 af seniorpensionen. Efter overgang fra seniorpension til folkepension, jf. stk. 5-6, udbetales pensionen ikke, hvis den udgør mindre end et minimumsbeløb på 1/40 af grundbeløbet.

Efter forslaget vil en seniorpension til en person, der når folkepensionsalderen inden den 1. juli 2025, og hvor seniorpensionen udgør mindre end et minimumsbeløb på 1/40 af seniorpensionen, ikke blive udbetalt. Tilsvarende vil en folkepension efter overgang fra en seniorpension ikke blive udbetalt, hvis den udgør mindre end et minimumsbeløb på 1/40 af grundbeløbet.

Forslaget indebærer, at der vil gælde de samme regler om udbetaling af minimumsbeløb, uanset om der er tale om seniorpension, førtidspension eller folkepension, når de pågældende når folkepensionsalderen inden den 1. juli 2025.

Der henvises til § 6, stk. 2, i lov nr. 442 af 8. maj 2018.

Til stk. 8

Det foreslås i stk. 8, at for personer, der er tilkendt seniorpension efter § 26 a i lov om social pension, jf. forslagets § 1, nr. 13, og som når folkepensionsalderen inden den 1. juli 2025, og for personer, der overgår fra seniorpension til folkepension fra folkepensionsalderen, jf. stk. 5, gælder, at de beløb, der er nævnt i § 49, stk. 1, nr. 3, 9 og 13, i lov om social pension, samt minimumsbeløb, jf. stk. 7, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12, og de beløb, der er nævnt i § 49, stk. 1, nr. 2, 5-8, 11 og 12, og § 49 c i lov om social pension, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

Forslaget indebærer, at der vil gælde de samme regler om beløb, samt afrunding af beløb, uanset om der er tale om seniorpension, førtidspension eller folkepension, når de pågældende når folkepensionsalderen inden den 1. juli 2025.

Der henvises til § 6, stk. 2 i lov nr. 442 af 8. maj 2018.

Til stk. 9

Efter den gældende § 56 a, stk. 4, i lov om social pension skal kommunalbestyrelsen i opholdskommunen uden at borgeren indgiver ansøgning herom, vurdere, om borgeren har ret til anden hjælp fra kommunen, når Udbetaling Danmark giver afslag på pension på grund af regler om optjening eller tilkender en procentandel af fuld pension. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal tilbyde at give vejledning efter § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, når en førtidspensionist overgår til folkepension. Udbetaling Danmark skal give meddelelse til kommunen om personer, der er omfattet af de nævnte situationer.

Lov nr. 442 af 8. maj 2018 indeholder en overgangsbestemmelse, jf. denne lovs § 6, stk. 2, hvorefter § 56 a, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017, fortsat finder anvendelse for personer, der når folkepensionsalderen før 1. juli 2025.

Efter denne bestemmelse skal kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, uden at borgeren indgiver ansøgning herom, vurdere, om borgeren har ret til anden hjælp fra kommunen, når Udbetaling Danmark giver afslag på pension på grund af regler om optjening eller tilkendelse af brøkpension. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal tilbyde at give vejledning efter § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, når en førtidspensionist overgår til folkepension. Udbetaling Danmark skal give meddelelse til kommunen om personer, der er omfattet af ovennævnte situationer.

Det foreslås i stk. 9, at når kommunalbestyrelsen giver afslag på seniorpension efter § 26 a, i lov om social pension, jf. forslagets § 1, nr. 13, eller Udbetaling Danmark tilkender en brøkseniorpension på grund af regler om optjening, jf. stk. 3, til personer, der når folkepensionsalderen inden den 1. juli 2025, skal kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, uden at borgeren indgiver ansøgning herom, vurdere, om borgeren har ret til anden hjælp fra kommunen. Udbetaling Danmark skal give meddelelse til kommunen om personer, der er omfattet af situationerne i 1. pkt.

Forslaget indebærer, at der vil gælde de samme regler om, at kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal vurdere, om borgeren, som når folkepensionsalderen inden den 1. juli 2025, har ret til anden hjælp fra kommunen, når der gives afslag på seniorførtidspension eller der tilkendes en brøkseniorpension på grund af regler om optjening, som når der gives afslag på førtidspension eller tilkendes en brøkførtidspension til en person.

Der henvises til § 6, stk. 2, i lov nr. 442 af 8. maj 2018.

Til stk. 10

Efter den gældende § 72 d, stk. 4, i lov om social pension nedsættes den beregnede supplerende pensionsydelse (ældrechecken) i forhold til den procentandel, som folkepensionisten er berettiget til.

Den gældende § 72 d, stk. 4, i lov om social pension blev affattet ved lov nr. 442 af 8. maj 2018. Ved den lov blev der bl.a. indført skærpede krav til optjening af folkepension og førtidspension. Lov nr. 442 af 8. maj 2018 indeholder en overgangsbestemmelse, jf. denne lovs § 6, stk. 2, hvorefter en række nævnte bestemmelser i denne lov ikke finder anvendelse for personer, der når folkepensionsalderen inden den 1. juli 2025, men for disse personer finder en nærmere angivet række hidtil gældende regler i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2018, anvendelse.

Overgangsbestemmelsen i lov nr. 442 af 8. maj 2018 betyder, at for personer, der når folkepensionsalderen inden 1. juli 2025, nedsættes den beregnede supplerende pensionsydelse i forhold til det fastsatte antal fyrretyvendedele, som pensionisten er berettiget til.

Det foreslås i stk. 10, at for personer, der er tilkendt seniorpension, jf. § 26 a i lov om social pension, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 13, som når folkepensionsalderen inden den 1. juli 2025, som er overgået til folkepension fra folkepensionsalderen, og som er berettiget til en brøkfolkepension, jf. stk. 5, nedsættes den beregnede supplerende pensionsydelse i forhold til det fastsatte antal fyrretyvendedele.

Efter forslaget vil der gælde de samme regler om, at den beregnede supplerende pensionsydelse (ældrechecken) udbetales i forhold til den optjente brøk, uanset om den pågældende er overgået til folkepension fra en brøkførtidspension eller en brøkseniorpension.

Der henvises til § 6, stk. 2, i lov nr. 442 af 8. maj 2018.

Til § 24

Til stk. 1

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet det bemærkes, at lov om social pension, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om fleksydelse, lov om delpension, lov om sygedagpenge, lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, lov om individuel boligstøtte, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om arbejdsskadesikring, lov om frikommunenetværk, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, ejendomsværdiskatteloven, lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, ligningsloven, pensionsbeskatningsloven og lov om Udbetaling Danmark i øvrigt ikke finder anvendelse for disse landsdele. Derfor finder denne lov ikke anvendelse for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Til stk. 2

Efter udlændingelovens § 66 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de ændringer, som de henholdsvis færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Den foreslåede bestemmelse, der vedrører udlændingelovens territoriale gyldighedsområde, vil betyde, at lovforslagets § 14 ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at lovforslagets § 14 ved kongelig anordning vil kunne sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de henholdsvis færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov