Skriftlig fremsættelse (19. november
2019)
Beskæftigelsesministeren (Peter
Hummelgaard):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
social pension og forskellige andre love (Indførelse af
seniorpension)
(Lovforslag nr. L 67)
Lovforslaget indfører en ny og
lempeligere, helbredsbetinget tilbagetrækningsordning for
seniorer med langvarig beskæftigelse; seniorpension.
Lovforslaget udmønter således
en del af Aftale om ret til seniorpension for nedslidte
indgået i maj 2019 af den daværende regering (Venstre,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti
og Radikale Venstre, og siden tiltrådt af regeringen
(Socialdemokratiet).
Med lovforslaget indføres en ny form
for pension, seniorpension, og de gældende regler om
seniorførtidspension ophæves.
Man har ret til seniorpension, hvis
følgende krav er opfyldt:
- 6 år eller mindre til
folkepensionsalderen
- Langvarig tilknytning til
arbejdsmarkedet
- Arbejdsevne på 15 timer eller
mindre i seneste job, uanset branche
Forud for afgørelsen om tilkendelse
eller afslag på seniorpension skal der foretages en
individuel konkret vurdering af borgerens aktuelle arbejdsevne i
forhold til seneste job, primært på baggrund af
helbredsmæssige oplysninger. Det betyder bl.a., at der ikke
skal iværksættes beskæftigelsesrettede indsatser
for at udvikle arbejdsevnen.
Kommunerne får midlertidigt ansvaret
for at administrere reglerne om seniorpension og herunder
træffe afgørelse om, hvem der skal have seniorpension.
Dette er en midlertidig ordning, indtil opgaven overgår til
en central myndighed i statsligt regi, som skal etableres så
hurtigt som muligt.
Hvis en borger får afslag på
seniorpension i den midlertidige periode, hvor reglerne
administreres af kommunen, kan borgeren få genoptaget deres
sag af den centrale myndighed, når denne er etableret.
Personer, der tilkendes seniorpension,
modtager en ydelse, der svarer til satsen for førtidspension
frem til folkepensionsalderen.
Seniorpension tilkendelse på grundlag
af lempeligere kriterier end førtidspension, men de regler
der gælder for førtidspension om henholdsvis
indfødsret, bopæl, optjening, beregning,
indtægtsregulering, udbetaling, betaling til arbejdsmarkedets
tillægspension, betaling til supplerende
arbejdsmarkedspension og indbetaling til obligatorisk
pensionsordning, finder tilsvarende anvendelse for
seniorpension.
De økonomiske og administrative
konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale
parter.
Lovforslaget sendes i høring
samtidig med, at det fremsættes, da aftaleparterne
ønsker, at loven skal træde i kraft fra 1. januar
2020. Der er frist for svar på høringen den 25.
november 2019.
Det foreslås, at loven træder i
kraft den 1. januar 2020.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.